1913
Skolen er opført 1913 som fiskerhøjskole efter tegninger af arkitekt Ivar Bentsen (1876-1943).
Fru Ragnhild Meldola, født Weber på Snoghøj skænkede grunden og lod bygningerne til højskolen opføre.
Hun solgte i foråret 1919 skole og grund til forstander Andreas Otterstrøm for 30.000 kr. Skole og grund var på det tidspunkt vurderet til 85.000 kr.

Flytningen fra Kerteminde til Snoghøj.
Der var en gang en prinsesse som elskede naturskønne egne over alt andet i verden og som ikke tog sig andet for end at rejse fra land til land for at se alle for naturskønhed berømte steder.
Hun havde både tid og råd dertil og forsømte intet dermed.
En gammel spåkvinde have forudsagt hende, at når hun havde set det allerskønneste i verden, skulle hun dø.
Til sidst havde hun været i alle jordens lande og set alt, hvad der var skønt, men alligevel syntes hun, at der måtte være noget endnu skønnere, som hun aldrig havde set. Mistrøstig i al forsommerens dejlighed, rejste hun videre på må og få, og så kom hun rent tilfældigvis til Snoghøj, hvor hun aldrig før havde været. Da hun skuede ud over Lillebælt til den henrivende fynske kyst med Middelfart og Hindsgavls mægtige skove, med Koldingfjordens munding i baggrunden, blev hun så betaget, at hun udbrød. Nu har jeg set det kønneste sted i verden og skal snart dø!

Hvordan skolen kom til at flytte.
Det ville have været synd for prinsessen, om hun var død den gang. Forhåbentlig har hun fundet sin prins og bosat sig med ham i Snoghøj. Måske de bor der endnu! Sikkert er det imidlertid, at der er kønt ved Snoghøj, og her ligger nu Danmarks ny fiskerihøjskole, som de unge fiskere let vil kunne finde. For resten er det også den gamle Fiskerhøjskole, thi det er endnu den eneste fiskerhøjskole i Danmark og den samme, som i de sidste 5 år, lige siden den oprettedes, har været i Kerteminde, hvor der jo også er meget kønt. Der havde den til huse i nogle lejede bygninger, som viste sig for små, og var det end ikke den ovenfor omtalte prinsesse, så var det dog en dame fra Snoghøj, ejerinden af Snoghøjgård, fru Meldola, der tilbød skolen byggegrund med jordlod og 3 tdr, land stor dam, umiddelbart ud til Lillebælt på så gunstige betingelser, at skolens forstander cand mag, Andreas Otterstrøm, intet øjeblik betænkte sig på at modtage tilbuddet.
Nu i sommerens løb er de ny skolebygninger opført og syner, med de gule mure og røde tegltage smukt i landskabet.
Gymnastikhuset er dog endnu ikke opført, da den sum, indtil 30.000 kr., som fru Meldola havde stillet til rådighed til bygningernes opførelse, ikke forslog dertil. Gymnastikhuset bliver dog opført til sommer, da en kreds af skolens venner har tegnet sig for andele deri.

Fiskerhøjskolens midler og mål.
Den ny fiskerhøjskole, altså den gamle, som er flyttet fra Kerteminde til Snoghøj, modtager elever den 3. november og den 4. holdes indvielsesfesten i de ny skolebygninger.
I Kerteminde har der gennemsnitlig, i det 5 måneders vinterkursus, været 15 elever. I Snoghøj er der plads til 30.
Men foruden dette kursus, afholdes der flere kortere kursus i særlige fag. Således i januar og februar et stort stort kursus i motorlære, da, som forstander Otterstrøm bemærker, fiskernes kendskab til den uundværlige motors rette behandling og mangeartede anvendelse volder vore fiskere et meget betydeligt årligt tab. Desuden holdes der korte kursus i regnskabsføring, bogholderi, o.s.v. hvad der er ganske nødvendigt for fiskerne, som har deres egne fiskeriforeninger, låneforeninger, andelsforeninger, salgsforeninger, forsikringsforeninger o.s.v. at hyre.
Der gives jo også videregående undervisning, således at de elever, der ønsker det, kan tage fiskeskippereksamen.
Til næste sommer bliver der noget helt nyt, nenlig pigeskole med praktisk undervisning i husholdning om formiddagen, hvorved der vil blive lagt særlig vægt på den rette anvendelse af fisk i husholdningen. Noget, der er af den allerstørste betydning. Fiskerne skal ikke blot være fiskere, de skal leve med i det hele samfundsliv. Fiskerhøjskolen skal hjælpe til at bringe fiskerne alle de samme goder og fremskridt, som folkehøjskoler og landbrugsskoler har bragt jordbrugerne.
At fiskerhøjskolen med sin energiske forstander og hans unge hustru, sine dygtige lærerkræfter, med stærk tilknytning fra hele fiskerbefolkningen og deres talrige foreninger og med støtte fra Dansk Fiskeriforening, fru Meldola og mange andre, vil nå målet, bør der ikke være tvivl om.

1919
Omdannelse af skolen til selvejende institution ledet af en bestyrelse.
Tiden under anden verdenskrig gav ikke de gunstigste betingelser for Otterstrøms højskole, og i 1919 tilbød han Dansk Fiskeriforening, at skolen kunne omdannes til selvejende institution med ham som forstander.
Bestyrelsen skulle bestå af repræsentanter for Dansk Fiskeriforening, Fiskerhøjskoleforeningen, Fiskerhøjskolens elevforening og Landbrugsministeriet.
Institutionen skulle rejse en sum på 110.000 kr. for at kunne overtage skolen.
Bygningerne, der blev opført 1913, ville han overdrage til institutionen for det samme beløb han selv havde givet da kan købte skole og grund, nemlig 30.000 kr.
Gymnastikhuset, nybygningerne og udvidelser skulle ligeledes betales med det beløb de havde kostet at opføre, nemlig 20.000 kr.
Inventar og andet betales efter vurdering med ca. 40.000 kr.
Til omkostninger, driftskapital og uforudsete udgifter anslog man at der skulle bruges ca. 20.000 kr. Pengene skulle tilvejebringes dels ved at optage prioritetslån, dels ved midler som fiskere vil anbringe i skolen og dels ved tilskud fra staten.
Planerne kunne realiseres da elevforeningen tegnede sig for lån på 30.000, der var betingelsen for at staten ville yde et tilsvarende beløb. Tidligere elever tegnede sig for 20.900 og fiskere der stod skolen nær tegnede sig for 4.500. Endelig tegnede venner af skolen sig vor 4.500 kr. Hermed var skolens fortsatte eksistens sikret for en tid.

