STEDER I ERRITSØ
SNOGHØJ EFTERSKOLE

Oprettet 1945, nedlagt 1965.

© Erik F. Rønnebech

Skolen oprettedes af Johannes Jørgensen og Gudrun Bording, der siden 1938 havde drevet Holsted Efterskole.

I 1943 blev Holsted Efterskole beslaglagt af tyskerne, så forstanderen måtte se sig om efter andre lokaler, hvis efterskolen skulle drives videre.
Gudrun Bordings lillesøster, Solvejg Bording (1907-1970), havde siden 1933 været ansat på gymnastikhøjskolen i Snoghøj, og mange regnede med, at hun engang skulle overtage forstanderstillingen efter Jørgine Abildgaard og Ane Krogh, men sådan kom det nu ikke til at gå. Solvejg har sikkert hjulpet sin søster og svoger med at finde lokalerne til Snoghøj.

Gymnastikhøjskolen var også beslaglagt af tyskerne, men "Helwegs Hus", der ligger ved højskolen og tilhører denne, havde de ikke beslaglagt så villaen blev overladt Johs. Jørgensen og Gudrun Bording, så de kunne fortsætte med at drive efterskole i villaen med nogle af eleverne fra Holsted.
Meningen var, at de så ville vende tilbage til Holsted når krigen var slut, men det viste sig, at tyskerne havde været så hårde ved skolen, at den ikke uden større omkostninger kunne genanvendes, og selv om den danske stat ydede et symbolsk erstatningsbeløb, svarede dette slet ikke til de reelle omkostninger til istandsættelse af skolen.

I stedet valgte de at købe et hus i Vejrmosen af en Johs. Kruse for 22.000 kr. Villaen var opført omkring 1928 af Niels Thomsen Elkjær, gårdejer på Vejrmosegård 1898-1923.
I nov. 1945 startede det første hold elever på 19 drenge under navnet Snoghøj Efterskole.

Vinterholdene fra november til marts, var for drenge, og sommerholdene fra maj til sept. var for piger. Dette skyldtes, at de fleste kom fra landet og at der var bedre tid for drengene til at tage på efterskole om vinteren, hvor der ikke var markarbejde der skulle gøres. De fleste elever kom fra Vestjylland.
Eleverne sov i to store sovesale. De var i alderen 14-18 år.
20 høvlebænke og en naturhistorisk samling havde overlevet tyskernes hærgen, og var hentet fra skolen i Holsted. Der undervistes i almene skolefag med hovedvægt på historie, men herudover undervistes i praktiske fag. Drengene fik undervisning i sløjd og pigerne i kjolesyning, vævning og husholdning. Tre dage om ugen gik have man gymnastik, der i starten foregik på gymnastikhøjskolen til man i 1948-49 fik indrettet en fhv. tysk barak til gymnastiksal.

Det kneb ind imellem med at skaffe elever nok, og i 1954 havde man intet vinterhold. Johs. Jørgensen tog derfor arbejde på kasernen i Fredericia, og underviste ved civilundervisningen. I den anledning blev han interviewet på efterskolen.

