FREDERICIAS HISTORIE

INDEX OVER BELEJRINGSTIDEN Titelblad Indholdsfortegnelse Belejringen indledes 8. maj 9. maj 10. maj 11. maj 12. maj 13. maj, udfald 14. maj 15. maj 16. maj 17. maj 18. maj 19. maj 20. maj 21. maj 22. maj 23. maj 24. maj 25. maj 26. maj 27. maj 28. maj 29. maj 30. maj 31. maj 1. juni 2. juni 3. juni 4. juni 5. juni 6. juni 7. juni 8. juni 9. juni 10. juni 11. juni 12. juni 13. juni 14. juni 15. juni 16. juni 17. juni 18. juni 19. juni 20. juni 21. juni 22. juni 23. juni 24. juni 25. juni 26. juni 27. juni 28. juni 29. juni 30. juni - udfald 1. juli 2. juli 3. juli 4. juli 5. juli Kort over hele området Kort over højre fløj Kort over centrum Kort over venstre fløj

Den slesvig-holstenske version af begivenhederne

Frederiksoddes Anlæg og Beleiring i 1657

Fredericia er 2 Gange, med et Mellemrum af 192 Aar, bleven indesluttet og bombarderet, hver Gang i et Tidsrum af netop 2 Maaneder, men med aldeles modsatte Resultater, nemlig:
Første Gang j Aaret 1657, fra 25de August til 24de October, under Kong Frederik den 3die, af de Svenske, hvilke stormede og indtoge Byen, og:
Anden Gang i Aaret 1849, fra 7de Mai til 6te Juli, under vor nu regjerende Konge, Hans Majestæt Kong Frederik den 7de, men, denne sidste Gang var det de Kongelige danske Tropper der ved et Udfald fra Fæstningen stormede og ind. toge alle de fjendlige Angrebsværker, samt bemægtigede sig det Ideriværende Materielle.
Desuden er dens Citadelle, den 19de Mai 1659, da det var i de Svenskes Hænder, bleven indtaget af Danmarks daværende Allierede: Brandenborger, 0sterriger og Polakker.
Fredericias Indeslutning og Bombardement i Aaret 1849 er vistnok en af de mærkeligste og meest fremragende Krigstildragelser, ikke alene i Krigene 1848, 49 og 50 under Kong Frederik den 7de, men vel ogsaa i hele den danske Krigshistorie, deels fordi dette Foretagende blev udført af den slesvigholsteenske. Armee, under Anførsel af den preussiske General B o n i n, med Bistand fra saa godt som hele Tydskland, mod en Fæstning, der, om det end ikke kan siges, at den opførtes, saa blev den dog først gjort brugbar til Forsvar, saa at sige, i Fjendens Paasyn, - uden at det lykkedes ham at tage den, og dels, - fordi denne for de danske Vaaben, i dens Resultat, saa heldige Begivenhed, havde en saa uberegnelig vigtig Indflydelse paa de efterfølgende militaire og politiske Forhold i Danmark.
Fredericia ligger paa Bjerg, Bers eller Skandseodden, der strækker sig fra Jyllands sydøstlige Deel ud i det lille Belt hvilket lidt syd for dette Sted, ogsaa kaldes Middelfartsundet. Allerede Christian den 4de, (født den 22de April 1577 i Frederiksborg, + 1648), havde begyndt at anlægge nogle Forskandsninger, saavel paa Bjergodden , som paa den ligeoverfor, paa Fyen liggende, Stribsodde , og han havde tillige betænkt, at anlægge større Befæstninger der, dog var det først hans Søn, Kong Frederik den 3 die, (født den 18. Marts 1609 i Hadersleben, + 1670), ,der egentligen i Aaret 1652 begyndte paa disse, i større Maalestok udførte Fæstningsværker, og Anlæget fik derfor ogsaa efter ham Navn af:

som det beholdt til Aar 1664, og hvilket Navn altsaa var den første Benævnelse paa den nuværende Fredericia Fæstning. Kort efter at Christian den 4de, var død, blev der nemlig, Aar 1649, tænkt paa at anlægge en Stad ved lille Belt, maaske, for at gjøre den til Hovedstad. Efter at man, - som det først var paatænkt, - havde forkastet, at bygge Staden ved Skierbek, mellem Snoghøi og Colding, lige overfor Hindsgavl, fordi Terrainet her var for coupeert, og derfor befandtes ubeqvemt til Fæstningsanlæg, saa begyndte man i 1650 at anlægge Byen Fredericia, hvor den nu ligger. Paa, dette Sted var den Gang Skov og Morads, Terrainet hørte til en Kirkeby Ullerup, til hvilken Landsbyerne Hyby og Hannerup ogsaa hørte. Ved Frederiksoddes Anlæg bleve disse 3 Byer nedbrudte, og Indvaanerne, som det hedder fra den Tid, "trukne ind i Staden." Det var Rigsmarsken Anders Bilde, som i 1650 blev befalet til at anordne Byggepladse for alle dem, "som det forlangte," hvornæst Enhver skulde bekomme Skjøde paa sin Eiendom. Det skal have været Bestemmelsen, paa "Strivs" eller "Stribsodde, " som ligger paa den anden Side af Beltet, nemlig i Fyen, ligeledes at anlægge en mindre Fæstning. Der blev ogsaa virkeligen her, fra den ene Strandkant til den anden i en Bue, indad mod Landet, opført 5 Bastioner (see Kortet) med, tilhørende Courtiner, og denne mindre Fæstning blev benævnt:

efter Frederik den 3dies Dronning, Sophia Amalia. Dette Navn skulde den tildeles, for Overeensstemmelsens Skyld med den paa Bers, eller Bergsodden anlagte Fæstning Frederiksodde, der som anført, blev benævnt saaledes efter Kongen selv.
I Fredericias Privilegier, af 14de December 1650, benævnes det nuværende Fredericia: "Den nye Kjøbstad og Fæstning ved Bersodde."
Da imidlertid Fæstningen "Sophiæodde" ikke kom istand, saa forandrede man, den 22de April 1664, Navnet Frederiksodde til det kortere:

Disse saaledes, ovenpaapegede i 1652 paabegyndte Fæstningsværker, vare imidlertid ikke fuldendte, da de Svenske, 1657, under General Gustav Wrangel, beleirede Fæstningen, som den dog allerede den Gang kaldtes, og indtoge den med Storm, den 24de October 1657, efter et tappert Forsvar under den danske Marsk Anders Bilde.        Rigsmarsk Bilde, som tillige var Admiral, havde nemlig med 5-6000 Mand danske Tropper indskibet sig i Gückstadt, , og seilet med dem til Ribe, hvorfra han over Colding trak sig ind i Fredericia, og besluttede at forsvare sig der, mod de ligeledes Syd fra, under General W r a n g e l, fremrykkende Svenske Carl Gustavs Armee var fra Polen, gjennem Pommern rykket ind i Holsteen, og den 3die August 1657 brudt op fra Itzehoe, samt derfra gaaet over Segeberg, Kiel, Gottorp, Colding, og imod Fredericia, foran hvilken By den fjendlige General Böttiger allerede ankom den 20de August med nogle Escadroner Cavalleri.
Voldene omkring Fredericia vare den Gang ikke saa høie, som de senere bleve. Gravene vare tørre, med en lille Grøft i Midten, paa langs igjennem dem. Mod Søsiden var aldeles ingen Befæstninger opført, ligesom Citadellet ei heller var saaledes, som det bagefter blev.
Den 25de August indtraf General Wrangel selv for Fredericia, og lod den næste Dag opføre 2 Batterier paa "Galgebakken" (se e Kortet), fra hvilke han heftigt beskjød Byen, men da de Danske snart ved Udfald ødelagde baade disse 2 Batterier, og depaabegyndte Approcher, saa opgav han indtil videre Angrebet, og indskrænkede sig, efter Carl Gustavs udtrykkelige Befaling, til en Indeslutning af Fæstningen. Den svenske Konge tog under dette Foretagende i lang Tid sit Hovedqvarteer i Bredstrup, ( i samme By hvor General Bonin ogsaa tog sit Hovedqvarteer fra 23de Mai 1849), i og omkring hvilken By den svenske Hær ligeledes, fra den 28de August af, leirede sig, fordi Kongen vilde oppebie, nogen Hjælp af flere Tropper, for dermed at sættes i Stand til at bemægtige sig Stribsodde , hvis Besiddelse han meente nødvendig, for senere, uden altfor stort Tab, at kunde erobre Fredericia.
Leiren ved Bredstrup var 3kantet. De to Sider 5200 Alen lange, den 3die Side udgjorde Dalen ved Bredstrup. Der skal, til for ei lang Tid siden, have været Spoer af denne Leir, der var omtrent 8000 Alen i Omkreds. "Galgebakken" skal tildeels ved Plovens Magt være forsvunden. Paa medfølgende Kort er saavel Leiren, som Galgebakken angivet.
Carl Gustav forlod snart efter Armeen, for at gaae til Vismar , og overlod General Wrangel Operationerne imod Fredericia, hvilke imidlertid trak temmelig langt ud, og hvilken Tid den danske Regjering benyttede med megen Omhyggelighed til at sætte Fæstningen i den bedste Forsvarsstand , da Frederiksoddes Vigtighed, som en Formuur for Jylland var den indlysende. Der blev saaledes i Juli, August, September og October Maaneder, fra Tøihuset i Kjøbenhavn oversendt Krudt, Kugler, Lunter, Morgenstjerner m. m.
Kong Frederik den 3die tog selv, efter den Tids Skik, Deel i Detaillerne af Udrustningerne, hvilket blandt andet kan sees af en Ordre dateret: Middelfart den 21de August 1657 og hvori det hedder:

"Vor naadigste Villie er, at Ander,s Carlsen, Fyrværker" sig strax til vor Fæstning Frederiksodde begiver, tagendes med sig 2 Lispund gebrochen Salpeter, stødt Svovl 2 Lispund, stødt Kul 1 Tønde; et halvt Centner Meelkrudt, fornøden kogte Saugspaaner, Filholt, Campher og Colfonium, Bomolie og Andet, hvis han eragter til Granaters og Fyrkuglers Fyldning at behøves."
Endnu den 22de Oktober befuldmægtigede Kongen nogle af Rigsraaderne til at slutte Accord med "Henrik Müller og ponsorter" om at forsyne Garnisonen i Frederiksodde , beregnet paa 6000 Mand, med Proviant for 6 á 8 Maaneder, samt Klæder til 3 á 4000 Mand.
Da der endeligen, den 21de October var modtaget en Deel Forstærkninger, nemlig 3 Regimenter Fodfolk fra Crakau, under Oberst F e r s e n, troede W r a n g e l, - tilmed da Efteraaret var, meget fremrykket, og han idelige n blev foruroliget ved Udfald fra Fæstningen, - det rigtigt, at vove en Storm.
Fæstningsværkerne og deres Tilstand blev derfor nøie recognosceret, - Spionerne krøb, som der er anført i denne Anledning, om Natten omkring paa Hænder og Fødder, for at udspeide Fæstningsværkernes Tilstand, hvornæst det, i et Krigsraad den 23de October, bestemtes, at storme den næste, Morgen, 1 Time før Solens Opgang. En lille Visk Halm i Hatten skulde adskille de Svenske fra de Danske. Signalet til Storm var, at en Bondegaard blev stukken i Brand. Af Fæstningens 9 Bastioner bleve, Søndag Morgen den 24de October 1657, de 5 angrebne samtidigen. Oldenborg og Holsteen af 4 Batailloner, Prindsessen af 2 Regimenter tydsk Fodfolk, Kongens af 200 udvalgte Folk, der understøttedes af 10 Escadroner Ryttere, hvilke vare stegne af deres Heste, for, naar de 200 havde sprængt Kongeporten, da at lette 3 andre Regimenter Indmarchen i Byen. - Endeligen stormede Cavalleriet, under Fyrsten af Anhalt, tilligemed en Deel Grenaderer, paa en Maade ogsaa Byen tilvands, idet de nemlig begave sig ud i Vandet, udenom nogle Pæle, der vare neddrevne ved Kanten af Oldenborgs Bastion, og kom, efter at Pælene vare omhugne, saaledes ind i Byen.
Kongeporten skulde sprænges ved en "Petarde«, men Den, som skulde sætte den paa Porten, blev saaret, og maatte afstaae fra sit Forsæt. Det derved foraarsagede Ophold blev paa den fordeelagtigste Maade benyttet af de danske Tropper.
Men, uagtet den danske Besætning gjorde saavel det udenom Oldenborgs Bastion kommende Cavalleri, som ogsaa den ved Kongens Port fremtrængende Fjende, tapper Modstand, saa maatte den dog trække sig tilbage til Citadellet, med Undtagelse af nogle Compagnier jydske Dragoner, der hverken vilde tage, eller give Pardon, og derfor alle bleve nedsabbede paa den danske Kirkegaard i Fredericia, efter den heltemodigste Kamp mod den langt overlegne Fjende.
Der findes i et Hjørne af Kirkegaarden et Monument opreist for disse tappre Folk.
Citadellet var ikke til at forsvare, hvorfor B ilde, saaret i Hovedet, vilde begive sig til Fyen, uagtet Vinden var "contrair", men var næppe kommen udenfor Vandporten, før han blev fanget tilligemed Rigsraad Mogens Høeg, og døde kort efter af sine Saar. Hans Liig blev med stor Pragt, af de Svenske, ført over til Fyen.
Den omtalede "Vandport" gik fra Citadellet til Stranden, men allerede i noget over Midten af forrige Aarhundrede brugtes den ikke mere.
De svenske Soldater, 9 Regimenter Infanteri og 7 Regimenter Cavalleri, fik af General W r an g e l Tilladelse til at plyndre Staden. 40 Kanoner, 39 Fahner og en Deel andet Krigsmateriale faldt i Fjendens Hænder.
Hovedfeilen ved Fæstningens Forsvar var vistnok, at Garnisonen, 5 á 6000 Mand, var for lille til at forsvare de meget vidtløftige Fæstningsværker, samt at der aldeles ingen Befæstning var imod Søsiden. Iøvrigt har Commandantens, Rigsmarsken Bildes, Forhold ved Stormen, været Gjenstand for meget forskjellige Bedømmelser, hvilke det imidlertid ikke hører herunder at gaae ind paa. Den 16de October 1657, brød de Svenske Leiren ved Bredstrup op, og den 22de Januar 1658 reiste General Wrangel fra Fredericia til Kiel. - I Sommeren 1658 hedder det i Beretningerne fra den Tid, at den svenske Besætning i Fredericia leed meget af smitsom Sygdom, formedelst de mange Ihjelslagne, der laae ubegravne omkring Byen og inficerede Luften. I September 1658 nærmede de Danskes Allierede, ialt 30,000 Mand, hvoriblandt - foruden Polakker og Brandenborgere - tillige var 12.000 Mand keiserlig østerrigske Tropper under Montecuculi, sig den holsteenske Grændse. De Svenske, som laa i Holsteen, under Prindsen af Sulzbach og Grev Waldeck, maatte hurtigt trække sig tilbage til Fredericia. Underveis blevet Parti af dem slaaede ved Colding. - Den allierede Armee kom til Fredericia, Avantgarden under den keiserlige General Sparck, og agtede at beleire den, men afstod dog fra dette Forsæt, da veiret "var ideligt vaadt", og Vinteren var allerede begyndt, hvorfor de drog i Vinterqvarteer, dels i Ribe, og dels i en Leir paa Løngodden, imellem Snoghøi og Colding.
1659, i Begyndelsen af Mai Maaned, gjorde de. Allierede Anstalter, som det hedder, til at beleire Fredericia. – De Svenske, som vare "meget medtagne", saae ingen Mulighed i at forsvare Fæstningen, og Commandanten, General Wrangel, besluttede derfor at flygte med sine Tropper over til Fyen, efter at han dog først havde ruineret en Deel af Fæstningsværkerne, sat Ild paa hele Byen, samt efterladt en god Besætning i Citadellet, hvilket de Allierede ikke destomindre indtog den 19de Mai. -.
Efter at General Wrangel saaledes i 1659 var bleven nødt til at forlade Frederiksodde, begyndte Kong Frederik den 3 die igjen efter Freden i Aaret 1660, at bygge paa Fæstningsværkerne, men først 50 Aar efter, nemlig 1710 under Frederik den 4 de (1699-1730), bleve de færdige, efter at der i Aarene 1709 og 1710 havde arbeidet 5000 Mand, tilligemed en stor Deel Bønder fra "Coldinghuus Amt", paa dem.
Dog bleve Værkerne, hverken som de skulde have været efter den oprindelige Plan, og ikke heller saaledes som den nyere Tid fordrede det. Der kom 9 Bastioner med 3 Demiluner og 2 Etager Jordvolde af et temmeligt stærkt Profil. Hele Omkredsen af Bastionerne kom til at udgjøre noget over 1/4 Miil. Mod Søsiden kom ogsaa 9, men lavere, og mere uregelmæssige Bastioner, nemlig:
Norges, Jyllands, Sjællands, Fyens, Islands, Bornholms, Færøens, Pinnebergs og Delmenhorsts Bastion,
hvilke Bastioner dog nu, med Undtagelse af den første og den sidste, ikke existere mere, men ere bortfaldne. Der findes nu 2 Fronter mod Søsiden, der forenes ved Citadellet.        
Følgende Særegenheder ved Fredericia, fremfor ved andre danske Byer, fortjene at bemærkes:

1. Det oven paapegede store Omfang denne Stad har. I Byen er Afstanden fra det yderste af Oldenborgs Bastion, til det yderste af Danmarks Bastion, i lige Linie 2.800 Alen. Fra Vandporten til Prindsens Port var 2.400 Alen.
   
2. De Reformeerte, som boe her. De ere af fransk, eller rettere saakaldet vallonsk Herkomst, - og udgjorde i Aaret 1720 i Alt 30 Familier. I Aaret 1719 kom de herind fra det Brandenborgske, hvor de dengang opholdt sig, fornemmeligen paa Foranledning af en Oberstlieutenant Du Boulet (fransk af Fødsel), idet de, for at befrie deres Børn for Udskrivning til Soldater, ønskede at emigrere til Danmark, hvor de da ogsaa bleve modtagne, og erholdt strax efter deres Ankomst visse Privilegier, daterede den 15de November 1720. De have fornemmeligen givet sig af med Tobaks - og Agerdyrkning, og have lagt megen Vind paa at rendse Byens Jorder. Omtrent 30 Familier begave sig fra Brandenborg til Fredericia; men der forblev deraf kun 18 - 20 i Fredericia. De øvrige nedsatte sig efterhaanden paa Sjælland, i Slagelse, Roeskilde, Kjøge osv. eller vendte tilbage til Tydskland. Af disse til Fredericia indkomne reformeerte familier er der opstaaet en Mængde andre, saaledes var der i 1797 allerede 112 Navnene Honore, Dupont, Deleuran, Devantier, Dufour, tilhøre disse reformeerte Familier, hvilke findes der endnu. De Jorder, der først afstodes til de Reformeerte vare den saakaldte Reformerte Mark, Søeberg og Kampen. De franske Reformeerte, der kom herind under Frederik den 4de, vare en Green af den Mængde Franske, der var flygtet til Churfyrstendømmet Brandenborg efter Tilbagekaldelsen af det nantiske Edikt. Henrik den 4de af Frankrig (1589-1610), der i Aaret 1593 fra Huguenot var bleven Katholik, udstedte i Aaret 1598, det nantiske Edict, hvilket sikkrede Huguenotterne fri Religionsøvelse og Adgang til alle Embeder i Frankrig, men Ludvig den 14de, tilskyndet af Madame Maintenon, og af sin Skriftefader la Chaise, vilde siden, - næsten 100 Aar efter, - tvinge dem til ganske at antage den katholske Religion, og ophævede den 18de October 1685 det nantiske Edict, hvorfor en stor Deel Huguenotter, omtrent 50.000 Mennesker, fiygtede fra Frankrig, fornemmeligen til England og Brandenborg. Fra dette sidstnævnte Sted kom senere den lille Hob til Fredericia, og har her, som paa' de andre Steder, hvortil de flygtede, gavnet meget ved deres Industri. I Aaret 1734 blev heri Landet udstedt en Collect til Indsamling af Penge til en Kirke for de Reformeerte i Fredericia. De Første, der tegnede sig, vare Kong Christian den 6te (1730-1746) og hans Dronning Sophie Magdalene. Dog bidrog ogsaa en Mængde Andre, saavel i Danmark, som i Frankrig, Tydskland, og fl. St. hertil, saa at allerede den 2den Juni 1735 kunde Commandanten i Fredericia, Generallieutenant Staffeldt, ifølge Kongens Ordre, høitideligen lægge Grundstenen til den reformeerte Kirke der, og den 1ste April 1736 blev den indviet af Pastor J. Bouvet, der fornemmeligen havde været Drivfjederen i hele dette Foretagende. Kong Christian den 6tes og Dronning Sophie Magdalenes Vaaben, samt Navnechiffer , findes med Guldbogstaver over Kirkens ene Dør. Nogle af de Begunstigelser, som der strax ved deres Ankomst tilstodes de Reformeerte vare, at de maatte faae en Sjælesørger af deres Religion, samt at Kongen i 6 Aar gav aarligen 300 Rdlr. til den Geistlige, der valgtes hertil, at de uden Betaling fik Byggepladse anviste o. fl. Rettigheder.
   
3. De store, brede, sædvanligen lange og snoerlige Gader, der overskjære hinanden i rette, Vinkler, og næsten alle, gaae fra, Vold til Vold, enten i Nord og Syd, eller i øst og Vest.
   
4. At her har været Jus Asyli, d. e., at Alle, saavel Indenlandsk, som Udenlandsk, der havde falleret, saa og Manddrabere uden Riget, kunde, mod at forskaffe sig Magistratens Pas for 4 Rdlr., dermed passere frit ind i Danmark og Fyrstendømmerne, samt give 4 Rdlr. aarlig til Magistraten, om de der vilde nyde Beskjermelse, hvilken da blev givet dem i 10 Aar. Dog maatte en saadan Person i Løbet af de 10 Aar ikke forlade Byen, uden at tabe den saaledes erhvervede Beskyttelse. Denne Rettighed er imidlertid ophævet i Begyndelsen af dette Aarhundrede.
   

