FREDERICIA I ÅRSTAL 4
2000-....

af Erik F. Rønnebech ©
2000

Året, hvor Fredericia fejrer sin 350 års fødselsdag. "Dåbsdatoen" er den 15. december.
Fredericia og Nyborg havne fusionerer og omdannes til A/S.
Fredericias sidste mejeri, Kløvermælkmejeriet på Vasebakken lukkes 24/3. Mejeriet startede inden for voldene som Fredericia Mejeri i 1895, og gennemgik senere flere fusioner. Da det blev bygget på Vasebakken, var det med moderne hestestalde til mælkehestene, der dog kort efter afløstes af varebiler.
MD-Foods store ostemejeri åbner i Børup.
Efter et ukendt antal år uden, får Prinsens Port 2 portfløje, der indvies 2. maj.
Havnemøllen stopper produktionen efter 170 år i byen.
Biblioteket fejrer 100 års jubilæum 30. nov.
Der sendes ikke længere post med tog.

2001

Byen har nu kun en erhvervsfisker tilbage.
Hannerup Pavillon restaureres og genopstår 16. nov. som restaurant Hannerup Skov.
Kommunen køber teaterbygningen for 10,7 mil.

2002

Mindesten for 1. jyske brigade afsløret på Landsoldatpladsen.
Den vestlige del af Danmarksgade bliver renoveret og omdannet til gågade. Var først tænkt som sivegade.
Hyby-Lunds dage er talte. Bygningerne skal nedrives for at give plads for 5 luksusvillaer
Bygningen hvor Hotel Victoria tidligere havde til huse genåbnet som spisested, men fik kort levetid. Lukkede igen i marts 2003
Fornyelsen af havnepladsen er færdig.

2003

Den Johnsenske stiftelse er omdannet til ejerlejligheder.
Byens eneste fiskeforretning lukker.
Kulturhus indviet i den gamle E. Rasmussen bygning i Kongensgade.

2004

Lundings monument renoveres, Byens garde, 6. juligarden fejrer sit 25 års jubilæum.
Kemira, tidl. Dansk Svovlsyre og Superphosphatfabrik, stoppede 28. juli med at producere gødning, fremover skal fabrikken tjene som distribueringscentral.
Halmcellulosefabrikken nedrives
Fredericias havneområder (ADP) afspærres for offentligheden 1/7. Terrorsikring kalder man det. Man mener åbenbart ikke at terrorister kan komme ind fra vandsiden.

2005

De danske Forsvarsbrødre for Fredericia og Omegn fejrede 125 års jubilæum 24. februar.
16.07.2005 fik Fredericia nøglen til sin byport tilbage efter 141 år. Da general Friedrich v. Wrangel, dagen efter Fredericias besættelse den 28. april 1864, besøgte byen, blev borgmester J. C. Jørgensen bedt om at udlevere nøglen til Prinsens Port. Generalen glemte at aflevere den igen, og tog den med hjem som et trofæ, og den var derefter i hans slægtes eje indtil i 1970'erne, da dronning Margrethe, på en tysklandsrejse, fik den overdraget af generalens efterkommer, friherre Joost von Wrangel. Prins Henrik benyttede lejligheden til at give nøglen tilbage til byen, da han var på besøg i forbindelse med De Samvirkende Danske forsvarsbroderselskabers 100 års jubilæum.
I slutningen af september påbegyndtes nedrivningen af den fhv. havnemølles siloer.
Vanggård på Vejlevej, der engang husede Hold An kro, blev nedrevet ultimo oktober.

2006

Fødeafdelingen på Fredericia Sygehus lukkede 31. marts. Børn der fødes efter denne dato vil derfor ikke kunne kalde sig fæstningsdrenge (eller -piger), da betingelsen for denne betegnelse er, at man skal være født indenfor voldene.
Stor oprensning af voldgravene fra Vandværket til Prinsens Port fra nov. 2005 til mar. 2006
Nedbrydning af Havnemøllens bygninger på gl. Havn afsluttet i april.
Nedbrydning af Kemiras bygninger påbegyndt.
Stor renovering af gågadenettet.
100 året for afsløringen af Hejsestenen 7. juli rejst af De Danske Våbenbrødre markeres af Forsvarsbrødrene

2007

Stadionløven fjernet. Efter restaurering er den du genopstillet ved det nye stadion.
Mads Ged flyttes til Madsbyparken og damplokomotivet ved Birkehaven sættes i depot.
1/3 fjernedes Akseltorvs springvand i forbindelse med renovering af torvet. Det har i de seneste år næsten ikke været i drift.
150 årsdagen for tilplantning af Hannerup Krat med bøgetræer, fejres på skovens dag den 13. maj. Det er samtidig 100 årsdagen for opstillingen af mindestenen i skoven for Abraham Devantier der stod for tilplantningen.
Den tidligere Voss fabrik, nu Elektrolux, lukker.

