GÅRDE OG HUSE I ERRITSØ
SNAREMOSEGAARD
© Erik F. Rønnebech

I Bygaden 63 lå gård nr. 1, som i 1839 udflyttedes til Krogsagervej 50 som Snaremosegaard. Det nuværende hus er gårdens aftægtshus.
I 1860 var gårdejeren Anders Jensen Kjær. I 1880 hans søn Niels Kjær og 1901 Niels Nielsen Lassen, der havde giftet sig med Niels Kjær Andersens enke og i 1914 overdrog gården til sønnen Niels Kjær Nielsen Lassen ~Barbara Kirstine Lomholdt. Senest er gården ejet af Hans Kjær Lassen.

22/9 1941
Snaremosegaard - Bryllup
Lørdag den 27. september vies i Erritsø kirke frk. Karen Cecilie Kjær Lassen "Snaremosegaard", Erritsø til postbud Harald Povlsen, Fredericia, søn af gårdejer Povlsen, Engom pr. Daugaard.

3/10 1942
Mindeord
Som kortelig omtalt i går her i bladet er en af Erritsøs ældste, fhv. gårdejer N. N. Lassen, pludselig afgået ved døden i en alder af over 86 år.
Skønt han altså var en mand i en høj alder, vil budskabet om hans død alligevel komme overraskende for mange af sognets beboere. Endnu dagen i forvejen gik han rask omkring som sædvanligt.
Ved hans død er et langt og virksomt liv afsluttet. Hans virke var hovedsagelig præget af omsorg for gårdens drift. "Snaremosegaard" som han overtog ved sit ægteskab for over et halvt århundrede siden, blev da også kendt som en af egnens bedst drevne gårde, hvis marker i mange år har båret bugnende afgrøder.
At han elskede sit hjem, sås bedst af den omhu, hvormed han altid hyggede om dets omgivelser.
I den smukt bebyggede gård ved Krogsagervejen, der, selv om det er ved alfarvej og midt i kommunen, ligger så ensom og fredelig, havde han sin interesse og adspredelse ved at hæge om den velholdte have med de bekendte snorlige tjørnehække, som han holdt i en beundringsværdig orden. Arbejdet var for ham en velsignelse og glæde. Dog rakte hans interesser tillige langt ud over gårdens og hjemmets områder, hvilket jo f.eks. hans hverv som sognerådsformand og andet bærer vidnesbyrd om.
Af karakter var han ualmindelig jævn og ligetil. Han foragtede pral og hovent væsen og kunne med sit lune, der røbede omtanke og sjælden humor, stille sandheden frem i det rette lys.
Han ejede ærbødighed for det oventil og sås ofte endnu op i den høje alder i kirken. Til enhver, der mødte ham, var han altid rede med en lille passiar, og det var stedse lødigt stof, han førte med sig.
Den af sin alder sjældne pæne skikkelse, der ikke gav indtrykket af nogen olding, vil blive savnet blandt egnens folk, og hans virke og færden vil længe mindes såvel af fremmede som af hans nærmeste.

8/10 1942
N. N. Lassens jordefærd i går.
Som det kunne ventes, blev det under overvældende deltagelse, at afdøde Niels Lassens jordefærd foregik i går fra Erritsø kirke.
Inden båren førtes bort fra hjemmet i "Snaremosegaard" hvor en stor del af slægtninge havde samlet sig, blev den i den sene oktobersol hensat på gårdspladsen, og pastor Holger Leth holdt en delvis personlig præget tale.
I kirken, der var fuldt oplyst og ualmindelig smukt pyntet med flor i hvidt, vildvin, blomster og grønt, samledes nu det overvældende store følge, hvoraf en del måtte blive stående helt ude i våbenhuset. Der sås deltagere både fra Fredericia og nabosognene, og et stort væld af kranse var henlagt omkring båren. Blandt de mange signerede sås således en krans fra Erritsø Sogns Spare- og Lånekasse, bestyrelsen for Brovad Mejeri. L. S.' amtsbestyrelse, andelsmejeriet Brovad samt kirkeestyrelsen.

