ERRITSØS HISTORIE
Personer med tilknytning til Erritsø
Samlet af Erik F. Rønnebech


Peder Hansen Grib
1681-1757

Søofficer, født 18. Maj 1681 i København. Han var først løst ansat i månedstjenesten, men blev 1710 fast sekondløjnant, og året efter premierlieutenant.
Den store nordiske krig (1700-1720) mellem Danmark/Norge og Sverige var brudt ud. Det var på den tid Tordenskjold skabte sin berømmelse, og det var under hans kommando Peder Grib blev kendt som søhelt. Som premierløjtnant udmærkede han sig 1712 mod svenskerne ved en transport til Malmø og fik som belønning tildelt kommandoen over fregatten Hvide Falk, som han sejlede med i Østersøen.
I 1714 førte han det armerede skib Concordia, der gjorde tjeneste ved Wismar i admiral Christian von Gabells eskadre. I 1715 gjorde han tjeneste i admiral P. Rabens eskadre. I 1716 var han chef for Vindhunden på konvoj til Norge, men fik derefter kommandoen over stykprammen Ark Noae med 22 kanoner og 2 haubitzere, der sammen med fregatten Hvide Ørn med 30 kanoner og galioten Vindhunden med 18 kanoner, stykprammen Hielperen med 46 kanoner, hvoraf 16 var 24-punds, samt galejerne "Printz Christian med en 12-punds, to 4-punds og to 1-punds kanoner, Louise med 7 kanoner og Charlotte Amalie med 7 kanoner indgik i den eskadre Peder Tordenskjold den 8. Juli 1716 besejrede en svensk transportflåde i Dynekilen. Stykpramme og galejer havde den fordel, at de var bygget til at sejle i skærgården, hvor de store orlogsskibe ikke kunne operere. Som belønning for sin indsats ved Dynekilen, forfremmedes han til kaptajnløjtnant.
I 1717 førte han atter "Ark Noae" og opsnappede først et værdifuldt fjendtligt skib og deltog derpå 14. maj i Tordenskjolds angreb på Gøteborg og senere i angrebet på havnen i Strømstad, men såredes her i højre arm som måtte amputeres.
Som belønning for disse bedrifter forfremmedes han til kaptajn.
Da han var blevet rask, lå han længe i strid med Tordenskjold om delingen af prisepengene for det opbragte handelsskib.
I 1720 degraderedes han for underslæb med materialier og blev siden ved krigsret dømt fra sin charge for at have ladet sig bestikke til at løsgive 2 fanger, men fik dog tilbud om at forblive i tjenesten som kaptajnløjtnant. Dette afslog han og tog i december 1720 sin afsked og gik i russisk tjeneste, hvor han i tidsrummet frem til 1724 tjente sig op til kapitajn af 1. rang og chef for linjeskibet Astrakan. Sandsynligvis er han her kommet i strid med den til Rusland udvandrede admiral Wilster. Atter forlod han nu sin stilling og vendte tilbage til Danmark, hvor han en tid lang førte skib for det ostindiske handelsselskab. I 1726, 2 år senere, indgav han ansøgning om beskæftigelse til kongen, og han blev herved understøttet af admiral Raben, der anbefalede ham til posten som kommandant på Trekroner, men admiralitetet afslog begæringen. Af Kongen fik han så i 1742 overdraget bevillingen til færgeriet ved Snoghøj, som forblev i hans families besiddelse i næsten 100 år. Her døde Peder Grib den 17. marts 1757 og begravedes under gulvet i Erritsø Kirke. Boet blev solgt på auktion, og det var ikke nok til at dække gælden. Alligevel blev der til begravelsen brugt 35 rdl. 4. mk og 12 sk. Kiste og gravkårde var overtrukket med sort bay, og epitafiet der ophængtes i kirken kostede 4 rd. og 2 mk.
Hans epitafium findes stadig i kirken sammen med hans gravkårde. Da man i 1898 nedrev den gamle kirke og undersøgte kirkegulvet, stødte man på Peder Gribs grav og fandt gravkården, der havde prydet kistelåget.
Epitafiet blev 1921 restaureret på foranledning af Ragnhild Meldola på Snoghøjgård og der blev ydet tilskud til restaureringen fra Nationalmuseet og Sekondløjtnantselskabet.
Peder Grib var gift 2 gange. Første ægteskab indgik han 1704 i Holmens kirke med Boel Pedersdatter. De fik 2 piger der begge døde som små. Hun døde 1710 og 1712 giftede han sig igen med Anne Sophie Jørgensdatter. Med hende fik han 5 børn. Overleveringen fortæller dog, at han havde 18 børn. Det siges også at at han fik færgeriet i Snoghøj foræret af kongen som tak for tro tjeneste. Der er imidlertid intet kildemateriale der underbygger dette.
En af Peder Grib og Anne Sophie Jørgensdatters sønner, Adam Friderich Grib, blev døbt den 25.04-1720 i Holmens Kirke og viceadmiral Peder Tordenskjold var en af fadderne. Adam Grib blev præst på Venø i vel landets mindste kirke. Senere kom han til Rudkøbing, hvor han døde i 1761.