Den Plan at grave en Canal gjennem Fredericia skal have været drøftet i Frederik den 3dies Tid, thi det skal have været Kongens Hensigt, ikke alene her at danne en Fæstning til Støttepunct for Jylland og Fyen, men tillige at gjøre Fredericia til en aarndelssttad, der kunde være et Tilflugtsted, navnligen om Vinteren, for en Del af de østersøiske Kjøbmandsskibe og Kjøbmandsvarer. Dog er denne Plan ikke bleven udført af flere Grunde, hvoriblandt Bekostningerne ved dette Foretagende, og muligen ogsaa de omliggende Søstæders Interesser, vel ikke, i sin Tid, have været de ubetydeligste Forhindringer. I den Oversigt som den bekjendte Ingenieur Ruse (Rysensteen + 1679, kun 55 Aar gammel), paa Forlangende indgav over de Puncter der burde befæstes i Danmark, bemærkes der om Fredericia, at den ikke vil kunde ophjælpes saalænge den ikke
har nogen Havn, at Fæstningsværkerne vare altfor vidtløftige og derfor udsatte for Overrumpling, samt at en Istandsættelse af Værkerne vilde medføre betydelige Omkostninger. Han foreslog, at Havnen skulde, ved at gjennemskjære Odden, paa hvilken Byen ligger, føres som en Canal gjennem Byen, og paa den derved fremkomne Pynt skulde et Citadel anlægges. Voldene skulde beplantes, og udenom dem føres saadanne Grave, saa at ingen Communication over dem kunde finde Sted med det omkringliggende Land, thi allerede dengang dreve Borgerne dieres Qvæg over de nedtraadte Volde, og de opfyldte Grave. Tillige meente han, ved at indflytte nogle af de nærmest liggende Byer at ophjælpe Fredericia.
I 1669 fungerede ovennævnte hollandske Ingenieur Henrik Ruse, som Commandant i Fredericia. Han kom her til Danmark 1661, og havde, enten directe eller indirecte, megen Indflydelse paa alle de betydelige fortificatoriske Arbeider i Danmark og Hertugdømmerne i den sidste halvdeel af det 17de Aarhundrede, saaledes dirigerede i Aaret 1662, under Ruses Ledelse, Ingenieur Gottfried Hoffmann Fæstningsarbeiderne
ved Fredericia.        .
I efterfølgende Orden ere Commandanterne i Fredericia, fra Fæstningens første Anlæg af, og til nærværende Tid, fulgte paa hinanden, altsaa i et Tidsrum af omtrent 200 Aar:
Anders Bilde (1657), Wilken, Henrik Ruse (Rysensteen) 1669, Würkern, Eberherz (lste Gang), Legel, Eberherz (2den Gang), Staffeldt (1736), Geisler, Stürup, Rantzau, Viereck, Reisenstein, Henrik Sigismund Castonnier, Wegener (1809-19), J. C. Castonnier, hvilke næsten alle have været Generalmajorer, Hans Kongelige Høihed Prinds Frederik Carl Christian, Oberst Kragh, Oberstlieutenant Lunding (1849), Oberstlieutenant Lemmich, Oberst Ræder (1854).
Den ovenanførte første Commandant i Fredericia, Anders Bilde var: Rigsraad, Marsk, General, Admiral, Commandant, samt Herre til Damsboe. Han var Den, til hvem den første Bebyggelse af Fredericia blev overdraget. Hans Fader var Erik Bilde til Gjerningholm, Moderen var Fru Mette Banner. Han var gift med Sophie Rosenkrants.
De, paa den anførte Maade, omkring Fredericia opførte Volde, vare efterhaanden i det lange Tidsrum af 139 Aar, efterhaanden, indtil kort før Beleiringen i 1849, komne i en mindre god Tilstand, og da det i 1848 fandtes meest overeensstemmende med Hensigterne, aldeles ikke at holde Fredericia besat, saa blev i April Maaned 1848 al Ammunition og alt Artillerimateriel, ved Artillericapitain Olivarius skaffet bort fra Arsenalet i Fredericias Citadel, og ført til Middelfart. Senere blev det bragt herfra til Odense. - Dette Materielle bestod deels af Kanoner og Lavetter, hvilke vare placerede i Arsenalets nederste Etage, og deels i Geværer og andre Haandvaaben, der vare i de to øvre Etager. Nogle 3pd. Kanoner lod man dog blive tilbage, for at anvendes i Citadellet ved en mulig Dækning af vore Troppers, Retraite, gjennem Fredericia til Fyen. Dog kom de ei til Anvendelse. Der fandtes derfor ei heller i Begyndelsen af 1849 Artillerister, Skyts, Ammunition, og af Krigsmateriel i det Hele taget, hvorpaa det kommer an i en Fæstning, for at kunde modstaae en Beleiring, Noget i Fredericia, men disse Krigsfornødenheder maatte med Hurtighed, og som Følge heraf, med stor Krafts Anvendelse, sendes fra Kjøbenhavns Arsenal til Fredericia, og her ordnes, eftersom Fjenden kun var nogle faa Miil fjernet, nemlig i Nærheden af Kolding, ligesom Fæstningsværkerne maatte istandsættes, og tildels opføres, medens Fjenden i Begyndelsen var i anførte Afstand, og endog siden efter, da han allerede havde indesluttet Byen fra Landsiden, anlagt en Mængde Batterier, for at vanskeliggjøre, eller ganske hindre Communicationen fra Søsiden, og kun stod 2 á 3.000 Alen fra den; hvilket A1t ogsaa heldigen udførtes.
Den talrige og overlegne Fjende lykkedes det ikke uagtet det Ovenanførte, for ham Fordeelagtige, hvad selve Fredericia angaaer - at naae sit Øiemed, nemlig Fæstningens Indtagelse eller Overgivelse, og ei heller Afbrydelsen af Communicationen med den fra Søsiden af, men han maatte tvertimod, om Natten til den 6te Juli, aldeles hæve Beleiringen og trække sig bort.
Der var ved dette, som ved alle lignende Krigsforetagender, heldige og minder heldige Omstændigheder paa begge Sider. - Fredericia har vistnok en fordeelagtig Beliggenhed ved Havet, som gjorde, at man søværts kunde, Fjendens Nærhed uagtet, tilbringe den alle Fornødenheder, dog havde denne Beliggenhed, efter Kystens hele Direction, ogsaa den for os mindre heldige Egenskab, at den lige udenfor staaende Fjende nøie kunde holde Control med Alt hvad der kom til eller gik fra Fæstningen, samt indrette sine Foretagender i OvereensstemmeIse hermed, og dette var upaatvivleligen en stor Fordeel for ham. Dette var ogsaa Aarsagen til, at han, før Udfaldet skete den 6. Juli, vidste at en Mængde Tropper vare komne til Fredericia; han kunde altsaa tage, og tog virkeligen sine Forholdsregler i Tifælde af et Udfald, ligesom ogsaa, at han under hele Occupationen temmelig nøie kunde vide, med hvormange Tropper han havde at maale sig, Noget Forsvarerne af Fredericia aldrig med Vished var i Stand til. At Fæstniligsværkerne have et stort Omfang var forsaavidt heldigt for os, som Bombardementet paa Byen derved ikke blev saa ødelæggende, som det ellers vilde have bleven, og det bragte Fjenden til at sprede sine Kræfter, idet han efterhaanden anlagde Batterier i hele Omkredsen. Nogen Uenighed, eller i hvert Fald Ubestemthed, synes at have hersket mellem de fjendtlige Commanderende, angaaende Maaden man vilde gaae frem paa, idetmindste i Begyndelsen. Fra General Prittwitz's Side syntes en Indeslutning - hvorved vore Tropper ikke fra Fyen gjennem dette Punct kunde virke skadeligt paa hans Nordpaa gaaende Operationer, - og først senere Afskjæring af Communicationen med Fyen, at have været Øiemedet med Fredericias Occupation; men ingenlunde et Bombardement, eller en Beleiring. Det af Besætningen i Fredericia den 30te Juni foretagne mindre Udfald, Nord paa, hvorved de derværende fjendtlige Batterier tilde dels bleve ødelagte, foraarsagede, i Forening med det slette Veir, som det var, i de nærmeste dage før den 6te Juli, at de Fjendtlige ikke saa betimeligt fik disse Batterier færdige, saa at de ved Hjælp af dem med tilbørlig Kraft kunde hindre Oversætnigen af vore, til Udfaldet bestemte Tropper, fra Fyen af.
Det af de Kongelige danske Tropper med Raskhed og Kraft den 6. Juli, netop i det rette Øieblik, fra Fæstningen foretagne Udfald hævede, som bekjendt, Beleiringen. Udfaldet skete i rette Øieblik, thi foretaget lidt senere og de Fjendlige vilde da, ved den fra os den 4de Juli flygtede Mand, foruden hvad de i saa Henseende allerede vidste, tillige have erholdt sikker Underretning om det Ryeske Corps' Overskibning fra Jylland til Fyen, og om hele det nærforestaaende Udfald.

Vi ville her først give en kort Oversigt over Krigsbegivenhederne i de første Maaneder af Aaret 1849, forinden der skrides til den detaillerede Beskrivelse af Fredericias Beleiring.
Den 26de August 1848 var en Vaabenstilstand bleven afsluttet i Malmø mellem Danmark og Preussen ved engelsk og svensk Mægling. Den skulde vare i 7 Maaneder, og var altsaa udløben den 26de Marts 1849. Men, da Fred endnu ikke til den sidstanførte Dag var kommen i Stand, og man dog troede Fredsunderhandlingerne snart at være deres Ende nær, saa blev Fjendtlighedernes Begyndelse indtil videre stillede i Bero i 8 Dage, nemlig til den 3die April, for at give Underhandlerne tilbørlig Tid til at ende deres Hverv. Imidlertid benyttedes denne Tid uafbrudt paa bedste Maade til Fredericias Fæstningsværkers Forstærkning, samt til Fæstningens artilleristiske Forsvar, hvilket længere fremme nærmere vil vorde detailleret.
Der blev desuden, for fra Søsiden at understøtte Armeen, stationeret 3 Sødivisioner ved Slesvigs Østkyst og i Lille Belt, hver bestaaende af 6 Kanonfartøier, nemlig hver Division tildeelt:
4 Kanonchaloupper, hvert Fartøi udrustet med 1 60pd. Bombekanon og 1 24pd. Kuglekanon, samt med en Besætning af 1 Officeer, 2 Underofficerer og 60 Mand, og 2 Kanonjoller , hver armeret med 1 60pd. Bombekanon,         og forsynet med en Besætning af 1 Officeer, 1 Under officeer og 20 Mand, alt under Escadrechefen Commandeur Garde, der opholdt sig paa Dampskibet Skirner.

