ERRITSØ EJENDOMME
HENNEBERG LADEGÅRD

© Erik F. Rønnebech 2005

I 1664 og frem til slutningen af 1700-tallet kaldet Hønborig Ladegård. Var oprindelig kgl. ladegård til Hønborg Slot der afløstes af Koldinghus. Den oprindelige ladegård ødelagdes under kejserkrigen. Niels Berider var fæster af gården i 1614. Herefter fulgte 1618 skovridder Jacob Johansen fra København. Han beklagede sig 1629 til kong Chr. IV over, at de kejserlige tropper havde nedbrudt og ruineret gården, som han derefter, for egen bekostning, måtte genopføre. Han fik som tak i 1641 bevilliget, at fæstet efter hans død kunne overgå til sønnen. Det skete dog ikke. I 1653 havde han endnu fæstet, men 1662 overdrog Fr. III gården til major Didrik von Uncken for lang og god tjeneste, samt tilgodehavende løn på 3.490 Rdl. Herefter brændte gården, men v. Uncken genopførte den omkr. 1680. Meget tyder på, at de bygningsrester, der blev fundet tæt ved landevejen, hvor man i mange år har pløjet rester af munkesten op, er rester efter von Unckens hus, som skovridder Johansen havde opført, muligvis af munkesten fra Høneborg slotsruin. Da han genopførte huset efter branden, kan han have valgt at flytte det til en anden placering.
Da han døde, overtog enken Marie Hein gården og giftede sig igen med oberst Christian Conrad von Ellebracht, der døde i 1731, men 1714 havde overdraget gården til sønnen generalmajor Anton Günther v. Ellebracht, der døde i 1760, men som 1719 lod den gå tilbage til kongen. Herefter blev den indlemmet i koldinghus ryttergods der nedrev bygningerne og udlagde jorden til græsning for ryttergodsets heste.
En Anton Günther v. Ellebracht blev fæstningskommandant i Fredericia 16/11 1684, det kunne være faderen til Christian Conrad.
I 1765 solgte kongen gården for 5.988 Rdl. til oberstløjtnant, generalkrigskommisær Johs. Eskild de Falsen som indtil 1758 havde ejet Søbo på Fyn. Han var gift med Sophie Amalie født de Falsen. Den var da i stærk forfald og måtte genopbygges. I 1781 udstykkedes den i 23 parceller som solgtes på auktion 1782. På en af parcellerne opførtes senere Damgård. Hovedparcellen købtes af generalkrigskommisær C. H. von Wildenrath.
Efter yderligere 4 ejere (I 1845 var ejeren Hans Peder Jensen) købtes den i 1850 af den kendte klitinspektør og landstingsmand Thyge Georg Carl Frederik de Thygeson 1806-1905.
I 1869 opgav de Thygeson selv at drive Damgård og Henneberg Ladegård og forpagtede dem ud til Hans Frederik Hansen.
Forpagter Hans Frederik Hansen
Hans F. Hansen blev født i Rønninge på Fyn 13. sept. 1832 som søn af lærer Jens Erik Hansen og Annette født Baggesen. 14 Aar gammel kom han som landvæsenslærling på Sanderumgaard, hvor han var i 4 år. I de følgende 12 år var han forvalter paa forskellige gårde, forpagtede derefter et par gårde. 15. April 1863 giftede han sig med Jørgine Hansine Christiane Jacobsen, datter af pastor Jacobsen. I 1869 overtog han forpagtningen af Henneberg Ladegaard og Damgaard. Han gjorde Henneberg Ladegaard kendt over hele landet som avlscenter. Allerede 1869 grundlagde Hansen den korthornsstamme, der gav ham ry som en af landets største opdrættere. Hans dyr var efterspurgt blandt de landmænd der opdrættede fedekvæg både i ind- og udland. Hansen var formand for Elbo Herreds Landboforening og 1887 udnævntes han til medlem af statsdyrskuekommissionen og til formand for tyreskuekommissionen i Ribe og Ringkjøbing amter. Han udnævntes til kammerråd i 1892 og døde i 1897.
I 1905 døde Thyge G. C. Fr. de Thygeson og hans ejendomme blev overtaget af adoptivdatteren Charlotte Marie Trap de Thygeson. Hun fødtes 24. marts 1856 i København som datter af Jens Peter Trap (1810-1885) og Malvine Louise Hoskier. Faderen var etatsraad, kabinetssekretær ved hoffet, topograf, og forfatter. Charlotte havde 4 helsøskende og to halvsøskende fra faderens første ægteskab, hvor han var gift med Christiane Marie Feddersen, der var en kusine til Thyge Thygesons kone. Charlotte Trap de Thygeson døde ugift og barnløs i 1934.
Efter forpagter Hans F. Hansens død i 1897, overtog enken Jørgine, kaldet Gine, forpagtningen, og hendes sønner hjalp hende som forvaltere. Den yngste søn, Andreas Peter Viggo Hansen, kaldet Viggo, overtog forpagtningen ved moderens død 1915. Da Charlotte Trap de Thygeson døde i 1934 uden arvinger, købte forpagter Viggo Hansen Ladegården af dødsboet. Samtidig fraskiltes Damgård der blev overtaget af frk. Anna Liebe, en søster til doktor Liebe i Fredericia.I 1954 overdrog Viggo Hansen Henneberg Ladegård til sønnen Svend Hansen og dennes yngste søn Viggo Hansen overtog den i 1989 og blev den sidste ejer af gården da jord og ejendom købtes af Fredericia kommune til overtagelse pr. 1/1 2004 i forbindelse med den såkaldte masterplan der skal skaffe byen erhvervsjord. I maj-juni 2007 blev gården nedrevet.
Gården lå på adressen Kolding Landevej 46.


