ERRITSØS HISTORIE
Emner der knytter sig til Erritsøs historie.
Samlet af Erik F. Rønnebech
Erritsø Mose er lang og smal og strækker sig fra Sanddal til Mølleskovvej, medens den dal, den er en del af fortsætter videre mod Brovad i det dalstrøg der kaldes Hulningen, hvor mange kildevæld i skrænterne tilfører bækken vand. I Brovad støder en sidegren til, der i dag er overskåret af omfartsbanens dæmning. Det er det lave engområdet der kaldetes Brokgravene. Brok er et gammelt ord for grævling. Hovedgrenen følger bækkens hovedløb til udspringet mellem Brovad og Børup i det område, der i dag er opkøbt af kommunen til erhvervsformål. Fra udspringet til Brovad er bækken i dag rørlagt. Indtil kommunen regulerede området, løb den i en åben grøft ved fra Vestergård, der nu er nedrevet, til Firemandsskoven.
Omtrent midt i mosen strækker en sidedal sig ind i Fuglsang Skov og når helt frem til Fuglsangvej. Et vandløb løber i bunden af denne dal, løber gennem de to Hannerupsøer og slutter sig til bækken.
Lige unden mosen når ud til Lillebælt løber den sammen med Korskilde Mose, der har sit navn efter Korskilden tæt på bygaden, hvorfra et vandløb, der nu er rørlagt, har forbindelse med bækken. Søen i Korskilde mose er af nyere oprindelse og menneskeskabt. Den modtager overfladevand fra området. Tidligere lå der to små kær længere mod øst.
Dalen, hvoraf mosen udgør en yderste del, ligner Elbodalen og er, som denne, opstået som tunneldal fra sidste istid, for omkring 13.000 år siden, skabt af smeltevandet fra en smeltende isbræ. Da den kraftige smeltevandsstrøm fra isbræen med voldsom kraft tordnede ud mod Lillebælt, gravede den en dyb rende i undergrunden. Da man i 2008 piloterede et opråde ved Bommernak med 18m lange betonpæle, sank pælene 9-10 m. ned i mosedyndet ved egen vægt før de nåede fast bund.
Da isen var smeltet bort, var området Erritsø ligger på, nærmest blevet til en halvø, næsten omkranset af en dyb fjord. Ved Sanddal var mundingen bred og dannet sammen med en mindre fjordgren mod sydvest, der blev til Korskilde Mose.
Udmundingen ved Sanddal sandede efterhånden til, og til sidst havde kun bækken sit udløb i bæltet. Den dybe fjord blev langsomt til en ferskvandssø, der efterhånden blev fyldt op med plantemateriale og blevet til mose. Tilbage var nogle vandfyldte søer og kær som efterhånden blev til fugtige engarealer. Navnet Sanddal kommer af, at man stødte på strandsand når man gravede i området. Det sand der engang lukkede fjordmundingen.
Dalen starter sit forløb mod nord, men svinger i en 90° bue og får retning mod øst.
Mosen har tidligere været opdelt i mange små tørvelodder og brugt til tørvegravning. Senest der gravedes tørv var under 2. verdenskrig fra 1940-45. I dag er det meste af mosen kommunal ejet.
Indtil midten af 1960'erne lå bankerne på Erritsøsiden ubebyggede hen og det kuperede område brugtes hovedsageligt til høbjergning og kreaturgræsning. De var gennemskåret af markdiger og levende hegn. I dag er bebyggelsen ført helt ud på skrænterne og slører bankernes konturer.
En gammel skole- og kirkesti fører over mosen fra Hannerup Engvej og op gennem en slugt i Lange Banke. I en slugt i banken længere mod øst fører Erritsø Mosevej, tidligere kaldet Polakvej, ned i mosen. Et gammelt sagn knytter sig til denne vej. I gamle dage lå der en høj ved vejen og oven på højen en stor sten. Her skød en polak sig engang under svenskekrigen 1657-60, formentlig af ulykkelig kærlighed. Sagnet fortæller, at hver nytårsmorgen ved hanegal vendte stenen på højen sig. Højen er nu forlængst borte og det samme er stenen. Den blev i 1864 sprængt af prøjserne og brugt til en skanse
SIG 2005
Moseområdet i området ved Mølleskovvej hed i gammel tid Sig. Sig er en gammel betegnelse for langsomtflydende vand, hvilket indikerer, at bunden af dalen har været vandfyldt hertil. Bebyggelsen på Vandmøllegårdsvej, ligger på en banke i Sig der strækker sig ud i mosen. Går man ned i mosen ad stien over for Erritsø Møllebanke, kommer man ned i området.
