ERRITSØS HISTORIE

FISKERHØJSKOLEN I SNOGHØJ 1913-1924

Samlet af Erik F. Rønnebech

Fredericia Dagblad
16/7 1913.

Der var engang en prinsesse som elskede naturskønne egne over alt i verden, og som ikke tog sig andet for, end at rejse fra land til land for at se alle for naturskønhed berømte steder.
Hun havde både tid og råd dertil og forsømte intet dermed.
En gammel spåkvinde havde forudsagt hende, at når hun havde set det allerskønneste sted i verden, skulle hun dø.
Til sidst havde hun været i alle jordens lande og set alt, hvad der var skønt, men alligevel syntes hun, der måtte være noget endnu kønnere som hun aldrig havde set.
Mistrøstig i al forsommerens dejlighed rejste hun videre på må og få, og så kom hun rent tilfældig til Snoghøj, hvor hun aldrig før havde været.
Da hun skuede ud over Lillebælt til den henrivende Fynske kyst med Middelfarts og Hindsgauls prægtige skove, med Koldingfjordens munding i baggrunden, blev hun så betaget, at hun udbrød: "Nu har jeg set det skønneste sted i verden. Nu skal jeg snart dø."

Hvordan skolen kom til at flytte
Det ville have været synd for prinsessen, om hun var død den gang. Forhåbentlig har hun fundet sin prins og bosat sig med ham i Snoghøj, måske er de der endnu!
Sikkert er det imidlertid, at der er skønt ved Snoghøj, og her ligger nu Danmarks ny fiskerhøjskole, som de unge fiskere let vil kunne finde.
For resten er det også den gamle fiskerhøjskole, thi det er endnu den eneste fiskerhøjskole i Danmark og den samme, som i de sidste 5 år, lige siden den oprettedes, har været i Kerteminde, hvor der jo også er meget kønt. Der havde den til huse i nogle lejede bygninger, som viste sig for små, og var det end ikke den overfor omtalte prinsesse, så var det dog en dame fra Snoghøj, ejerinden af Snoghøjgaard, fru Meldola, der tilbød skolen byggegrund med jordlod og en tre tdr. land stor dam umiddelbart ud til Lillebælt på så gunstige betingelser, at skolens forstander Cand. mag. Andreas Otterstrøm intet øjeblik betænkte sig på at modtage tilbuddet.
Nu i sommerens løb er de ny skolebygninger opført og syner med de gule mure og røde tegltage smukt i landskabet. Gymnastikhuset er dog endnu ikke opført, da den sum, indtil 30.000 kr., som fru Meldola havde stillet til rådighed til bygningernes opførelse, ikke forslog dertil.
Gymnastikhuset bliver dog opført til sommer, da en kreds af skolens venner har tegnet sig for andele deri.

Fiskerhøjskolens midler og mål.
Den ny fiskerhøjskole, altså den gamle, som er flyttet fra Kerteminde til Snoghøj, modtager elever den 3. november, og den 4. holdes indvielsesfesten i de ny skolebygninger.
I Kerteminde har der gennemsnitligt, i det 5 måneders vinterkursus, været 15 elever. I Snoghøj er der plads til 30, men foruden dette kursus afholdes der flere kortere kursus i særlige fag. Således i januar og februar et kort kursus i motorlære, da, som forstander Otterstrøm bemærker, fiskernes ukendskab til den uundværlige motors rette behandling og mangeartede anvendelse, volder vore fiskere et meget betydeligt årligt tab. Desuden holdes der korte kursus i regnskabsføring, bogholderi o.s.v., hvad der er ganske nødvendigt for fiskerne, som har deres egne fiskeforretninger, låneforretninger, andelsforeninger, salgsforeninger, forsikringsforeninger o.s.v. at styre.
Der gives jo også videregående undervisning, således at de elever, der ønsker det, kan tage fiskeskippereksamen.
Til næste sommer bliver der noget helt nyt, nemlig pigeskole med praktisk undervisning i husholdning om formiddagen, hvorved der vil blive lagt særlig vægt på den rette anvendelse af fisk i husholdningen, noget, der er af den allerstørste betydning. Fiskerne skal ikke blot være fiskere, de skal leve med i det hele samfundsliv. Fiskerhøjskolen skal hjælpe til at bringe fiskerne alle de samme goder og fremskridt som folkehøjskoler og landbrugsskoler har bragt jordbrugerne.
At fiskerhøjskolen, med sin energiske forstander, og hans unge hustru, sine dygtige lærerkræfter, med stærk tilslutning fra hele fiskerbefolkningen og deres talrige foreninger, og med støtte fra Dansk Fiskeriforening, fru Meldola og mange andre, vil nå målet, bør der ikke være tvivl om.