11/12 1954
Forstander Johs. Jørgensen, Snoghøj, om den lille skoles betydning.
En sidevej fører i Snoghøj fra hovedvej 1 til Snoghøj Efterskole, en statelig rød murstensbygning, som ligger lunt i læ i en dalsænkning omgivet af nogle høje bakker, der giver plads for den vidunderlige udsigt over Lillebælt, den majestætiske lillebæltsbro og de fynske skove på den anden side af bæltet.
Skolens forstander Johs. Jørgensen, tager imod på trappen til skolebygningen og vi føres ind i en hyggelig opholdsstue, hvor kønne gamle møbler vidner om god smag, og hvor adventskransene hængende ned fra loftet, er med til at skabe julestemning.
På efterskolen findes skolestue, elevværelser, gymnastiksal, sløjdlokale, og alt, hvad der ellers hører en skole til. Der mangler kun én ting: Eleverne, og hvad er grunden til, at man ikke har kunnet samle et hold elever i vinter forstander Jørgensen?
Efter min mening skyldes det først og fremmest, at skolen er så lille. Vi har plads til nogle og tyve elever. De unge fra landet, som har gået i den lille skole, finder de store skoler mere tillokkende, og det er lidt svært at få de unge fra byerne i tale. Jeg synes der er mange fordele ved den lille skole. Det kan lettere blive godt kammeratskab og sammenhold, og der er mere hjemlige forhold for de unge, hvoraf mange, når de kommer her, aldrig har været hjemmefra før.
Snoghøj Efterskole oprettedes i 1945, men da havde Johs. Jørgensen og hans hustru Gudrun Bording Jørgensen allerede gennem flere år drevet efterskole, idet de i 1938 overtog Holsted Efterskole. Denne skole drev de indtil den i 1943 blev beslaglagt af tyskerne. Ægteparret fandt de sidste krigsår husly og holdt skole i et hus, tilhørende Snoghøj Gymnastikhøjskole. (Helwegs hus), og efter kapitulationen overtog forstanderparret den bygning, hvor skolen nu ligger. Selv omdannede de en tysk barak til en glimrende gymnastiksal og indrettede en udbygning til sløjdlokale, og så var skolen klar til at tage mod det første hold elever. Siden har der hver sommer været 5mdrs. kursus for 14-18 årige piger og om vinteren et lignende kursus for mænd.

Viser de unge værdien af det, der hverken kan måles eller vejes.
Johs. Jørgensen fortæller, at stedet hvor skolen er beliggende egentlig hedder Vejrmose, og at de mange bakker ud mod Lillebælt er vejrmosebatterierne, militære anlæg, som fandtes allerede under svenskekrigen og sammen med Vasnæsbatterierne på fynssiden, engang har haft stor betydning, nemlig da de store engelske skibe havde magten over de danske have, men ikke, på grund af de to batterier, kunne besejle Lillebælt.

Hvad er skolens egentlig formål?
Det er at dygtiggøre eleverne i forskellige fag og desuden håber vi at kunne vise dem værdien af det, der hverken kan måles eller vejes. Vi lægger vægten på det almendannende mere end på specielle kundskaber. Vi søger at komme bort fra det, som efter min opfattelse gælder for børneskolens 8. klasse. Det hedder sig, at 8. skoleår er en skoleklasse for de ufaglærte. Det er blevet en fagskole for arbejdere. Her på skolen kommer unge fra alle egne af landet og fra alle kredse.

Når de store årgange kommer.
Er der behov for efterskolerne?
Selv om vi ingen elever har her på skolen i vinter, vil jeg påstå, at der i allerhøjeste grad er behov for efterskolen, og der bliver endnu større behov for denne skoleform, når de store årgange snart melder sig. Jeg tror, at den egentlige grund til den manglende tilslutning af byungdom til efterskolerne er, at byboerne ikke rigtig kender noget til den skoleform. Hvis det bliver obligatorisk med det 8. skoleår, håber jeg det bliver sådan, at de unge mennesker kan vælge, om de vil gå i 8. klasse, eller om de hellere vil på efterskole.
Efter den lov, som for nylig er kommet, kan kommunerne få deres tilskud til unges efterskoleophold refunderet, så der skulle være mulighed for, at de unge ganske gratis kan komme på efterskole.

Bort fra klikevæsenet.
Hvor mange elevværelser er der på skolen?
Vi har to store værelser hvor de unge sover sammen. Det mener jeg nu er det rigtigste. Der danner sig ikke så let kliker på den måde.
Hvad siger eleverne til den ordning?
I begyndelsen kan der være nogle, som ikke synes om det, men efterhånden bliver de altid glade for det.
Hvad undervises der i på skolen?
Foruden de almindelige skolefag og gymnastik, undervises der i husholdning for piger og sløjd for drenge. Mange skoler reklamerer med, at eleverne foruden disse fag, kan lære flere forskellige fremmede sprog. Jeg vil vove at påstå, at det er usandhed. Det er begrænset hvad der kan læres på 5 måneder., og man kan ikke sprede sig over så mange fag, uden at det går ud over nogle af dem. Husholdningsundervisningen for piger og sløjdundervisningen for drenge er af den allerstørste betydning for deres udvikling.

