ERRITSØS HISTORIE
Personer med tilknytning til Erritsø
Samlet af Erik F. Rønnebech

SNOGHØJ FISKERHØJSKOLES FORSTANDERPAR


Andreas Nicolai Otterstrøm
1875 - 1938
Eli Helveg
Eli Helveg
1884-1961

Han blev født 16 juni 1875 i Hvilsted sogn, Hads herred, Århus amt, som søn af sognepræst Carl Erasmus Otterstrøm og Sophie Catharine f. Flensborg.
Faderen blev derefter præst i Nordborg på Als og her voksede han op.
Han blev student i Horsens i 1894 og cand. mag. i 1900. I 1901 tog han et gymnastikkursus og var lærer ved københavnske skoler. I 1903-05 var han assistent ved biologisk station,
Den 6. oktober 1905 giftede han sig på Frederiksberg, med Eli Helveg, født 18. maj 1884 i Skibsted ved Roskilde, død 19. nov. 1961. Hun var datter af forsøgsleder og havebrugskonsulent Leopold Hans Andreas Helveg og Astrid Benedikte Hostrup født Spur. Samme år blev han fiskerifoged på Bornholm og var her til 1907, hvor han blev assistent ved Hydrografisk Laboratorium. Her var han til 1908 hvor han oprettede en fiskerhøjskole ved Kerteminde og var forstander her fra 1908-13. (Fiskerhøjskolen ved Kertiminde).
Da fru Meldola på Snoghøjgård tilbød ham at stille en grund til rådighed, samt at opføre den fornødne bygning for et beløb på op til 30.000 kr. til en ny fiskerhøjskole på avlsgårdens mark i Snoghøj og desuden gennem 3 år, sikre skolen et årligt tilskud på 2.000 kr., hvoraf hun selv ville udrede halvdelen, tog han mod tilbudet og Arkitekt Ivar Bentsen blev sat til at tegne skolen, der kunne indvies på fru Meldolas fødselsdag i 1913. I 1919 overgik skolen til selvejende institution, og blev overtaget for opførelsessummen.
En villa ved Højskolen er opkaldt efter hans kone der er født Eli Helveg.
Parret fik 2 børn. Gudrun Helveg Otterstrøm (Gutte) f. 1907 på Frederiksberg og døbt i Rønne, og Erling Helveg Otterstrøm født i 6. oktober 1911 i Kerteminde, død 10. december 1911 sst. Desuden havde de 2 plejebørn.

Han var derefter forstander for Snoghøj Fiskerhøjsko1e fra 1913-24.