Andreas Otterstrøm blev især kendt for sin interesse for gamle sønderjyske folkedanse som han indsamlede. Han brød sig ikke om den måde de ungede dansede på til fester og forsamlingshusballer og ville gerne indføre folkedansen i stedet for.
Han afholdt hvert år kurser i folkedans på skolen. En tradition højskolen også blev kendt for.
Et minderelief for ham er opstillet på skolens grund. 11/4 1923

Eli Otterstrøms mor i Helwegshus dør. Fru Eli Otterstrøm, Snoghøj Fiskerhøjskole, har haft den sorg at miste sin moder, fru Astrid Helweg. Den gamle dame, der var enke efter den i 1920 afdøde forsøgsleder Leopold Helweg, flyttede siden mandens død til Snoghøj, hvor hun byggede sig et hus ved højskolen.
Fru Helweg skal på fredag begraves ved valgmenighedskirken i København, men på torsdag bliver der, før kisten føres over Middelfart til København, en højtidelighed i hjemmet ved skolen.

Erritsø kirkebog:
Død i Helweghus, Snoghøj 9/4 1923, 72 år gammel.
Astrid Benedikte Hostrup Spur, gift Helweg, adopteret Skibsted.
Begravet 13/4 i København på Frederiksberg assistenskirkegård (Fasan-kirkegård)

Enke, rentier, Helwegshus, Snoghøj, Erritsø sogn.
Født i København d. 1/8 1850. Datter af pastor Johan Henrik Spur, Hobro, og hustru Laura Marie Elise Hostrup. Enke efter forsøgsleder Leopold Hans Andreas Helweg der døde 1920.
Sidste fælles bopæl København.

1924
Den 6/12 1924 solgte Andreas Otterstrøm fiskerhøjskolen til frøknerne Ane Krogh og Jørgine Abildgaard for 83.000 kr.
Overtagelsen skete den 18/2 1925. Skolen skulle fremover drives som højskole med uddannelse af kvindelige gymnastiklærere som hovedformål. Højskolen skiftede navn til "Folke- og Gymnastikhøjskolen i Snoghøj".
Hvert år fremopver holdtes der på højskolen en Snoghøjfest, der samlede 2-3000 mennesker fra nær og fjern. Skolen var kendt og anerkendt over hele norden.

1926
Skolen udvides første gang efter overtagelsen med en gymnastiksal.
Snoghøjbogen udkommer for første gang. Det er et årsskrift på omkring 100 sider der udgives af elev- og vennekredsen for Gymnastikhøjskolen for kvinder i Snoghøj.
Bogen udkommer hvert år ved juletid.
I 1957 udkommer det sidste eksemplar da skolen ændres fra gymnastikhøjskole til folkehøjskole.

1929
To elever skriver i vandrebog om deres erindringer fra et sommerkursus 1929.

1931
Ved et elevmøde 16/3 blev planerne for bygning af en kirkesal til en pris af 80-100.000 kr. fremlagt. Man havde på daværende tidspunkt allerede indsamlet over 12.000 kr. til formålet. Man vedtog på samme møde fremover at udsende et medlemsblad.

1932 29/12
Den smukke kirkefløj på gymnastikhøjskolen i Snoghøj
Arbejdet skrider godt frem.
Usædvanlig hurtigt er det gået med at realisere de planer, der i sin tid kom frem om at bygge en kirkefløj til gymnastikhøjskolen i Snoghøj.
En stor hjælp var selvfølgelig et rundeligt tilskud fra Ny Carlsbergfonden, men mest bemærkelsesværdig er den offervilje og interesse for sagen, som har været vist fra tidligere elevers side. Disse unge piger har for manges vedkommende kun deres spareskillinger at disponere over, og derfor er de ret mange bidrag til byggeplanens udførelse et smukt vidnesbyrd om de stærke bånd, der en gang er knyttet mellem elever og skolen, og som har holdt sig år efter år.
Fundamentet til kirkefløjen er for længst udgravet og støbt, og i disse dage arbejdes der på at mure tårnet op. Dette høje tårn opføres på samme sted, hvor det tidligere lille tårn var anbragt. Forneden i det bliver der adgang til foredrags- gymnastik- og kirkesal, samt til den store spisestue. Der er ingen tvivl om, at denne tårnvestibule bliver ret enestående. I højde med første etage, bliver der en slags rundgang eller balkon med jerngelænder. Herfra bliver der indgang til værelserne på 1. sal. Det kan ikke nægtes, at overbygningen forandres meget ved skolens midterste del, men forandringen er overalt til det bedste.
De hidtil ret vanskelige garderobeforhold for slet ikke at tale om den snævre kældergang ind til gymnastiksalen forsvinder og der bliver nu en bred, bekvem trappe fra tårnet ned til gymnastiksalen.
Det er meningen at grundstenen i den nye kirkefløj skal nedlægges tirsdag den 10. januar. Begivenheden bliver ikke af større omfang, men man venter ikke desto mindre denne dag en del gæster på skolen. Provst Hjortkjær, Haderslev, vil tale om aftenen. Grundstenen vil blive nedlagt i kirkefløjens nordlige side.
Man kan allerede nu danne sig et skøn over, hvorledes den lille kirke, der antagelig vil kunne rumme omkring hundrede mennesker, kommer til at se ud, og alt tyder på, at det bliver en usædvanlig smuk og stilfuld tilbygning gymnastikhøjskolen her får.
Bygningens frie ende er halvrund. I den sydlige side indrettes en fiks lille vindeltrappe ad hvilken skal være adgang til de værelser, som skal indrettes ovenover kirkesalen. Foruden den nævnte indgang fra tårnet, er der allerede muret en smuk trappe med vindfag i den nordlige side, og her er det meningen at den almindelige indgang skal være.
Dette er altså de foreløbige planer, som det er lykkedes at få taget fat på. Tilbage står ønsket om en klostermur omkring kirkefløjens sydlige og østlige side med indgang mod syd. Endvidere står tilbage opførelsen af rosengården, en buegang, der skal lukke den nuværende gårdsplads. Alt dette kommer dog sikkert med tiden da hundreder af mennesker landet over føler sig knyttet til gymnastikhøjskolen og ønsker at se den så smuk som mulig. Når dens tårn om kort tid hæver sig højt over de andre bygninger og rosenrankerne ad åre slynger sig mellem buerne i de omliggende mure, vil gymnastikhøjskolen være en borg, som de kvinder, der har været med til at skabe den, kan være stolte af, og den vil være samlingsstedet for en stor del af Danmarks sunde, stærke kvinder.

1933
Solvejg Bording ansættes som lærer på højskolen.
Skolen nedlægger grundstenen til en kirkesal med buegang og rosengård den 10/1. Byggeriet er tagnet af den kendte københavnske kirkearkitekt Lønborg-Jensen. Allerede i december var fundamentet støbt og man var startet på opmuring af tårnet.

