DER REGISTRERES PÅ COHRSVEJ

For et par år siden konstaterede jeg, at mange af de huse der tidligere havde haft et navn på facaden, havde mistet navnet i forbindelse med renoveringer og ombygninger. Dermed var et stykke fredericiansk kulturhistorie ved at forsvinde, så det var på tide at handle og få disse huse registreret, hvis ikke historien om dette tidstypiske fænomen skulle gå tabt.
Jeg mente først at opgaven ville blive for omfattende for én mand at gennemføre, så planen om en registrering blev foreløbig lagt i skuffen. I år (2009) indså jeg dog, at det hastede for alvor, og besluttede selv at give mig i kast med opgaven. Jeg bevæbnede mig med notesblok og kamera og begyndte at cykle hele byen igennem på kryds og tværs og fotograferede og registrerede når vejret var til det.
Da jeg hen på sommeren var færdig med Fredericia by og mark, udvidede jeg projektet til også at omfatte Erritsø og Vejlby sogn, så det blev til adskillige km. cykelture, men så nåede jeg også rundt til steder jeg ikke havde været siden jeg var barn.
Sideløbende gik jeg i gang med at granske kort, folketællinger og vejvisere for at finde så mange ejendomme som muligt der havde haft et navn. Det viste sig at mange af de navne jeg var stødt på under cykelturene eksisterede tilbage i 1920'erne. Registreringen omfattede både villaer/parcelhuse, byejendomme, boligblokke når det var en sammenhængende bygning samt gårde.
Fritidshuse, sommerhuse o.l. er ikke kommet med i første omgang.

Skikken med at give bygninger navne stammer oprindelig fra kongehus og adel.
Slotte, paladser, borge, herregårde og hovedgårde har båret navn så langt tilbage i historien der er skriftlige kilder.
Da det velhavende borgerskab voksede frem, tog det konkurrencen op med den gamle adel og byggede store palæer i hovedstaden med plads til både herskab og tjenestefolk. Disse huse skulle selvfølgelig også have et pompøst navn. De velbeslåede fredericianere byggede også herskabshuse (patricievillaer), dog i mindre målestok, med navne som f.eks. Østerhus, Pax, Bella Vista, Bonaventura, og Tutta Vallis.

Skikken med at navngive enfamiliehuse (villaer, som man kaldte dem frem til 1960'erne, hvor parcelhusbegrebet dukkede op), ser ud til at gå tilbage til først i 1900 tallet, og siges at være være et udpræget dansk fænomen. Den tog fart i 1920'erne. De første der byggede villaer uden for volden var typisk selvstændige erhvervsdrivende og kommunalt eller offentlig ansatte statstjenestemænd på fast løn, og dem var der mange af i byen.
Man var stolte af sin nye villa og derfor skulle den også have et navn.
I folketællinger og kirkebøger kan man finde mange af de navngivne bygninger.
I folketællingen 1911 var der kun en enkelt villa nævnt ved navn, nemlig villa Søvang, den senere skovfogedbolig ved Sanddal strand i Hannerup. Der var yderligere et par bygningsnavne på Søndermarken, nemlig Fuglsanggaard og Hannerup Pavillon. Det eneste navn på Nørremarken var Hold An kro på Vejlevej.
Uden for volden var kun nævnt 4 veje med navn, nemlig Bülowsvej, Egeskovvej, Egumvej og Vejlevej.