Den 2den April bleve de 2 Sødivisioner (2den og 3die), under Capitainerne van Dockum og Gotlieb, beordrede at tage Station respective i Flensborg og Apenrade Fjord.
Den 2den April kom Coureren tilbage fra London med Efterretning om, at Underhandlingerne ikke havde ført til det forønskede Resultat, og det befaledes derfor, at Fjendtlighederne skulde begynde Dagen derpaa som det var bestemt, nemlig den 3die April.
Om Morgenen den 3die April rykkede derfor ogsaa vore Tropper fra 2 Sider ind i Slesvig, nemlig det nørrejydske Corps under General Rye, over Kongeaaen ind i den nordlige Deel, og de fra Als kommende Tropper, over Alssund ind i den østlige Deel af Slesvig, nemlig i det Sundevitske , og begge disse Armeeafdelinger kom samme Dag i Fægtning med Fjenden. - Det nørrejydske Corps angreb de Fjendtlige ved Haderslev, og trængte dem tilbage mere Syd paa, men nødtes igjen den 7de April, formedelst Slesvigholstenernes og Rigstroppernes forenede Fremrykning, til at gaae tilbage og sætte sig fast i Colding, samt i Terrainnet mellem denne By og Fredericia, i hvilken Stilling det nørrejydske Corps forblev til den 20de April.
De fra Als oversatte Tropper - Flankecorpset under General Bülow - angrebe den 3die April ved Atzbøl de slesvigholstenske Tropper under Oberst St. Paul, der blev kastet tilbage til forbi Gravensteen. 2 Dage efter, den 5teApril, indtraf den uheldige Affaire i Eckernførdebugten, hvor Linieskibet Christian den 8de sprang i Luften, og Fregatten Gefion blev taget, hvorimod den 6te April Rigstropperne, Sachser, Churhesser, Bairer, Badenser o. fl. A. ved Ullerup bleve slaaede tilbage, ligesom dette ogsaa var Tilfældet den 13de April ved Dyppel, hvor vore Tropper tillige erobrede 2 sachsiske Kanoner. Den 10de April havde den 1ste Sødivision, under Capitain Krenckel, faaet Ordre at gaae fra Sønderborg til lille Belt og tage Station der, og det blev da denne Division, der under Fredericias Beleiring kom til at yde Fæstningen Assistance fra Søsiden. Dampskibet Skirner blev benyttet til at slæbe Baadene fra Als til lille Belt, 2 Kanonchaloupper bleve strax stationerede ved Aarø, de øvrige Fartøier ved Stendemphage, Fænø og Dreiensodde.
Capitain Krenckel, der havde Jagten Laaland til Commandoskib, benyttede sædvanligen paa sine Seiladser i Beltet svensk Koffardiflag, for lettere at kunde communicere med den slesvigske Kyst, dog blev dette Flag ofte ikke respecteret af de Fjendlige. Det nævnte Fartøi, Laaland, var ikke armeret. Den 20de April om Morgenen Klokken 6½ angrebe de Fjendlige, under General Bonin, med Overvægt Byen Colding, og vore oven paapegede derværende Tropper, under General Rye, trak sig langsomt tilbage til bag Alminde Dalen, hvor de indtoge et Cantonnement, i hvilket de forbleve til den 23de April.
Der gik paa denne Tid et Rygte, at Fjenden vilde fra Stenderuphage gjøre en Landgang paa Fyen, samt at han i den Anledning Syd fra, paa Vogne, havde transporteret en Mængde store Baade, hvoraf flere sagdes at være seete i Christiansfeld. - Det med 2 60pundige Bombekanoner samt 6 18pundige Kanoner armerede Dampskib Heckla, blev i den Anledning stationeret lidt Nord for Fænø, og dette Skib, saavelsom 4 Kanonbaade, Alt henhørende til 1ste Sødivision, paadraget Opmærksomhed i denne Deel af Lille Belt. De omtalede Baade viste sig imidlertid senere at være det fjendtlige Pontontrain.
Hidtil havde det endnu været anseet for tvivlsomt, om de Fjendtlige vilde overskride Kongeaaen, men denne Tvivl var nu hævet, og det var som Følge heraf ogsaa udenfor al Tvivl, at de vilde gaae offensivt tilværks. Ved den store Tilstrømning af Folk rundt om fra Tydskland, til den slesvig-holsteenske Armee, og ved Rigstroppernes Hjælp, syntes ogsaa Jylland at maatte blive et sikkert Bytte for dem; men dertil udfordredes dog fornemmeligen, at Fredericia ikke var i vore Hænder.
Denne af de danske Tropper som tidligere bemærket Aaret iforveien aldeles ubesatte, med Fæstningsværker forsynede By, havde de Fjendlige vel allerede hørt omtale, at der iaar var begyndt at foretages nogle Forbedringer ved, og at man vilde armere den, samt at den ikke vilde blive priisgivet, som i 1848, men de troede dog, ved et hurtigt Tilløb, snart at kunde blive færdige med den, dette de Danskes sidste, og eneste faste Støttepunct paa Continentet.
For at hindre dette, give Fæstningen Tid til at blive istandsat og armeret, samt for at bringe Fjenden til at udfolde sine Stridskræfter, og tillige for muligen at befrie Colding og Omegn for ham, hvis han ikke viste sig altfor overlegen, besluttede den danske, daværende Øverstcommanderende, General Bülow, at angribe Fjenden den 23de April ved Colding. Han lod til den Ende 3die og 4de infanteribrigade, 1 ste Cavalleribrigade, samt 2 Batterier sætte over til Jylland, og forene sig med General Ryes Corps, saa at vore Tropper ialt udgjorde omtrent 17.000 Mand. Denne Oversætning skete til Snoghøi og til Fredericia i gamle Kanonbaade, og var der, saavel ved Strib, som ved Fredericia, bygget Broer, der lettede Ind- og Udskibningen af Artilleriet og Cavalleriet, eftersom Baadene derved kunde lægge Agterdelen op til Broerne, og Tropperne saaledes med Beqvemhed komme ned i og op af dem. Dog fandtes en saadan Foranstaltning ikke ved Snoghøi. - Den 22de, om Aftenen fik man Underretning om, at de Fjendliges hele Styrke var concentreret i og ved Colding, samt at ogsaa Rigstropperne, i de sidste Dage vare rykkede Nord paa. Ikke destomindre angreb vore Tropper, efter Bestemmelsen den 23de April under General Bülov, Colding, der ogsaa om Middagen blev tagen, og derpaa besat af dem. 2 af vore Kanonbaade gik ind i Koldingfjord , og begyndte at beskyde det fjendlige Artilleri, der var placeret paa nogle Høider Syd for Byen, men maatte hurtigt trække sig ud af Fjorden, da Fjenden paa det smaleste Sted af samme opkjørte sine Kanoner. En omgaaende BevægeIse, som General Rye skulde foretage, førte ikke til det forønskede Resultat, og General Bülov besluttede, saavel som Følge heraf, som for ikke at exponere Byen Colding for aldeles Ødelæggelse af de Fjendlige, at gaae tilbage henimod Fredericia i den Stilling han omtrent tidligere havde havt, i hvilken Tropperne forbleve i henved 14 Dage, og forefaldt der i dette Tidsrum kun en Fægtning den 3die Mai ved Gudsøpasset, idet et fJendligt Recognosceringscommando under Oberst Zastrov stødte paa vore Tropper, der havde besat det. De Fjendliges Angreb blev afslaaet, og Vore, under Major la Cour, beholdt Passet. Ved denne Leilighed fik en af vore Kanonbaade Leilighed til at skyde paa de Fjendtlige ved Krybily. -. For fra Søsiden at have Opmærksomheden henvendt paa Fjenden, blev fra nu af 2 kanonchaloupper stationerede ved Fredericia, de 2 Chaloupper og 2 Kanonjoller bleve derimod ved Fænø og ved Stenderuphage.
De kgl. danske Tropper beholdt saaledes, indtil den 7de Mai, Terrainnet fra Morsvraa bag Alminde Dalen, og indtil Stranden ved Gudsø, men om Natten til den 7de Mai fik man Efterretning om, at de Fjendlige nu vilde rykke frem, og de danske Tropper stode derfor, den 7de Mai, om Morgenen Klokken 5, slagfærdige i deres Stillinger. Efter Fægtningen denne Dag, som er benævnt: Affaireri ved Gudsø den 7de Mai, trak General Bülov sig tilbage til Fredericia, og General Rye gik med sit Corps, det nørrejydske , Nord paa. I Gudsøvig fik Dampskibet Hertha, samt 2 Kanonchaloupper og 2 Joller, Leilighed til at beskyde det fjendlige Artilleri, og den fjendlige 9de Infanteri-Bataillon. - Dampskibet Hertha, der havde afløst Heckla, som henhørende til 1 ste Sødivision, var armeret med 2 18pd. Kanoner og havde en Besætning af 50 Mand.
Et 6pundigt Batteri (Mossin) skulde den 7de om Formiddagen sættes over fra Middelfart til Snoghøi, for dernæst at marschere til Fredericia, men det var netop kommen over Beltet og laa an ved Snoghøi, da et fjendligt Batteri tog Position for at beskyde saavel det, som Dampskibet Hertha, der slæbte Kanonchaloupperne op til deres fremtidige Station i Nærheden af, og Nord for Fredericia. Der udspandt sig derfor en Kanonade mellem Fartøierne og omhandlede fjendlige Batteri, i hvilken Beskydning af de Fjendlige senere alle Lille Belts Batterierne deeltoge, hvilket længere frem vil sees.
Vort Omhandlede 6pd. Batteri maatte, som Følge heraf, gaae tilbage til Middelfart og det forblev i et Cantonnement i Fyen, indtil Natten mellem 20de og 21de Mai, da det kom over til Fredericia og afløste der Batteriet Marcussen, som samme Nat gik tilbage til Fyen.
Fra Fredericia gik General Bülow over til Fyen, men lod en Besætning tilbage i Fredericia bestaaende af:
5 Batailloner, 1 Feltbatteri (8 Kanoner), 1 lille Detachement Cavalleri, 2 Delinger Ingenieurtropper samt 4 Garnisonscompagnier; disse sidste skulde fornemmeligen være til Assistance for Ingenieurerne og for Fæstningsartilleriet, men tillige ogsaa tilhjælp ved Slukning ved muligen opkomne Ildebrande, endeligen var der, som mste Tropper i Fredericia: en Artilleribesætning til Betjening af Skytset paa Voldene, og en Espingolafdeling.
Hver Aften under Beleiringen blev en af Bataillonerne afløst ved en anden fra Fyen, saa at altsaa hver Bataillon kun forblev 5 Dage ad Gangen i Fæstningen, hvilket ogsaa var Tilfældet med Ingenieurtropperne. Hvor stærk Artilleribesætningen var, og hvorledes den efterhaanden dannedes, vil det Efterfølgende udvise.
Den slesvigholsteenske Armee bestod, ved Fremrykningen fra Colding, af 14- Batailloner, 10 Esqvadroner, 6 Feltbatterier (48 Kanoner) og 2 Compagnier Pionerer, i Alt circa 14.000 Mand, og de udgjorde da Beleiringscorpset, hvis Beleiringsskyts blev formeret deels ved Kanoner fra Fregatten Gefion, og deels ved Skyts fra det i Rendsborg stationerede holsteenlauenborgske Forbundscontingents Beleiringsartilleri, hvilket Danmark i sin Tid havde paataget sig at stille, og derfor var i denne Fæstnings Arsenaler, bvorfra det efterhaanden blev tansporteret til Skandserne imod Fredericia.
Med Hensyn til Rigstropperne, da gik den preussiske Division Nord paa ind i Jylland, den baierske og hessiske Brigade stod som en Slags Reserve ikke langt fra Fredericia, og Slesvigholstenerne rykkede, som paapeget, mod denne By og Fæstning.
Saaledes var Situationen udenfor Fæstningen den 7 de Mai; det skal efterhaanden vises, hvorledes Alt til samme Tid var udviklet i Fæstningen til dens Forsvar, idet tillige maa bemærkes, at ligesom Fredericia rustedes til Forsvar, saaledes var dette ogsaa Tilfældet med Øen Als, Halvøen Helgenæs paa Jyllands Østkyst, samt med Fyens Vestkyst, hvor Batterier opførtes ved Lille Belt og paa Strib.
Paa Fyens Vestkyst, ved Lille Belt, var i 1848 anlagt følgende Batterier:
Middelfarts Batteri, Skovbatteriet, Kongebrobatteriet, Mellembatteriet, Lille Hindsgavlsbatteri , Store Hindsgavlsbatteri.
Disse Batterier, der vare temmeligt legert opkastede, bleve i Begyndelsen af 1849 forbedrede, og Skytset, der fra Aaret iforveien laa demonteret, blev lagt i Lavetter, saa at disse Batterier omtrent i Midten af April vare færdige. Krudtmagazinerne vare anbragte i Enden af Brystværnet paa de 5 af de anførte nordligste Batterier, kun i Store Hindsgavlsbatteri var et særegent Krudtmagazin i Midten af Værket. da dette var en lukket Skandse, hvilken havde været anlagt her tidligere, i Danmarks sidste Krig under Frederik VI., og nu kun var bleven noget forbedret. Den hele Styrke af Artillerister, som blev afgivet til Lille Belts Batterierne varierede en Deel, men der var bestemt dagligen at være tilstede:

2 Underofficerer, 20 Constabler til Besætning af begge Hindsgavlsbatterierne og Mellembatteriet;
2 Underofficer 14 Constabler til Kongebro og Skovbatteriet,;
1 Underofficer 6 Constabler til Middelfart Batteriet.

Ved disse Batterier var ansat 1 Capitain af Artilleriet og 3. Lieutenanter, nemlig Capitain Olivarius og Lieutenanterne Holst, Jensen og Sass. Denne sidste af Kjøbenhavns borgerlige Artilleri.
De ovenanførte Artillerister fik ingen Naturalforpleining, da Mandskabet ved Hindsgavlsbatterierne bleve bespiste paa Hindsgavl, hvor de laa i Qvarteer, og de, der hørte til Besætningen af de andre Batterier, vare indqvarterede has Borgerne i Middelfart, hvorfra de ogsaa bleve afløste. De 2 Overconstabler, 14 Constabler til Kongebro. Batteriet havde Ophold i det ved Kongebroen værende Huus, og til den 1 Overconstabel og 6 Constabler til Middelfart Batteriets Besætning var opført en Hytte i Nærheden af Mellembatteriet.
Der var saaledes omtrent fra Midten af April (23. April) stadigen Betjeningsmandskab til 10 Piecer i Nærheden af disse Batterier, lige som anførte Batterier, fra den Tid, vare monterede med følgende Skyts:

• Middelfarts Batteri - 2 84pd. lette Granatkananer, 1 24pd. Kuglekanon;
  
• Skovbatteriet - 3 24pd. Kuglekanoner;
  
• Kongebrobatteriet - 2 18pd. Kuglekanoner, gammelt System;
  
• Mellembatteriet - 2 84pd. Granatkanoner, 1 24pd. Kuglekanon og 1 18pd. Kuglekanon, gammelt System;
  
• Lille Hindsgavlsbatteri - 2 24pd. Kuglekanoner!
  
• Store - Hindsgavlsbatteri - 2 84pd. 6ranatkanoner, 5 18pd. Kuglekanoner, gammelt System.
  Ved Strib var til dette Tidspunkt intet skyts placeret.
  