FD 24/7 1971

Henneberg Ladegaard i 1875

Proprietær Svend Hansen har på gården fundet et tidsskrift fra dengang med beskrivelse af foregangsgården med eget ”vandværk” og dagligdags forteelser som hvilken mad, der blev serveret for de mange folk.
I et nummer af Ugeskrift for Landmænd, stod der for så meget som hundrede år siden en lang og interessant artikel at læse om en foregangsgård på det tidspunkt.
Henneberg Ladegaard.
Artiklen beskæftiger sig med gårdens drift og besætning og giver desuden et sjovt lille billede af de mange, man dengang beskæftigede på en gård af den størrelse samt af hverdagens små glæder:
Middagsbordet og hvad der blev stillet på det.
Nu er ugeskrifter normalt ikke noget, man gemmer i hundrede år, og dette her fra 1875, dukkede da også ret tilfældigt op, da Henneberg Ladegaards nuværende ejer, proprietær Svend Hansen, fandt nogle gamle papirer på gården. Artiklerne fangede ret naturligt Svend Hansens interesse, for fra 1869 blev gården bortforpagtet til hans bedstefader, Frederik Hansen, der blev landskendt som kvægopdrætter af kammerherre Thygeson.

Foregangsgård med eget vandværk.
Henneberg Ladegård var på den tid noget af en foregangsgård. Man havde eget mejeri, efter tiden særdeles moderne, men det, der nok var mest opsigtsvækkende, var gårdens eget vandværk. Man havde en dyb, og meget bred muret brønd, og ved hjælp af hestekraft, hentedes vandet herfra. Vandet holdt altid en varmegrad på 6-7 grader og gik gennem jernrør op i to store beholdere i den ene ende af mælkeribygningen. Fra de store beholdere blev vandet ved sit eget tryk, ledet gennem mindre jernrør til køkkenet og de forskellige stalde, hvor man, ved blot at dreje på en hane, ”til enhver tid på mange steder har rigeligt og godt vand.

