FREDERICIAS HISTORIE

Artikler om begivenheder der knytter sig til byens historie.

Samlet af Erik F. Rønnebech

DEN UROLIGE SOMMER 1943, HVOR MAN BRØD MED BESÆTTELSESMAGTEN.
NOGLE DAGBOGSOPTEGNELSER FRA BESÆTTELSESTIDEN.

Sommeren 1943 blev den hidtil uroligste i Fredericia under besættelsen. Da aviserne var pålagt streng censur er det ikke noget der kan læses i dem, men der blev taget dagbogsoptegnelser som kan give et indblik i, hvad der foregik.
De bevægede dage op til 29. august 1943 da frivillig Borgstrøm i sin sorte Waffen SS uniform, provokerede folk i byens gader.
Der skete regelmæssigt rudeknusninger hos de handlende, som i særlig grad solgte til tyskerne, men først nogle dage ind i juli måned indtraf mere alvorlige begivenheder.
Det var da Borgstrøm var hjemme på orlov.


15. juli 1943
Der har i de sidste aftener været nogle kedelige spetakler i Gothersgadekvarteret. En tysk frivillig i Waffen SS, Borgstrøm, søn af fhv. produkthandler Borgstrøm, er hjemme på orlov og promenerer på strøget i sin sorte uniform. Hans spadseretur har haft provokerende form. Han spadserer alene, efterfulgt af nogle tyske soldater, og udfordringen har fremkaldt spetakler. I aftes var det særlig galt. En del tyske soldater og marinesoldater bevæbnet med revolvere og knipler, anstillede jagt på unge mennesker, der havde fulgt opløbet efter Borgstrøm, og adskillige blev væltet og sparket eller truet med revolvere og knipler.
Politiet tilkaldte forstærkninger fra nabobyerne og Gothersgade fra Ryes Plads til Jyllandsgade var en tid helt afspærret.
En tysk soldat blev slået bevidstløs, flere civilpersoner og to betjente kvæstedes.


18. juli 1943
Både fredag og lørdag har en del af de tyske soldater og marinesoldater været meget aggressive. Det oplyses, at de er trængt ind i forskellige ejendomme for at finde personer de havde kig på, og kredslægen har behandlet en række personer, som har pådraget sig kvæstelser. I aftes måtte politiet rydde Gothersgade for enhver sammenstimlen.
I aften var der fuldstændig ro fordi Borgstrøm holdt sig borte. Der sås usædvanligt mange tyske officerer og soldater i gadevrimlen, deriblandt to soldater med maskinpistoler og to andre med karabiner.
Politimesteren har i dag udstedt en advarsel mod uroligheder.
En tysk marinesoldat, der havde deltaget i slagsmål, er afgået ved døden.


19. juli 1943
SS-soldaten Borgstrøm har forladt byen og der er nu ikke antydning af uroligheder.
Dagbogen fortæller derefter videre om andre begivenheder. Bl.a. om sabotage mod den store transformaterstation ved Strandvejen. Om tyskernes udbygning af Vesthavnen til formentlig "krigshavn" m.v. I august indtræder uroligheder og generalstrejke i Esbjerg. Uroen breder sig til andre byer. I Fredericia er nogenlunde ro. Der indtræffer dog en alvorlig episode ved østervold, hvor den tidligere bokser Carl Hansen stikkes med bajonet.