Den 26de Marts var, som ovenfor anført, den egentlige Vaabenstilstand mellem Danmark og den Deel af Tydskland, der understøtede det Fjendlige, udløben, og samme Dags Aften ankom Forfatteren af dette Skrift til Fredericia, for at overtage Functionen som Pladsartilleriofficeer i bemeldte Fæstning. Den daværende Stabschef hos den commanderende General, Qberstlieutenant Læssø, meddeelte mig ved min Ankomst, at man var ifærd med at søge en dygtig Mand til Commandant i Fredericia, og at en saadan udentvivl en af Dagene vilde blive udnævnt, samt at han selv, tilligemed de Tropper, der for Øjeblikket vare i Frederida, stode i Begreb med at forlade Byen, hvilket sidste da ogsaa skete.
Paa Fæstningsværkerne, navnligen paa Hovedvoldens Istandsættelse og Forbedring, arbeidede Ingenieurerne med deres Haandlangere med megen Iver. Dette Abeide var imidlertid særdeles besværligt, da det havde regnet stærkt, hvorfor Jorden var ganske opløst. Da Fredericia, som tidligere paapeget, Aaret iforveien var bleven aldeles rømmet, saa var her ei heller nu Artillerister, hvilket i Begyndelsen foraarsagede en Deel Ulemper, da det til Fæstningens Armering bestemte Materielle begyndte at ankomme. Dette skete nemlig allerede den 1. April, idet paa denne Dag den første Skipper meldte sig, der kom fra Kjøbenhavn med Artillerimateriel fra Arsenalet dersteds, og havde Ordre at aflevere Sagerne til Pladsartilleriofficeren. Jeg maatte derfor, fra Middelfart, laane 1 Underofficeer og et Par Artillerister, der kunde forestaae UdIodsningen, Sammensætningen af Kranerne og Tilpasningen af Stykkerne. Disse Folk bleve paa en leiet Vogn, næste Morgenc tidligt afhentede i Snoghøi, tillige blev 30 Mand af Infanteriet reqvireret fra det fungerende Commandantskab for at være behjelpelige ved Arbeidet, og fornemmeligen for at hentransportere Alt fra Lodsepladsen i Havnen til det Sted, der efter en Deel Omstændigheder erholdtes til Arsenal.
Det egentlige Arsenal var nemlig tildeels ødelagt Aaret i forveien ved Fredericias Beskydning, hvorfor det blev nødvendigt at finde et andet dertil passende Sted, og fandtes ogsaa "Prindsen,s Ridehuus"" der i sin Tid var indrettet af vor nu regjerende Konge, Hans Majestæt Frederik den 7 de, at ligge beqvemt til at afbenyttes som Arsenal. Men, da det allerede var taget i Brug af Intendanturen og som Følge heraf, opfyldt med store Kasser og Foustager, saa kostede det en Deel Møie at formaae Vedkommende til at rømme det, især da det skulde skee i kort Tid, og store Opbevaringssteder vare vanskelige at opdrive. Imidlertid blev dog dette Ridehuus, paa den Maade, i lang Tid af Beleiringen vort Arsenal. Den 2den April fuldførtes Udskibningen af de 3pd. og 12pd. Kanoner, hvilke vare de første Artillerigjenstande, der modtoges. De bleve tillige strax, efter at Lavetterne vare sammensatte og Kanonerne lagte i dem, transporterede op paa Voldene. De 3pd. Kanoner placeredes paa Facerne af efternævnte Bastioner, hvilke i den anførte Følgeorden danne Omkredsen af Fæstningen, naar der begyndes Syd fra, nemlig: Oldenborgs, Holsteens, Slesvigs, Prindsessens, Prinds Georgs, Prinds Christians, Dronningens, Kongens og Danmarks Bastion. De 12pd. Kanoner bleve indtil videre satte i de fremspringende Vinkler, da man ikke med Vished vidste naar det øvrige Skyts vilde arrivere. Det fungerende Commandantskab blev tilskrevet om at placere Skildtvagter paa alle disse Bastioner for at have Opsyn med det saaledes hen transporterede Materielle. Den 4. April ankom Den næste Ladning Artillerimaterielle. Ogsaa til dettes Udlodsning, Tilpasning, Sammensætning og transport maatte der, paa samme Maade som forhen anført, skaffes den nødvendige Arbeidskraft, men ikke destomindre, da de Alle arbeidede ufortrødent, gik Alt raskt fra Haanden.
Den 5. April kom de første Artillerister, nemlig 3 Underofficerer, 4 Overconstabler og 100 Constabler til Fæstningen. Da de imidlertid kun vare lidt tilstrækkelige til Udskibningen, Hentransporten til Arsenalet, samt til Optransporten paa de vidt udstrakte Volde med Skyts, Lavetter, Ammunitionskasser osv., og da det ene Skib i disse Dage meldte sig efter det andet, saa maatte der endnu, baade den 7de og 8de April, reqvireres 200 Mand Infanteri til hjelp. 2 Artilleriofficerer, 1 Capitain og l Lieutenant, ankom ligeledes i Løbet af de sidste Dage til Fredericia.
Den 8de April tilskreves Ingenieurafdelingen (Capitain Ernst) om, at der snarest muligt maatte vorde indrettet Krudtmagaziner i alle Bastioner, hvilket ogsaa efterhaanden skete. Det hidtil fungerende Commandantskab blev paa denne Tid afløst, idet Oberstlieutenant Lunding af Ingenieurerne kom hertil, da han var blev en udnævnt til Commandant i Fredericia, og han tog strax fat paa alle Arbeider til Fæstningens Forsvar. Der blev nu givet Ordre til at der dagligen, af Pladsartilleriofficeren, skriftligt skulde indberettes hvorledes Armeringen gik fremad. - Den 9de blev især anvendt til Udskibningen og Hentransporten af Bridsketømmeret, samt til Lægningen af Bridskerne over hele Volden. Henved 200 Centner Krudt blev udskibet, og indtil videremagazineret i Krudttaarnet, der staaer paa den frie Plads mellem Byen og Citadellet, dog maatte først, for Plads Skyld, herfra bortskaffes en Deel infanteriammunition. Projectiler, 12pd. Kugler og 3pd. Kardætsker, modtoges og fordeeltes omkring til Kanonerne paa Volden. Desuden blev mere Ammunition reqvireret fra Artilleridepotet i Middelfart.
Den 11te arriverede 84pd. Bombekanoner og en Deel Haandmortere, som efterat Alt til deres Bridsker hørende Materiale, saasom Ribber, Planker, Pæle osv. var optransporteret og Bridskerne lagte, efterhaanden bleve monterede og placerede i Bastionernes fremspringende Vinkler i stedet for de 12pd. Kanoner. Den 13de vare alle Bridskerne til de 84pd. Kanoner lagte paa Hovedvolden og 5 Bombekanoner monterede, Haandmortererne bleve ligeledes placerede paa Hovedvolden paa saadanne Steder, hvorfra enkelte Fordybninger i Terrainnet bedst kunde bekastes. 2 3pd. Batterier (a 8 Piece hver) bleve, ifølge Ordre, opstillede forneden af Voldgangen mellem Prindsens og Kongens Port, for der at staae til Disposition, naar det gjordes nødvendigt. Da Jorden var meget blød, var det forbunden med stor Vanskelighed, at komme frem med. de 84pd. Bombekanoner, især da det maatte skee med Haandkraft, fordi Heste endnu ikke havdes. Endvidere paabegyndtes idag Lægningen af Bridskerne i Citadellet, hvorfor der ogsaa, fra idag af, blev reqvirenet Skildtvagter til Citadellets Volde.
I den daglige Melding den 14de kunde indberettes, at alle Bombekanoner vare hentransporterede, og paa en nær opstillede paa deres Pladse i de fremspringende Vinkler, saavel paa Hovedvolden, som i Citadellet, at underofficererne, Overconstabler og Mandskab, Artillerister, og Infanterister, vare blevne inddeelte til Betjeningen af Kanonerne og til Arsenaltjenesten, at de hule Projectiler vare blevne fyldte til de 84pd. Bombekanoner, og til de l0pd. Morterer, at der var fortsat med fyldningen, af Karduser i Citadellet, og med Ordningen af det Materielle paa Voldene, osv.
Der var i disse. Dage kommen de meest foruroligende Rygter til Fæstningen sydfra, hvor før Alt saa godt det kunde skee, blev indrettet paa et foreløbigt forsvar, hvis vore Tropper skulde nødes til at kaste sig ind i Fæstningen. Volden blev inddeelt i 2 Hoveddele, nemlig i de nordre og de søndre Fronter, hvoraf hver Deel, i artilleristisk Henseende, Kom under en af de ældste Artillerieutenanters specielle, opsigt. I de sidste Dage var der, kommen flere Artilleriofficerer til Fredericia, og efterhaanden, omm disses Antal tillod det, fik hver af dem 1 eller 2 Bastioner under sig. Til disse, dem tildeelte. Bastioner, havde de siden efter under Beleiringen bestandigen at begive sig, i Tilfælde af almindelig, Artillerikamp, eller naar deres Bastioner især blev Beskudte. 1 Artilleriofficeer havde stadigen 0phold eller vagt paa Holsteens og 1 paa Kongens Bastion, de bleve afløste hver 24 Time ligesom Artilleristerne. Til Officererne vare paa disse Baistioner opført særskilte Hytter;
Det var paatænkt at Borgerne skulde deeltage i Tjenesten med paa Volden, som Artillerister, og de bleve derfor tilsagte den 14de April til, at møde til Artilleriexercits Klokken 4 Eftermiddag paa Danmarks Bastion. Imidlertid frafaldtes snart denne Idee, og Borgerne forrettede aldeles ingen Tjeneste under Beleiringen, til Forsvar for Fredericia. For at man kunde være forberedt i Tilfælde af et muligt Angreb, udstedtes Ordre i saa Henseende den 14de April til de tvende Artillerilieutenanter Modeveg og Dorn, der havde speciel Commando, den ene over de nordre, den anden over de søndre Fronter, og hvori det blev paalagt dem, at der til hver monteret Piece skulde være 20 skarpe Skud og 2 Kardætskskud ved Kanonerne, samt 20 Kast ved Mortererne, at Opsatser og Bomberørene maatte ordnes til de meest forekommende Distancer, at naar Folkene vare inddeelte til Kanonerne og Morterne, saaledes at de kom paa de Bastioner, der vare nærmest ved deres Qvarterer, at da hver Mand skulde beholde sit engang tildeelte Nummer ved Kanonen eller Morteren hele Tiden, samt at Nr. 1, det rettende Nummer ved hver Piece, skulde kjende de omtrentlige Afstande til de vigtigste Puncter, han kunde komme til at beskyde, at Folkenes Allarmplads var ved deres Kanoner, at Mandskabet nøie maatte vide hvor og hvad Ammunition der havdes, samt at, hvor der var noget der manglede ved Kanonerne eller ved Mortererne, af Ladetøi, Fourchetter, Fænghulsreqvisiter, Kiler, Klodse. osv., da at sende Bud efter det Manglende til Prindsens Ridehuus, hvor stadigen en 0fficeer skulde være tilstede for at udlevere og modtage Arsenalsgjenstande etc.
Halvbatteriet Gøttsche opholdt sig paa denne Tid i Fredericia og da der endnu kun var ankommen faa af de underordnede Coromandeurer til fæstningen, saa blev foreslaaet, og erholdtes ogsaa Tilladelse til, at den Høiestcommanderende Artilleriofficeer i Nørrejylland og Fyen, Qberstliutenant Fuhrman, der paa denne Tid var i Fredericia, fra nævnte Halvbatteri at faae 1 Officeer, et Par Underofficerer og Overconstabler til Hjælp, som Commandeurer paa Voldene. Dog kom denne Forholdsregel ikke til Afbenyttelse, thi et Par Dage efter, da Commandanten beordrede hele Besætningen at møde paa Volden, blev Halvbatteriet tillige commanderet ud af Byen.
Idag, den 14de April, ankom et halvt Espingolbatteri, bestaaende af 12 Piece, til Fæstningen. Det stod under Major Meincke og forblev i Fredericia under hele Beleiringen. Efterhaanden forøgedes dets Styrke, saa at det snart blevet Batteri paa 24 Espingoler, hvoraf dog ikke alle bleve bespændte. I Førstningen placeredes Espingolerne paa Fæstningens Volde, men da deres Commandeur fandt det fordeelagtigere for dette Vaabens mindre Skudvide, at bringe dem nærmere mod Fjenden, saa indvilligede Conimandanten i, at de bleve placerede rundt om paa forskjellige Steder i Udenværkerne, navnligen for at Terrainnet foran ved Snoghøiveien, Prindsens og Kongens Port ved dem kunde bestryges. De deeltoge, som det senere vil sees, i Udfaldet den 13de Mai, dog blev der ikke nogen egentlig Anvendelse for dem under Fredericias Beleiring, eftersom ingen Storm blev foretaget, og de fjendlige Tropper, naar de vare i større Masser, holdt sig udenfor deres Skudvide. Mandskabet til deres Betjening trak dog dagligen paa Vagt med dem. Deres Heste stode sammen med den faste Artilleribesætnings, da disse indtraf, Cavallericommandoets, og det kjørende Feltbatterier, der senere kom til Fredericia, i en stor Bræddebygning, ikke langt fra Kongens Port.
Den 15de- April blev Ingenieurafdelingen tilskrevet, at der snarest muligt maatte indrettes særegne Afdelinger i Krudtmagazinerne til de 84pd. Bombekanoners Ammunition, da der var for lidt Plads til saavel denne, og tillige til den 3pd. og 12pd. Ammunition. Samme Dag udbades af Commandantskabet Tilladelse til at alle Kanoner maatte afblæses, hvilket dernæst, efterat det var indmeldt til Hovedqvarteret, i Nærheden af Middelfart, skete Klokken 4 Eftermiddag; og Fredericia Vold stod fra nu af færdig til Skud.
Artilleristerne laae indqvarterede i Husene langs med Volden, saa nær ved deres Kanoner som muligt. Iøvrigt foraarsagede det ofte megen Ulempe at faae Folkene indqvarterede, da de sædvanligen, ved dette Tidspunkt, ankom ganske pludseligen, der var endnu kun faa Commanderende til at besørge Indqvarteringen, og der tillige, paa de fleste Steder i Husene, manglede Noget at ligge paa, hvorfor der først ved skriftlige Reqvisitioner maatte tilveiebringes Straasække, Dækkener, Halm osv.
Artilleristerne, Espingolisterne, de 4 Depotcompagniers Mandskab, de senere tilkomne Voldriffelskytter og Ingenieurtropperne, havde Qvarterer i Husene i Byen, hvorimod de 5 Batailloner, der udgjorde den egentlige Besætning, efter den 7. Mai, indrettede sig paa en egen Maade i Voldens Skraaning, hvorom længere frem vil tales. Dog camperede ogsaa enkelte Afdelinger af Infanteriet ved det saakaldte Anlæg, i Nærheden af Møllen, paa Veien til Citadellet.
Udskibningen af det Materielle, der skulde anvendes til Fredericias Forsvar, foretoges flere Gange hele Natten igjennem, sædvanligt arbeidede Folkene ved Hentransporten af Skyts, Lavetter og Ammunition, fra Havnen og til Volden, fra om Morgenen tidligt til om Aftenen silde med 1 á 2 Timers Hviil om Middagen. Længer hen, da Arbeidet aftog, og Folkene trak paa Vagt paa Bastionerne, blev holdt Appel 3 Gange dagligt ved Prindsens Ridehuus. Herfra afmarcherede ogsaa Volden s Besætning, hvilket skete henad Aften. Hele Besætningen var da inddeelt i 3 Dele, hvoraf 1/3 stod paa Vagt, paa de forskjellige Bastioner til Kanonernes Betjening, 1/3 skulde paa Vagt, og 1/3 var fri.
Artillebesætningen bestod paa denne Tid, nemlig omtrent i Midten af April, af Artillerister af 1 ste Artilleriregiments 8 Batterier, af Enkelte fra 2det Artilleriregiment, og af Artillerister af Forstærkningen fra Aarene 1843 - 46, begge Aar inclusive, ialt 300 Mand, samt af omtrent 300 Infanterister, Den anførte Infanteristyrke blev nemlig i April Maaned afgivet til Assistence for Artilleriet, af de tidligere omtalte 4 Garnisonscompagnier, eftersom det til Kanonernes Betjening fornødne og bestemte Mandskab endnu ikke fuldstændigt var indtruffen. Infanteristerne fik de mindre vigtige Nummere ved Skytset, men blev e iøvrigt indexercerede, saa at de kunde forrette den Tjeneste, som der forlangtes af dem; ogsaa bleve de anvendte som Magazinkarle, d. v. s. til at bringe Ammunitionen op fra Krudtmagazinerne til Kanonerne. De var meget lærvillige og raske Folk, men de afgik efterhaanden fra Tjenesten ved Artilleriet, som der kom flere Artillerister til Fredericia, saa at deres Indexercering ikke blev til nogen egentlig Nytte, hvorimod de, i en vis Henseende, foraarsagede megen Ulempe, da man hver Gang andre Folk kom til, maatte foretage en Ominddeling af Nummerne ved Kanonerne, og paany begynde Indøvningen med disse forandrede Nummere.
Paa denne Tid blev, foruden Indexerceringen af Fæstniligsartilleriet og Ordningen af Alt herhen hørende, tillige sørget for , at Munderingsstykker bleve tilveiebragte saa gode som muligt, ved skriftlige Reqvisitioner, deels fra Kjøbenhavn og deels fra Intendanturen og Depoterne, hvorved efterhaanden dannedes et Munderingskammer; der fik sit Locale i Nærheden af Ridehuset i et derværende Huus, hvilket imidlertid, under Løbet af Beleiringen, blev truffet af en Bombe, der exploiderede deri, og en Deel af Sagerne bleve derved ødelagte,
Den 23de April indtraf Artillerimajor Vahl til Fæstningen, og dannede den saakaldte Artillricommando.
Naturalforpleining blev ved Artilleriet kun tildeelt Officererne, eftersom Underofficererne og Folkene istedet derfor hellere ønskede det reglementerede Tillæg af 10 Sk. daglig. En Messe blev fra 17de Mai etableret for Artilleriofficererne i Etatsraad Boecks Gaard. I den deeltog næsten under hele Beleiringen, 11 Artilleriofficerer og 1 Ingenieurofficeer, foruden af og til Officererne af de kjørende Batterier, som kom til Fredericia. Den leverede Naturalforpleining blev her tilberedt af en i Fredericia boende Kone; den hævedes sædvanligt for 2 Dage ad Gangen, og der vexledes saaledes, at man den ene Dag fik Ærter og Flæsk, den anden Dag Suppe og Kjød. Naturalforpleiningen bestod i 3/8 Pd. Oxekjød, ½ Pd. røget Flæsk, 3/4 Pægel Gryn, 2/3 Pægel Ærter, 1½ Lod Salt, ½ Pægel Brændeviin og 1½ Pd, Brød. Enkelte Officerer foretrak at faae deres Naturalforpleining hjem i deres Qvarteer, og lod der besørge dens Tilberedning: Viin, Kaffe og Thee besørgede Officererne selv til deres Messe. I den smukke Hauge ved ovennævnte Sted blev efter Bordet - hvis Anretning iøvrigt, formedelst de jevnlige Artillerikampe, var meget ubestemt - Kaffeen drukken, og Cigarerne røgte, sædvanligen under Accompagnement af faldende og exploderende Bomber.




