OG DERES MÆND
REDAKTØR C. C. CLAUSEN
I
FREDERICIA OG OMEGN
MED 62 BILLEDER OG PORTRÆTTER
SAMT 2 KORT
1899
Bearbejdet for internettet
af
Erik F. Rønnebech
2004-2017
Jernbanestationen, Telegrafstationen. Poststationen.
Fredericia station er den mest kendte af alle danske stationer, for her må alle rejsende stå ud, her har de et ophold på en halv, en hel eller halvanden time. Og dog ser disse rejsende egentlig intet udover restauranterne og ventesalene. De har for travlt med at sørge hver for sig selv.
Men jeg, hvis rekreation det var hver middag ved 2-3 tiden at gå ned på stationen, lærte ved stationsforstanderens og overassistenternes bistand, denne mærkelige station at kende, og jeg fattede en forståelsens kærlighed til dette store hjerte i det danske jernbanelegeme, hvor rejsestrømmene mødes, og hvorfra de atter drives ud med dampens pulsslag. Hvor de forbirejsende kun så virvaret og kaoset, som jeg planen og fornuften.
Jernbanehallen
Lippert fot.
Alle tog kommer i Fredericia ind sydfra. Byen er eller rettere var en fæstning. Man fik kun lov til at føre et spor ud gennem volden, og ved siden af det smalle hul, lå store dynger af fyld.
I et nu kunne åbningen lukkes. Fredericia var atter en lukket by. Men lidt efter lidt gnavede jernbanen mere og mere af volden. Det ene spor listede sig ind ved det andet. Nu går der 6 spor ud gennem volden - og der ligger ingen fyld parat.
I løbet af en times tid kommer nu togene fra Esbjerg, fra Struer, fra Vamdrup, fra de østjydske byer. Iltogene, der kun standser ved de store stationer og væsentlig sørger for den gennemgående trafik og samlertogene (bumletogene), der holder ved alle stationer og sanker deres last sammen. 2.47 kommer færgen med passagererne fra København og øerne. Det er hovedsværmen, dannet af iltoget, der går fra København 8.30, og eksprestog 9.05 Det er den muntreste flok, der med larm og snakken fylder gaden op til stationen. Jeg gik den altid i møde. Jeg så altid et eller andet kendt ansigt i den. Overhovedet er Fredericia et sted, hvor man mødes. Mennesker, der lever hver i sin udkant af landet, der i år ikke har set hinanden, løber her hinanden på ærmet, veksler håndtryk, spørger nyt og sender hilsener. Jeg har aldrig været på denne station uden at møde kendinge.
Se, nu er alt samlet sammen. Mennesker og gods, og nu skal denne levende og døde masse fordeles på 7 tog. "Nu blander vi kortene, inden vi giver dem ud", siger overassistenten. Der hersker mellem pakmestre og funktionærer et febrilsk liv. Alle disse tusinder af genstande skal fordeles hver på sit tog. Hvilken agtsomhed, et øje på hver finger, for at hver ting i denne skynding kan komme i den rette pakvogn. Blot en i urette vogn, hvilket vrøvl, hvilken telegrafering og eftersøgen. Københavnergodset skal således fordeles på fire tog:
1) Nordpå, der kun holder ved de store Stationer,
2) Nordpå, der holder ved alle stationer.
3) Vestpå til Esbjerg,
4) Sydpå til Vamdrup:
Og perronen, ventesalene, restaurationerne er som en vrimlende tue. Vidtbefarne folk forsikrer mig om, at Fredericia station er den eneste danske station, der minder dem om de store udenlandske knudestationer. Det samme mylder, det samme liv, den samme sprogforvirring. Livligst er der naturligvis i sommerens rejsetid, men selv nu i foråret er selskabet ret broget. Der er den hamborger handelsrejsende med det fede ansigt af hotelmiddage og øl, der er drifterne af polske arbejdere med deres kvinder og ganske små børn, klædte i røde og gule farver. De skal ud på herregårdene og føre deres halvt dyriske liv. Der er sortsmudsede franskmænd, der er blonde svenskere, der er . . . . .
Det er ikke det mindst interessante ved denne station, at man efterhånden skærper sit øje for de provinsielle forskelligheder indenfor det danske folk. Den nivellerende kultur har afskaffet de gamle nationaldragter. Samfærdselsmidlernes udvikling har blandet de forskellige landsdele, og dog, netop her, hvor man har jyder, fynboer, sjællændere og lolliker side om side, ser man, hvor stærk racen endnu er. Man får øje for lighederne og særhederne og modsætningerne. Og man siger til sig selv: Der er gudskelov endnu langt igen, inden vi alle sammen er ganske ens.