23. august 1943
Den ophidsede stemning, der fra generalstrejken i Odense og andre fynske byer forplantede sig til Jylland og Sjælland, er nu også nået til Fredericia.
I nat blev en dame i Norgesgade, som har haft samkvem med tyskerne, overfaldet i sit hjem og fik sit hår næsten afklippet af et par ukendte mænd. Hun anmeldte det i morges til politiet.
I formiddags strejkede arbejderne på Bloch og Andresens fabrik i en halv time for at få nogle unge arbejdersker, som holdt sig til tyskerne, afskediget.
Fabrikken imødekom ønsket.
I eftermiddag kom det til voldsomme optrin i Jyllandsgade ved Voss' Fabrik.
Som følge af elektricitetsrestriktionerne var fabrikkens arbejdstid omlagt. Man skulle først begynde kl. 16. Samtidig begyndte fabrikkens unge arbejdere en klapjagt på tyskerpiger. Det forlyder at 8 af disse blev klippet, inden tyske marinesoldater rykkede pigerne til undsætning og affyrede deres revolvere i luften. Heldigvis skete der kun ét alvorligt uheld, nemlig det, at en gift dame fra byens østlige kvarter blev trådt alvorligt over den ene tå. Da hun svarede med at smide en isspand over hovedet på en tysk soldat, fik hun et knippelslag over det ene øje og måtte i ambulance føres til sygehuset.
Voss' arbejderne stillede iøvrigt krav om at få en funktionær afskediget. Da dette ikke blev efterkommet, ophørte arbejdet på fabrikken.
De på fabrikken afskedigede kvinder og andre, som havde fået håret afklippet, henvendte sig til deres tyske soldaterbekendtskaber med klager, og der blev lovet hævn.
Det kom desværre alt for godt til at passe.
Allerede tidligt på aftenen var der usædvanlig mange tyske soldater og marinesoldater på gaderne, og i tiden 20.30-21.30 kom det, spredt over byen, tiæl en række voldsomme optrin i form af slagsmål mellem soldaterne og folk på gaderne.
10-20 civilpersoner blev ret alvorligt medtagne. Tyskernes brutale fremfærd vakte en bølge af forfærdelse og harme over hele byen. Man kunne se flokke af soldater styrte sig over cyklister, som de slog i jorden og mishandlede med slag og spark af jernbeslåede støvler. Falcks ambulance havde en række udrykninger. Tre mennesker måtte føres til sygehuset, nemlig gartner Fr. Vilh. Jensen, Erritsø, som var blevet mishandlet i Prinsessegade bl.a. med knippelslag i skridtet. Pedel Jochumsen, Dalegades skole, slået ned ved Ryes plads og indlagt bevidstløs. Arbejdsmand Martin Hansen, Bjergegade, overfaldet i sin kælder.
Det danske politi befriede flere af de overfaldne, men det skete med stort besvær.
Tyskerne respekterede i højere grad deres eget politi som kom i funktion hen på aftenen.


24. august 1943
Generalstrejke i byen.
Som det var at vente, er begivenhederne i aftes omgående blevet besvaret med en generalstrejke.
Straks fra morgenstunden hvilede arbejdet på alle byens fabrikker, og der gik stafetter fra butik til butik for at få disse til at lukke.
Ved 10-tiden hvilede alt arbejde byen over.
Arbejdet på bladtrykkerierne standsede også på dette tidspunkt.
Ved opslag i vinduet meddeltes det, at Dagbladet ikke udkom som følge af begivenhederne mandag aften.
Eftermiddagen igennem herskede der ro i byen. Den tyske garnison er åbenbart i højeste alarmberedskab.
Byen afpatruljeres af militær både til fods og pr. motorcykel og motorvogn.
Alle patruljer er forsynet med maskinpistoler og håndgranater.
Det vækker munterhed at tyske brødvogne og mælkevogne til kasernen er under 8 mands eskorte. Derimod vækker det harme, at de tyske soldater smiler sejrsstolt.


Arbejderne har indvarslet til møde på stadion kl. 13.
Dette møde omtales udførligt i optegnelserne. Det var indvarslet af tre arbejdere, og der deltog flere tusinde mennesker. Borgmester Arendt og politimester Schaldemose-Nielsen var også kommet til stede og de samvirkende fagforbund havde ladet opstille højttaleranlæg.
Borgmesteren oplyste, at man ved et møde på borgmesterkontoret havde vedtaget at opstille krav til en forhandling med værnemagten, gående ud på, at det danske politi alene skulle forestå ordenens opretholdelse i gader og på offentlige pladser, og at de tyske soldater skulle trækkes tilbage til deres oprindelige vagtområder og være trukket tilbage til deres kvarterer fra kl. 19.
Samtidig henstilledes til mejerier og bagerier at holde forretninger med mælk og brød åbne.
Politimester Schaldemose-Nielsen henstillede indtrængende, at man overlod alle forhandlinger til myndighederne og fortsatte: "Bevar nu roen og lad Dem ikke unødig udæske. Vi, der går til disse forhandlinger i eftermiddag, gør, hvad vi kan for at opnå et godt resultat.
I eftermiddagens forhandlinger deltog bl.a. statsadvokaten for særlige anliggender. Man enedes om et forslag, hvorefter det danske politi skulle alene forestå opretholdelsen af ro og orden. Til gengæld opfordredes alle til at optræde roligt og værdigt og adlyde politiets ordrer.
De tyske soldater ville indtil videre blive tilbageholdt i deres kvarter fra kl. 21, hvilket dog ikke kunne ske samme aften.
Forslaget tiltrådtes af fællesbestyrelsen for de samv. fagforbund, som opfordrede alle til at genoptage arbejdet. Resultatet meddeltes i højttalervogn, men fik en meget ugunstig modtagelse. Det gjorde ikke stemningen bedre, at der i aftenens løb forefaldt forskellige optrin, hvor tyskerne viste brutal optræden. 2-3 personer måtte føres til sygehuset.
I dagens løb forefaldt en del tilfælde af hårklipning. Et sted blev en dame, foruden sine lokker, berøvet sin klædedragt.