7. maj

General Bonin rykkede om Morgenen den 7 de Mai, fra Colding Nordefter, for, ifølge Bestemmelse fra den øverstcommanderende over Rigsarmeen, General Priitwitz, "at søge at gjøre sig til Herre af Terrainafsnittet omkring Fredericia", Under denne de Fjendliges Fremrykning var det, at de bleve beskudte paa deres høire Fløi, ikke alene, som tidligere anført, af Kanonbaadene, men tillige, senere paa Dagen, af alle Lille Belts Batterierne, og denne var egentlig den eneste Dag paa hvilken disse Batterier, ifølge Omstændighederne, kom rigtig til Anvendelse, under Fredericias Occupation i 1849. - Der gjordes den Dag fra disse Batterier i Alt 38 84pd. Bomhekast, 54 24pd. og 15 18pd. Skud, mod de fjendlige Tropper, der viste sig i Nærheden af Kysten, i Terrainnet ved Snoghøi, og paa Veien til Fredericia, og disse Skud vare af god Virkning, navnligen mod det fjendlige Artilleri, hvilket er meddeelt fra paalidelig Haand, til hvem det nemlig er bleven berettet fra en daværende fjendlig Artillerist, og anføres det derfor netop her, da der har været nogen Dissents i Meningerne, angaaende Skydningen denne Dag fra Lille Belts Batterierne.
Vore Tropper gik, som tidligere antydet, nævnte Dag gjennem Fredericia til Fyen, hvorimod de Fjendlige samme Dags Aften fik nye Ordrer, hvori det paadroges General Bonin med sine Tropper, at sætte sig fast i Terrainafsnittet ved Fredericia. Denne Bestemmelse, som og en senere om at indeslutte Fredericia, udførtes, som det vil sees af det Efterfølgende, ved at Generalen lod anlægge forskjellige Forskandsninger mod Fæstningen, og ved dernæst at bombardere den.
Det saakaldte Terrainafsnit ved Fredericia begrændses i øst af Kattegattet og Lille Belt, samt den Deel af dette, der benævnes for Middelfart Sundet, mod Syd af Lille Belt og Indløbet til Coldingfjord, eller rettest af Gudsøbugten, mod Vest af Nebelaaen, der gaaer fra Gudsøbugten til Randsfjord. Denne sidste udmunder igjen ved Holzminde i Veilefjord, og Veilefjorden danner da Afsnittets Nordre Grændse.

8. maj

De Fjendlige foretoge tidligt næste Morgen en Recognoscering, for at udsee Pladser til deres Angrebsbatterier, idet de ved deres Recognosceringer letteligen bleve overtydede om, at de Efterretninger, de vel tidligere havde modtaget, vare rigtige, nemlig at det ikke længer var den forsvarsløse By, som i 1848 uden Modstand lod de preussiske Tropper marchere ind, eftersom Kanonerne paa Voldene vare tydelige at see fra hele Omegnen, ligesaavel som ogsaa den ny opkastede Jord, der var anvendt til Fæstningsværkernes Forbedring, var iøinefaldende.
Resultatet af denne, de Fjendliges første Recognoscering, var, som bekjendt, Anlæget af Redouterne l og II, en paa hver Side af Coldingveien, omtrent 2.300 Skridt fra Spidsen af Slesvigs Bastion. Fra disse Værker kunde Chausseen, der fører fra Prindsens Port ud over Oversvømmelsen, saa godt som bestryges efter Længden, ligesom ogsaa vore Tropper, der vare placerede bag Oversvømmelsen, kunde beskydes derfra, foruden at Byen og Fæstningen i Almindelighed kunde vorde beskudt, saavel fra disse, som fra de senere anlagte Batterier, om end specielt Maalet for dem alle, ikke var selve Fredericia.
Den lille Bæk, som løber i Dalen foran Fæstningens sydvestlige Fronter, og som falder ud i Møllebugten Syd for Fredericia var, inden de fjendtlige Troppers Ankomst for Fredericia, opdæmmet, saa at der var fremkommet en Oversvømmelse omtrent 3.000 Alen lang, og fra 2-500 Alen bred. Over denne Oversvømmelse gik der 2, af de 3 Hovedveie, der udgaae fra Fæstningen, nemlig Landeveiene til Colding og til Snoghøi, hvorfor der ogsaa, paa den Side af Oversvømmelsen der var nærmest Fæstningen, paa disse to Overgangspunkter eller Veie, var af vore Ingenieurer anbragt Forskandsninger, der dagligen af Tropperne i Fæstningen bleve besatte med Forposter, bestaaende af Infanteri, og paa Coldingveien tillige af Artilleri, til disse Veies Forsvar, foruden at disse vigtige Tilgange til Fredericia naturligviis kunde beskydes fra Fæstningens Bastioner. Det 6pd. kjørende Batteri Marcussen, der i Begyndelsen af Mai Maaned var i Fredericia, - som foran, bemærket til den 21de Mai, da det afløstes - afgav dagligen 4 Kanoner til Besættelsen af den ene af disse Forskandsninger, nemlig den tilvenstre udenfor Prindsens Port paa Coldingveien bag Oversvømmelsen, den anden af de anførte Forskandsninger, tilhøire af Veien, som var besat af et.stærkt Commando Infanteri, var i Begyndelsen et aabent Værk, men blev siden lukket.
Blokhuset, - der var anlagt i nogle Hundred Alens Afstand fra Fæstningen, inden de Fjendtliges Ankomst for Fredericia, paa Snoghøiveien, lige ved Møllebugten, til Beskyttelse for Dæmningen, der tilveiebragte Oversvømmelsen, - var forsynet med Skydehuller, og blev ligeledes besat af vort Infanteri.
De Batailloner og Corps som Fæstningens Forsvar blev overdraget til, henhørte til den 3die og 4de Infanteri-Brigade, de bleve commanderede af Oberstlieutenanterne Paludan, He1gesen, Irminger, Majorerne Coch ogTuxen, samt Oberstlieutenanterne Staggemeier, Arenfeldt, la Cour, Majorerne Bonnez og Lemmich (see bag i Bogen nærmere herom). En af disse Herrer Stabsofficerer fik under Beleiringen daglige n Commando over Fæstningens nordre, og en anden over de sydlige Fronter. Uden om Fæstningen stod en Kjæde af Vedetter.
De 2 ovennævnte Redouter I og II vare 6-kantede, og indrettede til 2 Kanoner hver. Arbeidet paa dem begyndte midt om Dagen den 8de Mai, hvilket strax opvakte vor Forundring, og som foraarsagede, at vi fra Fæstningen længe ikke troede, at de Folk, vi saae gaae omkring derude, havde til Hensigt at opkaste Batterier. Da det imidlertid, Klokken omtrent 12½, i Kikkerten tydeligen iagttoges, at de begyndte at
grave, saa meldte jeg det personligen til Commandanten, og vi erholdt hans Tilladelse til at beskyde Arbeiderne, hvilket dernæst strax begyndtes fra Cavalleren paa Prindsessens Bastion, med 2 84pd. Bombekanoner, Afstanden herfra ansloges til 2.500 Alen. Der gjordes omtrent en Snees Skud. Arbeiderne spredte sig vel hver Gang der blev skudt, men tog derefter fat igjen. Arbeidet fortsattes iøvrigt siden efter om Natten, saa at begge Redouterne foran Stoustrup derfor kunde blive færdige i Løbet af et Par Døgn. Den anførte, til sligt Foretagende, særegne Tid af Dagen, nemlig Kl. 12½ var, som det siden er erfaret, bleven valgt, og deres 2den Bataillon var bleven tildeelt Udførelsen af Arbeidet, netop' paa denne Tid, fordi man vilde give Bataillonen Leilighed til at gjenvinde den commanderende Generals Tilfredshed, da den ved en Recognoscering havde paadraget sig hans Misfornøielse. Arbeiderne bleve dækkede ved en fremskudt Vedetkjæde.

9. maj

For at hindre vort Arbeide. paa Blokhuset, hvilket endnu trængte til nogle Forbedringer, lade de Fjendtlige den 9de, omtrent Klokken 11 Formiddag, 2 24pd. Granatkanoner kjøre op paa en Høi ved Sandalshuset , og gjøre en Deel Skud mod Blokhuset. Det blev en kort Tid forladt af Arbeiderne, men de vendte snart tilbage igjen, og forsatte Arbeidet, da Oldenborgs Bastion og en Kanonbaad besvarede Ilden, ligesom ogsaa Batteriet paa Strib første Gang i 1849 den Dag løsnede sine Skud, idet der derfra gjordes 11, 84pd. Granatkast mod ovennævnte fjendtlige Artilleri, der var placeret paa samme Sted, hvorfra Fjenden, Aaret iforveien, med 2 24pd. Granatkanoner, skjød Stribs Færgegaard ibrand.
I Slutningen af April, og i Begyndelsen af Mai 1849 var Batteriet paa Strib paany opkastet, samt blev, efterhaanden monteret med 8 svære 84pd. Bombekanoner, og 4 36pd. Kuglekanoner, hvilket Skyts var bleven oversendt fra Kjøbenhavns Arsenal. Batteriet ved Strib var anlagt for neden af Høiden,
paa det Forland, der er mellem denne og Stranden. Der var paa Strib 2 Krudtmagaziner til Ammunitionen og 1 Cassematte til Folkene ved Bakkens Fod. Det Øvrige af Mandskabet, der var afdeelt til Strib, laa i en Bræddebygning, omtrent 1/4 Miil fra Strib, paa Veien til Reule. Denne Frastand uagtet, hændtes det dog, at enkelte fjendtlige Projectiler naaede derhen.
Med Hensyn til Artilleribesætningen paa Strib, da var denne bestemt til 2 Lieutenanter, der skiftedes saaledes, at 1 stadigen var tilstede paa Batteriet, 4 á 5 Underofficerer, 6 á 7 Overconstabler, 80 Artillerister.
Folkene bleve deelte i 3 Hold, hvoraf et stedse var paa Vagt. Lieutenant Holst fik, under Capitain Olivarius, den specielle Commando over dette Batteri, dog var der i Begyndelsen et Par andre Artillerielieutenanter temporairt commanderede hertil fra de kjørende Batterier.