Fredericia Dagblad
6/11 1913

Det var en stolt dag i går for den danske fiskerstand!
Da åbnedes den udvidede fiskerhøjskole i Snoghøj.
Fiskerhøjskolen har vel i en årrække været en kendsgerning i Kertminde, men lokalerne blev for små. Så lykkedes det, takket være fru Meldolas velvilje, at få denne grund i Snoghøj. Siden da står højskolen
Fiskerhøjskolen i Snoghøj ind som en kendsgerning, stor og knejsende, i Snoghøj.
Vejret var ikke det allerbedste. Kort før selve indvielseshøjtideligheden skulle begynde, tog regnen fat, men den gjorde intet skår i feststemningen.
Gæsterne strømmede lidt før kl. 4 op mod den toetagers skole, der er beliggende på et højdedrag nordvest for færgestedet.
Blandt gæsterne sås stiftamtmand kammerherre Bardenfleth, provsterne Zeuthen, Fredericia og Knudsen, Middelfart, sekretær Videbæk, folketingsmedlem red. L. Rasmussen, Horsens, Erritsø sogneråd, forsøgsleder Helweg og hustru m.fl. Desuden mange tilrejsende fiskere og kendte mænd fra egnen, Fredericia og Middelfart.
Udsigten fra skolen vakte almindelig beundring, Den er da også ualmindelig smuk. Et karakteristisk landskab i hvilket Middelfart by virker som en dekorativ baggrund udbreder sig for øjet.

Indvielseshøjtideligheden begyndte ved 4 tiden i gymnastiksalen, der ved sine rene skønne linjer virker i høj grad tiltalende. Hver plads i salen, hvor det elektriske lys var tændt, og på den tilstødende balkon var besat. Der var vel nok 3-400 mennesker til stede.

Forstander cand. Otterstrøm tog efter sangen "Kundskabens fader", ordet og udtalte: "Når jeg skal udtrykke, hvad der rører sig i mit og min hustrus sind, kan det i grunden gøres med et eneste ord, tak! Det synes som om vi nu står ved vore ønskers mål, men det må huskes, at vi først nu med alle kræfter kan tage fat på det arbejde og de ønsker vi vil udføre. Herfor siger vi først og fremmest Gud tak". Taleren bekendte troen medens forsamlingen rejste sig. Dernæst vil jeg henvende mig til de mange, der har støttet skolen. Det er forunderligt at opdage, hvor mange der er.
Tak, først og fremmest til fru Meldola. Hun har haft troen på sagen. Dernæst til kordegn Jørgensen, Middelfart, arkitekt Ivar Bentsen, Holbæk, håndværkerne, bl.a. murermester Jeppesen, Taulov, blikkenslagermester Ottesen, Fredericia og A/S E. Rasmussen, fiskeriinspektør Mortensen, biologerne m. fl. og så en tak til egnen omkring skolen.
Særlig til Erritsø sogneråd, der er fuldtallig til stede. Skolen har en faglig karakter, men desuagtet samme opgave som de egentlige højskoler, at udvikle og løfte elevernes sans. Jeg vil håbe at det må ske. Så kan skolen slå rod her.
Sluttelig tak til mine svigerforældre, forsøgsleder Helweg og hustru, der har skænket skolen den flagstang og det flag, der ses her uden for, og til lærerpersonalet og i øvrigt alle, der hjælper med her ved skolen. Jeg ved de gør det med glæde.
Til slut et par ord til eleverne.
Jeg udtalte før, at bygningen passer i landskabet og at den ægger og tvinger en lyst frem hos os alle til at udrette noget. Når festen er sluttet begynder arbejdet, og den bygning der da opføres er den egentlige skole.
Efter sangen "Lad det kendes, Herre god", talte en række af skolens venner, således fisker Carl Hansen, Kallehave, som repræsentant for Dansk Fiskeriforenings bestyrelse. Biologen dr. Phil. Hoffmeyer, Sorø, elevforeningens formand red. Johs. Jensen, Møen, motorfabrikant Hein, Randers og kordegn Jørgensen, Middelfart.
Samtlige talere udtrykte anerkendelse for det fuldførte værk og betonede alle deres glæde over at se cand. Otterstrøm som skolens leder. Otterstrøm havde netop de egenskaber der krævedes, og han ville sikkert formå at føre skolen frem ad det rette spor.
Forstander Otterstrøm takkede kordegn Jørgensen for en skriftlig lykønskning denne havde overbragt fra fru Meldola (der i denne tid opholder sig i Paris). Den danske fiskerstand vil sikkert i fremtiden have al grund til at være fru Meldola taknemlig for, hvad hun har gjort for dem.
Taleren sluttede herefter denne del af sammenkomsten og indbød deltagerne til at se skolen.