25. august 1943
Dagen efter, onsdag den 25. august forefaldt kun enkelte mindre episoder, men arbejdet blev ikke genoptaget. Heller ikke af 300 ekstraarbejdere, der strejkede ved statsbanerne.
Det kom til stort protestopløb ved banegården, hvor der blev gjort forsøg på at få det faste banepersonale til at strejke. Opløbet spredtes af politiet.
Byrådet indkaldtes til ekstraordinært møde, og ved fornyet forhandling med værnemagten opnåedes tilsagn om, at de tyske soldater de tre første aftener ville blive holdt i deres kvarter fra kl. 19. Samtidig udstedtes, efter forhandling med politimesteren, forbud mod, at børn og unge mennesker under 18 år, færdedes på gaden fra kl. 20 til 6.
Generalstrejken blev derefter afblæst og i løbet af torsdagen genoptoges arbejdet praktisk talt overalt. Byens forretningsliv antog efterhånden normale former og husmødrene åndede lettet op ved, at de påny kunne gøre indkøb i butikkerne.
Men så fulgte tyskernes desperate svar ovenpå den sidste tids uroligheder rundt i Danmark.
Selv om de officielle nyhedskilder og radioen var tavse mht. hvad der var i gære, blev det lørdag den 28. august klart, at noget alvorligt forestod. Meddelelsen om det tyske ultimatum til regeringen og om sammentrækningen af tropper med panservåben i København, sivede ud og det var med bange anelser, man gik til ro lørdag aften.


29. august 1943
Undtagelsestilstanden træder i kraft. Byen afspærret.
Sommersøndagen oprandt smuk, strålende og frisk efter nattens stærke regn, men hvilken søndag!
Tyskerne havde straks fra morgenstunden gjort alvor af deres trussel om at erklære landet i undtagelsestilstand.
Lidt over kl. 4 i morges blev borgmesteren og politimesteren afhentet af uniformerede tyskere og fik besked om undtagelsestilstanden, som var etableret.
Telefoncentralen, vandværket, elektricitetsværket, kæmnerkontoret, telegrafstationen og postkontoret blev samtidig besat af militær.
På telefoncentralen blev den store dør ud til Prinsessegade sprængt, og på postkontoret blev en dør slået ind. På samme måde skaffede tyskerne sig adgang til kæmnerkontoret.
På vandværket måtte bestyrer Vilkens-Jørgensen og frue rømme deres soveværelse, for at den tyske vagt kunne indkvarteres.
Overalt i byen patruljerede tyske patruljer, hovedsageligt marinesoldater med karabiner, maskinpistoler og håndgranater da en del af garnisonen er sendt til Fyn.
Ethvert "opløb" på 4 á 5 personer bliver splittet.
Byrådet er i største hast sammenkaldt til møde for at give tilsagn om loyal overholdelse af de gældende bestemmelser.
Havnen er afspærret dagen igennem, og der er ligeledes vagt ved alle hovedindfaldsvejene til byen. Alle som vil rejse eller passere hovedvejene fra byen, må have passersedler, som udleveres fra det tyske kontor i det tidligere missionshotel. Her har dagen igennem stået en lang kø af mennesker. Alle anker over den hårde behandling de får på kontoret, ikke mindst af de unge damer fra byen, som assisterer tyskerne.
Dagens eneste meddelelsesmiddel er radioen, som har gengivet de officielle meddelelser fra tyskerne, og opslag fra værnemagten.
Det meddeltes i radioen, at biograferne måtte give forestillinger kl. 20. Her i byen blev biograferne imidlertid lukket kl. 16. Folk der havde købt billet fik pengene tilbage.
Der forekom ikke antydning af uroligheder. Kl. 21 var gaderne som blæst for mennesker.


30. august 1943
Undtagelsestilstanden vedvarer.
Bladene må ikke udkomme i dag, men først i morgen.
Atter i dag var der lange køer for at få passersedler. Biograferne må spille kl. 20. Aflysningen i går beroede på en fejltagelse. Indenbys telefon bliver åbnet i eftermiddag.
Søndagens rygter om kampe mellem danske og tyske soldater i København og på øerne bekræftes. Den danske flåde er sprængt i luften af besætningerne. En lille del er flygtet til Sverige. "Niels Juel" blev bombarderet af flyvere og sank, da den fra Isefjorden ville sejle til Sverige. Besætningen er, som fanger, ført til Kronborg.


