SKOLER I ERRITSØ
ERRITSØ RYTTERSKOLE

Matr.: 1a. - Erritsø Bygade 6-8
© Erik F. Rønnebech - 2009

I 1721 udstedte kong Frederik IV en forordning om oprettelse af 240 skoler, fordelt over landets 12 rytterdistrikter. Det bestemtes, at de skulle opføres som ganske ens, solide, grundmurede bygninger med tegltag og indeholdende en skolestue og en lille lejlighed til læreren.
Det var ikke meningen, at rytterdistrikterne skulle have et højere undervisningsniveau end befolkningen under de private godser, men rytterdistrikterne var direkte underlagt kongen, så her havde han frie hænder til at reformere, hvis han ønskede det. Snarest var det tanken om en højnelse af almueundervisningen i almindelighed, der stod bag. Det var en idé, som var klart fremme på den tid i ledende kredse - ikke mindst inden for kongefamlien. Med kongens initiativ var nu gjort en begyndelse.
Rytterskolen i Erritsø hørte under Koldinghus rytterdistrikt, tillige med tilsvarende skoler i Bredstrup, Herslev, Pjedsted, Taulov og Vejlby. Den regnes for opført omkr. 1725 og ombyggedes i 1834 og 1866. Det er således kun den midterste del der er fra 1725.
Ganske ens sandstenstavler med samme indskrift blev opsat over indgangsdøren. Selve bygningerne er forlængst borte, men tavlerne i regelen bevaret. De fleste er flyttet til senere opførte skolebygninger. Rytterskolen i Erritsø lå over for kirken og sandstenstavlen kan stadig ses i muren på den gamle Erritsø skole.
Sandstenstavlen på skolemuren:
Under kongens kronede spejlmonogram står følgende indskrift:
»Hanc scholarn hujusque ad instarducentas quadraginta incirculas I adsperpetuo alendas duodecirn cohortes equestres a me institutis fundavit«. »Halvtredsindstyve år, Gud har du mig opholdet, at sygdom, krig og pest mig intet ondt har voldet. Thi yder jeg min tak og breder ud dit navn og bygger skoler op de fattige til gavn. Gud lad i dette værk din nådes fylde kende, lad altid på min stol én findes af min æt, som mener dig min Gud og disse skoler ret«.
Den latinske indskrift lyder i oversættelse:
»Denne skole har jeg i året 1721 grundlagt i lighed med 240 andre i de distrikter, som er indrettet af mig til at underholde 12 rytterafdelinger«.
Skolen havde to klasseværelser og der undervistes to klassetrin i samme værelse. Første og tredie klasse gik sammen og anden og fjerde ligeledes. Foruden førstelæreren var der normalt tilknyttet en lærerinde til skolen. Eleverne placeredes både efter social status og dygtighed, således at gårdmandsbørnene fra gårdene med mest hartkorn sad øverst.
Til førstelærerembedet hørte et lille stykke jord, så han kunne holde f.eks. en ko. Det var ikke ualmindeligt at skolebørnene sattes til at luge i førstelærerens have eller at malke koen.
Om vinteren opvarmedes klasserne med en kakkelovn.
Under besættelsen blev skolen brugt til flygtninge og undervisningen måtte foregå andre steder, bl.a. på Vandmøllegården.
Skolen husede Erritsø sogneråd indtil 1906 til man fik et lokale i forsamlingshuset.


SANDSTENSTAVLEN


LÆRER OG ELEVER FORAN RYTTERSKOLEN CA.1900


RYTTERSKOLEN 1930


LÆRER OG ELEVER FORAN RYTTERSKOLEN


RYTTERSKOLEN


RYTTERSKOLEN


LÆRERINDEBOLIG OG RYTTERSKOLE 2004


RYTTERSKOLEN 21/12 2009


LÆRERINDEBOLIGEN NEDRIVES 10/12 2018


RYTTERSKOLEN 13/12 2018


RYTTERSKOLENS BAGSIDE 13/12 2018