Skolens indretning
De tilstedeværende fik nu lejlighed til at bese skolens store og hyggelige lokaler. Der er plads til ca. 30 elever, og der er allerede indmeldt ca. 20. Der vil blive vinterskole for fiskere i november-marts. I januar og februar blever der korte kursus i motorlære, regnskabsføring og samfundskendskab, og endelig bliver der for tidligere elever fortsættelseskursus med fiskerskipperprøve.
I månederne maj-juli bliver der sommerskole for unge piger med almindelig højskoleundervisning og husholdningsfag.
Medens forevisningen af lokalerne foregik, blev bordene dækkede. Mange flinke hænder var i virksomhed, og det hele - også bespisningen af de mange mennesker - foregik med stor præcision.
Ved bordet holdtes en lang række taler. Først talte folketingsmand L. Rasmussen, der udtalte sin glæde over, at skolen var kommen til at ligge i hans kreds. Han lykønskede fiskerne til den store ny højskole og den udmærkede forstander.
Stiftamtmand, kammerherre Bardenfleth ville ligesom Rasmussen udtale sin glæde over skolens beliggenhed - i Vejle amt (munterhed). Alle vi, tilføjede amtmanden, der er skoleinteresserede, kan kun glæde os over hver ny skole der bliver rejst. Jeg vil ønske, at der i vide kredse af befolkningen vil blive draget nytte af skolen.
Fisker J. P. Hansen, Hals, bad pressen gøre sit til at vække interessen for skolen.
Forsøgsleder Helweg talte ud fra ordene "Kundskab er magt", der efter hans mening måtte fortolkes som "Kundskab til menneskeværdet er mangt". Fisker Jacob Nielsen, Præstø, ville ønske for hr. og fru Otterstrøm, at de måtte få det ud af deres arbejde, at skolen om få år blev for lille.
Sekretær Videbæk fremhævede, at fremtidige erobringer måtte tage sigte på havets rigdomme, og han udbragte et leve for, at der måtte rejses en national stemning for at få skabt en stærk handelsflåde med dansk flag på toppen og gode danske havne i ryggen.
Endnu flere talere havde ordet.
Foredrag
Kl. 8 holdt pastor Rosendal fra København foredrag, gående ud fra beretningen om de to fiskere der sad ved strandbredden og bødede deres garn, og hvem Jesus befalede at kaste deres garn ud på dybet til en stor dræt, vendte han sig skarpt og veltalende imod det overfladiske og problemsøgende i vor tid og talte indtrængende ord om at gå ud på de store dybder i stedet for at blive ved strandbredden og pleje mageligheden.
Til slutning talte skolens lærer Cand. teol. Eller.

Fredericia Dagblad
1919

Tiden under anden verdenskrig gav ikke de gunstigste betingelser for Otterstrøms højskole, og i 1919 tilbød han Dansk Fiskeriforening, at skolen kunne omdannes til selvejende institution med ham som forstander.
Bestyrelsen skulle bestå af repræsentanter for Dansk Fiskeriforening, Fiskerhøjskoleforeningen, Fiskerhøjskolens elevforening og Landbrugsministeriet.
Institutionen skulle rejse en sum på 110.000 kr. for at kunne overtage skolen.
Bygningerne, der blev opført 1913, ville han overdrage til institutionen for det samme beløb han selv havde givet da kan købte skole og grund, nemlig 30.000 kr.
Gymnastikhuset, nybygningerne og udvidelser skulle ligeledes betales med det beløb de havde kostet at opføre, nemlig 20.000 kr.
Inventar og andet betales efter vurdering med ca. 40.000 kr.
Til omkostninger, driftskapital og uforudsete udgifter anslog man at der skulle bruges ca. 20.000 kr. Pengene skulle tilvejebringes dels ved at optage prioritetslån, dels ved midler som fiskere vil anbringe i skolen og dels ved tilskud fra staten.
Planerne kunne realiseres da elevforeningen tegnede sig for lån på 30.000, der var betingelsen for at staten ville yde et tilsvarende beløb. Tidligere elever tegnede sig for 20.900 og fiskere der stod skolen nær tegnede sig for 4.500. Endelig tegnede venner af skolen sig vor 4.500 kr. Hermed var skolens fortsatte eksistens sikret for en tid.