I 1916 er der 13 veje med navn udenfor voldene og antallet af huse med navne er øget til 40. 1921 til 76 1925 til 176 og 1930 til 354.
Det er ikke alle husnavne der er medtaget i folketællingerne men tendensen er klar. Efterhånden som de nye veje får numre, nævnes nummeret i stedet for husets navn og omkr. 1950 begynder antallet af nye huse der får navn hurtigt at falde.
Folk fra arbejderklassen måtte vente lidt endnu. Det var for usikkert at bygge nyt hus, hvis man kunne risikere at komme ind en periode med arbejdsløshed. Omkring 1950 kunne man få et billigt statsbyggelån på visse betingerlser der sikrede, at lånene ikke brugtes i spekulationsøjmed. Herefter tog villabyggeriet for alvor fart og nye villakvarterer der skød op overalt. Lige så hurtigt uddøde skikken med at give husene navne.
Efter 1960'erne begyndte man at skelne mellem de gamle villaer, som nu betegnedes murermestervillaer, og parcelhuse, som i stor udstrækning var såkaldte typehuse, d.v.s ens huse, der nærmest blev opført på samlebånd. Der er ikke mange eksempler på typehuse og rækkehuse fra 1960'erne der har haft et navn.
Villanavne og navne på mindre ejendomme kan groft opdeles i kategorierne:

1. Navne til minde om personer. levende eller afdøde, ender ofte på minde, bo eller lyst og er oftest kvindenavne. (Marieslyst, Anésminde o.s.v.)
2. Navne der skal signalere at beboerne har en høj uddannelse, eller er berejste mennesker er ofte latinske, franske eller spanske. (Bella Vista, Casa Blanca, Sans Sousi o.s.v.)
3. Navne der skal signalere fred hygge og idyl. (Hyggebo, Birkely o.s.v.)
4. Navne der signalerer beliggenheden. (Skrænten, Udsigten, Skovly, Havblik, Vidtskue o.s.v.)
5. Navne der ikke har nogen betydning men f.eks. er sammensat af initialer fra beboernes navne.
6. Navne der kan henføres til beboernes arbejdsliv eller otium (Lønnen, Dividenden, Aldersro, o.s.v.)
7. Navne med tilknytning til mytologien (Hejmdalhus, Thorsbo, Ydun, Valhalla o.s.v.)

På landet har man fra gammel tid måttet givet gårdene navne for at kunne skelne dem fra hinanden. Det var mere en praktisk ting og det er nok de færreste, der har båret et fint navneskilt på facaden og var ofte bare gårdejerens eller fæsterens navn efterfulgt af gård (Peder Jensens gård). Var der 2 Peder Jensener i sognet måtte man finde et navn eller en betegnelse så gårdene ikke blev forvekslet.
Den der startede med at give mindre ejendomme på landet rigtige officielle navne siges at være grev Reventlow på Brahetrolleborg, der sammen men konen Sibylle og digteren Jens Baggesen, navngav stort set alle bygninger i grevskabet ved udskiftningen i 1787, og man mener desuden at disse navne har dannet skole ved navngivningen af mindre ejendomme i resten af landet.

Da gårdene fik mere officielle navne kunne navnet f.eks. være afledt af gårdens beliggenhed i sognet som Øster-, Vester-, Sønder- og Nørregård, eller Midtgård, Mosegård, Møllegård o.s.v.. En gård på en bakke kan hedde Bjerregård eller Ballegård (En balle er en blød afrundet bakke som det f.eks. kendes fra fodballe eller endeballe.) I Erritsø kendes både en Nederballe, en Overballe og en Vesterballegård med betydningen gården neden for bakken, gården oven for bakken og gården vest for bakken.
Den kunne også hedde noget med borg. Her betyder ordet borg også bakke eller banke. F.eks betyder Røjborg Ryddet bakke (Røj=ryddet, borg=bakke). Banken som Energinet Danmarks store bygning ligger på i Erritsø hed i gamle dage blot Borg underforstået bakke, at der også har ligget en befæstet gård på bakken, behøver ikke at have noget med det man egentlig forbinder med en borg at gøre.

