Han blev født 13. januar 1868 på Hjelmkilde, Øster Aaby mark i Skårup Sogn, som søn af Hans Jensen Kromann (1842-1917) og Anne f. Pedersen (1843-1915).
Han fik den første skoleundervisning i hjemmet af forældrene, men han var ikke særlig glad ved det boglige. Da Åby Friskole blev oprettet i 1879 kom han en tid til at gå der. Da han var komfirmeret kom han til Galtrup Efterskole på Mors.
Herefter var han et årstid i Gravvænge hos sin morbror Niels Pedersen, hvor han fik et fint jagtgevær i løn. Senere var han en vinter på Vejstrup Højskole og en vinter på Sorø. Soldat var han i Nyborg og ellers var han hjemme til han i 1890, 22 år gammel rejste fra Øster Åby, Skårup Sogn til Amerika og var her et par år. Turen til New York foregik med damperen Thingvalla, med afgang den 5. juni. Endemålet var Portland i Oregon.

Hjemme igen giftede sig 1/11 1894 med Karen Boline Hansen, født 7. januar 1875 i Sundbylille, Jørlunde Sogn som datter af skræder Christian Hansen (1844-1924) og Kirstine f. Pedersen (1846-1898).
I 1896 kom han til Snoghøjgård for at overtage stillingen som gift forvalter af landbruget.
De havde da fået datteren Ellen Margrethe 26/1 1895 da de boede på Aarup mark i Skårup sogn. Hun døbtes i Erritsø kirke på sin 1 års fødselsdag.
27/7 1896 fødes sønnen Aage Regner, og 10/1 1898 fik de sønnen Hans Einar.
I 1899 købte han jordstykket kaldet "Friedelund" af ejeren af Snoghøjgaard, Ragnhild Meldola.
Det regnedes som dårlig jord og prisen var også derefter, 350 kroner pr. tønde land, hvorefter han havde 1.500 kroner i behold til bygninger, besætning og inventar.
I 1900 opførtes de første nødvendige bygninger.
Arealet var meget bakket, mest stærkt leret, et mindre parti meget let sandet, nærmest flyvesand, og endelig en ½ tønde land med gamle tørvegrave, hvor han i de første år drev noget fiskeri. Det blev senere drænet og planeret, og derefter blev der anlagt en fortrinlig køkkenhave på stedet.
I de første 10 år holdtes ingen medhjælp, men Kromann og Karen var alene om alt. De plantede frugttræer, frugtbuske, stedsegrønne planter af forskellig. art, hvoraf der er en betydelig mængde, som udnyttedes ved salg til kransebinding, hvilket gav en god indtægt. Endvidere blev hele ejendommen kalket fra et lille leje med klarkalk der blev fundet på ejendommen, gødning hentedes på Superfosfatfabrikken i Fredericia.
Afgrøderne blev afsat på torvet i Kolding og Fredericia, en til 2 gange om ugen, senere fast 2 gange om ugen hhv. i Kolding og Fredericia.
Til opførelse af bygninger samt køb af besætning, redskaber og planter med mere var det en stor hjælp, at han i de første år arvede 4.000 kroner, men de slog alligevel ikke til, da han efter jordkøbet kun havde 1.500 kr. i lommen, så han blev nødsaget. til, ved gode personers hjælp, at skaffe penge ved veksler. "I stor stil", som han selv sagde.
I 1912 - 13 købte Kromann 9 tønder land af en nabo. De 6 ½ tønder land drev man med agerbrug i følgende sædskifte:

1. Runkelroer og kålrabi
   
2. Havre
   
3. Kartofler og ærter
   
4. Byg
   
5. Kløver og italiensk rajgræs
   
6. Havre

Ejendommen bestod nu ialt af 19 tdl. heraf var de 11 tdl. med gartneri og 8 tdl. med almindeligt landbrug
Besætningen bestod nu af 2 kraftige jyske heste, 3 køer, 1 kvie og nogle får. Køerne gik løse, men blev taget på stald om natten og fik kraftfoder og græs.
Af folkehold havde han 1 pige, 6 karle og den yngste søn Hans, som var hjemme, medens den ældste Aage dog til Argentina, men vendte dog senere hjem til Erritsø igen. Datteren Ellen blev gift 1921 med H. Flyger, og boede fortsat i Erritsø. De fik børnene Jens Christian Kromann Flyger 1923, Hans Harald Kromann Flyger 1927 og Niels Jacob Kromann Flyger i 1929.
Af frugttræer havde han de mest salgbare sorter, og han plantede de nye dværgformer til æbler og pærer. Desuden havde han kirsebær, blommer, mirabeller, ribs, solbær, lidt stikkelsbær og af haveurter særlig jordbær og tomater, men også betydelige arealer med kålsorter, agurker i friland og i mistbænk, selleri, løg og i drivhuse og i mistbænke meloner i store mængder. Fra tidligt forår var der i drivhus og i drivbænke sået radiser, salat, kålplanter, blomsterplanter mm.
Til salg i afskåret tilstand dyrkedes roser, levkøjer, asters m.m.
Kroman fandt ud af at udnytte en kilde, som fandtes på en af bakkerne eller rettere højdedraget. Fra denne kilde, som brød frem i overfladen, gravede han ca. 4,5m. ned til vældet og førte så vandet gennem et 6" rør en ret lang strækning hen til bakkeskråningen, hvor han gravede en brønd, og fra denne brønd førte han vandet hen til en lavere liggende brønd, hvori han anbragte en stødhævert, som førte vandet op til en vandbeholder ved gården, hvorfra vandet kunne bruges til hus og have. Spildevandet fra stødhæverten løb ned i en beholder ved den tidligere mose, hvorfra det ved elektricitet pumpede op i et vandtårn, som forsynede en del af egnens beboere med vand, så kildens vand således udnyttedes bedst muligt.
Bygningerne blev beskrevet som grundmurede med stentag. Beboelsen noget kneben med køkken i kælderen og soveværelser ovenpå.
Der var møddinghus og ajlebeholder og da bygningerne lå højt, kunne ajlen tappes lige ned i ajletønden ved hjælp af en trærende. Der fandtes to ejendommelige hjælme med bevægeligt tag, jordgulv og kun rafter over jorden for at sæd og hø ikke skulle blive fugtigt. Bygningen bestod af 4 lodretstillede bjælker 16 alen høje og med en grundplan på 6 gange 6 alen. Taget var af træ, letbygget og hvilede på jernbolte som, med en halv alens afstand, kunne anbringes i hvilken højde man ville og således, at enten hjælmen er fuld eller ikke er taget lige over kornet eller høet. Taget kan løftes af 2 mand og en 3die flytter så jernboltene op i et andet hul i de 4 lodrette bjælker, som kun øverst oppe er forbundne ved krydslægter. I en hjælm af nævnte dimensioner kan der være 12 - 15 læs, og regn om natten eller under fyldningen generer ikke. Denne hjælm er ikke ny, men dens anvendelse her er praktisk og billig.
Kromann lavede også et 6m. højt kunstigt læbælte som bestod af en enkelt række 6m. høje pæle med ståltråd på begge sider og flettet med lange hasselgrene. Til de almindelige læbælter benyttes mirabelle, navr, hassel og hyld.