Grundstensnedlæggelse i kirkebygningen ved Snoghøj Højskole den 10. januar 1933.
Nedlæggelsen blev foretaget kl. 16:30 til skæret fra fakler der var opsat rundt om koret.
De 38 elever fra vinterholdet overværede sammen med 50 kursister og skolens personale højtideligheden.
Før grundstensnedlæggelsen trådte lærer Sune Andresen frem og oplæste grundstensdokumentet der lyder således:
"I grundmuren på vor kirkefløj nedlægger vi dette dokument på den 10. dag i den første måned i året 1933.
Det skal vidne om vor tro og vort virke i en nådens tid og om Danmarks ungdom.
Vær hilset og Guds fred i som læser dette.
Vi bygger et kirkehus 15 år efter den store krigs ophør, da næsten alle jordens folk stredes i vildskab, men på randen af det brændende Europa lå Danmark vort fædreland i fred.
To år efter krigens afslutning oprandt for os den glædens dag, da Sønderjylland ved folkeafstemning atter blev dansk land. Om dette taler stenene over det ganske land.
I 57 lange år led danske sønderjyder under det preussiske herrevælde. Over 6.000 sønner af landet led døden for en sag der ikke var deres, men efter den store krig bredte nøden sig iver landene thi menneskene havde mistet tilliden til hinanden. Vi lider endnu under den nød, moralsk og økonomisk.
Den danske bonde der for dygtighed vandt respekt verden over er nu bundet af økonomiske tryk, men vi tror på lysere tider og vi taber ikke modet, for midt i nøden ser vi at det spirer og gror til en ny blomstring for Danmark og Verden.
Vi bygger vort kirkehus i det 89. år efter at den første Grundtvigske højskole blev oprettet. Vor skole er en folkehøjskole. Tanken bag vort arbejde er Grundtvigsk, livet i den er vort. Ånden Guds alene.
Vor skole hedder gymnastikhøjskole.
Den er bygget 1913 som højskole for fiskere, købt af os i 1925 til gymnastikhøjskole, udvidet 1926 og igen 1933.
Vi arbejder her ud fra troen på sammenstilling af alle menneskets kræfter. Af legemet, sjælen, og ånden, som Guds tjenere.
Vi vil oplyse, oplive, levendegøre og dygtiggøre dansk ungdom. Give dem tro og tillid til livet. (i en mørk tid).
Vi arbejder i det håb, at den tro og den kærlighed som folkevækkeren Grundtvig levendegjorde for os, og som vi modtog i livet i vort hjem.

Muldjord i bryst ser den høje med lyst: Der kan solstrålen bo, der kan himmelbyg gro. Han, som hører, når muldjorden sukker, den med perlende tårer bedugger, med den trøst kommer troen tilbage, at end lever den gamle af dage.

Vi bygger i tro, vi bygger for fred, vi bygger Gud Herren til ære.
Vi bygger vort kirkehus for penge indsamlet blandt venner og elever. Indtil nu er der indsamlet 20.645 kr. Carlsbergfondet i København har skænket 50.000 kr.
Disse givere takker vi af hjertet.
Anna Krogh Jørgine Abildgaard"

Herefter fulgte navnene på alle der er med til at rejse kirkebygningen. Bygningshåndværkerne og alle bidragyderne.
Dokumentet blev lagt i en flaske der blev indkapslet i en tilloddet blybeholder og nedlagdes derefter i et hulrum i grunstenen.
Indvielsen var planlagt til at skulle foregå i september.
I kirkens alter er indmuret sten fra såvel Dannevirke-fæstningen som fra Akropolis og Forum Romanum - de sidstnævnte to sten blev smuglet hjem i dametasker af de foretagsomme forstanderinder Anna Krogh og Jørgine Abildgaard. Kirken er den eneste kirke i landet, der er bygget ind i en højskole.
I forbindelse med kirkebyggeriet ogstod hallen, det særprægede rum, hvor Lorenz Frølichs 2 store mytologiske malerier "Thor der dragertil Jotunheim med Loke" og "Baldurs (Balders) død", kom til at hænge. Fra hallen førte fire døre i hver sin retning hhv. til kirke, foredragssal,spisesal og gymnastiksal. Malerierne blev oprindelig malet til jernbanedirektør og justitsråd Chr. M. Poulsens nybyggede hus Sol-Lie i Bov. Villaen var tegnet af den kendte arkitekt og tittulær professor Michael Gottlieb Birckner Bindesbøll (1800-1856). Det var medens Frölich boede i Flensborg. Hvordan og hvornår billederne kom til Snoghøj vides ikke.

Kirkesalen er ikke indviet som sognekirke, men blev taget i brug omkring 1/3 1933. Det betød at Jørgine Abildgård godt kunne forrette gudstjenester i kirken for først i 1948 kunne man ordinere kvinder som præster i den danske folkekirke.
Der var heller ikke noget menighesråd tilknyttet kirken. I stedet var det skolens forstander der bestemte, hvad den måtte bruges til.
"Menighedsrådet, det er mig", udtalte forstander Bøje Østerlund. "Jeg vurderer for eksempel, hvem der skal have lov til at holde barnedåb i kirken. Det skal være nogen, der har tilknytning til højskolen."
Kirken har både været brugt til barnedåb, konfirmation og bryllup.

1940-45
Da tyskerne invaderede og besatte Danmark den 9. april 1940, blev højskolen beslaglagt samme dag.

Den blev dog frigivet igen den 22. juli, og kunne fortsætte frem til 6. februar 1944, hvor den atter blev beslaglagt.
Den blev først frigivet igen 20/10 1945 i stærk misserabel tilstand.
I 1940 måtte man derfor holde sommerskolen i Vingsted.

Fredericia Dagblad 8/5 1940
Snoghøj gymnastikhøjskole under de nye forhold.
Som allerede omtalt er Snoghøj Gymnastikhøjskole begyndt i Vingsted Mølle med 72 elever.
Eleverne er kommen fra alle landsdele. Et vidnesbyrd om, at de ville på skole i sommer. Skolens ledere og elever blev taget hjerteligt imod af mennesker i Bredsten og Ødsted sogn og blev budt velkommen ,med flag og gode ord i Vingsted.
Alle på skolen regner med at komme til Snoghøj pinsemorgen (se prædikantlisten). 2. pinsedag og den 26. afholdes kirkelige møder i Vingsted, sidstnævnte dag med valgmenighedspræst Anders Nørgaard som taler.