Stort tyende.
I dag beskæftiges på Henneberg Ladegaard to karle, en fodermester og en ung pige, men dengang så det noget anderledes ud. Hør blot her, hvad tidsskriftet fortæller:
Af faste folk holdtes der på Henneberg Ladegaard 2-3 røgtere, 1 svine- og kalverøgter, 1 staldkarl, 2-3 karle, 3-4 lærlinge, 6-7 husmænd.
Af kvindeligt tyende haves én mejerske, en læremejerske, 3 malkepiger, hvoraf den ene brygger, en kokkepige og en stuepige.

Og arbejdstiden:
Arbejdet begynder om sommeren kl. 5.30 og ender kl. 7.30 aften med en trekvart times frihed om middagen. I den sorteste vinter begyndes kl. 7.

Kaffe - kun ved store højtider.
Der brygges og bages på gården, fortæller artiklen. Folkene får om morgenen en rundtenom med smør, men uden pålæg, samt kogt mælk og kold grød.
Til mellemmaden gives i regelen ost, undertiden kød.
Karlene får 1-2 gange daglig brændevin hele året rundt, og pigerne får kaffe 1 gang daglig, men karlene kun ved store højtider.
Og så til middagen, hvor folkene så vidt muligt fik følgende kost, der ofte bestod af flæsk, tilberedt på alle tænkelige måder.
Søndag: Bollemælk, risengrødsvælling eller fersk suppe og dertil flæskefrikadeller eller bankeflæsk med kartofler.
Mandag og torsdag: Grød og flæsk.
Tirsdag: Sød vælling og æggekage eller æbleflæsk.
Onsdag: Ærter eller kål og flæsk.
Fredag: Kærnemælksvælling og fisk eller stegt flæsk.
Lørdag: Øllebrød og pandekager.
Om sommeren træder dog tykmælk eller oplagt mælk i stedet for en af de anførte slags søbemad.
Til aften gives nykogt grød med kold mælk.

23 fold.
Noget, der godt kan undre lidt, mener Svend Hansen, er, at man dengang anslog middelhøsten til at give 23 fold. Det er næsten lige så mange fold som man i dag med forædling og kunstgødning kan få.
Dengang avlede man altså lige så meget som i dag, men brugte ikke mere end 1.000 pund kunstgødning om året.
Kvægbesætningen dengang var også på samme størrelse som nu, ca. 50, og blev særdeles kendt for sin kvalitet. I en stambog fortælles om kammerråd Frederik Hansen:
Da han i 1869 overtog forpagtningen af Henneberg Ladegaard, var der en god, men sammenkøbt og meget uensartet besætning, der bestod af jysk, fynsk og nordslesvigsk kvæg.
Frederik Hansen havde allerede da sat sig det mål, at danne en 1. klasses korthornsbesætning, og det lykkedes ham at nå sit mål. Henneberg Ladegaardstammen blev anerkendt og nåede under hans omhyggelige ledelse et meget højt udviklingstrin.
Tilbage på Henneberg Ladegaard er desværre ikke nogen af de gamle redskaber, men man har gemt bedstefaderen mange æresbevisninger i form af medaljer i dejlig præget sølv.
I 1934 købte Svend Hansens far Henneberg Ladegaard, og Svend Hansen råder nu over 124 tønder land agerjord samt forpagtningen af 65 tønder land agerjord fra Damgaard.

  


Thyge de Thygeson
Ejer

Charlotte de Thygeson
Ejer

Svend Hansen
Ejer

Viggo Hansen
Ejer


HENNEBERG LADEGÅRD 1923


HENNEBERG LADEGÅRDS FOLKEHOLD 1932


HENNEBERG LADEGÅRD


HENNEBERG LADEGÅRD


HENNEBERG LADEGÅRD 1954


HENNEBERG LADEGÅRD 2005


HENNEBERG LADEGÅRD 2005

 ©  Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 2099 3286