Og lige så forskelligartet som menneskene er den vognmængde, der mødes ude på terænet. Det er et fuldstændig kosmopolitisk vognstævne. Der er vogne helt nede fra Rom, fra Paris og endnu længere syd på i Frankrig. Vogne med czekisk påskrift. Tyske, norske, svenske vogne. Russiske salonvogne, hele europas fastland mødes her.
Inde i anden klasses restaurationen er hver stol oplaget.
Fredericiaopholdet falder sammen med middagssulten, og restauranten har mellem rejsende ord for at være et godt madsted. Efter mine erfaringer er den det også. Den er derfor den største og stærkest besøgte jernbanerestaurant i Danmark. Når jeg træder ind i den fyldte sal, minder den mig altid om "Bræddehytten". Den er i det ydre uendelig finere end den gamle træhytte ved Tivoli, men selve Indtrykket er ganske ensartet. Den samme ubestemmelige em af mad, den samme luft, fyldt med stemmer, raslen af kopper, skraben af knive, klirren af glas. Den samme, næsten andagtsfuld kælen for maden, selvom den her må sættes hurtigt til livs. Den samme blanding af de mest forskellige samfundslag fredeligt side om side, tilbedende bugens guddom.
II klasses restauranten
Klingelingeling . . . . Toget vestpå eller toget nordpå . . . .
En portør river døren op, ringer og råber, og den første sværm af rejsende skynder sig ud, og så går det slag i slag.
Esbjerger-iltoget til København. Eksprestoget til København. Eksprestoget nordpå. Toget til Esbjerg. Holdetoget til København. Samlertoget nordpå. Toget til Vamdrup. Pakmesteren bagude viser grønt flag, han er færdig. Der lyder to slag på stationsklokken. Vingen på signalmasten viser frit spor. To svarpift fra lokomotivet, og toget larmer og syder af sted.
Der bliver tomt på perronen. Inde ved buffeten gør opvarterne op. Personalet trækker vejret et øjeblik, for nu begynder godstogene at komme ind. De har holdt ude på linjerne, ved krydsningsstationerne, og ventet på iltogene. Persontogene er den store springflod, der to gange i døgnet stormer ind over denne station. Godstogene er den evigt rindende strøm, der glider ind og glider ud over skinnerne. Der er på denne station lige så mange ekstraordinære tog, som der er normerede. Dag og nat er den åben, og altid har man hænderne fulde. Godstrafikken er især stor på de såkaldte "flæskedage". "Flæsketog" er fællesnavnet for de tog, der fører landbrugets produkter til Esbjerg og England.
Stationsforstander Carl Oscar Eugen von Späth
Ved to-tre tiden om natten det samme liv, kun sælsommere, fordi natten er over det.
Denne vanskelige station fordrer en mand af en urokkelig samvittighedsfuldhed, en næsten minutiøs passen på i selv de mindste detailspørgsmål, og en sådan mand er den nuværende stationsforstander v. Späth.
Født den 16. juli 1848 i København, løjtnant, derpå i banens tjeneste. Assistent i Fredericia, senere stationsforstander i Ringkøbing, og nu atter ved sin gamle station. Skal alt her gå på rette vis, må man altid mærke den styrende hånd, og han tager da også sin væsentlige del af dagens byrde.
Færgelejet
Telegrafstationen Telegrafstationen
Hvor er her stille heroppe på første sal i jernbanebygningen, når man kommer nede fra stuen og perronen. Det vil sige: Straks irriteres man af apparaternes evige dikken, men snart har man vænnet sig dertil. Man hører den slet ikke, eller den lyder som et douce akkompagnement til den talen over alverden, som herfra føres. Man nyder denne ro, denne tavshed, hvormed alle disse mennesker, hver bøjede over sit apparat, gør deres gerning. Alt synes at gå så let og legende.
Er jernbanestationen et knudepunkt i det danske jernbanenet, er telegrafstationen et af centrene i det internationale telegrafsystem. Den står i kabelforbindelse med England, Norge, Rusland, Frankrig. På den optages og viderebefordres den fransk-norske, fransk-svenske, fransk-russiske og delvis den engelsk-russiske korrespondance. Desuden er stationen optagelses- og kontrolstation for hele Danmarks korrespondance med England, Rusland, Frankrig, samt for Jylland og Fyns vedkommende med Tyskland. Og endelig viderebefordres også her den engelsk-østasiatiske korrespondance.