Mandag den 15. august 1949.
Udlængerne til "Snaremosegaard" lagt i aske.
Stor ildløs i Erritsø søndag morgen.
Brandvæsenet stod magtesløs over for branden da de manglede vand.
I går morges er udlængerne til "Snaremosegaard" i Erritsø nedbrændt og desværre stod brandvæsenet magtesløs over for det store bål, da man manglede vand.
Gårdens ejer Niels Kjær Lassen, der dog ikke selv bor på ejendommen, som er bortforpagtet til sønnen Niels Jørgen Kjær Lassen. Mens beboerne sad ved morgenkaffen ved 7-tiden, så man pludselig at det brændte i laden. Kort forinden havde man været ude i stalden for at udføre det sædvanlige morgenarbejde, ligesom malkningen var overstået, men på dette tidspunkt var intet særlig blevet bemærket. Det begyndte at brænde omtrent midt i laden. Hvordan ilden er opstået, kunne man ikke straks konstatere, men der gisnedes straks på kortsluting. Ilden bredte sig med utrolig fart i det tørre bygningstømmer og hø, der gav rig næring til flammerne, og i løbet af ganske kort tid, var vinkelbygningen, der bestod af lade og stald, et frådende flammehav.
Slukningsarbejdet var meget vanskeligt på grund af vandmangel. Af en eller anden grund blev alarmeringen til brandvæsenet forsinket. Da brandvæsenet fra Fredericia mødte op med to vogne, var der intet at redde i de antændte bygninger, og de første anstrengelser samledes om at redde stuehuset, der overdængedes med skum i det hjørne, der vendte mod den brændende staldbygning.
Slukningsarbejdet måtte i øvrigt foregå på gammeldags maner, idet vandet måtte bæres frem i spande. Det blev også hentet pr. vogn i ajletønder.
Den brændende gård ligger umiddelbart op ad banelinjen og brandvæsenet måtte læggge en slange under skinnerne for at hente vand fra en hydrant på den anden side. Ydermere blev der lagt en slange til en brandam, der er beliggende midt i byen øst for møllen.
Enkelte dyr indebrændte.
Heldigvis var gårdens kreaturer på marken, men i de brændende bygninger var der nogle grise og ungkreaturer. Skønt der blev udfoldet de største bestræbelser for at redde alt levende, gik der dog nogle smågrise, en kalv og en orne tabt.
Sidstnævnte tilhørte gårdejer P. Madsen Møller. Gårdens ejer, sognefoged Kjær Lassen, deltog selv yders aktivt i redningsarbejdet, og pådrog sig herunder nogle forbrændinger på den ene hånd. I øvrigt lykkedes det at få de fleste maskiner og redskaber ud. Kun en presser lykkedes det ikke at bjerge.
Det store bål fra den højtliggende udflyttergård kunne ses vidt omkring, og mange bilister der var undervejs til Købestævnet ad Snoghøjvejen kørte til brandstedet for at se på branden. Også de fleste af sognets beboere ilede til, og både unge og ældre gav en hånd med. På grund af vandmangel var der brug for mange hænder. Efter at taget var skredet på laden, stod den sydlige gavl tilbage i en faretruende skrå stilling, idet murene var revnede i den stærke hede. Man søgte at vælte den indad ved hjælp af brandhager og lange stænger, men gavlen vippede tilbage og faldt til sidst udad med et brag og en mægtig røgsky. Mændene der væltede den måtte løbe for livet, men heldigvis kom ingen noget til.
Efter nogle timers forløb var det værste ovre, men det varede længe endnu, inden det lykkedes for brandvæsenet at få slukket ilden i de store høbunker. Endnu ved middagstid lå der et tæt røgslør over den nordøstlige del af sognet.
Såvel kriminalpoliti som ordenspoliti fra Fredericia var til stede og en betjent måtte holde de mange tilskuere lidt på afstand, for at brandmandskabet ikke skulle blive sinket i arbejdet.
Ilden truede en overgang med at bane sig vej fra laden og ind i vognporten, men det lykkedes dog at standse dens videre fremtrængen her.
De nedbrændte bygninger var alle tækket med fast tag, idet stråtag ville have været alt for farligt i betragtning af gårdens nære naboskab til banelinjen. Den mulighed er naturligvis til stede, at en gnist fra et forbikørende tog, af vinden kan være ført ind i laden, men det er dog nærmere at antage, at det var en kortslutning, som har forvoldt branden.
Brandtomten udgjorde et trist skue i den ellers så smukke søndag morgen. En trøst i alt det triste er, at sæden ikke var kørt ind, men naturligvis er det heller ikke rart at tænke på, at de bygninger, der skulle have huset høsten, er lagt i aske.
Kriminalpolitiets brandkyndige har i dag foretaget en undersøgelse, men resultatet foreligger endnu ikke.
Hele ejendommen var forsikret i Den alm. Brandforsikring for Landbygninger for 124.000 kr., hvoraf udbygningerne tilsammen udgjorde 84.000 kr.