Snoghøjpigerne flytter tilbage.<br> FD 27/6 1940
Som tidligere omtalt har undervisningen på Snoghøj Gymnastikhøjskole i nogen tid måttet forlægges til Vingsted, da højskolens bygninger midlertidigt var optaget til andet brug.
Nu har skolens forstanderinder imidlertid fået underretning om, at bygningen på ny står tl rådighed for deres egentlige formål, og allerede engang i næste uge håber man at kunne flytte tilbage.
Skolens sædvanlige feriekursus for lærerinder fra 30. juli - 8. august afholdes, hvis intet uforudset indtræffer, nu også på gymnastikhøjskolen.

21/11 1941
Snoghøj Gymnastikhøjskole køber stort areal.
Den ny ejer af Snoghøjgaard, proprietær Hansen, Skartved, har til Snoghøj Gymnastikhøjskole solgt et areal på 35 tdr. land. Købesummen er efter forlydende 70.000 kr.
Højskolen vil, antagelig af hensyn til sit store elevtal, udnytte en væsentlig del af arealet, der ligger ud imod stranden, vest for betonvejen, byder i øvrigt gode udviklingsmuligheder for skolen.
På et senere tidspunkt opføres en avlsgård på arealet på hjørnet af Gl. Færgevej og Højskoldvej som skolen driver ved hjælp af en bestyrer.
Gården bliver kendt for sin fine besætning af malkekøer, der opnår mange førstepræmier på dyrskuer og kåringer i kvægavlerfoeningen.

1942 Den 14. juli 1942 afsløres et minderelief for Andreas Otterstrøm på Snoghøj Højskole, skænket af Danske Folkedansere.

I sommeren 1942 afholdes der kurser for lottekorpset "Danske Kvinders Beredskab" forkortet D. k. B. på højskolen. 20. august afholdes der en stor folkefest på skolen hvor kronprinsesse Ingrid, der er projektor for D. K. B, kommer kørende fra slottet i Graasten for at deltage. Hun møder iklædt lotteuniform.

Folkefesten ved Snoghøj på torsdag.
Afslutning på sommerkursuset. Nyt D. K. B.-hold ankommet i går.
Fredericia Dagblad, mandag den 17. august 1942.

Ved et besøg, som vi aflagde i går på gymnastikhøjskolen for at få et indblik i de travle dage og programmet for arbej­det i D. K. B's sommerkursus, træffer vi folketingsmedlem, fru Nina Andersen, der elskværdig fortæller om dagene og arbejdet under kursuset.
- Vi befinder os ualmindelig vel på højskolen og har været meget glade for forstanderinder­ne her, siger hun. Det første Hold D. K. B'er, som havde afslutning lørdag aften, har gjort et ganske strålende arbejde. Vi foretager jo selv en stor del af rengøringen. Således foruden de egentlige opholdsværelser, fæl­lesstue, dagligværelset, og bi­blioteket. Tillige sørger vi også selv for maden, hvor æren dog særlig skyldes frk. Andrea Erik­sen, der har en særlig evne til at anvende alle resterne. Som et kuriosum kan fortælles, at vi i dag fik en ganske dejlig lagkage, lavet af rugbrødsrester. Det kni­ber jo med at få tilstrækkelige forsyninger frem.
Kursuset er ellers gået ganske efter planerne, og vi glæder os til det næste nye hold. I aftes, lørdag, havde vi en lille afslut­ningsfest, hvor, som De ved, in­denrigsminister Knud Kristensen talte. Ministerens foredrag var hovedsagelig om: "Hjemmets be­tydning i en brydningstid" - ikke alene de mange små hjem, men også vort store hjem "Dan­mark". - Det var en meget for­nøjelig og smuk afslutning.
Det nye hold består af 110 deltagere, hvoraf 30 som forplejningslotter, og der undervises i samfundskundskab, depotarbejde og hjemmesygepleje.
Et særligt afsnit, depotarbejde - fra kursus 1 og muligvis og­så, hvis vi når det, en del af kursus to - er gamle ting - beklædningsgenstande -, der er lavet om, så det bliver som nyt, og hvoraf der vil blive arrangeret en udstilling på torsdag.
- Jo, så må jeg huske at fortælle, at vi har Jo vores "Sanglotte" - Fru koncert­sangerinde Helga Weeke - som samtidig træder ind ad dø­ren. Vi havde jo i sidste uge en hel nordisk aften med besøg af to finske lotter, hvor Fru Weeke sang flere nordiske sange og synger igen senere.
Den kommende uges store begivenhed bliver jo ellers vor pro-tektrice
Kronprinsessens besøg og folkefesten på torsdag.
Til folkefesten, der afholdes i det frie - vi venter jo selvfølge­lig godt vejr, indskyder fruen - er alle velkomne, både unge og gamle. I tilfælde af ugun­stigt vejr må vi jo nødvendigvis benytte højskolens lokaler.
Foruden kronprinsessen, der selv har udtalt ønsket om at komme den dag, der er folkefest, er særligt indbudt: Amtmand Herschend, Vejle, der desværre er forhindret i at komme. Borgme­ster Arent, kommandanten for Fredericia, Oberst Holbek, formanden for dansk luftværnsforening i Fredericia, dr. Gram, po­litimester Schaldemose-Nielsen og den stedlige sognerådsformand, Gdr. Karl Ladegaard.
Kl. 16.30 er der samling. Kl. 17 byder næstformanden, fru Ing­rid Dreyer, velkommen. Så skal jeg (Fru Nina Andersen) sige nogle ord om: "Kvindernes indsats i dag". Derefter taler præsidenten for Dansk Luftværnsforening, hofjægermester Foss.
Derefter kommer altså den mere frie og muntre del af festen, hvor der forefindes forskellige adspredelser, således "ame­rikånsk lotteri", tombola, pile­kastning, lykkehjul såmt bod med kager og sodavand. Endvidere er der lejlighed til at købe kaffe á 35 øre og senere en ret varm mad, som lotterne ko­ger; pris 1,00 kr. - Tillige er der musik af F.D.F's orkester, Fre­dericia, og D.U.I., Middelfart, indtil 8½ -tiden.
Vi har den glæde, at bade Fredericia og Erritsø D.K.B.'er er med til at arrangere og hjælpe på alle mader. Ålle er som sagt velkomne til festen. Vi mangler endnu gaver og er glade for, om nogle vil aflevere - Vi har fået en del - Ligeledes hvis nogen har lyst til at give kager, da modtager fru Jørgen­sen, Norgesgade 42, Tlf. 1013, gerne sådanne ting såvel som her på, skolen.
Trods den travlhed, der her­skede på kontoret, hvor vi har haft vor samtale med fruen, medens skrivemaskiner klaprer. Skemaer udfærdiges mellem en hob af blade og bøger og døre går op og i, føler vi dog, at der ligesom er lidt forventning i luften om folkefesten på tors­dag.
Snoghøj er jo et ældgammelt Sted og har jo ofte haft besøg af kongelige personer gennem ti­derne. Ved sådanne lejlighe­der har der sikkert før været "folkefester", hvor Dannebrog, som det sikkert også vil på torsdag, har foldet sin røde og hvide dug udover bakkerne ved havet så vel som folkehavet.
Skønt det er en tung tid for det danske folk, kan vi dog glæ­des ved, at vi har vor konge i vort land, vort flag over vore hoveder og vore sagn og sange i vort hjerte. Det er skatte, som vi er fælles om, og som det gør godt til tider gennem ord, toner og samvær at få udløsning for i fællesskab:

Er hjertet trængt af sorgen, og svulmer det af lyst; hun skænker os tonen, som lette kan vort bryst.