Ejendomsskylden var i 1922 på 23.000 kroner, hvoraf jordværdi 13.325 kroner. Den skattepligtig indkomst var på 10.000 kr og formuen på 28.000 kroner. Der var forsikret 6 medarbejdere i sommerhalvåret.
I 1923 blev Jens Kromann tilkendt Det kongelige danske Landhusholdningsselskabs store sølvbæger. Han var af nogle indstillet til den største pris, mén belønningsudvalget fandt ham ikke fuldt kvalificeret til det største bæger.
Kongelig Hof-Juvelerer og Hof-Guldsmed A. Dragsted, Bredgade 17, København, leverede sølvbægeret med indskriptionen "Det kgl. danske Landhusholdningsselskabs store Sølvbæger 1923. Til gaardejer og gartner Jens Kromann, Snoghøj, Erritsø Sogn, Elbo Herred, Vejle Amt". Prisen var 250 kroner.
I den anledning afholdt, Landboforeningen en festlighed i Fredericia, hvor bægeret blev overrakt af forpagter Schroll, der udtalte, at det ikke var nok at fremvise et smukt landbrug, hvis ikke udbyttet var godt, men at han med sandhed kunne sige, at gartner Kromann og frue i fuldt mål havde opfyldt de stillede fordringer. De havde skabt et landbohjem, der var værd at se og tage lære af, og jeg skal særlig fremhæve den sjældne renhedstilstand. Landboforeningens formand udtalte blandt andet: Det er mig kært at bringe Dem, Kromann og frue, foreningens hjerteligste lykønskning. Jeg ved, at alle foreningens medlemmer uden undtagelse står bag ved. Vi er stolte og glade ved at have jer i vor midte. De har vist andre, hvad der kan nås ved flid og sparsommelighed. Sognefoged Thuesen, fra Taulov: Vi er samlet her for at hædre ægteparret Kromann. Jeg kan ikke tænke mig et mere afholdt ægtepar, det er en fryd for øjet at gæste deres hjem. Man går aldrig forgæves, når man søger at høste nytte af deres erfaringer.
Da Snoghøj Gymnastikhøjskole blev oprettet kom der en livlig forbindelse mellem skolen og Kromann, der ved lejlighed kunne give et praktisk råd og til gengæld hente smukke indtryk og gode tanker fra skolen.
I 1940 afstod Jens og Karen ejendommen til den yngste søn Hans og købte en villa ved bæltet tæt ved Lillebæltsbroen. Vejen huset ligger på hedder nu Jens Kromannsvej. Tyskerne havde hovedkvarter på gymnastikhøjskolen, og det første, de gjorde hernede, var at lægge flagstangen ned for at hindre signalisering, og der gik stadig vagt tæt ind til huset. Om vinteren i dårligt vejr søgte vagten ly i et lille havehus og stod ofte på verandaen for at lytte til radioen. Der blev lavet beskyttelsesrum i kælderen, hvor naboerne søgte hen i dækning for de engelske kugler. Det hændte af og til to gange på en nat. Tyskerne blev mere og mere nærgående og lavede mange forhindringer, blandt andet ved at grave løbegrave i frugtplantagen. Et par dage før kapitulationen måtte hjemmet forlades og de allernødvendigste ting flyttedes med til Åge i Sønderskov, hvor man oplevede, at telefonen ringede om fred i Danmark. Det var med et taknemmeligt sind at hjemmet blev taget i besiddelse igen.
I 1947 fyldte Jens Kromann 80 år, og der holdtes en fest, hvor slægt og venner var forsamlet. Om morgenen mødte højskolens lærere og elever og sang dagen festligt ind. Op ad dagen kom flere deputationer. En stor overraskelse var blevet forsinket, så først nogen tid efter mødte politimesteren, sognerådsformanden med flere og overrakte dannebrogsmændenes hæderstegn.
Jens Jensen Kromann døde den 8/2 1960 og Karen døde 11/1 1963. De ligger begravet på Erritsø kirkegård i familiegravstedet.

Jens og Karen Boline fik som nævnt børnene Ellen, f. i Skårup 29/1 1895, Aage Regner f. 27/7 1896 i Snoghøj, og Hans Ejner f. i Snoghøj 10/1 1898. Hans døbtes i Middelfart kirke. Faderen bestyrede da Snoghøjgaard for Ragnhild Meldola.

Efterslægten:
Hans Kromann kom til at arbejde i forældrenes gartneri, som han overtog da faderen døde. Han giftede sig med Jørgine Ceciliæ Lindskog Christensen født 24/9 1904 og fik børnene Ida Karen Kromann 6/7 1933, navneændring til Lindskog, Jens Ejner født 31/3 1936 og Hans Thomas født 30/4 1942.