17/8 1949
Branden i Erritsø.
Branden på "Snaremosegaard" i Erritsø Søndag morgen menes nu opklaret. Kriminalpolitiet er ved de foretagne undersøgelser kommet til den slutning, at ilden formentlig er opstået fra en elektrisk varmepære, der har været ophængt i svinestalden, hvor den skulle gøre det lunt for nogle smågrise. Det antages at den stærke varme fra pæren har antændt nogle halmknipper.

13/2 1950
Licitation over murerarbejde vedrørende opførelse af avlsbygninger, ca. 876 kvm. for hr. gårdejer Kjær Lassen, "Snaremosegaard", Erritsø.
Tegninger og beskrivelser udleveres så længe oplag haves, mod et depositum på 20 kr.
Licitationen afholdes lørdag den 18. februar kl. 14 hos bygnerren i overværelse af de tilbudsgivende som ønsker at være til stede.
Bygningskontoret, Strandvej 6, Kolding.

16/7 1951
Moderne landbrugsbyggeri.
Fredericia og omegns landboforening indbyder som omstående bekendtgjort til besøg på "Snaremosegaard", der er nyopført efter brand, er indrettet efter de nyeste teorier indenfor landbrugsbyggeri. Bygningskonsulent Aage Beldringe, som har udarbejdet tegningerne til gården, kommer tilstede.

20/7 1951
Sydjyllands mest moderne gård ligger i Erritsø.
150 af egnens landmænd besøgte i aftes " Snaremosegaard"

Efter indbydelse fra landboforeningen stævnede i aftes et større selskab af interesserede landboere fra sognet og omegnen mod "Snaremosegaard" i Erritsø der nu karakteriseres som Sydjyllands mest moderne gård.
For to år siden raseredes ejendommen af en ildebrand, hvorved gårdens udbygninger delvis nedbrændte. En genopbygning af disse er nu fuldført, hvilket er sket efter nutidens forhold, og da alt er udført med de daglige bekvemmeligheder for øje, såvel sundhedsmæssige som hygiejniske, både for dyr og mennesker, havde man fra landboforeningens side ment, at det var en aften værd at aflægge et besøg på ejendommen.
"Snaremosegård" ligger omtrent midt i kommunen, men dog alligevel temmelig isoleret ved Krogsagervejen uden nogen nabo eller genbo. Enhver, der har passeret stedet, har ikke undgået at lægge mærke til de gennem mange år velholdte smukt klippede snorlige tjørnehække, som den nuværende ejers bedstefader, gamle Niels Lassen, med særlig omhu og ømhed værnede om.
Gårdens udseende, der den gang var en firelænget rødstensgård, har nu skiftet karakter og er helt åben imod syd, medens en 14m. bred og 45m. lang bygning breder sig mod vest, sammenbygget med en længe mod nord. Det solide stuehus, hvis sortglasserede tagsten ved sommertid flimrer i solen, og som reddedes fra ildebranden, ligger mod øst med prydhave foran ud mod vejen.
Midt i gården står et stort valnøddetræ, som er plantet i 1891 og i mange år stod i stampe, men som nu trodser både ildebrande og hårde vintre lige godt.
Da den store forsamling, der på et vist tidspunkt vel talte i alt 150 mennesker, havde samlet sig på gårdspladsen, foreslog konsulent A. Sørensen, Pjedsted, at man først foretog en lille markvandring, idet han samtidig gav nogle oplysninger om gårdens størrelse og drift.
Til gården hører ca. 50 tdr. land, hvoraf der kun er af kornavl i alt 8 tdr. land med byg. Så er der 16 tdr. land med roer, hvoraf 12 med fabriksroer og 4 med fodersukkerroer. 4 tdr. med rødsvingel, 2 med rajgræs, 1 td. land med spindehør. 10 med græs, 2 med lucerne, 5 i eng og 2 med skov.
På gården findes en stor besætning af husdyr. 27 jerseymalkekøer, der har haft et gennemsnitsudbytte på 211 kg. smør pr. enkeltko.
Efter markvandringen samledes man i gårdens lade, hvor arkitekt Aage Beldringe, Kolding, der er leder af Landboforeningens Bygningskontor, og som har givet udkastet til gårdens ombygning, fortalte om byggemåde og indretning. Når man skal lave tegning, er der meget at tage i betragtning. Gode arbejdsforhold, rimelig økonomisk indsats, skabe facader o.m.a.
Vi lægger mærke til disse mærkværdige gavle som er en nødvendighed, og alt sammen koster det en forfærdelig masse penge. Bygningen er opført af røde sten med hulmur og stålvinduer. Laden er ikke stor, men avlen tærskes ind , og der er plads nok på loftet. Fra laden går vi ind i svinestalden. Bagved er mølleri og mælkerum. Ved siden af er roehuset med 2 ensilagebeholdere, der fyldes med en lodret elevator. Kostalden, hvor der er plads til 55 kreaturer, er lavet efter jerseybesætning. I fløjen er der plads til 2 heste samt boks, maskinhus, garage og værksted. Murerne er forsynet med indsugningsventiler. I staldene er luftventiler af klinkebetonrør, ført op gennem rygningen. Ensilagebeholderne er af beton og forsynet med jernbånd. Loftet i kostalden er dannet af baumadæk. På bygningens loft er en kornsilo med plads til 400 tdr. korn, som er forsynet med kopelevator.
Forsamlingen spredtes nu i de forskellige rum i gårdens udbygninger, der alle var fuldendte. Bl.a. kan nævnes mælkerummet, der, som arkitekten sagde, kunne være et badeværelse, og for dem der har kendt den gamle gård og slægterne, der har boet i den gennem tiderne, og som her var idne til den nye tids fremskridt og hjælpemidler, blev det en tribut til den nuværende ejer Niels J. Kjær Lassen, der ikke er veget tilbage for at ofre midler for at få alt så bekvemt og velindrettet som muligt, hvilket særlig kan siges med henblik på hygiejne for mejerivæsenet, der i nutiden stiller store krav til den danske landmand.