KORNETBANKENS "TINDE" SET FRA VEST 2005.
Øst for Sig ligger en stor banke der strækker sig i en bue ud i mosen mod øst. Mosestien går gennem en lavning i banken, hvis top nord for stien rejser sig som en tinde. På den brede del af banken syd for mosestien ligger bebyggelsen på Erritsøgårds- og Toftegårdsvej. Banken hedder Kornetbanken. Navnet skulle stamme fra svenskekrigen 1657, hvor en kornet skulle have udkæmpet en duel på toppen af banken.
Mellem Kornetbanken og Røde banke, der begge skyder sig ud i mosen ligger lange banke som en forbindelse mellem de to. Lange banke har ingen fremspring der skyder sig ud i mosen, men en del smeltevandsslugter skærer sig ind i banken. På Lange Banke ligger i dag bebyggelserne på Stævnbogårds- Krogstoftevej, Holmbjerggårdsvej og Ussinggårdsvej.
Røde banke er en lille halvcirkelformet banke der skyder sig ud i mosen lige øst for banen mod Fyn. I skrænterne ses flere steder det røde sand, der har givet banken sit navn. På den anden side af mosen fortsætter banken med det røde sand ind i Hannerup skov. På Røde banke ligger bebyggelsen på Dalsvinget.
Den lange banke mellem Erritsø- og Korskilde mose kaldtes Fruehoved.
Tange, kaldes Fruehoveds yderste spids der strækker sig som en tange mellem Erritsø Mose og Korskilde Mose og rejser sit højt, hvor Gl. Landevejs forlængelse munder ud i omfartsvejen Røde Banke, der burde have haft navnet Røde Bankevej.
Det område hvor Erritsø Mose mødes med Korskilde Mose kaldes Bommernak. Hvorfra navnet kommer vides ikke. En trælasthandel ligger i dag i området.
Korskilde Mose løber ved Sanddal sammen med Erritsø mose, og strækker sig næsten helt frem til bygaden. Erritsø Engvej, der vel burde have heddet Korskilde Mosevej, fører ind i mosen. I mosen ligger i dag korskildesøen, der er en menneskabt sø udgravet 1967. Tidligere lå der et kær og et mindre vandhul længere mod øst.
En banke med en stor lavning i midten strækker sig mod nordvest ud i Korskilde Mose og kaldtes Brunbjerg. På Brunbjerg ligger bebyggelserne på Kildebakken, Holtebakken og Søbakken.
Bregnemose ligger på Lyng i den dybe slugt ved Lillenæs. Gården der i dag kaldes Ravnsgård hed tidligere Bregnemosegård.
BREGNEMOSEN
I mosen har ligget en del mindre vandhuller og 3 større kær. De kan være svære at lokalisere i dag, men på gamle kort kan man se hvor de har ligget.
Kærene nævnes i retning fra vest mod øst.
Lige vest for Kornetbanken lå det første af de tre kær kaldet Skiddenkær der på nutidssprog ville hedde "det beskidte kær".
Lillehave kær lå nordvest for Røde Banke.
Trættekær lå nordøst for Røde Banke.
Egebækmosen lå på begge sider af Egebækken, der blev lagt i rør omkr. 1965 af hedeselskabet. I gamle dage vrimlede bækken med liv, både ål og frøer som storkene gik og fiskede. Mosen var tørvemose og mange gårde havde en strimmel (strevel) mose her til tørvegravning. Helt ude ved stranden lå mosehuset frem til 2007.
Mosehuset fotograferet 1935, brændt 1943
Snaremosen er en lille mose der ligger lige syd for Snaremosevej mellem Houstedgårdsvej og Tonne Kjærsvej. I mosen ligger i dag en fladvandet sø.
© Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 2099 3286,