Artikel i Fredericia Dagblad 18/6 1919

Kursus i folkedans på Snoghøj
Vi er på biltur tværs over Sjælland, videre over til Fyn.
I Middelfart biler vi ud på en praktisk motorfærge der i løbet af nogle minutter sætter os over til Snoghøj.
"Hvad er det for en stor bygning på bakken lige ved Snoghøj?" "Det er fiskerhøjskolen". Vi spørger videre og er snart klar over, at vi må gøre et lille ophold for at hilse på forstander Otterstrøm.
Vi biler lige ind i gården og bliver på det elskværdigste budt indenfor. Vi følger indbydelsen efter dog først at have stået et par minutter helt betaget af den dejlige udsigt over Lillebælt fra Middelfart til Kolding Fjord med Kongebroskoven og Hindsgaul i baggrunden. "Hør, sig mig" - begynder vi - hvad nyt spekulerer De så på.". "Kursus i folkedans og 8 dage på¨højskole". Da vi ser spørgende på hr. Otterstrøm fortsætter han:" Ja, jeg har længe ønsket at gøre et arbejde for at indføre de gamle folkedanse i selskabslivet. De såkaldte "moderne" danse passer ikke for det jævne folk, de hører ikke hjemme i et forsamlingshus på landet. De danse som er blevet danset slægtsled efter slægtsled under stadige ændringer og tilpasning til vedkommende egns ejendommeligheder og smag, har evnen til, på naturligste måde at give udtryk for livsglæden og afspejle stemningslivet. Når man danser "sekstur", "fransk reel" eller "bette mand i knibe" så er det som medspiller i et skuespil hvor man spiller sig selv som livskraftig og livsglad ungt menneske."
"Tror de ikke folkedansen passer for byfolk"? "Ja, jeg synes nu heller ikke de "moderne" danse passer i balsalene i byerne, men byfolk kan bringe sine ofre når det gælder om at følge moden. Om alt vil lykkes ved jeg ikke".
"Nå, så de vil holde kursus"? "Ja, jeg ville have begyndt for flere år siden, men krigen kom med sin alvor og sine urolige forhold og jeg opsatte sagen til krigen kunne få ende. Megen kostbar tid er gået tabt og rundt om på landet jokker man rundt som om man slet ikke forstår hvad dans er. Men nu skal de se! Hvis jeg ikke tager meget fejl, vil vort lands sunde og gode ungdom hurtigt komme med når vi giver signalet til at indføre de gamle danse igen." "Ja, men de kan da ikke få alle unge til at komme på deres højskole for at lære folkedans". "Nej, det er heller ikke meningen! Vi vil uddanne en flok unge mænd og kvinder der skal undervise i dansene hver på sin hjemegn. Vi håber at vi hvert år i september måned kan holde et kursus i folkedans, og så skal de se, i løbet af nogle år danser man folkedans overalt.
"Skal man have folkedragter for at kunne være med til at danse folkedans"? "Nej, det kan se meget smukt ud når de dansende i opvisninger er klædt i folkedragter, men skal folkedanse danses almindeligt, da må de kunne danses i almindelige selskabsdragt. Vi har foretaget et udvalg blandt de mange danse vi kender, og har bl.a. udelukket dem, der ikke kan danses i almindelig dragt." "Hvem har foretaget dette udvalg"? "Foreningen til Folkedansens Fremme har autoriseret et antal folkedanse som for fremtiden vil blive krævet af enhver, der vil regnes for at kunne danse folkedans. Det er disse danse der vil blive indøvede på vort kursus i september. Dette kursus afholdes også af Foreningen til Folkedansens Fremme. og et af bestyrelsesmedlemmerne i foreningen vil sammen med mig indøve dansene. Der vil blive lagt megen vægt på, at dansene danses korrekt og at kursusdeltagerne også kan undervise andre i den. Der vil derfor blive undervisningsøvelser og teoritimer foruden de timer i hvilken deltagerne selv lærer at danse folkedansene". "Hvor mange deltagere venter de til deres kurser"? "Det vil tiden vise. Mindste antal er 20, størst 40. Kursus holdes i dagene 11-21 september og prisen for kost, ophold og undervisning er 50 kr. for hver deltager."
Vi lykønsker hr Otterstrøm til denne smukke opgave han har taget op, men vi minder ham om, at han begyndte at fortælle om 8 dage på højskole.
"Ja det er fiskehandler H. P. Jensen i København der har begyndt med disse højskoleudflugter til de større højskoler på Sjælland. I år har han taget vor højskole med, fordi vi bor så nær ved grænsen. (Grænsen lå ved Kolding til 1920). Måske også fordi han under byboerne i de andre landsdele et højskoleophold på 8 dage sammen med de københavnere der kan tage så langt bort."
"Hvor indmelder man sig til et sådant kursus"? "Hos fiskehandler H. P. Jensen, Uraniavej 13, København V. Man indmelder sig til mig under adressen: Fiskerhøjskolen, Snoghøj, Fredericia." "Har de ikke andet at fortælle"? " Jo, det er tanken at gøre højskolen til en selvejende institution, men vi er midt i forhandlingerne med autoriteterne herom". "Må vi komme ind igen på hjemrejsen og høre mere om dette? -Farvel - farvel ". Vi biler videre ad den dejlige landevej til Kolding mens vi tænker på hvor meget det danske folk skylder deres højskoler- Plint.

Kort tid efter omdannedes skolen til selvejende institution med Otterstrøm som forstander. i 1924 solgte han højskolen på grund af for lille elevtilgang.

Han blev derefter adjunkt i Aabenraa 1924-28 og i Sønderborg 1928-34 og blev lektor sammesteds 1934-38.
Herefter flyttede han til København, hvor han døde den 2. marts 1938 og begravedes på Solbjerg kirkegård på Frederiksberg.
Ud over at drive højskole, var hans anden store interesse var at indsamle og bevare de gamle folkedanse for eftertiden, og han var 1901 medstifter af "Foreningen til Folkedansens Fremme" som udgav de af ham indsamlede og beskrevne "Gamle Sønderjyske Danse".
Folkedansen skulle være et alternativ og modstykke til ungdomsballerne som mange, specielt i afholds- og missionskredse, fandt for løsslupne og fordrukne. Folkedans, mente de, var folkeopdragende og med til at skabe en sund ungdomskultur. Han indførte kurser i folkedans 1919 og de er fortsat siden.