20/11 1952
Dødsfald
Vor kære lille hustru og mor, svigermor og bedstemor.
Stinne Kjær Lassen,
Er i dag afgået ved døden.
Erritsø den 20. nov. 1952
På familiens vegne
N. Kjær Lassen
Bisættelsen er bestemt til Lørdag den 22 ds. kl 15.30
Fra By- og Amtssygehuset i Fredericia til "Snaremosegaard".
Begravelsen fra "Snaremosegaard" 25 ds. kl. 13
Ved Erritsø kirke kl. 13.45

13/8 1976
60år.
På søndag den 15. august fylder gårdejer Niels Jørgen Kjær Lassen 60 år.
Han var et kendt ansigt i Erritsø, hvor han boede på "Snaremosegaard", indtil han for 10 år siden flyttede til Houen.
Han overtog "Snaremosegaard" af sin far efter branden i 1949. Den blev genopbygget og kom til at stå som et af Sydjyllands, daværende mest moderne landbrug. Gården var genstand for adskillige landboforeningers udflugtsmål de første år efter genopbygningen. Salg af jord til motorvej og skole, gjorde mulighederne for at være aktiv landmand i Erritsø dårligere, hvorfor han omkring 1960 købte sin anden gård i Houen, hvor han nu driver moderne landbrug med løsdrift og opfodring af kødkvæg.
Niels Jørgen Kjær Lassen er kendt som en dygtig landmand og en hjælpsom nabo. Mange vil sende ham en venlig tanke på hans fødselsdag.

Niels Jørgen Kjær Lassen blev født 15/8 1916 på Snaremosdgaard i Erritsø. Han blev gift 11/10 1942 i Fredericia, Christianskirken, med Agnes Kirstine Lind, født i Fredericia 11/9 1917. Han har børnene:
Niels Kjær Lassen blev født på "Snaremosegaard" i Erritsø den 20/11 1943 som søn af Niels Jørgen Kjær Lassen. Han var fra 24/10 1985 bestyrer af sømandshjemmet i Fredericia sammen med sin hustru Tove. Hans Kjær Lassen. Han er født på Snaremosegaard 22/2 1946, hvor hans far var forpagter for hans farfar. Han er indehaver af ejendomsselskabet "Snaremosegaard". og frimærkehandler.

18/2 1978
Frimærkehandler Hans Kjær Lassen, der nu bor på Snaremosegaard, udstiller sin pibesamling i sin forretning i Jyllandsgade.
Bodil Ladegård Andersen. født 24/1 1947 på Snaremosegaard.

SNAREMOSEGÅRD 1923

SNAREMOSEGÅRD 1951 - SYDJYLLANDS MEST MODERNE GÅRD.

SNAREMOSEGÅRD 1995

SNAREMOSEGÅRD 2004

 ©  Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 2099 3286