Svend Olaf Torkild Philipsen, kaldet Th. Philipsen blev født 20/11 1883 i Viborg domsogn og døbt i domkirken 22/4 1884. Han var søn af fabrikant Ernst Philipsen og hustru Kathinka Møller. Kathinkas moder Marie Reimer Elisabeth Møller stod fadder.

Han var i en periode præst i Erritsø, der dengang var annekssogn til Sct. Michaelis i Fredericia, og blev i den periode gift med tæppefabrikant Krügers datter Harriet. Adolph Krüger byggede luksusvillaen Erritsøhus og boede der fra 1895-1915.
Han var en pioner i FDF i Fredericia, hvor han var var formand fra kredsleder fra 1912-14 og formand fra 1915-1925.
Torkild Philipsen blev derefter præst i Gram i 1925, hvortil også fabrikant Krüger og hans kone flyttede og boede i præstegården hos datteren og svigersønnen til de døde i hhv. 1945 og 1944. Han sluttede præstegerningen i Gram 1953.
En af 1930´ernes mest omtalte forbrydelser var kidnapningen af pastor Thorkild Philipsen i Gram den 26. marts 1938. Omtalen skyldtes, at politiet havde taget klovnens rolle i hele sagen. Hjernen bag den fantastiske plan om at kidnappe sognepræsten tilhørte Mozart Lindberg, en vaneforbryder, som tilbragte det meste af sit voksne liv bag tremmer. Opholdene i friheden var korte, men interessante og begivenhedsrige.
Planen om at begå århundredets forbrydelse ved at kidnappe en agtet og velhavende person var blevet undfanget i Horsens Tugthus under Mozart Lindbergs andet ophold på 16 år for mordforsøg.
Den 24. februar 1938 blev Mozart Lindberg løsladt med 1.500 kr. på lommen, tjent ved arbejdet i tugthuset. Den 57-årige vaneforbryder indledte nu en tilsyneladende planløs rejse rundt i Danmark. Han besøgte København, Skanderborg, Randers, Horsens, Vejle, Holstebro og Kolding, for via Esbjerg, at havne i Ribe og Vejen. Politiet frygtede med rette en ny forbrydelse og fulgte ham tæt i hælene uden at finde den »røde tråd« i hans handlingsmønster.
Først i marts måned indrykkede Mozart Lindberg et par tilsyneladende helt uforståelige annoncer i avisen.
I Jyllandsposten og Vejen Folkeblad annoncerede han efter en chauffør, der var villig til at køre i udlandet. I Vejen Folkeblad averterede han efter en kontordame, som skulle være perfekt til engelsk og tysk. Mange reflekterede på annoncerne, men ingen blev ansat. I stedet hyrede Mozarts Lindberg fem unge mænd til »Det hemmelige internationale politi-korps« - et til lejligheden opdigtet politikorps, som han var chef for under navnet Palle Rosenkrans. Som skik og brug var, aflagde de troskabsed til chefen: »Jeg undertegnede sværger ved mit navns underskrift for Guds åsyn, at jegvil være lydig og pligtopfyldende over for de ordrer, der gives af chefen for det specielle, internationalepoliti-korps, og at jeg vil være tavs med alt vedrørende min tjeneste, så sandt Gud hjælpe mig. Amen«.

Snart var Mozart Lindberg på farten igen. I Vejen bestiller han hos tømrerfirmaet Dahl & Baagø en kasse til vareprøver. Her undrede man sig en smule. Kassen skulle være et par meter høj, 2½ meterbred og være forsynet med et lille vindue samt en dør. Men lavet blev den. I Holstebro lejede han en lastbil, i Esbjerg en personvogn.
Lørdag den 26. marts var tiden moden til handling. Med kassen på lastbilen kørte chefen for »Det hemmelige internationale politi-korps« og hans hjælpere til Gram. Lidt uden for byen blev lastbilen parkeret i en plantage, hvorefter Mozart Lindberg med en hjælper som chauffør kørte til Gram Præstegård. Her præsenterede han sig som sagfører Rosen og anmodede præsten om at ledsage ham til sagfører Ravn fra Flensborg, der pludselig var blevet syg i Brøns Sogn og derfor ønskede at tale med præsten. Intetanende satte pastor Philipsen sig ind i vognen, men snart blev han bekymret. Bilen kørte ikke den lige vej til Brøns, men lagde vejen forbi plantagen. Her blev præsten tvunget ud af personbilen og ind i kassen. Mozart Lindberg optrådte nu i rollen som politichef. Pastor Philipsen skulle tvinges til at underskrive en tilståelse, som skulle bruges til at presse penge af hans kone. Da pastor Philipsen nægtede at samarbejde, blev han bundet og kneblet anbragt i kassen. I de næste fire timer kørte man planløst rundt i omegnen med ham. Da lastvognen endelig standsede, hørte pastor Philipsen lyden af sine egne kirkeklokker og flygtede med »Det hemmelige internationale politikorps« i hælene og kriminalpolitiet fra Toftlund som måbende tilskuere. Få øjeblikke efter var Mozart Lindbergs hjælpere til deres forbløffelse blevet arresteret af deres danske kollegaer og »forbryderen« sat fri.