2008

1. februar mistede byen sin døgnbemandede poitistation. en dørtelefon giver forbindelse til politigården i Horsens. Bygningen skal fremover anvendes til kriminalteknisk center.
Fredericia havn fejrer 200 års jubilæum.
Fredericias sidste biograf, tidligere Bio nu Regina, lukker 17/4. Genåbnes dog igen 2/10 under navnet Panorama.
Landsoldaten fylder 150 år 6. juli.
17. august blev Stadionløven genindviet på en ny sokkel ved det nye station.
Damplokomotivet foræret væk til Jernbanemuseet og vil komme i depot i Randers.
Kommunen sælger Kemiragrunden og skibsværftsgrunden til Realdania.
Renoveringen af gågadenettet afsluttes med indvielsen af det renoverede Akseltorv.
Akseltorvs Apotek fylder 100 år.

2009

En gruppe af byens borgere med skibsværftsejer Thomas Andersen i spidsen, kæmper indædt for at bevare værftet i Fredericia. Det lykkes ikke og værftet flyttes til Lindø.
90 års socialdemokratisk bystyre slutter da venstremanden Thomas Banke (27år) vælges som landets yngste borgmester med støtte fra borgergruppens Mads Lund, og Uffe Steiner Jensen må træde tilbage.

2010

Det ny venstreledede byråd trækker i arbejdstøjet den 3/1 med Thomas Banke (27år - *3/12 1981), som landets yngste borgmester. Han valgtes til byrådet i 2005 med 362 stemmer.
Kiosk og toiletbygningen på Axeltorv fra 1950 rives ned. Det ny parkeringshus i "Domus Axel" tages i brug.
Værftet forlader Fredericia.
Fredericia sølv lukker og afslutter hermed en æra med Fredericianske sølvvirksomheder.
Kemiragrunden omdannes til midlertidig bypark.
Byens nye biograf der har fået navnet Panorama åbner 13/11.
Lillebæltskolen, der har til huse i den gamle tæppefabrik, lukker 18/12.

2011

29/1-Bestyrelsen for ADP beslutter at man vil opføre en ny lystbådehavn Sanddal.
23/2 sælger kommunen vandrehjemmet
4/4 Den gamle stehøjbro nedrives og erstattes af en stålbro for cyklister og fodgængere.
10/5 Byrådet vedtager at der skal indføres betalingsparkering i byen. En meget upopulær beslutning blandt handlende og borgere.
I august indviedes den gamle BIO biografsal som ny teatersal og teaterindgangen flyttedes.
Ordet branding er blevet et magisk ord der kan få kommunekassen til at åbne sig. Byen har ansat en brandingchef og skal nu brandes som søfartsby og et storstilet arangement med et såkaldt Tall Ship stævne blev stablet på benene i pinsen (Ikke at forveksle med Tall Ship Racet, hvor op mod 100 skibe deltager og som f.eks. Esbjerg har været værtsby for, dog uden at tage entre for at se skibene). De 11 skibe der kom til fæstningsbyen var hovedsageligt gamle hollandske stålskibe, ombygget til sejlskibe. Trods godt vejr, blev besøgstallet langt under forventet, og kommunekassen måtte betale det store underskud på 1.2 mil. Man mente dog fra brandingfortalernes side (H. C. Andersen in mente), at mediomtalen (som mest bestod af tv-spots man selv havde betalt) alene skulle være 1.7 mil. kr. værd, men meditomtale fylder desværre nok ikke kommunekassen så der bliver råd til at lappe huller i idrætshallernes gulve. De hollandske skippere var nok dem der fik mest ud af arangementet.
Den sidste rest af skibsværftet, den lille flydedok, forlod byen 25/6 med kurs mod Landskrona samtidig med at krydstogtskibet Deutschland var ankommet til syrekajen og måske varslede nye tider for byen.
Den smalle konstituering i byrådet ændres i juni til en bred, hvor den 'røde' blok kom ind i varmen. Kommunens økonomi er for tiden meget anstrængt og salget af erhvervsgrunde fra de store indkøbte arealer stort set gået i stå.
Lystbådehavnens vinteroplagsplads blev flyttet over på den anden side af Snoghøj Landevej og de to klubhuse nedrevet.