På den stiftende generalforsamling i Aarhus den 20. oktober 1929, valgtes adjunkt Andreas Otterstrøm, Sønderborg ind i Landsforeningen Danske Folkedanseres Historie. 1930 holdt foreningen det første landsstævne i Skanderborg, lørdag den 21. og søndag den 22. juni. Deltog 14 hold i opvisningen med 6000 tilskuere. Andreas Otterstrøm foreslog at forhandle med "Dansk Ungdom" om at optage stof om folkedans og lignende fire gange årligt med fire sider.
I 1931 ankede adjunkt Otterstrøm, med tilslutning af flere andre, over den måde radioen gengav de gamle dansemelodier på.
I 1935 holdtes landsstævne i Randers med udflugt til Spentrup Kro. Adjunkt Otterstrøm foreslog at man udarbejde en fælles plan over årlig indøvelse af folkedanse og udsende den til folkedanseforeninger - Ungdoms- og Gymnastikforeninger og Idrætsforeninger hele landet over.
I 1937 blev det overladt Andreas Otterstrøm, at udarbejde forslag til radioundervisning i folkedans
Den 2. marts 1938 døde Andreas Otterstrøm. Ved landsstævnet i Vejle drøfter man at rejse et minde på Snoghøj for Andreas Otterstrøm.
14. juli 1942 afsløres mindet for Andreas Otterstrøm på Snoghøj Gymnastikhøjskole. Samme år forhandler foreningen med telegrafbestyrer Svend Jørgensen i Fredericia om udgivelse af spillemandsmusik.

I 1924 blev skolen omdannet til gymnastikhøjskole for kvinder.
Et minderelief er opsat i højskolens park.

Nekrolog i Berlingske Aftenavis af zoolog Frits Johansen:
"I august 1903 sejlede vi sammen i hans båd langs kysten fra Frederikshavn, og jeg fandt i ham en dygtig og praktisk sømand og en ærllg og fast karakter. Der var tillige hos denne djærve og kraftige mand en naturlig beskedenhed og en lidt forlegen ynde, når han med sit afvæbnende smil henvendte sig til andre.
Nævnes bør det også, at det skyldes han mere end nogen anden, at de hendøende, gamle folkedanse blev genvakt til nyt liv og stor popularitet - en ting, som tusinder af mennesker over hele landet har glæde af den dag i dag, foruden hvad det betyder kulturhistorisk set. For ret at forstå ham skal man have set ham ved opvisningerne omkring århundredskiftet, stående på tribunen og med forståelse og myndighed dirigere alle de friske, unge mennesker i deres maleriske og farvestrålende dragter dansende i salen.
Der var tømmer i ham til en folkefører, og under andre politiske forhold og med lidt mere personlig ærgærrighed og temperament var hans fylking måske blevet ganske stor.
Også for hans langvarige virksomhed som skaber og leder af den danske fiskerhøjskole skylder Danmark ham tak. Han var den første, som gjorde noget virkeligt for at højne fiskerne kulturelt set og han har sikkert ikke spundet silke derved. Det er adskilligt lettere for andre nu bagefter ved et greb i den fælles pengekasse at tilfredsstille dette befolkningslags materielle fornødenheder.
Det er smukt dette og karakteristisk for ham, at han valgte sin virksomhed i Danmarks yderkanter og på forsømte områder. Hermed stemmer også ganske, at han kom til at leve sine sidste år i Sønderjylland, fordi denne misregerede landsdel måske mere end nogen anden kræver dygtige og gode, danske mænd og kvinder i vejledende og opdragende virksomhed.
I en tid, hvor måske alt for mange udvikler sig til specia1ister eller egoister, er det velgørende at tænke på et menneske, for hvem alsidighed var en naturlig nødvendighed og en benyttelse af sine kundskaber og evner til bedste for andre, en tvingende overbevisning."

Literatur:
Om hans virke som højskolemand: Snoghøjbogen 1938
Dansk Fiskeritidende jubilæumsnummer 1. juni 1962 s. 35
Om hans virke som folkedanser: "Hjemstavnsliv" 1938 nr. 2 (særtryk), "Hjemstavnsliv" I961 nr. 12

Tilbage

 ©  Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 2099 3286,