31. august 1943
Der er nu i store træk fastsat regler for tyskernes censur af dagspressen.
For provinspressens ved kommende er der fastsat den regel, at en lang række meddelelser må forelægges censuren i København til godkendelse, og ingen offentliggørelse må finde sted, før censurens godkendelse forligger. Der er ingen lokal censur.
Redaktionen havde i dag besøg af tyske officerer i fuld krigsmaling. De oplyste bl.a. at de tre først trykte eksemplarer af bladet ufortøvet skulle afleveres i det tyske hovedkvarter på missionshotellet.
Enhver overtrædelse af de givne anvisninger, såvel enhver meddelelse, overskrift e.lign. i bladets tekst, også i den ucensurerede del deraf, som giver anledning til påtale fra tysk side, vil kunne medføre konsekvenser af den alvorligste art for bladets redaktør såvel som for den pågældende forfatter.
De to officerer meddelte kort, at bladets redaktør ville blive arresteret og bladets kontorer lukket.
Den første censurdag var ikke morsom. Presse-radioen var ude af funktion, og de telefoniske meddelelser var meget lidt aktuelle.
Det forlyder at 100-150 personer er ført op på kasernen, væsentlig efter angivelse af kvinder, som er blevet klippet.


1. september 1943
Til i aften er udgangsforbuddet blevet lempet, som følge af "god opførsel".
For Fredericias vedkommende må man være ude til kl. 23. Derefter træder udgangsforbuddet i kraft til kl. 5. Teatrene må spille til kl. 22.
Rygtevis forlyder det, at er er sket mange arrestationer landet over. 7. regiments officerer og officianter menes at blive interneret i Odense.
Færdselsforbuddet i aften- og nattetimerne håndhæves overordentlig skarpt. Patruljerne skrider ind mod folk, der har åbne vinduer, også mod lejligheder, hvor der ses blot en lysstribe.
Dr. Mylling-Petersen, der var tilkaldt til en patient, måtte på vejen gennem byen "lodses" fra patrulje til patrulje op til hovedvagten, og derfra til patienten. På hjemturen ledsagedes han af 4 mand.


2. - 3. september 1943
Pasordningen er nærmest til grin for hele byen.
På folkeregisterkontoret og i garagen ved politigården udfyldes daglig et utal af begæringer om færdselstilladelse ad landevejene eller med statsbanetog, og kortene får derefter påstempling i det tyske kontor.
De mange klager over de unge danske piger, som agerer tolke og forhørsdommere over "kunderne", synes at have hjulpet. Tonen er stemt ned.
Der verserer et utal af historier om passene. Folk benytter kødkort, rabatkort, ja selv fragtbreve for at slippe forbi de tyske vagtposter. Det går godt når bare der er et stempel på papiret.


7. september 1943
Sindene begynder nu nogenlunde at falde til ro efter de voldsomme begivenheder omkring 29. august. Her i byen er det i det store og hele gået nogenlunde roligt, fraset småepisoder, hvorimod der er sket sabotagehandlinger i forskellige andre byer og tyskerne har svaret med færdselsforbud.


9. september 1943
Det blev i dag meddelt fra Esbjerg, at to af de der anholdte, bankdirektør Palludan og redaktør L. V. Jensen var ført til Fredericia. En tredje anholdt, redaktør Knud Rée, "Vestkysten" var under behørig ledsagelse rejst til Aarhus, hvor hans fader i aftes var død, men man forventede, at også han ville blive ført til Fredericia.
Gennem politifuldmægtig Ellegaard forhørte vi på kasernen, om arrestanterne måtte modtage besøg eller læsning. Tyskerne svarede: Vi aner ikke, hvem der sidder her og det interesserer os heller ikke. Personer som vi anbringer her, må ikke modtage besøg, breve, eller blade. Så var der ikke mere at tale om.


10. september 1943
I dag blev der pludselig givet adgang til de 18 internerede fra Kolding, Esbjerg og Sønderjtylland, som af tyskerne er anbragt i barakken mellem kasernen og Østervold.
Det er rigsdagsmænd, redaktører og andre kendte folk. Flere af byens folk benyttede lejligheden til at hilse på venner blandt de internerede og medbragte forsyninger af tobak, frugt, læsning o.s.v.

Sådan fortæller dagbogsoptegnelserne om de begivenhedsrige dage for 10 år siden. Det ligger dog i sagens natur, at der, som følge af vanskeligheder med at få oplysningerne bekræftet, må tages forbehold over for enkeltheder i oplysningerne.




 ©  Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 2099 3286