D.K.B.: Danske Kvinders Beredskab "DKB" gjorde stor nytte under besættelsen.
Danske Kvinders Beredskab blev stiftet i marts 1940. Foreningen hørte under Dansk Luftværnsforening, og havde den daværende kronprinsesse Ingrid som protektor. DKB blev hurtigt populært, og gennem opfordring til lokale kvindeorganisationer lykkedes det at oprette afdelinger af "Danske Kvinders Beredskab" over hele Danmark. På landsplan var der omkring 42.000 medlemmer i perioden fra 1940 og frem til befrielsen i 1945.
Medlemmer af foreningen stod altid til rådighed for de danske myndigheder, og blev trænet til at varetage forskellige opgaver inden for plejning, sygepleje, socialt arbejde og børnepasning.

FDF: Frivillig Drenge Forbund.
DUI: De unges idræt. Socialdemokratisk ungdomsorganisation.

Lotterne venter stort besøg til deres folkefest.
Blandt de mange lotter på Snoghøj hersker der nu stor travlhed med at gøre alt klappet og klart til at modtage protektri­cen, kronprinsesse Ingrid, i mor­gen. Kronprinsessen kommer Kl. halv tre i morgen eftermiddag i bil fra Gråsten og ledsages af sin hofdame, frk. Neergård. Efter at kronprinsessen er blevet budt velkommen af stævnele­derne, drikker der te i spise­salen, og derefter samles lotter­ne og de indbudte gæster i gym­nastiksalen, hvor vicepolitichef Arthur Dahl vil holde foredrag.
Efter dette vil der blive en be­sigtigelse af den store udstilling i foredragssalen af depotarbej­der.
Kronprinsessen ventes at ville afrejse ved 20-tiden.
Folkefesten åbnes kl. 1.30, og den vil foregå på den store græsplæne, der i dagens anled­ning vil være omskabt til en stor­stilet friluftsbasar. Her vil der ogsaa blive opstillet kogekasser, idet lotterne under økonomaen på Københavns Kommuneho­spital, frk. Eriksens ledelse, vil lave mad til alle dem, der ønsker at købe en portion. Maden ser­veres på paptallerkener.
Som tidligere omtalt, er der til festen indbudt en række gæ­ster fra Fredericia og Erritsø. Stiftamtmand Herschend, der og­så er indbudt, er dog forhin­dret i at være til stede.
Indsamlingen af tombolagevin­ster til D. K. B.s folkefest har gi­vet et overraskende godt resul­tat, hvilket i lige grad skyldes forretningsfolks elskværdighed og forståelse og Fredericia-lotternes ihærdige arbejde. Man­ge smukke og værdifulde ting er blevet skænket Den største gave består i et radioapparat skænket af radiogrossisten, Køb­magergade 87. Det bortloddes på lodsedler á 25 øre.
D. K. B. takker enhver, der har givet gave eller ydet bidrag, og tilbage står kn at ønske, at vejret må blive så godt, som man kan ønske sig det til en folkefest, og alle, der har lejlighed til det, vil møde i Snoghøj på torsdag og derved yde deres støtte til det arbejde, som D. K. B. udretter til gavn for by og fædreland. Ifølge omstående annonce bliver der lejlig­hed til befordring pr. char-a-banc til og fra Snoghøj for 2 Kr.

Kronprinsessens besøg på Snoghøj gymnastikhøjskole i går.
En storslået, vellykket folkefest.
21/8 1942

Anna Krogh, Jørgine Abildgaard og kronprinsesse Ingrid hilser på hinanden 20/8 1942

Egnen omkring Snoghøj var i går klædt i festdragt. Overalt vajede dannebrog i bløde folder i den lette sommerluft som et udtryk for folks deltagelse i dagens begivenhed. Kronprinsessens besøg hos D.K.B. på Snoghøj Gymnastikhøjskole.
Vi bragte i går et kort referat af kronprinsessens ankomst og modtagelse.
Straks ved ankomsten strømmede børnene til og overrakte kronprinsessen, der var i lottedragt, blomsterbuketter, som hun smilende tog imod. Ligeledes også fra lotterne overraktes buketter.
Blandt de indbudte sås fra Fredericia borgmester Arent, dommer Lundsteen, politimester Schaldemose-Nielsen, oberst Holbæk, dr. Gram, skoleinspektør Westergaard, stadsingeniør Grum-Schwensen, brandinspektør Jensen og kredslæge Becker, alle med fruer.
Fra D. K. B. i Fredericia bemærkedes fruerne Hougaard og Eeg, begge i lotteuniformer.
Efter frk. Abildgaards og fru Ingrid Dreyers smukke velkomstord, samledes de indbudte ved tebordet, hvorefter vicepolitichef Arthur Dahl, holdt et foredrag i skolens gymnastiksal om "Luftværnet, og danske kvinders indsats i dag."

Folkefesten,
I højskolens park og på stadion havde imidlertid samlet sig en tæt folkemængde, og alle de mange boder og adspredelser der fandtes havde haft stort besøg, så, da den egentlige folkefest begyndte, var der allerede udsolgt flere steder.
Da tiden nærmede sig, at man kunne vente festen skulle åbnes, stillede skarerne sig op og dannede espalier helt oppe fra hovedindgangen til højskolens aula og ned til talerstolen ved stadion.
Ventetiden blev lang, men folk holdt troligt ud og lidt før kl. 17 kom kronprinsessen med sit følge spadserende ned på pladsen, medens forsamlingen sang: "Der er et yndigt land."

Danmark har 40.000 lotter.
Her besteg først D. K. B.'s næstformand, fru Ingrid Dreyer, talerstolen og bød velkommen idet hun bl.a. udtalte:
"Deres kgl. højhed! På Danske Kvinders Beredskabs vegne byder jeg Dem velkommen til folkefesten på Snoghøj. I de sidste 14 dage har 300 lotter haft ophold her på skolen til sommerkursus. Ialt er 40.000 kvinder parat og har forstået ansvaret. Vi er fra forskellige samfundslag, men står sammen om den store opgave, at værne og støtte vort hjem og fædrelafnd. Måtte forståelsen stadig brede sig videre og videre ud, at vi må bevare vort land og friheden - som er det bedste guld".

