Slaget ved Dybbøl184

TREÅRSKRIGENS HISTORIE

Artikler om begivenheder der knytter sig til treårskrigen.

KAMPENE VED DYBBØL OG NYBØL

28. maj 1848

Efter at danskerne var blevet overrumplede i Flensborg efter slaget ved Slesvig, blev stillingen i Bov opgivet og størsteparten af hæren trukket tilbage til Fyn og Als. Et brohoved holdtes besat på Sundeved. Kavaleriet samt en bataillon og et batteri fortsatte marchen nordpå til grænsen ved Kongeåen. Slesvig-holstenerne fulgte efter og Wrangel lod divisionen fra forbundstropperne under ledelse af general Halkett, gå i stilling på Sundeved, medens han selv rykkede nordpå med de preussiske og de slesvig-holstenske styrker. Dette protesterede prinsen af Nøhr imod, for såfremt wrangel ville overskride grænsen mellem Slesvig og Nørrejylland (grænsen til Kongeriget), ville det ændre den politiske situation, fordi oprørerne ikke havde til hensigt at angribe kongeriget, men kun sikre Slesvig-Holsten mod danskernes militære indgriben. Wrangel overhørte imidlertid prinsens indvendinger og gik 25. maj over Kongeåen og besatte den sydlige del af Nørrejylland, herunder den rømmede fæstning Fredericia. Den danske flåde havde i længere tid blokeret de tyske havne og Wrangel krævede kompensation for det tab, de derved havde lidt, og forlangte en krigsskat på 4 milioner rigsdaler. Han nåede dog ikke at indkassere pengene, for så snart hans styrker var gået over Kongeåen, reagerede den russiske regering, og Wrangel fik ordre fra Berlin til straks at gå tilbage over grænsen. Sverige-Norge reagerede også og sendte et hjælpekontigent soldater på 4.500 mand til Fyn.
Overkommandoen, der bestod af Hedemann og Læssøe, havde endelig fået krigsminister Tschernings godkendelse af deres plan til et fremstød fra Als ind i Sundeved, for at drive forbundsdivisionen væk og samtidig afskære forbindelslinierne til Wrangels styrker. Da Wrangel var rykket tilbage til Slesvig, valgte Tscherning at tilbagekalde sin accept, for i stedet at forsøge en diplomatisk løsning, og sendte 26. maj kontraordre til overkommandoen.
Planen var dog allerede sat i værk og hæren overført fra Fyn til Als den 27., inden ordren var nåede frem. Det fik dog ikke Hedemann til helt opgive planen, men han inskrænke den til kun at omfatte indtagelse af Dybbølstillingen og det omkringliggende terræn. Om formiddagen 28. maj overførtes 14.000 mand fra Als til det brohoved, danskerne stadig havde i Sundeved, og kl. 12 startede angrebet. General C.F.Hansen gik med hovedstyrken på tre brigader samt Schleppegrells flankekorps på tre bataljoner og et batteri til angreb på fjendens forposter på Dybbølbanken. De 4 fjendtlige forpostkompagnier fomåede dog at holde stillingen så længe, at general Halkett kunne nå at få sine 7.000 mand bragt i stærk forsvarsstilling på bakkerne ved Nybøl Mølle, hvor hele hans artilleri var samlet i et batteri på 16 kanoner opstillet i en dækket stilling.
Danskerne erobrede hurtigt byerne Dybbøl, Ragebøl og Stenderup, men gik i stå ved Nybøl Mølle. Et dansk batteri kørte frem men måtte protse af på åben mark og derfra tage en ulige kamp op mod fjendens dækkede stillinger. En time efter måtte det, stærkt ødelagt, opgive og trække sig ud. Schleppegrell reddede dog situationen ved med flankekorpset samt 5. og 10. bataillon, 1. jægerkorps og et batteri at trænge frem over Bøffelkobbel langs den danske venstre fløj til Nybbøl. Her angreb han den tyske stilling ved møllen og erobrede den. Så kom der igen bevægelse i de danske linier, og forbundstropperne blev trængt tilbage over Adsbøl og Gråsten.
Wrangel besluttede derpå at sætte et modangreb ind for at få danskerne drevet helt ud af Sundeved og over på Als, og 5. juni blev det meste af hans hær sat ind på at løse opgaven. Hovedparten af forbundstropperne med de to preussiske divisioner på højre fløj skulle starte angrebet, medens de resterende forbundstropper og slesvig-holstenerne skulle danne reserven.
Den danske forpostlinie, der bestod af 5. bataillon og 2. reservebataillon, blev drevet tilbage til Dybbølstillingen. Wrangels brigader var startet i så spredte udgangspositioner at de ikke kunne danne en samlet angreb på den danske hovedstilling, hvilket blev udnyttet af Hedemann og Læssøe, der satte et modangreb ind med garden, 2. og 4. bataillon samt 3. jægerkorps. Angrebet var så kraftigt, at Wrangel måtte opgive sit forehavende og trække sine styrker tilbage til en linie mellem Nybøl og Sottrup kirke.
Den danske sejr var stærkt medvirkende til, at man nu troede på en heldig udgang på krigen.