Telegrafstationen
Der korresponderes direkte med stationerne i Paris, Newcastle, Libau, Arendal, Gøteborg, Hamborg, Berlin, Kiel og Flensborg. Desuden står stationen i forbindelse med København og alle Danmarks større samt flere af de mindre stationer. 2 millioner ekspeditioner er der hvert år på denne station, og alt dette sker fra to store sale. Den indenlandske og den udenlandske.
Vi træder først ind i den indenlandske sal.
Her er på bordene anbragt 18 apparater, hver 6 danner en sektion. En enkelt sektion omfatter f. eks. følgende linjer:
1. Ringkøbing, Varde, Holstebro,
2. Struer, Lemvig,
3. Korsør, Næstved, Rønne.
4. Middelfart, Assens, Fåborg,
5. Aarhus,
6. Esbjerg.
Efter et nyt system kan 3 telegrafister ved 3 apparater betjene 6 ledninger, medens der før hørte et apparat til hver ledning. Enhver af de tre mand kan tage en hvilken som helst af de 6 ledninger til sit apparat. Er alle tre optaget, telegraferes der: Vent et øjeblik.
Ved dette system spares der naturligvis mandskab, og den enkelte telegrafists arbejdskraft bliver fuldt udnyttet. En vagt strækker sig over 7 timer og i den falder der gennemsnitlig 130 ekspeditioner.
Den udenlandske sal.
Over en dørtærskel og vi står midt i verden. To telegrafister konfererer et telegram. Jeg hører den ene læse en række tal op. Tal telegraferes for sikkerhedens skyld to gange. Det er et chiffertelegram fra Paris til St. Petersborg. Hvem ved, måske overværer jeg et historisk øjeblik. Måske er disse tal Dreyfus' skæbne, eller bordereauets ophavsmand, Alliancens sprængning, eller hvem ved hvad. Jeg studerede næste dag mine aviser grundigt, der var intet overraskende nyt hverken fra Paris eller fra St. Petersborg. Måske har det været et ganske almindeligt børstelegram.
De største dage i den udenlandske sal er "russernytåret" og "russerpåsken". Så sender rub og stub af korporationer og mange andre i de to lande de bedste ønsker til vennen. Selv skoledrengene veksler håndslag over Fredericia. For resten har der i den senere tid været en kendelig nedgang både i "russernytåret" og "russerpåsken". Det overlader jeg til bladenes udenlandske medarbejdere. Til daglig er tirsdag, når der er kreaturmarked i England, og torsdag, når der sammesteds er smørmarked, de travle dage.
Foruden disse sale er der hele administrationsafdelingen. Når den udenlandske korrespondance er besørget, skal alle bilagene journaliseres, Telegrammerne takseres. Transitgebyret udregnes. Hver skal have sit, efter de forskellige overenskomster der er trufne på de internationale kongresser. Der er nemlig flere om fortjenesten.
Det store nordiske telegrafselskab ejer kablerne. Staten landledningerne. Det er statens personale, der betjener Fredericia station. Med kontrol og taksering er 9 mand optaget. I det hele er der et personale på ca. 100 mand på denne station.
Den store udvikling af Fredericia station er væsentlig foregået under telegrafbestyrer C. A. Petersen, der residerede her i næsten 30 år.
Telegrafbestyrer Gredsted
Den nuværende bestyrer er hr. Gredsted.
Født den 28. november 1848 i København. Kom 1864 i telegrafvæsenets tjeneste, først i København, senere i Fredericia, derpå i Frederikshavn og Hjørring.
1892 telegrafbestyrer i Korsør, samme år telegrafingeniør for Jylland og Fyn. 1896 telegrafbestyrer i Fredericia. Et enestående hurtigt avancement. En udmærket telegrafmand, levende interesseret i alt fremskridt på sit område. En sund og kraftig natur, der trods denne anstrengende station har vidst at bevare sit gode humør.
Postvæsenet har til huse i en lille bygning ud mod Vendersgade, ved siden af jernbanestationen. Det træder naturligvis i skygge for sine to store søskende, selv om også det tildels bærer præg af at ligge i centret, idet omsorteringen af alt postgods til og fra Jylland er underlagt det. Og også det er i vækst. I de sidste 21 år er personalets og budenes tal fordoblet. Jeg traf tilfældigvis ikke hr. postmester Brinch personlig, og kan derfor om ham kun give nogle tal:
Født 1832 i Udby præstegård på Fyn. Elev på Sorø akademi. 1850 i postvæsenets tjeneste. I 1864 feltpostmester. Siden 1877, postmester i Fredericia. Foruden det faste postkontor findes i Fredericia tillige et bevægeligt postkontor (kørende postkontor).
Postmester Brinck
