STEDER I ERRITSØ
ERRITSØ BÆKS UDSPRING.

© Erik F. Rønnebech

Bækken starter sit løb i et lille vådområde ved et hjørnet af Firemandsskoven mellem Brovad og Børup. Det første stykke er den lagt i rør, og indtil de store jordarbejder i forbindelse med Fredericia C, dukkede den første gang ud af jorden ca. 400 m. fra udspringet. Den var derefter åben frem til Vestergård ved omfartsbanen, som den løber under, og efter et kort stykke langs banens modsatte side, forsvinder den igen i et rør, løber under en mark, og dukker ud af jorden igen en slugt ved Brogård.
Stedet ved landevejen, hvor bækken passerer det tidligere vadested kaldtes Brovads have. Her støder en gren til bækken, der kommer fra Brokgravene (Grævlinggravene), nu syd for omfartsbanen. På den anden side af vejen svinger bækken ind i en lang slugt. Slugten kaldes Hulningen. Det første stykke, under den tidligere tørisfabrik Union, er den lagt i rør. Bækken forlader røret med en dyb buldren og fortsætter sit løb i bunden af Hulningen, hvis skrænter på begge sider er sumpede og lerede og fyldt med væld, der bidrager til vandmængden. Skal man gå her, er det bedst ved vintertide, når frosten har dannet en fast skorpe. Bækken passerer resterne af et gammelt stemmeværk og slår lidt efter to skarpe knæk, inden det fortsætter mod vandmøllegården ved Mølleskovvej, hvor mølledam og stemmeværk for længst er forsvundet. Den bruser derfra videre gennem mosen, hvor den også kaldes Langengebækken, til den til slut løber ud i Lillebælt ved Sanddal.
© Foto: Erik F. Rønnebech 2002-2009

Bækkens udspring
KORT MED BÆKKENS UDSPRING FØR ANLÆG AF FREDERICIA C

Bækkens udspring
BÆKKENS UDSPRING VINTEREN 2002


UDSPRINGET SEPTEMBER 2005

Bækkens i hulningen
BÆKKEN LØBER GENNEM HULNINGEN

Bækkens løber gennem hulningen
BÆKKEN SYD FOR VANDMØLLEN I HULNINGEN 2007

Bækkens udspring
TILLØB TIL BÆKKEN NORD FOR VANDMØLLEN 2009