Vort ansvar.
Man sang:" Vort hjem, du danske jord", hvorefter folketingsmedlem fru Nina Andersen talte og begyndte i smuk lyrik med at omtale Danmark, der i dag ligger høstmoden for vore øjne med de gyldne marker og skovene, der allerede nu har fpet den svage bronzefarve, der minder os om efteråret. Sådan en dag går hjertet op i livet, og vi har en følelse af, her er noget der er vort, men vi har ikke blot følelser men tillige også ansvar. Et land er ikke blot jord, vand skov og køer, men også mennesker. Vort ansvar skal vise sig i vor gerning. Vort ansvar er i dag mangfoldigt, og vi har tillige fået en ekstra opgave, en opgave, der siger til os: Indstil dig på at yde den hjælp, som du kan. Dette, at vi hører til det samme folk, gør, at vi har pligt til at hjælpe. Den dag, der er mange der mangler føde og klæder, er det, man skal have et beredskabslager. Det er praktiske ting, derfor er det vi siger: Kom i forvejen og lær det, vi har ikke tilstrækkelig stort beredskab endnu. Pligten er ikke nok, der skal følelse og kærlighed til, bare vi har kærlighed nok. Derfor siger vi nu til danske kvinder: "Vi har brug for jer, men kom med vilje og kærlighed.
En tak fra luftværnsforeningen.
Præsidenten for Dansk Luftværnsforening hofjægermester Foss, rettede en tak til D.K.B. fra Dansk Luftværn. Det er naturligt, at danske kvinder er taknemlige, fordi Deres kgl. Højhed vil stille sig i spidsen for dette atbejde, og Deren kgl. Højhed kan ikke undgå at føle den kærlighed.
Præsidenten sluttede med et leve for kronprinsessen ("trefoldigt hurra og Kong Christian").

Vokset ud af det danske folk.
Sognerådsformand Karl Ladegaard talte derefter i jævne ord om D. K. B. og fædrelandet og mindede først om, at det i dag er danske kvinders beredskabsdag, og vi her fra sognet er glade over dette stævne. D. K. B. er som vokset ud af det danske folk med det eneste mål: "Fædrelandets velfærd".
Det er for at vi i et givet øjeblik kan give en håndsrækning og vi bør støtte denne sag efter bedste evne. Når vi her er samlet, er det en del af vort fælles hjem. En digter har sunget således: " Du skønne land med dal og bakker fagre". Her har vor vugge stået og her har vore forfædre levet og værnet om vort fædreland. Taleren mindede om vor gerning og vort ansvar men tillige om linjen: "End er der en Gud for oven, der råder for Danmarks sag." Danmark leve! (Trefoldigt leve og "Der er et yndigt land").
Kronprinsessen foretog nu, under ledsagelse, en besigtigelse af de forskellige boder der var opstillet omkring stadion. Hun smagte på lotternes mad, irsk stuvning, og trak i tombolaerne.
Der var nu som et bølgende folkehav. Et storslået, smukt skue på den festklædte plads, hvor de fem nordiske lag vajede trygt i den hegnede vang.

Afbrudt af tordenvejret.
Det prægtige sommervejr, der hele eftermiddagen havde hvilet over egnen, blev nu brat afbrudt af en mørk tordenbyge, hvor tunge regndråber styrtede ned som et lille skybrud, og en stor del søgte hurtigt læ i højskolens lokaler.
Kronprinsessen og følget lod sig ikke afbryde og fortsatte turen.
De mange, der søgte inden døre benyttede tiden til at besigtige udstillingen i foredragssalen som D. K. B. havde ladet arrangere. Der var beredskabslager af gammelt tøj der var lavet om til brugelige beklædningsgenstande. Udstillingen var dels "Fredericiakredsens depot" og "Erritsø-afdelingen" samt "Snoghøj kursus D. K. B.".
Det gode vejr vendte hurtigt tilbage så folkefesten kunne fortsættes i parken hvor FDF's orkester musicerede. Kronprinsessen besøg sluttede med en middag kl. 7. Straks efter ved 8-tiden foregik hjemrejsen.
Skarerne havde igen taget opstilling i højskolens gård. Præcis kl. 8 kom kronprinsessen ud af den med røn pyntede hovedindgang, ledsaget af fru Dreyer og unge piger med blomsterbuketter. Prinsessen gav sig god tid, og inden hun steg ind i bilen, der nu holdt i gården, stod hun op på trinbrættet og vinkede ud til den store forsamling, og medens et orkester af D. U. I. fra Middelfart, ledet af lagerforvalter Laurits Pedersen, spillede en menuet af Mozart, gled prinsessens bil, under stor hyldest og hurraråb, stille bort fra den grusbelagte, smukke plads med de skønne omgivelser.

Kronprinsessen og den gamle fanøkone.
Der kunne måske fremdrages flere smukke træk fra kronprinsessens besøg på Snoghøj.
Under festen fik hun således øje på en ældre dame, enkefru kaptajn Brinck, der var klædt i fanødragt, og som for tiden opholder sig hos sin svigersøn, gartner Søren Mikkelsen, Snoghøj. Det blev ved hofdamen meddelt fru B, at kronprinsessen ønskede at hilse på hende, og fru Brinck, der er en jævn fanøboer, førte en lille samtale med kronprinsessen, der resulterede i, at denne lovede at besøge hende i hendes hjem på Fanø, når hun engang kom dertil. Hun havde endnu aldrig besøgt øen.
Dagen blev helt igennem en vellykket folkefest. Efter kyndig bedømmelse var der samlet mellem 1.200 og 1.400 mennesker. En skønnere plet i dansk natur og dansk ånd, kunne vel også næppe findes. En plet med rige historiske minder og et rigt fremtidshåb om, at alt, hvad vi kan samles om af dansk, må brændes fast med ildskrift i hjerte og sind.