2012

1 januar startede betalingsparkeringen. P-automaterne forvaltningen havde indkøbt opfyldte dog ikke politikernes krav og de blev hurtigt fjernet igen. Et meget indskrænket projekt skal senere realiseres.
Den nye Ydre Ringvej skulle være indviet i November 2011, men åbner nok først til efteråret på grund af fejlberegninger af stabiliteten ved banetunnelen.
21/9 blev den nyrenoverede lystbådehavn officielt indviet.
MC chaufførerne overtager den nedlagte Nørremarkskole i oktober, hvor de havde boet til leje i mange år, for et bud på 650.000 kr. i 2. udbudsrunde, hvor der kun indkom 2 bud.
Fredericia Teater opnår i okt. dets største succes med opsætningen af musical'en Aladdin.

2013

10. januar erklærer borgmester Thomas Banke, efter at et samlet byråd tidligere har udtalt mistillid til ham på grund af skandaløs embedsførelse, at han trækker sig fra borgmesterembedet. Forinden havde en uskøn politisk farce udspillet sig i medierne, med venstres bestyrelse med formand Jakob Ladingkær og han sambo og byrådsmedlem Pernelle Jensen og de fire resterende byrådsmedlemmer for venstre i hovedrollerne, da Banke efter 4 ugers sygeorlov erklærede, at han ønskede at vende tilbage og havde fået overtalt venstres bestyrelse, Pernelle Jensen V, Kurt Halling DF, John Bader, C og Inger Nielsen, C til at bakke ham op i beslutningen. Først da venstres landsformand Lars Løkke Rasmussen undsagde ham på landsdækkende TV, gav han op. Da var først han blevet exkluderet Venstres gruppe, excl. Pernelle Jensen, samme gruppe excluderet af bestyrelsen, og Banke genoptaget i Venstre af Pernelle Jensen. Farcen endte med at Banke trak sig både fra borgmesterpost og byråd og Kenny Bruun Olsen indsat som ny borgmester 14/1. De 4 løsgængere blev igen optaget i venstre og formand Jakob Ladingkær går af på næste generalforsamling.
10/3 afsløredes en mindesten på Lyngs Odde over 7 britiske flyvere skudt ned af tyskerne i deres Lancasterfly denne dato i 1943.
Købmagergades skole lukkes. Sidste skoledag 28/6. Skolen sælges til boligforening der vil lave seniorbofællesskab i nogle af bygningerne.
Ved kommunevalget 19/11 vendte Socialdemokraterne styrket tilbage med folketingspolitikeren Jacob Bjerregård i borgmesterstolen. En kaotisk periode under borgerlig styre, med en borgmesterskandale og evindelig intern splid i venstres byrådsgruppe var slut. Der stilles nu store forhåbninger til at den nye borgmester kan genskabe et samarbejdende byråd. Borgergruppens Mads Lund der, som tungen på vægtskålen, havde haft meget stor indflydelse på byrådets arbejde i forhold til sine stemmetal, ønskede byens borgere ikke at genvælge.
Dong Energy starter udvidelsen af deres olieterminal ved raffinaderiet. Størstedelen af arbejdet udføres af udenlandske firmaer.
Det besluttedes politisk at Bülows kaserne skal nedlægges. Kasernen blev, efter at forsvaret havde rømmet den, købt af kommunen og fungerede frem til foråret 2016 som asylcenter oven på den store flygtningeinvasion i 20015.