Da Fredericia fæstning nedlagdes i 1909, og demarkationslinien ophævedes, blev det risikofrit at bygge udenfor voldene. Der kom hurtigt gang i udstykningen af villagrunde, og snart begyndte bebyggelserne at skyde op.
I starten var det de mere velstående borgere der havde råd til at bygge en fin ny villa uden for voldene, og de ville naturligvis også gerne have en fin adresse at bo på, så villaen skulle naturligvis have et fint navn.
Vejnumre var i starten et ukendt begreb på de nye villaveje, så husnavnene gjorde det lidt lettere for posten og andre at finde adresserne.
Efterhånden fik man system i tingene og husene forsynedes med husnumre.
Grunden til, at skikken med at navngive husene ebbede så hurtigt ud skyldtes dels, at det var svært at finde på et navn der ikke var brugt i forvejen, og dels at det nu var knapt så mondænt at bo i eget hus.

I dag er der stort set ingen der navngiver deres nybyggede hus, og jeg er kun stødt på et par enkelte eksempler, hvor det ser ud til at et ældre, renoveret hus, har fået et nyt navn.
Tværtimod forsvinder de gamle husnavne med stor hast. Befolkningens velstand har sat gang i restaurering af de gamle huse og har gjort det af med mange navne. Når huse skifter farve ser man ofte at det gamle navn overmales så det går i et med baggrunden. Det kan selvfølgelig være svært at bevare f.eks. navnet Røde Hus, hvis huset males blåt, men det er nok en af undtagelserne.
Før i tiden sagde man, at det betød uheld, at ændre eller fjerne det husnavn huset var "født" med, men der er jo ikke meget der tyder på, at det holder stik.

Som eksempel på navne der er forsvundet i Erritsø gennem de sidste par år er Korskildehus, Rosenhøj, opkaldt efter Carl Rose, der har givet navn til vejen huset ligger på, Vinkildegaard og senest Effata, missionshusets navn, som det har båret i over 100 år, men som nu nok menes at signalere noget gammeldags. I dag er navnefrisen erstattet af et vindue.

På landet er der sket det modsatte. De gårde der havde et navn, men som ikke skiltede med navnet har i de senere år i stort tal, fået sat en stor flot granitsten op ude ved vejen ved gårdens indkørsel med gårdnavnet indhugget.
Man er, forståelig nok, lidt stolte over, at gården har en historie og vil gerne skilte med navnet.

Lidt om navnene på gårdene ved Erritsø Bygade.
Bjerregård har fået sit navn fordi den ligger på en (bakke=bjerg).
Øster Elkjær havde navn efter ejeren og hed først Elkjær. Da gårdejer Elkjær i 1788 købte en anden gård i den vestlige ende af bygaden, som han også kaldte Elkjær måtte den første skifte navn til Øster Elkjær.
Engvang omtales også som Ster(v)bogård. Det sidste navn der betyder dødsbogård må bero på en fejltagelse. Man har nævnt gården som stervbogården så nogle har opfattet det som gårdens navn.
Et par gårde har navn efter krigsbegivenheder. Det gælder Skansegård og Vinkildegård.
Skansegård fordi der af østrigerne i 1864 blev opkastet en kanonskanse på gårdens mark ud mod mosen, hvorfra man beskød Fredericia. Vinkildegård fordi der på gårdens mark i 1849 lå en stor slesvig-holstensk hyttelejr med en veludstyret vinkælder.
Skansegård er også kendt som Vetters gård eller Holmbjerggård, begge navne på ejere. Den seneste ejer med gården i drift var Alf Holmbjerg Jensen. Deraf navnet Holmbjerggårdsvej.
Fougård eller Fogedgård blev i 1536 overdraget til og beboet af herredsfogeden i Elbo herred Kristen Nielsen, da der på den tid afholdtes herredsting i Erritsø, hvilket stednavnet Tingskov vidner om. Den bestod oprindelig af to gårde med hver sin gårdsplads adskilt af et fælleshus. Den ene gård udflyttedes i 1840 til Brovad og fik navnet Fougårdsminde. Gården er også kendt under navnet Bernhards gård efter ejeren Bernhard Jensen. En parcelhusudstykning fra gården jord på en bakke ud mod mosen, blev derfor i folkemunde kaldt "Sct. Bernhard".
Stævnbogård skulle have fået sit navn fordi den lå ved det gamle bystævne. Det er dog ikke bevist og nogle mener, at bystævnet skal have ligget østligere i bygaden ved Mosevejen. Gården kendes også som Gydesens gård efter Peter Gydesen, mangeårig sognerådsformand.
Oprindelsen til navnet Rønnebækgård kendes ikke. Den kendes også som Anders Mikkelsens gård.
Erritsøgård har tidligere heddet Elkjær, nemlig da den blev købt af Niels Pedersen Ejkjær i 1788. Hvornår den fik navnet Erritsøgård vides ikke. Den blev Erritsøs største gård og eneste proprietærgård. En betegnelse der krævede mindst 12 tdr. hartkorn, og da dette mål var nået har den nok fået sit nuværende navn.
Annexgård er ikke et egentlig gårdnavn, men en betegnelse på en gård tilhørende kirken, og de fæstepenge der kom ind ved udfæstning, gik til præsternes underhold. Den tiende (kirkeskat) folk betalte gik til kirkens ejer. Indtil 1803 hørte gården under Ribe domkirke.
Gårde kunne få navn efter ejeren, men det modsatte kunne også være tilfældet. Holtegård menes af nogle at have sit navn efter en holt (skov) på gårdens jorder, men da der allerede i 1479 nævnes en Per Holt i Erritsø, kan det ikke siges med sikkerhed om gården har navn efter en ejer eller omvendt.