D. K. B.'s FRUGTBOD.

Forinden skolen igen blev beslaglagt i 1944, fik man reddet en del af inventaret, bl.a. madrasser og havemøbler, som blev kørt i hestevogne til Poppelgaard og opmagasineret på loftet over stuehuset hos gdj. Jørgen Jørgensen. Hans kone var lærerinde på højskolen, og de var gode venner med Anna Krogh.
Herefter begyndte en rejse rundt til forskellige steder, for at højskolen kunne fortsætte sine kurser.
Først var man på Hindsgaul, så flyttede man til Dalum Landbrugsskole, derefter til Kerteminde Højskole. Man skulle derefter være flyttet tilbage til Dalum, men den var i mellemtiden også blevet beslaglagt til at huse tyske flygtninge.
I stedet fik man husly på herregården Lundsgård ved Kerteminde, hvor man rykkede ind 3. maj med et hold på 100 elever. Herefter holdt man sommerkursus på Uldum højskole.
Da tyskerne havde forladt højskolen rykkede englænderne, der tidligere havde opholdt sig på Sct. Joseph hospital, ind den 25/9 og indrettede skolen til Lazaret. Inden tyskerne forlod skolen ødelagde de stort set alt det inventar der kunne ødelægges. Vinduer, spejle, toilet- og vaskekummer. møbler o.s.v. var slået i stykker. De havde under opholdet også brugt træet fra nogle af de faste senge til at fyre med.
Da tyskerne forlod stedet smed de våben al deres ubrugte ammunition i Søsdam (Højskolesøen). Af sikerhedshensyn måtte man tømme søen helt for vand for at få fisket så meget af det op igen, men da havde drengene i omegnen allerede sikret fisket sig et godt lager af skarpe patroner, håndgranater, mm. op af søen.

Hvis ikke skolen var blevet frigivet af indenrigsministeriet den 20/10 1945, skulle vinterskolen have været holdt på Helsehjemmet i Haderslev, men nu kunne den igen rykke tilbage til Snoghøj, og fik travlt med at restaurere bygningerne som tyskerne have været hårde ved både ude og inde.

1947-48-49
År med meget store sommerhold på op til 180 elever. Tosengsstuerne måtte ændres til tresengs og derefter til firesengs og alle rum og bygninger blev taget i anvendelse. Også i de øvrige bygninger som gården blev brugt til indkvartering af elever.

1948
En "Snoghøjfest" søndag den 13/6 1948.
De legendariske årlige snoghøjfester samlede et meget stor publikum fra nær og fjern og de var noget man så frem til.
I 1948 var programmet særlig festligt fordi 600 sønderjyske sangere var samlet på skolen til sangerstævne.
Festen forløb således:
Man startede kl. 14:30 med musik leveret af FDF-orkesteret fra Fredericia og kl. 15:00 var der fælles indmarch på den store opvisningsplæne.
Forstander Jørgine Abildgård og folketingsmand Erik Appel holdt tale og herefter startede gymnastikopvisningerne med sommerholdets 190 piger ledet af Solvejg Bording.
Så var der opvisning af 75 gymnaster fra Vejle amts ældre mandshold, ledet af malermester Johansen, og til slut gav et lille kvindehold fra Thy ledet af Karla Korsgaard en prøve på deres kunnen.
Herefter var der spisepause med musikunderholdning.
Kl. 19:30 startede aftenfesten med det store sønderjyske sangkor ledet af lektor Chr. Ottesen. Det 600 mand store kor optrådte i to afdelinger og i pausen fyldtes opvisningsplænen af de 190 "sommerpiger" der dansede en yndefuld menuet, ledet af Anna Iversen.
På sommerholdet var der det år 14 piger fra Sydslesvig og 20 fra Norge.
2. afdeling sluttede med den søjderjyske slagsang: "Det haver så nyeligen regnet", og forstander Anne Krogh afsluttede derefter festen. Støjen fra de mange tog der passerede lillebæltsbroen, virkede ret forstyrrende på korsangen, men ellers blev det en af de fester der skrev sig ind i historien.

1949
I 1949 var der 180 sommerelever som med stor succes deltog i Lingiaden i Stockholm.
Ved sommerfesten det år var der folkedans som øvrige år, og man opførte også et stort sommerspil. Sommerspillene instrueredes som regel af viceskoleinspektør Harale Malling fra Varde, men også Solvejg Bording instruerede sommerspil. Det år opførtes Aladdin. Instruktør Harald Malling spillede selv Noureddin og Solvejg Bording spillede Aladdin. 80 slaver, hvoraf halvdelen var smurt ind i soya for at ligne negre, bar rige gaver til Aladdin på hovedet i skolens blikvaskefade pakket ind i guld- og sølvpapir og fyldt med små bolde der skulle forestille guld og ædelstene. Et optrin der vakte stor begejstring.

1950
Gymnastikhøjskolen fejrer sit 25 års jubilæum 8. maj.
Dronning Ingrid kom på besøg og mange hold gav opvisning. Især et hold bestående af ca. 500 gamle elever var populært.
Midt på eftermiddagen blev der afsløret en mindesten på 100-års dagen for slaget ved Isted i 1850.
"Isted 1850 - Dag for hele Danmarks Rige," står der på den. Mellem de to tekster er malet en blå løve.
Da forstanderinde Jørgine Abildgaard afslørede mindestenen sagde hun bl.a.:
"En sten lå i hundreder år ved Lyng. Da vi efter 1925 gik ture ved Bæltet og så stenen på gartner Dalgaards mark, syntes vi, den var så smuk. Ejeren lovede, at vi måtte få den, og nu har hans søn skænket os den. For hundrede år siden, den 25. juli 1850, stred danske mænd for vort lands frihed, og blandt dem var to sønner af Grundtvig, der skrev "Det var paa Isted Hede". Nu skal stenen tale med de ord, vi har ladet indhugge i den, og den blå springende løve, som billedhuggeren Gunnar Hansen har prydet den med. Løven skal symbolisere mod og frihed. På stenen står ordene: "Isted - 1850, dag for hele Danmark".
Efter talen sang et kor af unge piger et vers af "Det var på Isted Hede" imens en ung pige trak det Dannebrogsflag bort, der dækkede stenen. Under hele højtideligheden var mindestenen flankeret af sydslesvigske folkedansere.
Pigen var den 12-årige, senere højskolelærerinde, Ragnhild Laumark-Møller der havde fået til opgave, at afsløre stenen ved at løfte flaget væk.
Hendes morfar Magnus, tidligere gårdmand i Grauballe var ansat som altmuligmand på højskolen og boede i et par værelser på avlsgården, var en bror til Jørgine Abildgaard, som altså var Ragnhilds faster. Ragnhild blev senere konfirmeret i højskolens kirke, og opholdt sig i vinteren 1951-52 på højskolen og gik samtidig i friskolen hos Heli Kristiansen i Helvegs hus ved siden af, hvor også morfar Magnus underviste i bl.a. botanik og zoologi. Hun blev konfirmeret sammen med en dreng fra Sønderjylland, og begge tik til konfirmationsforberedelse hos Jørgine i hendes "tårnværelse".

1955
Jørgine Abildgård ser Solvejg Bording og Ane Kroghs gode samarbejde som en trussel og fyrer hende, hvilket bliver årsag til, at Ane Krogh året efter vælger at forlade højskolen. Det havde længe været Ane Kroghs ønske at Solvejg skulle afløse de to som forstander når de ikke kunne klare det længere.

