FREDERICIAS HISTORIE

Artikler om personer der knytter sig til byens historie.

Samlet af Erik F. Rønnebech ©

OLAF RYE

GENERAL OLUF RYE
DIT VÆRGES BLINK IGENNEM LYN OG DAMP
DE TAPRE FULGTE SOM EN LEDESTJERNE
THI DER HVOR RYE STRED VAR HÅRDEST KAMP
OG TAPPERHEDEN FØLGER HELTEN GERNE
DIT VÆRGE SANK - DIT HELTEØJE BRAST
DA SEJRENS ENGEL KYSSEDE DIN TINDE
I DANMARKS BRYST SKAL STANDE KLIPPEFAST
DU NORGES SØN DIG HÆDERKRONTE MINDE
Baggesen

Generalmajor Olaf Rye er født den 16. november 1791 på gården Boe i Nedertelemarken, Aggershus Stift, blev kadet ved det norske militærakademi i maj 1804 og i sommeren 1808 udnævnt til sekundløjtnant ved det telemarske infanteriregiment. Utilfreds over Norges forbinding med Sverige tog han i februar 1815 sin afsked, forlod sit fædreland og gik i preussisk tjeneste. Da freden mellem Preussen og Frankrig var sluttet, indtrådte han i den danske arme og blev løjtnant ved det oldenborgske regiment og lå i garnison i hertugdømmerne fra 1819-1842. Ved krigens udbrud i 1848 var han commandeur for 1. infanteribataillon. Rykkede med disse tropper ind i det Slesvigske og i træfningen ved Bov den 9. april var han i dens første linie, stedse udsættende sig for den heftige kugleregn, stedse opmuntrende og vejledende sine soldater. I slaget ved Slesvig den 23. april, udførte Bülow og han den flankebevægelse ud over Dannevirke mod de angribende preussere, som for en stund standsede disse, men også kostede vor lille flok mange ofre. Også her var han i spidsen for sine folk og befæstede endmere den vundne anerkendelse og højagtelse som fører blive bemærket og påskønnet af overkommandoen.
Ved felttogets begyndelse 1849 betragtedes han som den af brigadekommandørerne, der var bedst skikket til at operere på egen hånd og til, i tilfælde af et tilbagetog, at foretage dette opad halvøen med et isoleret, mindre korps. Denne opgave var for ham kilden til forøget berømmelse. Ikke blot udførte han dette tilbagetog lige over for en 3-4 gange overlegen fjende og gennem et terræn, hvor det flere gange havde været denne muligt at omringe hans lille hær, næsten uden tab på vor side, men på flere punkter gjorde han tillige fjenden en hårdnakket modstand. Fra dette hverv blev han kaldet for at deltage i ledelsen af udfaldet natten mellem 5. og 6. juli fra Fredericia, hvis ene hovedrolle var ham betroet, og under hvilken døden, som han så tit havde trodset, endelig traf ham. Hans lig blev den 8de juli henstillet i kirken i rækken af hans faldne våbenfæller, der samme dag blev begravede - senere ført til København, hvor det blev jordet den 15. september på garnisons kirkegård. Hs. majestæt kongen fulgte sin tapre kriger tilfods imellem den talrige procession fra garnisonskirken til kirkegården.

 ©  Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 2099 3286