SKOLER I ERRITSØ
ERRITSØ RYTTERSKOLE

Matr.: 1a. - Erritsø Bygade 6-8
© Erik F. Rønnebech - 2009

I 1721 udstedte kong Frederik IV en forordning om oprettelse af 240 skoler, fordelt over landets 12 rytterdistrikter. Det bestemtes, at de skulle opføres som ganske ens, solide, grundmurede bygninger med tegltag og indeholdende en skolestue og en lille lejlighed til læreren.
Det var ikke meningen, at rytterdistrikterne skulle have et højere undervisningsniveau end befolkningen under de private godser, men rytterdistrikterne var direkte underlagt kongen, så her havde han frie hænder til at reformere, hvis han ønskede det. Snarest var det tanken om en højnelse af almueundervisningen i almindelighed, der stod bag. Det var en idé, som var klart fremme på den tid i ledende kredse - ikke mindst inden for kongefamlien. Med kongens initiativ var nu gjort en begyndelse.
Rytterskolen i Erritsø hørte under Koldinghus rytterdistrikt, tillige med tilsvarende skoler i Bredstrup, Herslev, Pjedsted, Taulov og Vejlby. Den regnes for opført omkr. 1725 og ombyggedes i 1834 og 1866. Det er således kun den midterste del der er fra 1725.
Ganske ens sandstenstavler med samme indskrift blev opsat over indgangsdøren. Selve bygningerne er forlængst borte, men tavlerne i regelen bevaret. De fleste er flyttet til senere opførte skolebygninger. Rytterskolen i Erritsø lå over for kirken og sandstenstavlen kan stadig ses i muren på den gamle Erritsø skole.

Sandstenstavlen på skolemuren:
Under kongens kronede spejlmonogram står følgende indskrift:
»Hanc scholarn hujusque ad instarducentas quadraginta incirculas I adsperpetuo alendas duodecirn cohortes equestres a me institutis fundavit«. »Halvtredsindstyve år, Gud har du mig opholdet, at sygdom, krig og pest mig intet ondt har voldet. Thi yder jeg min tak og breder ud dit navn og bygger skoler op de fattige til gavn. Gud lad i dette værk din nådes fylde kende, lad altid på min stol én findes af min æt, som mener dig min Gud og disse skoler ret«.

Den latinske indskrift lyder i oversættelse:
»Denne skole har jeg i året 1721 grundlagt i lighed med 240 andre i de distrikter, som er indrettet af mig til at underholde 12 rytterafdelinger«.
Skolen havde to klasseværelser og der undervistes to klassetrin i samme værelse. Første og tredie klasse gik sammen og anden og fjerde ligeledes. Foruden førstelæreren var der normalt tilknyttet en lærerinde til skolen. Eleverne placeredes både efter social status og dygtighed, således at gårdmandsbørnene fra gårdene med mest hartkorn sad øverst.
Til førstelærerembedet hørte et lille stykke jord, så han kunne holde f.eks. en ko. Det var ikke ualmindeligt at skolebørnene sattes til at luge i førstelærerens have eller at malke koen.
Om vinteren opvarmedes klasserne med en kakkelovn.
Under besættelsen blev skolen brugt til flygtninge og undervisningen måtte foregå andre steder, bl.a. på Vandmøllegården.
Skolen husede Erritsø sogneråd indtil 1906 til man fik et lokale i forsamlingshuset.


Juletillæg i FD 21/12 1954

Den gamle rytterskoles dage er snart talte, men ånden i den gamle landsbyskole lever videre.
I året 1721 lod godsejerne over hele Danmark på kong Frederik 4.´s bud opføre i alt 240 skoler.
På godserne var stationeret kongeligt rytteri, hvorfor godserne kaldtes ryttergodser, og skolerne fik, som naturligt var, navnet rytterskoler.
Nu er de gamle rytterskoler og andre senere byggede landsbyskoler med lave bygninger, ganske små vinduer og stråtækte tage, ved at forsvinde for at afløses af nye, moderne skoler, mange endog rene arkitektoniske mesterværker.

Rytterskolen i Erritsø.
Kun få er de landsbyer, hvor rytterskolerne endnu er i brug, som det er tilfældet i Erritsø.


Klasse i Rytterskolen 1954

Her undervises 91 børn i de to små klasseværelser som rummes i en erværdige skolebygning, der har fået lov at bevare sin stilrenhed gennem de mange år.
Lige overfor kirken ligger den gulkalkede skolebygning med de mange små grønmalede vinduer og det mosgroede stråtag Var det ikke for den røde postkasse på muren eller brevsprækken i døren til lærerboligen, kunne man med lethed tro sig hensat til Frederik den 4.´s tid.

Hanc scholarn hujusque ad instarducentas
quadraginta incirculas I adsperpetuo alendas duodecirn
cohortes equestres a me institutis fundavit
Halvtredsindstyve år, Gud har du mig opholdet
At sygdom, krig og pest mig intet ondt har voldet.
Thi yder jeg dig tak og breder ud dit navn
Og bygger skoler op, de fattige til gavn.
Gud lad i dette værk din nådes fylde kende
Lad denne min fundats bestå til verdens ende
Lad altid på min stol én findes af min æt,
Som mener dig, min Gud, og disse skoler ret.

