Officer, født 1791 på Snoghøj Færgegård og døbt i Erritsø kirke 13. juni.
Faderen, sagfører Gotfried Gotfriedsen Fibiger, havde overtaget færgegården, da han giftede sig med Christiane Lindam, hvis morfar var søhelten Peder Grib. Han havde brødrene Peder Grib Fibiger og Jacob Scavenius Fibiger.
Han var egentlig tiltænkt en karriere som søofficer, men opgav det og kom i stedet, 15 år gammel, i landkadetkorpsets næstældste klasse. I 1808 blev han fændrik, 1809 sekondløjtnant ved Holstenske Skarpskyttekorps. Han overgik i 1810 til ingeniørkorpset, men flyttedes året efter tilbage til infanteriet, hvor han avancerede til premierløjtnant, stilledes à la suite ved 1. jyske Infanteriregiment og fik ansættelse ved landkadetkorpset. Først som skoleofficer, derpå fra 1813 som fast lærer i matematik og senere også i fortifikation og taktik.
Han fik ry som en fremtrædende dygtig lærer. Ved hærreduktionen i 1816 fik han sin afsked som kaptajn, men blev igen optaget i hæren i 1822 og i 1829 forfremmedes han til major som han var til 1830, da han blev ansat som kommandør for den lige oprettede militære højskole. Her kom han imidlertid straks på kant med undervisningsdirektøren, oberstløjtnant Abrahamson, hvis grundsyn på højskolens opgave og pligter han ikke delte og gjorde samarbejde umuligt. Striden løstes af Frederik VI ved at begge i slutningen af 1835 fjernedes fra højskolen, hvorpå posten som land- og søkrigskommissær i 1. jyske distrikt blev tildelt Fibiger, der fik bopæl i Vejle.Den uventede forflyttelse til provinsen passede ikke Fibiger særlig godt. Sammen med F. H. Jahn havde han i 1818 stiftet "Magasin for militær Videnskabelighed" og var medudgiver af de 14 årgange, der udkom af dette tidsskrift. I 1831 var han blevet medredaktør af "Borgervennen 2, i 1834 af "Månedsskrift for Litteratur", og da han afgik fra højskolen, havde han lige lagt materiale til rette til udgivelsen af 1. bind af "Militært Repertorium". Blandt de mange bidrag, der stammede fra hans pen, skal nævnes "Daniel Rantzaus Biografi", som belønnedes af Selskabet for de skjønne Videnskabers Forfremmelse og i 1838 udkom særskilt, ligesom hans indlæg i den litterære strid mellem land- og sømagten i begyndelsen af trediverne fortjener at fremhæves. Han har desuden skrevet lærebøger i fortifikation og i felttjeneste og medvirkede ved udgivelsen af Jahns "Danmarks politisk-militære Historie under Unionskongerne". I 1835 var han medstifter af "Læseforeningen", et selskab der væsentlig bidrog til at vække og bevare den politiske Interesse hos Københavns borgerklasser.
Så embedsstillingen i Jylland tiltalte ikke Fibiger og i 1842 søgte han og fik sin afsked med oberstløjtnantsrang og vendte tilbage til København, hvor han straks genoptog sin litterære virksomhed, navnlig som medarbejder ved "Militært Repertorium".
Ved Krigens Udbrud i 1848 søgte han forgæves ansættelse i den aktive hær. I stedet blev han i 1849, af direktøren for armeens personel, oberst Baggesen, i krigsministerens fraværelse ansat som kommandant i Fredericia, men da ministeren selv fra Als havde udnævnt oberstløjtnant Lunding til denne vigtige post, måtte Fibiger, efter få dages forløb fratræde denne stilling og nøjes med at overtage kystkommandoen i det nordvestlige Fyn, hvor han forblev indtil våbenstilstanden.
Fibiger var gift 2 gange. 1. gang 7. okt. 1812 med Margrethe Cecilie født Åsen, født i København 24. Sept. 1794, død 15. Nov. 1844. Datter af proprietær Johannes Nielsen Åsen og Ane Marie Mathiesdatter. Med hende fik han to døtre der begge blev forfatterinder. Ilia Fibiger 5/10-1817-10/6-1867 og Mathilde Fibiger 13/12-1830-17/6-1872. Begge døtre døde ugifte.
2. gang giftede han sig i 1845 med Christiane Ulrikke født Halling, født 21. aug. 1801, datter af ritmester Hans Henrik Georg Halling til Frisholt,(1775 - 1839, og Karen Dorothea Henriette født von Westen.
Han døde 21. august 1851 i København.

Erritsø kirkebog 1791

 ©  Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 2099 3286,