DANSKE MONARKER

Christian V

(1646-1699)

Enevældig konge af Danmark-Norge 1670 - 1699.
Valgsprog: Med fromhed og retfærdighed. (Pietate et Justitia)

Søn af kong Frederik III og dronning Sofie Amalie af Braunschweig-Lüneburg.
Hyldet som tronfølger i 1655, 9 år gammel. Først som 18-årig fik han sæde i statsrådet, men blev ellers ikke betroet større indflydelse. Kongen var jo nu enevældig. Hans egen søn, Frederik IV, fik heller ikke nogen større indflydelse mens Christian V levede. Kongen blev ikke kronet, han var jo allerede konge i samme øjeblik faderen døde. I stedet blev han salvet. Det foregik i Frederiksborg Slotskirke, og denne gang var det kirken (biskoppen), der kom til kongen. Den gamle danske adel blev yderligere skubbet ud, og delvis erstattet med en ny såkaldt lensadel. Nogle af den gamle adel blev ligeledes "ophøjet" som lensgrever eller baroner. Christian V havde ikke opgivet tanken om, at genvinde landet øst for Sundet.

Charlotte Amalie
Charlotte Amalie
(1650-1714)

I 1667 giftede han sig med Charlotte Amalie, født i Kassel som datter af landgrev Vilhelm VI af Hessen-Kassel og Hedvig Sophie af Brandenburg. Hun døde på Nykøbing Falster slot og begravedes i Roskilde domkirke.

Sophie Amalie
Sophie Amalie Moth
(1654-1719)

Sophie Amalie Moth, søster til embedsmanden Matthias Moth, blev i 1671 kongens elskerinde, og hun fik en officiel position som kongelig mætresse.
I 1677 blev hun ophøjet til grevinde af Samsøe, der samtidig blev grevskab for hende og hendes børn med kongen. Sammen med grevindepatentet fik hun også tildelt et våben. Hjerteskjoldet med den svømmende svane blev grevskabet Samsøes våben og gik igen i de våbener, der tildeltes efterkommerne, greverne Gyldenløve og greverne Danneskiold-Samsøe.

Skånske Krig 1675 - 79 blev ført med stor voldsomhed og store tab. Kongen deltog som den sidste regerende monark personligt i slag, og nedlagde 3 svenskere i slaget ved Lund. Krigen sluttede uden positivt resultat for Danmark. Heller ikke i Holsten får kongen held med at inddrage land. Pres fra tyske fyrster forhindrer det. Griffenfeldt arbejder for kongen (og sig selv). Til sidst advarer kongen ham skriftligt mod at ordne sager uden om kongen, mod at favorisere egne yndlinge og mod at modtage bestikkelse. Griffenfeldt falder 1676 og dømmes til døden, men benådes på skafottet til livsvarigt fængsel. Forinden havde han dog haft en stor finger med i udarbejdelsen af såvel "Danske Lov" 1683 og "Norske Lov", der begge blev givet af Christian V.

Frederik IV efterfølger ham på tronen.


Begivenheder i hans regeringstid:
  • 1671 Dannebrogsordenen indstiftes. - Greve- og baronstanden oprettes i Danmark.
  • 1673 Nu skal kvinder have eksamen for at blive jordemoder. - Griffenfeld udnævnes til rigskansler. Dansk slaveskib sendes til Vestindien.
  • 1675 Ole Rømer opdager lysets hastighed.
  • 1677 Niels Juel sejrer i Køge Bugt.
  • 1681 Gadebelysning indføres i København.
  • 1683 Standadiseret mål og vægt i Danmark. Der opstilles milepæle langs landevejene. - Danske Lov indføres, teoretisk lighed for loven for alle.
  • 1688 Ny matrikel;, jordværdi angives nu i tdr. hartkorn. Træhest og hundehul anvendes mere og mere som afstraffelse af bønder.
  • 1692 Statsgælden oppe på 3,5 mill. rbdl.
  • 1693 Hvaler betragtes nu som pattedyr og ikke fisk. De sidste hekse brændes i Danmark.


 ©  Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 2099 3286,