Fredericia Dagblad
1/4 1924

Som det vil være bekendt, har fiskerhøjskolen siden dens oprettelse - og da særlig de sidste år - arbejdet under økonomiske vanskeligheder, og da dens forstander, hr. cand. mag. Otterstrøm ikke mener, at der er nogen udsigt til, at skolen kan føres videre under betryggende økonomiske forhold, har han besluttet at opgive den fra efteråret 1924.
Denne beslutning vil sikkert vække beklagelse i vide kredse, ikke alene blandt fiskerstanden, men også blandt skolens mange venner og dens tidligere elever der værdsætter skolen og dens ledelse meget højt.
Vi har spurgt forstander Otterstrøm, hvori årsagen må søges til skolens økonomiske vanskeligheder.
Hr. Otterstrøm svarede:” Dels forrentning af gælden på bygningerne og dels for få elever”.
Fiskerhøjskolen begyndte oprindelig i Kerteminde i 1908, hvor den havde til huse i tre lejede villaer, der om vinteren benyttedes til skole og omsommeren udlejedes til sommergæster.
I efteråret 1913 flyttedes skolen til Snoghøj, hvor fru Meldola opførte en prægtig bygning til skolebrug. De første år lejede hr. Otterstrøm bygningen, men i 1919 overtog han den som ejendom.
Der står i bygningen et statslån på 30.000 kr. og et lån på 30.000 kr. der er tegnet af skolens venner, særligt tidligere elever, samt nogle lån af mere privat art, der når op på et lignende beløb.
Forrentning og afdrag på disse lån, udtalte forstanderen, tynger stærkt på budgettet, når der ikke er så mange elever, og da elevtallet om vinteren er gået ned i de sidste år, har jeg ikke ment at kunne fortsætte skolen længere.
Hvad grunden er til nedgangen i elevtallet er ikke til at blive klar over. Dansk Fiskeriforenings bestyrelse har den tro, at en ren fagskole for fiskere ville gå bedre, medens elevforeningens bestyrelse for nylig har erklæret, at den for ingen pris vil have skolens karakter som højskole ændret. Skolens tidligere elever udtaler sig med stor varme om dens betydning og det er vel rimeligst at tænke sig, at det er den økonomiske depression blandt fiskerne, der sløver interessen for Fiskerhøjskolen.
Der vil i sommer, tilføjede forstanderen, blive holdt pigeskole som sædvanlig. Der synes at blive god tilslutning til skolen i sommer. Det fortjener den også, da der næppe kan tænkes noget skønnere sted at tilbringe en sommer end Højskolen ved Snoghøj.
Den ligger på en bakke lige ved stranden med Lillebælt umiddelbart ved det sted, hvor den ny jernbanebro vil blive bygget.
Skolen søges af piger af alle stænder, og der undervises på sommerskolen i husholdning, kjolesyning og højskolefag.
Når skolen slutter, vil hr. Otterstrøm gå over i anden livsstilling. Som cand. mag. i naturvidenskab kan han søge plads som adjunkt ved en højere almenskole.
Bygningen på Snoghøj vil blive udbudt til salg. Forhåbentlig vil den blive bibeholdt som højskole, men der vides ikke noget sikkert om det endnu, og der er heller ikke taget bestemmelse om, hvad der skal ske med de store, værdifulde samlinger, der findes på skolen, og som var udstillet på købestævnet under fiskeristævnet 1920.
Det kan i øvrigt bemærkes, at der i sidste øjeblik er rejst en bevægelse blandt skolens venner for at få den fortsat, men skønt der tages fat med stor kraft og varme, er der dog ingen udsigt til, at dette mål nås, idet bl.a. hr. Otterstrøm synes fast besluttet på at afgive det arbejde, han med stor dygtighed har ofret mange af sine bedste år.

Andreas Otterstrøm blev især kendt for sin interesse for gamle sønderjyske folkedanse som han indsamlede. Han brød sig ikke om den måde de ungede dansede på til fester og forsamlingshusballer og ville gerne indføre folkedansen i stedet for.
Han afholdt hvert år kurser i folkedans på skolen. En tradition højskolen også blev kendt for og som stadig i 2017 finder sted
Et minderelief for ham er opstillet på skolens grund i 1942.

FISKERHØJSKOLEN
© Erik F. Rønnebech

FISKERHØJSKOLEN I SNOGHØJ - BYGNING OG INDIELSE

PERSONALET PÅ FISKERHØJSKOLEN 1915

FISKERHØJSKOLEN MED SØSDAM 1915