Han fødtes i Bergen 28/3 1633 og giftede sig 18/7 1668 med Inger Pedersdatter uden trolovelse og lysning.
Han kom ind i flåden og blev i 1667 månedsløjtnant. I 1/1 1668 var han løjtnant i årstjeneste.
Fra 10/10 1668 til sept. 1670 var han næstkommanderende i fregatten Færøe på togtet til Ostindien
Den 1/8 1671 udnævntes han til kaptajn af 2. Klasse, og blev 1671-73 chef for fregatten Færøe på et togt til Vestindien for at tage St. Thomas i besiddelse. Skibet sprang imidlertid læk i Nordsøen, kort efter starten, og gik ind til Bergen, hvor det repareredes, og i 1672 fortsattes rejsen til Vestindien.
Den 29/9 1673 vendte fregatten tilbage til Masterland i Norge.
I 1675 er han 2. kaptajn paa orlogsskibet Charlotte Amalie og 1676-1679 chef for fregatten Havmanden.
Han deltog i slagene ved Møen 1/6 1677 og i Køge bugt 1/7 samme år.

19/11 1679 nedsattes en krigsret til pådømmelse af nogle anklager, rejst mod Z. H. Bang af L. N. Falkenberg, I. von Vlierden, Poels og J. Pietersen fra Amsterdam.
Adm. Giedde skriver i Slutningen af 1679, at »Z. H. Bang er en gammel Tjener og god Sømand, men er angiven i Slaget intet at have gjort hans devoir, er siden bleven pardonnert paa en Forbedring«
Han forbliver i tjeneste men hyren reduceres med 200 rigsdaler årlig.
13/12 1680 er han chef for fregatten Jægeren og 1681 chef for orlogsskibet Svenske Løve.
På en tur hjem fra Ebeltoft, stødte skibet den 4. juni paa en ukendt grund, antagelig Schultz' grund, og blev slået til vrag. Han blev derfor tiltalt ved admiralitetsretten, der 20/2 1682 fældede dom i Sagen. Han frikendtes for grundstødningen af alle voterende, da grunden hidtil havde været ukendt; men da han var gået fra vraget uden at redde det, der kunde reddes, og da han for egen regning havde haft 20 favne ufortoldet brænde om bord, foreslås der, at han dømmes til gagetab, respektive afskedigelse 13/5 samme år.
Straffen eftergives, og han får løfte om det første ledige færgested.
3/9 1684 bliver han så færgemand ved Snoghøj. Den 2/3 1692 nedbrændte færgegaarden, hvorved Z. H. Bang kom i stor armod, samtidig mistede han sin største færgebåd . Han døde 13/7 1695 i Snoghøj. Herefter overtog hans enke færgeriet efter løfte fra Chr. V.

I Erritsø kirke var i gammel tid ophængt en fane over hans grav med indskriften:
"Hans Kong!. Mayest. til Danemark og Norge til søes bestalte Commandeur Capitain. dend velædle og velmandhafte Zacharias Hansen Bang, fød udi Bergen i Norge AO 1633 d. 28. martii. Tjente Hans Kong!. Mayest. udi Danmark i 29 aar, de Venetianer imod Tyrken udi 7 aar og i Italien 4 aar. Død udi Snoghøj den 13. juli 1695 udi sit alders 62. Aar." Kaptajn Bangsvej i Snoghøj er opkaldt efter ham.

 ©  Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 2099 3286,