Efterskolernes oprindelse.
Er det vanskeligt at undervise de unge, som kommer til efterskolen?
Det synes jeg ikke. Man skal blot behandle dem som voksne og huske på, at de er børn.

Hvorledes opstod efterskolerne?
Den form for undervisning skabtes, da grænsen gik ved Kongeåen, og de unge syd for grænsen ikke måtte undervises i danske skoler. De søgte da til en række skoler, som rejste sig nord for grænsen. Det var begyndelsen til efterskolerne, og en del af de skoler som rejstes dengang, findes stadig. F.eks. Holsted efterskole.

Konkurrerer højskoler og efterskoler?
Vi har det allerbedste samarbejde med Snoghøj Gymnastikhøjskole, men undertiden kan forskellige højskoler og efterskoler konkurrere. Det kan også ske, at højskolerne hævder, at efterskolerne tager elever fra dem. Det er ikke rigtigt. Vi har mange elever som senere er taget på højskole, og jeg tror ikke, at de var kommet på højskole, hvis de ikke først havde været på efterskole. Hvis højskolerne tilsår marken, er vi i al beskedenhed med til at tilberede jorden.

I 1960, få år før efterskolen måtte lukke, tilbyggedes en elevfløj og i 1965 havde skolen så sit sidste hold efterskoleelever. De senere år havde man specialiseret sig i at undervise ordblinde og til sidst havde man næsten udelukkende ordblinde elever. Her var det en fordel, at skolen ikke var større.
Da efterskolen ophørte fortsatte Gudrun Bording dog nogle år med at have lejrskoler på stedet om sommeren.
Johs. Jørgensen døde i 1970 og Gudrun Bording i 1998.



11/10 1945
Avisomtale af Snoghøj Efterskole
I Holsted lå før 1940 en meget besøgt efterskole, dygtig ledet af forstanderparret Gudrun og Johs. Jørgensen, men som så meget andet, blev den brutalt taget af tyskerne.
Hjemløse indrettede de imidlertid skolen i en større villa i Snoghøj.
Oprindelig var det meningen at flytte tilbage til Holsted, så snart forholdene tillod det, men dels trak tiden jo ud, og da skolen endelig blev fri, viste det sig, at den efter de 5 års invasion var blevet så ramponeret, at det ville overstige en privatmands økonomi at reparere den. Bygningerne er nu overtaget af en række bykommuner, bl.a. Fredericia, til ungdomsskole. Skolens ledere havde imidlertid fundet så meget behag i den skønne egn ved Snoghøj, at de bestemte sig til at blive. I en lun dalsænkning i Sønderskov ved Lillebælt, kun få minutters gang fra stranden ved den gamle "Vejrmose skanse", har de købt en større ejendom, der nu, ombygget og udvidet, er rammen om Snoghøj Efterskole.
Allerede 3. november åbner den for sit første semester med unge mænd mellem 14 og 18 år. I sommerhalvåret for unge piger i samme alder.
Foruden de almindelige fag, undervises drengene i sløjd, og pigerne i kjolesyning, vævning og husholdning. Da der ikke tidligere har været en sådan ungdomsskole her i nærheden, er det at håbe, at den må blive benyttet også af omegnens beboere, når de søger et værdifuldt supplement til børneskolen. Der kan, gennem skolen, endnu nås at søge statstilskud til vinterholdet (ca. halvdelen af skolepengene), og der er endnu nogle få pladser ledige. Næsten alle indtegnede elever er fra Sjælland, Fyn og Vestjylland. Kun få er her fra egnen. Det skyldes sikkert kun manglende viden om, at der findes en sådan skole lige udenfor døren.



Snoghøj Efterskole
SNOGHØJ EFTERSKOLE
© Erik F. Rønnebech

Snoghøj Efterskole
SNOGHØJ EFTERSKOLE. GYMNASTIKHUSET TIL HØJRE OG ELEVFLØJEN TIL VENSTRE.
© Erik F. Rønnebech


SNOGHØJ EFTERSKOLES HOVEDBYGNING 2007
© Erik F. Rønnebech