2014

Dong energy har for alvor fået gang i et milliardbyggeri ved raffinaderiet med udvidelse af deres råolieterminal, der nu skal kunne behandle olie og gas fra det nye Hejrefelt i Nordsøen. Fra 28/6 til 4/7 transporteredes 8 kæmpestore gastanke på blokvogne fra havnen gennem byen til olieterminalen. Tankenes dimmensioner: Længde 38,5 m., diam. 8,5 m., volumen 1.850 m3, vægt 290 tons.
24. marts vendte statuen af Landsoldaten tilbage til sin sokkel efter en langvarig reparation hos Thubalka i Vejle. 1/4 blev der holdt en velkomstfest for genkomsten.
13. august startes nedtagningen af de to høje højspændingsmaster der har ført højspænding over Lillebælt. Den ældste mast er fra ca. 1970 og den yngste fra ca. 1990. Masterne sælges som skrot. I slutningen af juli var man færdig med at nedlægge søkabler til erstatning af luftledningerne.
I august startede man på udgravningen af den første kanal på den tidligere Kemiragrund. 10/6 vedtog byrådet lokalplan 330 gældende for området nu kaldet Fredericia C.

2015

Den 12. maj bliver brandvæsenet igen kaldt til en brand i de forladte Voss bygninger. Denne gang udbrænder hele tagetagen på den gamle kontorbygning og den står formentlig ikke længere til at redde som det længe var på tale. Elektrolux der ejer området ventes snart at gå i gang med at rydde hele arealet.
6. juli blev armeringen af Prinsessens Bastion komplet som den var under belejringen i 1849, da Landskomiteen til renovering af Fredericia Vold, kunne overdrage byen en nyfremstillet 3-punding kanon. Kl. 10 indviede prins Henrik kanonen ved at affyre et skud.

2016

Først på året var den gamle Vossgrund ryddet for bygninger.
1. februar blev den første gravede kanal officielt indviet. Nok på grund af dårligt vejr var der kun mødt få frem for at overvære begivenheden
Natten mellem 3. og 4. februar lød sirenerne igen over Fredericia som følge af en storbrand, udbrudt i nogle tanke på møllebugthavnen, og folk i nærliggende boligområder måtte evakueres. Branden, der udviklede sig voldsomt, kom fuldstændig bag på myndighederne, da området var kategoriseret som risikofrit og de efterfølgende undersøgelser blev omgående mørklagt af politikere og politi, formentlig for at forsøge at dysse det hele ned. Der er dog intet der tyder på terror men snarere på en fejlbedømmelse på de offentlige myndigheders side. Det var et stort held at ingen personer kom til skade. Der var indsat brandfolk og køretøjer fra hele området der ikke kunne gøre andet end at forsøge, på sikker afstand, at køle de tanke der ikke var kollapset ned med saltvand. Tankene indeholdt palmeolie og flydende gødning. Det kom frem at de store tankskibe der tanker råolie mm. ved Skanseodden ikke er omfattet af de sikkerheds og risikobedømmelser der gælder for landanlæg. En brand i et sådant skib vil kunne have uoverskuelige følger.

2017

I april begyndte man at nedbryde de gamle betonbadebroer ved Østerstrand der i 1960 blev opført som erstatning for den gamle badeanstalt der blev fjernet under badeforbudet pga. halmcellulosens forurening. Hele stranden får et løft til 7mil. kroner.
I april meddeltes, at det nu er slut med fiskeindustri i Fredericia idet den tidligere Rahbekfisk der blev stiftet af Poul Rahbek Hansen i 1953, nu A. Espernsen lukker med udgangen af året og flytter produktionen, der består af dybfrosne færdigretter, til Polen. Hermed forsvinder 125 arbejdspladser.

2018

2018 var året hvor der skød punkthuse på på skibsværftsgrunden. Musicalsucceerne på Fredericia fortsætter.
A. Espersen, tidligere Rahbekfisk, lukker med udgangen af året produktionen af færdigretter, men bevarer en administrariv afdeling i byen og muligvis en afdeling til udvikling af nye færdigretter. Byggeriet på den gamle syregrund fortsætter op mod Kongensgade. Stadig flere krydstogtskibe vælger at anløbe havnen. I 2019 har 20 skibe meldt deres anløb. Kommunen solgte kun lidt erhvervsjord.
Den varme og tørre sommer gav travlhed hos Carlsberg. Den store nye dyre cirkelbadebro ved Østerstrand igen slået i stykker af bølger og reparation endnu ikke påbegyndt ved årets udgang. Kort efter ibrugtagningen i 2017 blev en stor del af beklædningen ødelagt og måtte udskiftes. 18 marts forsvandt to brofag. Den var projekteret til at skulle kunne holde i 50 år.

2019

 

Forrige side












 ©  Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 2099 3286