FD 24/7 1971
75 år
Tirsdag den 27. juli kan en af egnens kendte folk, Aage Kromann, Sønderskov, fejre sin 75-års fødselsdag.
Aage Kromann har levet et rigt liv. Han har siden sin barndom forstået at få noget smukt ud af sine omgivelser, blomster, natur, fugle, oldsager og mennesker og på den måde levet et langt rigere liv end de fleste. I sin ungdom rejste Aage Kromann først på Vilvorde havebrugsskole, og tog senere ligeledes på havebrugskole i Norge.
Herefter gik turen til Brasilien, hvor han var på en kaffeplantage, og han havde her brug for sine gode iagttagelsesevner. I Brasilien og i Argentina oplevede han gode, men også arbejdskrævende år.
Fødselaren tog i 1932 hjem og købte den ejendom, hvor familien nu bor. Man kan nu se Aage Kromann glæde sig over blomster og alt det der er smukt, men også på denne ejendom ligger mange af Kromanns glædesfyldte arbejdstimer.
Aage Kromann har levet et rigt familieliv og givet de tre børn i familien en kærlig og god barndom.
Anna og Aage Kromann har i mange år stået på torvet i Fredericia med varer fra ejendommen og har her mange kunder, der gennem årene også er blevet deres venner.
Åge Kromann, gift med Anna Jensen, født i Kvols, Viborg amt. 9/8 1900, fik, da de boede iArgentina, børnene Eg Sten, f. 20/5 1926 og Ib Tue, f. 10/8 1928, begge født i Tres Arroyos. De vendte dog tilbage til Danmark i 1929 og startede et handelsgartneri ved Sønderskovvej, hvor de købte en villa. Den 26/8 1935 fik de datteren Karen Lisbeth, der blev døbt i Højskolens frimenigheds kirkesal.
Hun blev den 27/12 1958 borgerlig viet hos sognefoged J. Benix Kragh i Erritsø med ingeniør Olaf Langston der var født i Aarhus , Sct. Johannes sogn 11/7 1934 som søn af assistent Theodor Aage Pedersen og hustru Adelaide Elizabeth Langston født i England. De fik 16/7 1959 sønnen Kim Kristian Kromann der blev født på Sct. Joseph hospital i Fredericia og døbt 30/8 i Gamborg frikirke. Han fik moderens efternavn da forældrene blev separeret 15/4 1959 og skilt.
Kim Kristian Kromann blev styrmand og gift med Tina Rønnebech f. 17/4 1965 i Fredericia, som datter af togfører Ove Andreas Rønnebech (1934-2001) og Inge f. Rasmussen (1937-2020). De fik børnene Mette i 1984, Jacob i 1986 og Thomas i 1992. De bosatte sig i Ørbæk og blev senere skilt.
Sønnerne Ib og Eg fulgte efter forældrene hjem og Eg købte i november 1947 halvdelen af matrikel nr. 85a, 18c i Erritsø for 35.102,10 kr. af fisker A. Christensen, og i april året efter købte Ib den anden halvdel.
Jorden lå lige op til faderens gartneri.
Åge døde 24/9 1989 og Anna døde 25/10 1986.
Ib og Maren Agnethe kaldet Musse, blev gift i Egeskov kirke 5. oktober 1954.
Musse var født i Trelde som datter af husmand Jens Christensen og hustru Anne Lindholm, der drev husmandsstedet Skovly på Egehavevej 50, tæt ved Kirstinebjerg skov.
Musse arbejdede da som kontormedhjælper i Statens kostskole for Døve også kaldet døvstummeinstituttet i Fredericia hvor hun var ansat til de fik det første barn. Herefter kom hun ind i Ibs firma.
De boede i det gamle fiskerhus som de havde købt sammen med grunden og som skulle stamme fra 1.600 tallet, men var blevet udbygget og restaureret en del i årenes løb.

Eg valgte i 1964 at overlade sin andel til Ib, hvorefter han rejste til Bellingham i staten Washington i USA, for der at arbejde som gartner i parkerne.
Ib døde af cancer 10/6 2003, og planteskolen blev, ved hjælp af ansatte, drevet videre af Musse.
Eg Steen døde i Bellingham, Washington, USA 14/7 2010, han var gift med Ruth Ellen f. i Salem, Orregon, USA, død i Bellingham 16/5 2012. Den 1/11 2019, hvor Musse er fyldt 85 år og har fået diabetes, har hun valgt at stoppe og lukker planteskolen, men bliver foreløbig boende i huset.

KAREN OG JENS KROMANN

IB OG MUSSE KROMANNS HUS PÅ SØNDERSKOVVEJ 10

IB OG MUSSE KROMANNS HUS PÅ SØNDERSKOVVEJ 10 28.SEPT. 2022

 ©  Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 2099 3286,