Captain Peder Gribs pallask (kårde).

Kurven har en maske og dragehoveder der gaber over parerbøjlerne. Fæstet er støbt spejlvendt så pallasken skal bruges med venstre hånd. Pallasken måler 92 cm. heraf er klingen 76 cm. På klingens tertsside er der i guld indlagt: "Epe pour Ma defend", (kårde til mit forsvar) og på kvartssiden: "Dieu Mon Esperanee (Gud mit Håb) Peder Gribs pallask (kårde hvis man skal holde terminologien fra marinen) overgaves til Søartilleriets Historiske samling af Gribs ætling Hr. Fibiger fra Fredericia. Kronprinsen, den senere Fr VII, udtrykte skriftligt ønske og samtidig forsikring om, at tage vare på dette historiske våben. Afgivelsen er noteret i en håndskreven fortegnelse der ellers beskriver indleveringer til Holmens Museumsmagasin. Pudsigt nok føres kården i regnskab ved Søartilleriet sammen med kadetkårderne i hovedbogen 1834. Ligeledes ses posten udskrevet ved overleveringen til Kronprinsen i 1843. Kården er nu endt i Tøjhusmuseets besiddelse via Nationalmuseet (TMK. C1112. Litt.: 22!)


Peder Gribs epitafium i Erritsø Kirke

In Hoc Signo Via
Hans kongl. Mayst til Danmarck
og Norge til Søes Bestalter Capitain
Den Velædle og Velbyrdige
PEDER GRIIB,
Barneføed udi Kiøbenhafn Ao 1681 d: 18 May. Tient Hans
Kongl: Mayst til Danmarck etz 30 Aar og i Værende tid Bi=
vaanet alle forrefaldende Søe Battalljer og i særdelished i Batal=
lien ved Strømstad misted sin Høire Arm af en Canonkugle
Derefter tient hans Reusiske Keyserlig Mayst 3 Aar som
Capitain af første rang. Død paa Snoghøj d 17 Martz Ao 1757
i sit alders 75 Aar 9 Maaneder 3 Uger og 6 Dage
Salige ere de døde som døe i Herren herefter, Thi Aanden siger at
de skal hvile af deres arbeide men deres Gjerninger skal følge
dem af Aabenbaringen. 14C:13V

Peder Gribs gravkårde
Peder Gribs gravkårde i Erritsø Kirke



Efterkommere:

Christiane Lindam (1757-1835) overtog færgegården 1757 efter morfaderen Peder Gribs død samme år. Hun var gift med Gotfred Gotfriedsen Fibiger 1742-1795 som fik færgegården ved giftermålet. Han var søn af byskriveren i Hjørring Gotfried Fibiger (1705-1752)
De fik tre børn:

Peder Grib Fibiger 1784-1833 - Forfatter og rektor på Den lærde Skole i Kolding , blev født 28. Sept. 1784 på Snoghøj Færgegård og døde 8 aug. 1833 i Kolding. Student fra Roskilde.
Johan Adolph Fibiger 1791-1851, født 31. Maj 1791 på Snoghøj Færgegård.
Jacob Scavenius Fibiger 1793-1861, født 23. Jan. 1793 på Snoghøj Færgegård.

Da Gotfried Gotfriedsen Fibiger døde i 1795, styrede Christiane med dygtighed den store bedrift, indtil hendes stedsøn Carl Lindam Fibiger overtog den. Carl Lindam Fibiger blev transportforvalter og postmester i Fredericia.
Han havde datteren Giovanni Fibiger, der giftede sig med Hans Henrik de Castonier Brandt 28. nov 1829. han var søn af Hans Andreas Brandt og Frederikke Louise de Castonier.

Forfatterinden Mathilde Fibiger (1830-72) var i slægt med Peder Grip på moderens side.


Erritsø kirkebog 1757
D 19. Marty blef begraven Sal Hr captain Grib paa Snoghøy

Tilbage

 ©  Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 2099 3286,