Mange fritidshuse kolonihavehuse og sommerhuse har haft eller har et navn. Meget tyder dog på at denne skik også er ved at forsvinde lige som mange af de områder hvor der før lå sommerhuse nu har skiftet karakter til helårshuse med havudsigt. Det gælder de huse der tidligere lå langs kysten fra Sanddal til Snoghøj så en af de få kolonier der er tilbage er vel den ved Bøgeskov strand.

Boligforeningsbebyggelser institutioner mm. giver man stadig navne. Et af de seneste eksempler er plejehjemmet Othello.

Indenfor voldene er der en del markante bygninger med navn. Gjeddesborg, Dalsborg, Axelborg, Sct. Knudsborg, Jydegården o.s.v. Den nyeste må være den knapt færdigbyggede Domus Axel.

Politianmeldt
Det har ikke været helt problemfrit at være registrator. Der er blevet holdt øje med mig inde bag gardinerne, og det er vel forståeligt nok, når en ukendt person viser interesse for gadens huse, noterer og fotograferer. Jeg har dog altid opholdt mig på offenlig grund uden at snige mig langs hækkene, og de der har vovet sig ud for at spørge hvad jeg foretog mig, har fået en forklaring og det er ofte resulteret i en god snak om emnet.
Jeg slap heller ikke for at blive politianmeldt, og det uden overhovedet at have foretaget mig noget der kunne berettige til det. Jeg ville en dag gå ned ad en privat vej i Trelde, hvorpå der lå flere huse, men inden jeg nåede ind på vejen, blev jeg mødt af et par damer der fortalte mig, at der havde jeg ikke noget at gøre. Jeg mente ikke det var forbudt at spadsere på en privat villavej, men på grund af damernes reaktion afstod jeg naturligvis fra at gå ned ad vejen og kørte hjem. Næste dag blev jeg ringet op af Fredericia politi der ville høre hvad jeg havde fortaget mig på stedet dagen i forvejen. Den ene af damerne havde noteret mit bilnummer og kontaktet politiet. Det var en lidt ubehagelig oplevelse at blive betragtet som potentiel indbrudstyv på udkik efter PH-lamper m.v.
Det er ikke længere som på Frode Fredegods tid. For 50 år siden tvivler jeg på, at der var mange beboere i Trelde der låste deres døre, selv når de gik i byen, men da havde man jo heller ikke husene fyldt med fladskærme computere og designermøbler.

Erik F. Rønnebech - Landlystvej 5b - 7000 Fredericia - Tlf. 75943232