Foranstående er indskriften over indgangsdøren til skolen under Frederik IV´s monogram, skrevet på en mærkelig blanding af dansk og latin og førstelærer Bruntt beretter, at denne indskrift har været at finde over indgangsdøren til samtlige 240 rytterskoler.
Også over de øvrige døre i skolebygningen har der været indskrifter, men kun inskriptionen over indgangsdøren er bevaret.
Efter lærer Brunnts formening, har skolen i sin tid været endnu kortere, end den er nu.
For år tilbage bestod en del af lærerens løn af, hvad han formåede at få ud af jorden som hørte til skolen. Der hører stadig godt 4 tdr. land til skolen og en del heraf er nu taget i brug til sportsplads. Udbygninger som lade, svinesti og kostald består stadig, men er nu indrettet til henholdsvis bolig for skolens lærerinde gennem 35 år, frk. Koudahl, brændselsrum og garage.
I et af skolens to små klasseværelser danner et lysstofrør en skærende kontrast til det mørke bjælkeloft, de gamle umage skolemøbler, som ikke har meget maling tilbage, og til de slidte gulvplanker. Det er bemærkelsesværdigt, at der til trods for henholdsvis 6 og 8 vinduer i hver skoleklasse er så dårlig belysning. I en karakteristik af forholdene i klasseværelserne skrev kredslægen engang efter et besøg bl.a. "Skønt der er mange vinduer er der mørkt i skolestuerne, og ventilationen stammer væsentligt fra utætheder ved vinduerne.

Hyggeligt men upraktisk
Skolens "forhal" er bevaret uforandret siden opførelsen. Der er stengulv og en meget slidt træhylde ved den ene væg hvor skolebørnene i tidernes løb har stillet deres træsko. På en anden af væggene er i forskellig højde, store mærker ind i væggen, idet børnene, når de pladserer deres træsko på hylderne, huggede træskonæserne ind i væggen.
På grund af den ringe plads, går børnene kun i skole ca. 13 timer om ugen. På sportspladsen, der hører til skolen, dyrker eleverne gymnastik og anden sport om sommeren, men om vinteren kniber det med at skaffe et velegnet gymnastiklokale. Man har måttet henlægge gymnastikundervisningen til forsamlingshuset, der ikke er særlig velegnet.
Ingen vil vel benægte, at der over den gamle rytterskole er en særlig stemning og hygge, men også mange ulemper forbundet med at holde skole i en 233 år gammel bygning, og det er ikke underligt, at både elever og lærere glæder sig til at de kan flytte ind i en ny skole.
Lærer Bruntt fortæller, at børnene i skolen taler meget om den nye skole, som de håber på bliver bygget inden de er færdige med skolegangen. De glæder sig især til gymnastiksal. Pigerne til husholdning og drengene til sløjd. Læreren glæder sig især til at kunne få børnene delt efter alder i 7 klasser mod nu 4 læasser og til i det hele taget at få bedre rammer om arbejdet, bedre lokaler og fag som engelsk, fysik og naturhistorie, som der ikke har været mulighe for at beskæftige sig med i rytterskolen.

Den gamle landsbylærer fortæller.
Med den rigtig gamle landsbyskole forsvinder også den gamle skolemester, Til de ældste, nulevende landsbylærere hører lærer E. A. Hougaard, som nu bor hos sin ældste søn Jørgen Hougard i Højrup og som i 51 år har virket som lærer indtil han i 1935 trak sig tilbage.
Allerede som 14-årig blev E. A. Hougaard lærer, idet han var privatlærer for 4 børn i vinteren 1883 og i 1884 lærer ved to skoler på heden.
Det var yderst primitive skoler, fortæller lærer Hougaard. Skolerne i Hegnsved og Vorbasse, hvor jeg underviste, lå langt ude i lyngen. Gulvet i skolerne var af ler. Lige indenfor døren stod en lille kakkelovn. I snevejr og kulde stod børnene gerne i deres græsko foran kakkelovnen. Sneen tøede og der var et forfærdeligt ælte.
Der var 4 lange bænke i skolestuen, og de vippede op og ned når børnene rejste sig. Der var nemlig store huller i gulvet.
Efter på 3 år at have bestået lærereksamen med en fin 1. karakter, kom lærer Hougaard til Ferup og i 1892 til Højrup. Her underviste lærer Hougaard indtil 1901 i den gamle skole, og da den nye skole kom, fulgte han med dertil og underviste her, indtil han trak sig tilbage for snart 20 år siden. E. A. Hougaard er ikke typen på den strikse skolemester, der flittigt brugte spanskrøret. Han har alti kunnet få børnene til at lystre, når han blot så på dem med sit myndige blik.
Snart står de gamle rytterskoler ikke mere. Benyttes da i hvert fald ikke til skoler, men fundatsen består, og mon ikke kong Frederik den 4. fra sin himmel nikker bifaldende når han ser, hvilket enormt fremskridt skolen har undergået siden han opførte sine rytterskoler. De er snart udtjent, men nye, moderne skoler kommer til.
Udviklingen fortsætter.

I Fredericia Dagblad fra 9/10 1900 kunne man læse:
Afskedigelse fra førstelærerembedet.
Lærer Kjærsgaard ved Erritsø Skole er ifg. telegram fra Ritzaus Bureau, efter ansøgning, på grund af svagelighed, afskediget med pension fra 1/11 dette år at regne.


LÆRER OG ELEVER FORAN RYTTERSKOLEN CA.1900


LÆRER FORAN RYTTERSKOLEN


RYTTERSKOLEN


RYTTERSKOLEN


LÆRERINDEBOLIG OG RYTTERSKOLE 2004


RYTTERSKOLEN 21/12 2009


LÆRERINDEBOLIGEN NEDRIVES 10/12 2018


RYTTERSKOLEN 13/12 2018


RYTTERSKOLENS BAGSIDE 13/12 2018