ERRITSØS HISTORIE
Personer med tilknytning til Erritsø
Samlet og redigeret af Erik F. Rønnebech ©
WWW.FREDERICIASHISTORIE.DK - ERRITSØ
Peter Krag
Ejer af Snoghøj 1878-1895


Apoteker Kragh flyttede til Middelfart i 1862. I 1878 overtog han Snoghøj Badehotel, da han mageskiftede med ejendommen Antvortskov Ladegaard ved Slagelse.
Han gik straks i gang med at føre parken tilbage, som den så ud i Riegels tid. Samtidig forsøgte han at få den hensygnende færgedrift på fode ved bl.a. at lade færgejagten "Annette" bygge og indsætte i 1878, samtidig med at Chr. Palm ansattes som færgeskipper, så der nu både var den gamle jagt "Snoghøj" og den nye spidsgatter til at betjene overfarten. Året efter istandsatte han færgehavnen i Snoghøj.

Da Middelfarts færgebestallinger var nedlagt i 1873, kunne han også betjene Middelfart og Kongebroen. Det gik dog ikke efter hensigten og i april 1881 solgtes den gamle færge og 1889 den nye.
Han forsøgte sig også med gæstgiveri og badehoteldrift. Gæstgiveriet indrettes i den gamle færgegård og badehotellet i den nye. Gæstgiveriet nedlagdes dog hurtigt igen.
I 1895 solgte Kragh Snoghøjgård til Walther Christmas.

Tilbage

 ©  Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 2099 3286,