1956
Æraen som en af landets kendteste gymnastikhøjskoler sluttede kun 2 år efter at Ane Krogh valgte at forlade højskolen den 1. april 1956. De to forstanderinder der havde arbejdet sammen i 31 år var blevet dybt uenige om skolens fremtidige virke og især Jørgines fyring af Solvejg Bording.
Striden mellem de to vakte stor opsigt og megen omtale. Alle forsøg på mægling mellem den slog fejl.
Da Ane Krogh forlod skolen overtog hun avlsgården og flyttede ind på den. Overtagelsessummen for den mønsterdrevne avlsgård og et stort jordtilliggende var 300.000 kr.

1958
Jørgine forsøgte at køre den videre som eneforstander, men måtte opgive to år efter.
Hun sluttede dog af med maner ved at rejse til Bruxelles med et hold gymnaster under den store verdensudstilling, og give et par opvisninger der fik stor succes.
Jørgine lejede sig herefter ind i en gammel præstegård ved Støvring - Indtil 1961 blev der stadig holdt todages møder for gamle elever. Først på Snoghøj, herefter, hos Jørgine i Støvring og sidst på Beder ungdomsskole. Møderne sluttede med Jørgines død i 1962.

Den 2. august 1958 fik højskolen en anden identitet og omdannedes til nordisk folkehøjskole med Poul Engberg som forstander, og der blev lagt vægt på at det skulle være i den Grundtvig-Chr. Koldske ånd, hvor der også blev lagt vægt på kristne værdier. Poul Engberg var forstander frem til 1972.

1972
1972 skiftede skolen forstander til Jakob Krøgholt og samtidig besluttede man at slette "europæiske" fra Den Nordiske/Europæiske Folkehøjskole, da EUs opfattelse af hvad eutopæisk ikke svarede til skolens opfattelse. Skolen markerede sig derfor som modstander af EU.
Under Jakob Krøgholt blev både lærere og elever medbestemmende i tilrettelægningen af undervisningen og der blev lagt stor vægt på diskussioner om det europæiske eu-samarbejde. Skolen var tilhænger af de enkelte nationers ret til selvbestemmelse.

1980
I 1980 skiftede skolen igen forstander da Jens Rahbæk Petersen tiltrådte.
Han markerede sig straks som stærk modstander af den europæiske union (EF og senere EU). Han valgte et tema, der ud over de nordiske lande omfattede Østersøregionen og Danmarks tidligere kolonier, altså den tid hvor Danmark var en stormagt man regnede med.

1986
Kjeld Moseholms bronzestatue af Snoghøjpigen opstilles på Højskolens grund som et varigt minde for de to gymnastikfrøkener Anna og Jørgine og deres livsværk.

1992
Jens Rahbek Hansen følte ikke han kunne få sine tanker for højskolen realseret og han fratrådte derfor som forstander i 1992. Han mente bl.a. det var fordi folk stadig forbandt Snoghøj Højskole med kvindegymnastik.

1993
I 1993 tiltrådte Bøje Østerlund som forstander som fortsatte på det samme idégrundlag om en nordisk højskole, og lagde mindre vægt på EU.
Snoghøj højskole havde mistet den stærke identitet (det brand) den havde haft da den var gymnastikhøjskole og det var vanskeligt at finde ud af hvad den egentlig stod for.
Det resulterede manglende elevtilgang tvang Snoghøj og mange andre højskoler i knæ.
Skolen måtte bl.a. udstykke en del af sin store grund for at overleve.

1999
Repræsentantskabet havde i september faktisk besluttet at kaste håndklædet i ringen og lukke højskolen men ombestemte sig og ville i stedet forsøge at give skolen en ny identitet der sigtede fremad og kunne bære, og besluttede derfor 18. december 1999 at droppe den nordiske folkehøjskole til fordel for en IT-folkehøjskole hvor Bøje Østerlund fortsat skulle være forstander.

2000
24. juli 2000, besluttede han at fratræde stillingen med den begrundelse at skolen nu havde fået en identitet som IT-højskole, og da det ikke var noget han selv havde den store interesse for, ville han hellere være journalist.
I November 2000 bliver sognepræst, cand. theol. Hans Christian Grosbøll-Poulsen skolens forstander. Repræsentantskabet valgte ham til stillingen fordi man gerne ville prøve at forbinde de traditionelle højskoleværdier med en fremtidsorienteret højskole.

2001
Han opgav dog hurtigt at føre disse tanker ud i livet og fratrådte allerede 14. maj 2001 for at vende tilbage til præstegerningen.

Man konstituerede så 21. maj 2001 Jakob Erle som forstander. Han var kendt i højskolekredse og man mente han var den bedste til at tage hånd om skolen til Hans Jørgen Vodsgård kunne tiltræde 1. august 2001.
Hans Jørgen Vodsgård havde tidligere været ansat på Ry Højskole og Snoghøj Nordisk Folkehøjskole som lærer og produktudvikler, på Uldum Højskole som forstander, samt været konsulent i Højskolernes Sekretariat og Foreningen for Folkehøjskoler.

2003
Det lykkedes ham ikke at få opfyldt sine visioner og fratrådte 1. april 2003.
Man konstituerer så skolens ældste lærer Torben Egeris som forstander.
Med ham skifter skolen igen retning da han vælger en musikalsk profil, der efter nogle år fokuserer på musical, uddannelse og det internationale.

2013
2013, efter 10 år som forstander, fratræder Torben Egeris som forstander og Claus Boch ansættes i stedet.

2015
Claus Boch fritstilles efter 2 år i 2015 og Michael Kristensen konstitueres som forstander.

2016
Herefter blev den 56-årige Martin Elung-Jensen ansat som forstander. Han kom fra en stilling som rektor for Scenekunstens Udviklingscenter under kulturministeriet.
Målet er nu "at udvikle Snoghøj til at være et internationalt praksiscenter for transformativ læring baseret på kunstneriske og performative processer. Livslang læring for unge, ældre, familier og professionelle."
Hans største opgave er at forsøge at redde den gennem længere tid lukningstruede højskole. Det sker bl.a. ved at optage krigsflygtninge og unge med diagnoser og andre sårbare og stressede unge.

2017
For at beskytte skolens sårbare elever, har forstander Elung-Jensen nu lukket skolens parkområde af for offentligheden. Tidligere har man frit har kunnet færdes på skolens grund siden der blev etableret højskole på stedet i 1913.
Højskoleforstanderen har dog udtalt ,at han håber, på et senere tidspunkt, igen at kunne åbne skolens udeområder for offentligheden.