10. maj

Næste Morgen, den 10de Mai omtrent Klokken 2, begyndte Beskydningen af Blokhuset paany, med 24pd. Granater og 12pd. Kugler, fra Kanoner placerede henved 1.200 Skridt fra Blokhuset. De havde til Dækning foran sig en Kjæde med sluttede Trops bag. Dog frembragte denne Skydning ingen synderlig Skade, og ophørte efter kort Tids Forløb, da den snart blev kraftigt besvaret fra Fæstningen, fra Strib og fra Kanonbaadene, fra førstnævnte Sted især med 84pd. Bomber, Strib gjorde dog kun 5 Bombekast. Det var Kanonbaadene W. Holst og Stage der deeltoge i Skydningen.
Fra Lille Belts Batterierne gjordes ogsaa idag en Deel Skud, deels mod nogle Tropper i Generalkrigscommissair Riegels Have, og deels mod Tropper, der viste sig paa Snoghøiveien.

11. maj

Den 11 te Mai blev der af de Fjendtlige, i Dagbrækningen, foretaget en Recognoscering opad mod Randsfjord, Igeskov og Weilby. I Løbet af Dagen faldt blot enkelte Skud fra Fredericia og kun hvor nogle fjendlige Officerer, paa et Ridt omkring Fæstningen, opholdt sig i længere Tid, blev der skudt noget mere, end sædvanligt. Som det senere er bragt i Erfaring var det nemlig Arveprindsen af Lippe-Bückeburg, som den Dag var kommen til det fjendtlige Hovedqvarteer, og som var redet ud for at besee Fæstningen og Terrainet omkring samme. Fra Strib gjordes den Dag omtrent en halv Snees Skud mod Tropper, der viste sig ved Eritsø.
En Mand, Slesviger af Fødsel, skal, ifølge de Fjendtliges Relationer, den 11te, da han var paa Arbeide ved Blokhuset, være flygtet over til dem, samt meddeelt dem en Deel oplysninger om Fæstningens Forsvarsstand, hvoriblandt: at Fæstningen havde ingen bombefri Steder, Gravene vare til en Brede af 24' fyldte med Vand. Fausebrayen var pallisaderet, foran Oldenborgs Bastion blev der opført nye Værker, Krudtmagazinerne vare i Bastionerne, og vare beklædte, at Mandskabet bivouakerede deels paa Volden, og deels var det indqvarteret i Byen hos Borgerne, eller cassernreret i en Bygning i Citadellet, at Garnisonen bestod for Øieblikket af 4 Batailloner og 4 Depotcompagnier, 100 Ingenieurer, 2 Feltbatterier med Bespænding, som bivouakerede paa Esplanaden mellem Byen og Citadellet, samt 1 Detachement Dragoner. Fæstningsværkerne vare endvidere, efter nævnte Deserteurs Udsagn, monterede med omtrent 80 Stkr. Skyts, hvoriblandt 16-20 svære Bombekanoner, og mange 3pd. Kanoner. I den bag Oversvømmelsen fremskudte Forskandsning var placeret 4-5 Stkr. Feltskyts, og omtrent 400 Mand Besætning, at Commandanten i Fæstningen var Oberst Lunding, at Besætningens Stemning var fortrykt, da man imødesaae et Bombardement, uden at have bombefri Hvælvinger, hvorfor ogsaa mange Indvaanere havde forladt Fredericia, og vare tagne med alt deres Gods over til Fyen. Der vare mange Saarede tilbage i Byen, og opfyldte det med en grøn Fane betegnede store Lazareth.
Med Hensyn til ovennævnte Deserteurs Udsagn, om en fortrykt Stemning i Fæstningen, da er dette enten en aldeles Feiltagelse, eller ogsaa muligen yttret, for at sige Noget, som Vedkommende til hvem det blev sagt, uden tvivl kunde finde Behag i at høre, thi Forfatteren heraf kan forsikkre, at der langtfra herskede nogen Misstemning, eller fortrykt Stemning blandt Garnisonen i Fredericia, hverken dengang Deserteuren afgav sine ovenanførte, i tydske Skrifter optagne Relationer, eller senere under hele Beleiringen. At Indvaanerne forlode Byen, idet de medtoge deres bedste Sager, beviser Intet med Hensyn til Garnisonens Stemning. Det vilde have været uklogt af Familierne, uden Nødvendighed, at forblive i en Fæstning, som forestod en Beleiring, naar de paa en saa nem Maade, som her var Tilfældet, kunde komme i Sikkerhed. Communicationen med Fyen var let, ved de dertil bestemte Fartøier, og ved Strib var der, tildeels ved General Bülows Foranstaltninger, sørget for, at der dagligen mødte en Mængde Vogne, for at være til Disposition for Fredericias Beboere, ved Transporten af dem og deres Gods til Venner og Bekjendte ovre i Fyen.
Deserteurens ovenfremsatte Efterretninger syntes yderligere at have tilskyndet General Bonin til at bombardere Fredericia, og derved at tvinge Garnisonen til Overgivelse, idet han, efter hvad han havde erfaret, maatte ansee den for at være for stærk til strax, uden altfor stor Opofrelse, at kunde tages ved Overraskelse, eller ved Storm. De Fjendtlige begyndte derfor ogsaa snart efter, paa Anlæget af det saakaldte Store Morteerbatterie E, paa deres daværende venstre Fløi, og dette Batteri fik til Dækning, Redouten III bag sig, og Redouten IV til venstre af sig, saa at Batteriet paa den Maade syntes, at være sikkret mod Udfald fra, Fæstningen, saavel i Ryg, som, i Flanke.

12. maj

Natten mellem 11te og 12te Mai, ligesom ogsaa Dagen den 12te, hengik rolige. Blokhuset var af vore Arbeidere bleven omgivet med en Jordvold. De Fjendtlige begyndte om Aftenen, den 12te, da det blev mørkt, paa at opføre Redouten III.

13. maj

Udfaldet, eller Recognosceringen den 13de Mai
Søndag Morgen, den 13de Mai, i Dagbrækningen, skete et Udfald fra Fæstningen, mod de 2 Skandser I og II foran Stoustrup, idet der tillige, fra Volden, senere blev skudt paa disse Batterier. Udfaldet skete gjennem Kongens Port, under Major Marcher, gjennem Prindsens Port, under Oberst Staggemeier, og ad Snoghøiveien, under Major Bonnez.
Hovedstyrken, 1 ste og 2den Forstærknings-Bataillon, 5te Reserve-Bataillon samt 4 Kanoner og noget Cavalleri, omtrent 80 Heste, Alt under Major Marcher, gik som anført, ud af Kongens Port, og gjorde en Svingning tilvenstre, tog Directionen op imod Redouten III, medens der fra dette Udfaldscorps, efter de forud tagne Bestemmelser, detacheredes en mindre Recognoscerings-Afdeling Nord efter. Ved Retraiten, der siden, nærmest kunde være skeet gjennem Prindsens Port, maatte derfor anførte Hovedstyrke opholde sig noget, indtil bemeldte Nord paa detacherede Recognoscerings-Commando, var kommen tilbage, og havde, forenet sig med Hovedstyrken. Det havde ikke stødt paa Fjenden paa den kant.
Da Hovedstyrken var kommen til Redouten III, og de Fjendtlige Dækningstropper samt Folkene, som arbeidede paa dette Værk, havde trukken sig tilbage, saae vore Tropper fjendtligt Artilleri, samt flere andre Tropper rykke frem, uden tvivl, den fra de Fjendtliges høire Fløi strax til forskjellige Puncter sendte Hjælp, og vor Hovedstyrke trak sig derfor tilbage, som anført, forbi Prindsens Port, og efter et Ophold, ind ad Kongens Port.
Ad Prindsens Port skete Udfaldet under Oberst Staggemeier, med 12te Linie-Bataillon samt nogle Espingoler under Major Meincke. Disse Tropper trængte frem paa Chauseen over Oversvømmelsen og kastede de fjendtlige Forposter tilbage over hele Linien. Da de Fjendtlige vare trængte tilbage til Redouterne I og II, bleve de understøttede af Replier, hvorved Træfningen blev staaende, idet ogsaa hertil ankom Hjælp fra den fjendtlige høire Fløi. Vi havde paa dette Punct en Snees Saarede.
Under Major Bonnez, med 1ste Reservejægercorps og nogle Espingoler, der rykkede ud af Snoghøiveien, bleve ligesaa de fjendtlige Vedetter paa denne Kant drevne tilbage, hvornæst en Stilling af vore Jægere blev indtaget og holdt indtil Retraiten fra Centrum begyndte, og gik denne da samme Vei tilbage. Corpset havde et Par Saarede. Hvis de Fjendtlige imidlertid i tide havde faaet et Par Kanoner placerede paa denne Fløi, da vilde de upaatvivleligen have kundet skade Vore meget paa deres Retraite, hvilken derimod nu gik heldig. 2 12pd. Kanoner bleve vel opkjørte ved Sandalshuset, men de fandt kun Anledning til at chargere mod Fæstningen.
Saavel Dampskibet Hertha, som de 4 Kanonbaade understøttede, saavidt muligt, vore Troppers Udfald, idet navnligen de 2 sydligst liggende af Kanonbaadene fandt Leilighed til at beskyde nogle af de fjendtlige Tropper foran Eritsø.
Klokken 4½ Morgen trak vore Tropper sig igien tilbage til Fæstningen, og en Timestid efter, rykkede ogsaa de Fjendt lige til deres Qvarterer. De skulde have haft 18 Døde og Saarede. Hensigten med Udfaldet, eller om man vil, Recognosseringen, skal have været at forurolige Fjenden, bringe ham til at udvikle sine Kræfter, samt om muligen gjøre Fanger. Hensigten blev vel tildeels opnaaet, dog gjordes der ingen Fanger. Efter Udfaldet begyndtes paany Arbeidet paa Redouten III. Imellem blev der kastet en Bombe paa Arbeiderne, hvorved et Par Mand skulde væreblevne saarede.        
Samme Dag ankom Major Bracht af Ingenieurerne til Fredericia og var den, som nu fik Ledelsen af de fortificatoriske Arbeider ved Fæstningen.
Om Aftenen begyndte de Fjendtlige Anlæget af et Batteri til 2 Kanoner ved Sandalshuset, dog blev det kun lidet benyttet, da det laa temmelig exponeret fra Fæstningen, men især fra Strib.

14. maj

Om Natten mellem 14de og 15de Mai, blev begyndt saavel paa det store, som paa det lille Morteerbatteri, og de bleve snart fuldendte, thi allerede den 16de, blev der skudt fra dem. De laae begge godt dækkede af Terrainet, dog især det førstnævnte E, hvilket var indskaaren i Jorden, beklædt med Skandsekurve, og havde 2 Krudtmagaziner. Det lille Morteerbatteri F, hvori var 2 Haandmorterer, blev anlagt tæt bag Oversvømmelsen, og blev fornemmeligen anvendt til at bekaste de, udenfor Fæstningen, i den Egn ved Oversvømmelsen værende Værker og Tropper.

15. maj

Det 15de Mai kastedes der nogle Bomber Alt imellem fra Fæstningen paa de fjendtlige Arbeidere, hvor de vare samlede i større Mængde, ligesom der ogsaa fra Strib, ifølge General Bülows udtrykkelige Ordre, blev skudt et Par Kugleskud og gjort 43 Granatkast paa Folkene, der arbeidede paa Strandbatteriet D ved Sandalshuset, hvorved et Par Mand bleve dræbte der. Om Natten begyndte de Fjendtlige Arbeidet paa Redouten IV.

16. maj

Bombardementets Begyndelse, den 16de Mai
Onsdag Morgen den 16'de Mai, Klokken 3, begyndte det egentlige Bombardement af Fredericia, med 168pd. Bomber, fra det store Morteerbatteri E, 84pd.og 24pd. Granater fra Batterierne I og II foran Stoustrup, og fra det lille 24pd. Morteerbatteri. F. Vi ilede, da den første Bombe sprang, i Byens Gader, fra vore Qvarterer, til Besætningen paa Voldene, og besvarede strax Ilden fra de Bastioner, som ifølge deres Beliggenhed kunde anvendes, og hvilke især vare Slesvigs og Prindsessens.
De Fjendtlige havde ladet Tropper, Infanteri og Artilleri, rykke ud bag Redouten III, ligesom ogsaa til Fuglesang, saa at de havde Dækning i Nærheden af deres Batterier, hvilket imidlertid ikke gjordes fornødent.
De fjendtlige Projectiler faldt rundt om i Byen, og gjorde hist og her Skade; mem en stor Deel af deres 84pd. Bomber sprang i Luften. Ilden varede fra Klokken 3 Morgen til Klokken 8, altsaa i 5 Timer, men fortsattes paany Klokken 4 Eftermiddag, og vedvarede til Klokken 8 Aften. Fra Beleirerne kastedes i Alt 210 Bomber. En stor' Deel af Iridvaanerne toge idag over til Fyen. Ingen Bygninger antændtes, men flere bleve ødelagte.

