FREDERICIAS HISTORIE

Artikler om begivenheder der knytter sig til byens historie.

Samlet af Erik F. Rønnebech

TAPRIFLEN

1. Lås, 2. Skæftet, 3. Løbet, 4. Ladestok, 5. Aftrækker, (6 og 7. Sigtemidler.)

En taprifel er et forladegevær der har sit navn, fordi der i løbets bund sidder en tap med den funktion, at udvide kraven på kuglen, så den slutter tæt mod riffelgangen i løbet. Udkravningen sker ved at kuglen bankes ned om tappen med ladestokken. En tapriffel kunne skyde ca. 800 m. og var dermed det mest avancerede forladegevær og brugtes senest i krigen 1864, hvorefter man gik over til bagladegeværer.
Det var en langsommelig affære at lade en tapriffel. Den var så langsom, at ekseercerreglementet foreskrev, at halvdelen af soldaterne i en afdeling under kamp så vidt muligt skulle have ladet, før den anden skød. Ladningen af tapriflen foregik efter reglementet på følgende måde:

Geværet sættes mellem knæene med piben opad.
En patron tages op af patrontasken, patronen føres til munden. Den ombøjede papirtut bides af og krudtet hældes ned i løbet.
Patronen sættes ned i mundingen papiret rives af.
Ladestokken trækkes ud af sin rende og sættes mod kuglen i mundingen.
Kuglen stødes ned i løbets bund med en lang, jævn bevægelse. Kuglen "stikkes" om tappen med 2-3 korte slag og ladestokken trækkes ud.
Ladestokken anbringes i sin rende, geværet fældes.
Hanen sættes i mellemro (sikring), pistonen afstryges.
En fænghætte tages op af fænghættetasken, anbringes på pistonen og trykkes fast.
Hanen afsikres og geværet er klar til skud.