Kilde: Vejen lokalhistoriske arkiv

En anden udlægning af kidnapningen fortalt af Philipsen selv lyder således:
Den lille dreng ønskede selv at blive kidnappet, når han hørte pastor Philipsen fortælle om Mozart Lindberg. Men da det så blev alvor, var det slet ikke sjovt.
I mit barndomshjem i Gram var pastor Philipsen en hyppig og velset gæst. Jeg husker pastoren fra slutningen af fyrrerne og begyndelsen af halvtredserne.
Ved større selskaber var der noget helt særligt ved pastor Philipsen. Da fortalte han nemlig historien om, da han blev kidnappet af vaneforbryderen Mozart Lindberg. Når han fortalte historien, stod han op og brugte et livligt kropssprog til at illustrere, hvordan han blev kneblet og bundet, og hvordan han adræt gjorde sig fri igen.
Jeg var meget lydhør og eftertænksom, når pastoren berettede, og tænkte i mit stille sind: "Bare jeg en dag kunne opleve at blive kidnappet!" Det gjorde jeg i 1974, men herom senere. Først historien fra 1938:
Begivenheden fandt sted den 26. marts 1938. Mozart Lindberg var netop blevet løsladt fra Horsens Tugthus, hvor han tilbragte det meste af sit liv. Han blev løsladt med 1500 kr. på lommen, som han havde tjent ved at arbejde i fængselet. Han havde da siddet inde i 16 år for sit andet mordforsøg.
Hans kriminelle hjerne summede med planer, medens han rejste tilsyneladende formålsløst rundt i landet. Politiet forsøgte måbende at følge hans færden. Han annoncerede efter kontordamer og chauffører uden planer om at ansætte nogen. Endelig indrykkede han et inserat, hvor han søgte fem unge mænd til ansættelse som agenter i "Det Hemmelige Internationale Politikorps". Hyrede blev de udstyret med revolvere, efter at de havde aflagt en lang og højtidelig troskabsed
I Vejen bestilte han i et tømmerfirma en kasse til vareprøver. Kassen skulle være to meter høj og to en halv meter bred. Firmaet undrede sig, da han forlangte, at der skulle være en dør og et vindue i kassen. I Holstebro lejede han en lastvogn og i Esbjerg en personvogn.
Så tog begivenhederne fart. Kassen blev fastgjort til lastvognen, og med sit lille "politikorps" kørte han til Gram. Her skulle være en velhavende præst, som han havde besluttet sig for at stjæle.
Lidt uden for byen blev lastbilen parkeret og bevogtet af de fire af betjentene. Den sidste hjælper brugte han som chauffør i personbilen. Turen gik til Gram Præstegård. Her præsenterede han sig som sagfører Rosen og bad pastor Philipsen om at komme med ud til sagfører Ravn fra Flensborg, der pludselig var blevet alvorligt syg i Brøns, og derfor ønskede han at tale med en præst.
Intetanende satte Philipsen sig ind i bilen. Da den imidlertid kørte en omvej gennem en plantage, blev han mistænksom. Bilen holdt ind, og pastoren blev tvunget ud af bilen og bedt om at underskrive en tilståelse om spionage, som skulle bruges til at presse penge af hans kone, Da pastor Philipsen nægtede at samarbejde, blev han truet på livet til at underskrive "tilståelsen". Derefter blev han anbragt i kassen, hvorefter lastbilen kørte rundt tilsyneladende helt uden plan.
Nu standsede lastbilen, og pastoren kunne høre kirkeklokkerne fra sit eget sogn. Selv om han var grundigt kneblet og bundet, lykkedes det ham at sno sig fri og trænge ud af kassen, hvorefter han stak i løb mod Gram. "Det Internationale Politikorps" optog forfølgelsen, kun for at løbe i armene på det rigtige politi, som havde fundet frem til stedet, gennem en ihærdig efterforskning.
Under disse begivenheder sad Mozart Lindberg hos pastorfruen og forhandlede løsesum. Men inden forhandlingerne var afsluttet, ankom politiet og anholdt Mozart. Kassen blev foræret til grønspejderne, som solgte den på en auktion for 45 kroner.
Kilde: ERLING SKOV
Horsetorvet 1, Odense C

Hans slægt:

Farfaderen Jens Chr. Philipsen (f. 1789 i Thisted, d. 1860), der efter i nogle år at have ernæret sig som mecanieus og uhrmager - d. 13. maj 1824 fik kgl. privilegium til at drive kartefabrik i Viborg, og som d. 7. sept. 1824 Iøste borgerskab som uhrmager og kartefabrikant. Kongen besøgte virksomheden i 1829 og meddelte ham ret til toldfri indførsel af den til kartefabrikationen nødvendige jerntråd og søm.
I 1851 forfærdigede han til Viborg Domkirke et stort tårnuhr med slagværk, som sad i det søndre tårn indtil kirkens ombygning. Den 3. juli 1852 udnævntes han til dannebrogsmand.
Efter grundlæggerens død i 1860 førtes kartefabrikationen videre af hans ældste søn, faderen Ernst Philipsen (f. 1835, d. 1901), medens sønnen Eskild Philipsen (f. 1836,d.1911) etablerede sig som smedemester og maskinfabrikant med tekstilmaskiner som speciale.
Den 6. febr. 1906 overtog sidstnævntes søn Aage Philipsen (f. 15. jan. 1881), denne virksomhed under firmanavnet A. Philips en & Co. og udvidede den til også at omfatte bygning af elektriske anlæg.
I 1913 opførtes en særskilt afdeling for maskinvirksomheden, og i 1915 suppleredes denne med en automobilforretning, som i 1920 modtog autorisation som Ford-forhandler.
I året 1945 optoges firmaets mangeårige medarbejder, installatør Andreas Hall (f. 7. marts 1897), som medinteressent i en del af den elektriske installationsforretning, og d. 1. april 1950 omdannedes automobilforretningen til et aktieselskab med direktør B. Fiseher-Møller (f. 5. okt. 1909) som leder.
Adresse: Maskin- og autoforretning. Vesterbrogade 7-9, Viborg.
Elektrisk afdeling: Sct. Mathiasgade 58, Viborg.

 ©  Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 2099 3286,