17. maj

Den 17de Mai, Christi Himmelfartsdag, fortsattes Bombardementet fra Klokken 3 Morgen, som Dagen i forveien, og vedbiev ligeledes omtrent til Klokken 8 Formiddag, hvornæst det ophørte Noget, dog kastedes af og til hele Dagen, 168pd. Bomber og 84pd. Granater ind i Byen hvorved strax om Morgenen, nogle Bygninger i Danmarksgaden henad Prindsens Bort antændtes. Ilden blev imidlertid snart slukket.
De fjendtlige Projectiler faldt baade igaar og idag, især omkring i Districterne ved Mø11en paa Prinds Christians Bastion, og omkring Ahlmans Brænderi, i Nærheden af Prindsens Port, hvor den store Skorsteen, ligesom, den anførte Mølle, vel fornemmeligen tjente til Retningspuncter for Fjenden, hvorfor der ogsaa hos Commandanten blev andraget paa, at de anførte 2 Gjenstande burde nedrives. Som Følge heraf begyndtes der allerede den 17de om Aftenen paa Møllens Nedrivelse, dog blev dette ikke aldeles fuldført.
De Fjendtlige havde idag, til Understøttelse for Forposterne og Batterierne, ligesom forhen, ladet saavel Infanteri som Artilleri rykke ud. De gjorde henved 300 Bombekast fornemmeligen 168pd. Arbeidet paa Fæstningsværkerne, lige saavel som Overfarten fra Fredericia til Fyen, med Indvaanerne vedblev, Bombardementet uagtet, uafbrudt. I disse Dage kom endnu et Par Ingenieurofficerer til Fæstningen.

18. maj

Fredagen den 18de Mai, Klokken 3 Morgen, begyndtes Bombardementet som de foregaaende Dage. Ahlmans Brænderi antændtes efter det første Par Kast og saavel dette, som de nærmeste Bygninger nedbrændte, inden Ilden blev slukket, hvilket dog ikke varede længe. Hidendtil havde, som ovenfor paapeget, Districterne i Nærheden af Prindsens Port især været dem, der havde været exponerede, men idag den 18de, omtrent Klokken 5 Formiddag, forandredes Retningen for en Deel af den fjendtlige Ild, idet flere af de 168pd. Bomber faldt i den Deel af Byen, der ligger i Nærheden af Rideehuset, ja 2de endog lige paa det Yderste af Havnehovedet. En Artillerist saaredes i Foden paa Delmenhorsts Bastion, der er i Nærheden af Havnen, flere Infanterister saaredes i Gaderne af Granatstumper, hvilke som oftest ere de værste. Lieutenant Bjerregaard af Ingenieurene blev dødeligt saaret ved Prindsens Port.
Retningen af Kastningen blev, som anført, forandret, fordi de Fjendtlige, efter hvad der senere er erfaret, havde til Hensigt, at kaste heelt over Byen, og ud paa den ved Citadellet værende Landingsbro, hvilket Maal, som ovenbemærket, ikke ganske naaedes. Da de 84pd. Bomber, eller rettere Rørene til dem, idag igjen ikke viste sig gode, idet de bragte Projectilerne til at springe for tidligt, saa skal dette have været Aarsag til, at, som vi bemærkede, de 2 84pd. Bombekanoner bleve tagne bort fra Redouten II, og remplacerede ved 2 24pd. Kuglekanoner. Denne, og alle lignende Forandringer med Skytset lod sig naturligviis letteligen iagttage paa de i Fæstningen indskudte Projectiler. Der kastedes i Alt 170 Stkr. Bomber ind i Byen den Dag, de bleve kun besvarede ved enkelte Skud fra Fæstningen. Overflytningen fra Fredericia til Fyen, med Mennesker og Gods vedblev.
Hver Eftermiddag Klokken 5 holdt Commandanten i Frederieia Parol paa Prinds Georgs Bastion, hvortil alle Bataillonscommandeurer med deres Adjutanter, samt alle høiere Officerer af de forskjellige Vaabenarter, som vare i Fæstningen mødte, men da man bemærkede, at saasnart Officererne vare samlede der, sloge de fjendtlige Bomber og Granater meget hyppigere ned deromkring, end ellers var Tilfældet, saa flyttedes Parolen til Slesvigs Bastion, der er et huult Bolværk, tillige ophørte Officererne at ride flere samlede over Volden til Parols, saaledes som de tidligere havde gjort. Der chargeredes jevnligen fra Fæstningens sydlige og sydvestlige Fronter i denne Tid, nemlig fra Oldenborgs og til Prindsessens Bastion, da de fjendtlige Angrebsbatterier, til dette Tidspunct, kun strakte sig til omtrent lige ud for sidstnævnte Bastion.
Levnetsmidler begyndte nu at blive vanskeligere at faa tilkjøbs, da de fleste Handlende vare flyttede bort fra Byen.

19. maj

Den 19de Mai begyndte Bombardementet som sædvanligt, Klokken 3 om Morgenen, men fortsattes meget langsomt, da Veiret var særdeles slet. Der gjordes fra de Fjendtlige i Alt 90 Bombekast, som vel tændte paa enkelte Steder, men Ilden blev snart slukket. Fra Strib gjordes idag 4 Kugleskud og 8 Granatkast mod Batteriet ved Sandalshuset.
Da disse 4 Dages Bombardement ikke synligt havde bragt de Fjendtlige et Skridt videre, kun at nogle enkelte Bygninger vare afbrændte i en stor, og som de maatte formode tildeels - efter den hyppige Oversætning til Fyen at dømme, hvilken de letteligen kunde iagttage, - af Indvaanerne forladt By, og at det altsaa var uden egentlig, Virkning, eftersom Fæstningen med Rolighed stadigen havde besvaret deres lid, saa ophørte de med denne, for dem, naar den regelmæssig skulde vedblives, anstrengende Maade at tvinge Byen til Overgiveise paa, og derimod anvendtes fra nu af fornemmeligen en anden Maade, nemlig Anlæg af Batterier, som ved deres Skud skulde søge at afskjære Fæstningens Communication med Fyen, ihvorvel den første Maade dog tillige Altimellem blev anvendt.
Fjenden begyndte i saa Henseende, Syd paa, med Anlæget af Blokhuusbatteriet, hvorfra hele Møllebugten og den sydlige Landingsbro kunde beskydes. Dette Batteri fik det anførte Navn, fordi det først blev anvendt mod Blokhuset, hvilket Punkt unægteligen beskjæftigede Fjenden meget, og som det synes unødvendigt. At ødelægge Blokhuset, for at kunne gjennentskjære Dæmningen, og saaledes bortlede Vandet, vilde de dog, ikke, som det senere vil sees, og at et egentlige Udfald skulde, under dets Beskyttelse, kunde foretages ad denne Vei, hvor vore Tropper havde et flere Hundrede Alen langt Defile at passere, inden de kunde udvikle sig, synes ei heller rimeligt, saafremt deres Forposter blot vare nogenlunde aarvaagne, og der havdes, som Tilfældet var, et tilstrækkeligt Artilleri disponibelt i Nærheden af denne Fløi, nemlig i Eritsø, altid færdigt til hurtigt at rykke frem, naar det gjordes fornødent.
Den 20de Mai, som var en regnfuld Søndag, blev der skudt enkelte Skud fra Fæstningen hvilke bleve besvarede fra det lille Morteerbalteri F. Om Aftenen eller om Natten, begyndte de Fjendtlige Arbeidet paa Blokhuusbatteriet H, der var anlagt omtrent 1.000 Alen fra selve Blokhuset, det havde 2 Krudtmagaziner bagved sig, paa en fra Fæstningen nedadgaaende Skraaning. Arbeidet blev beskudt fra Kanonhaadene og fra Fæstningen.

20. maj

Den 20de Mai ankom 24 frivillige Voldriffelskytter til Fæstningen. De kom nærmest til at staa under en af dem selv valgt Formand, Herr Stud. Theologiæ N. Reith, der havde været Lærer ved Borgerdydskolen paa Christianshavn, men nu var gaaet med af Lyst, som Frivillig. Han hævede hver Lønningsdag Lønningen til anførte Voldriffelskytter, ligesom der ogsaa blev dem leveret Naturalforpleining. De bleve indqvarterede 2 eller 3 sammen, men flyttede en Deel omkring under Løbet af Beleiringen, efterhaanden som de Qvarterer bleve ødelagte eller usikkre, hvor de først vare indqvarterede. De havde meldt sig, ifølge Opfordring i de offentlige Tidender, efter Tilskyndelse af en patriotisk sindet Mand, der siden viste sig at være, den desværre for tidligt afdøde, Grev Knuth, som havde udsat en Belønning af 1.000 Rd. - for de bedste: Skytter, der vilde gjøre Tjeneste i Fredericia. Paa Enigheds værn bleve de først prøvede under Major Saint-Aubain og Capitain, Cand. Theologiæ Lund, idet de her skjød med Taprifler og senere med de saakaldte Underofficeersrifler. De skulde, for at blive antagne, af 10 Skud gjøre 7, som vare dødelige, nemlig træffe Hoved, Bryst eller Underliv paa en Mand i 200 Alens Frastand. I Alt bleve 30 antagne, de 241
kom, som anført, den 20de Mai til Fredericia, de 6 kom derimod først den 3die Juni; de fik alleUnderofficeers Lønning nemlig 28 Sk. dagligt.
De 3 første, som strax efter deres Ankomst, droge paa Vagt ved Blokhuset vare Herzom, Fredriksen og Arends, førstnævnte var en Mand paa henved 60 Aar. Han og Arends vare Jyder, iøvrigt vare Voldriftelskytterne fra alle Kanter af Landet, ligesom de tidligere Alle havde været i meget forskjellige Livsstillinger , nogle af dem havde været Herregaardsskytter, et Par af dem vare svenske af Fødsel.

21. maj

Natten mellem 21de og 22de Mai droge de 3 ovennævnte Skytter paa Vagt ved Blokhuset, og paa denne Kant, udenom Fæstningen, var da sædvanligen deres Plads, dog blev der ikke nogen egentlig Anvendelse for Voldriffelskytterne, under hele Occupationen.
Den 21de Mai, om Natten, fortsatte de Fjendtlige Arbeidet paa ovenanførte Blokhuusbatteri. Det kom til at staae under Lieutenant Christiansen. Om Natten den 21de Mai kom det 6pd. kjørende Batteri Mossin, som tidligere paapeget, til Fredericia, og forblev dernæst hele Tiden under Beleiringen i Fæstningen. Det var dengang kun bespændt med 4 Heste pr. Piece, og bestod af 6 6pd. Kuglekanoner og 2 12pd. Granatkanoner. Det camperede i Begyndelsen i Citadellet, saaledes at Hestene saa meget muligt stode dækkede. De 6pd. Kuglekanoner bleve holdte færdige til hurtig Udrykning, for paakommende Tilfældes Skyld. De 2 Granatkanoner bleve derimod placerede tilvenstre af Oldenborgs Bastion, bag et lidt lavere, end selve Bastionen værende Brystværn, der dog var opkastet i Forlængelse af Hovedvolden. Disse 2 Kanoner kunde derfra bestryge Veien langs Stranden, som fører ad Snoghøi til, efter Længden.
Heste fra dette Feltbatteri vare bestemte til, i mødende Tilfælde, at transportere de i Reserve værende 3pd. Kanoner op paa Voldene. 2 af Batteriets Kanoner bleve i nogen Tid placerede paa venstre Face af Slesvigs Bastion.

22. maj

Den 22de Mai om Morgenen Klokken 3 begyndte Blokhuusbatteriet H, eller som det ogsaa er bleven kaldet Teglværksbatteriet, at beskyde Blokhuset, der fik flere Bjælker og Stolper sønderslaaet af de fjendtlige Kugler. Efter nogle Skud forlod Infanteribesætningen, tilligemed Commandeuren for samme, Lieutenant Carl Chr. Adolph Hansen af 3die Jægercorps, der var bleven haardt saaret i Benet (+ 31te Mai), Blokhuset, og trak sig tilbage til et Afsnit af Skandsekurve, der var anlagt noget tilbage paa Veien der fører ind til Fredericia. Et Par Compagnier Fjendtlige trængte frem, hvorfor vore Vedetter, der stode foran Blokhuset ogsaa inaatte gaae tilbage. Da der endnu kom yderligere Forstærkning til de Fjendtlige, saa bleve vore Tropper forfulgte til omtrent 100 Skridt paa d e n n e Side Blokhuset, men her standsedes de Fjendtlige af Ilden fra et nyt Skandsekurveafsnit paa Veien, hvor bagved vore Tropper paany havde placeret sig. De Fjendtlige satte sig bag det første Skandsekurveafsnit, saa at disse saaledes dækkede, modsatte Tropper, chargerede hele Dagen paa hinanden. Først om Aftenen vovede de Fjendtlige at afløse deres, bag Afsnittet placerede Folk, efter at de havde været 18 Timer i denne, formedelst Tilgangen til den, farlige Position. Da de Fjendtlige vare komne i Besiddelse af Blokhuset, satte de Ild paa det, og det afbrændte.
Bastionerne Oldenborg og Holsteen, Strib, samt en Kanonbaad besvarede Ilden fra Blokhuusbatteriet, Skuddene fra Fæstningen og fra Strib sloge ned i dette Batteri, saarede nogle Artillerister, og ødelagte det ene Krudtmagazin. Der gjordes idag i Alt fra Strib 72 Skud, tildeeis mod nævnte Batteri.
Da de Fjendtlige vare komne i Besiddelse af Dammen, saa var det let for dem, ved en Gjennemgravning eller Gjennemstikning af Dæmningen, at lede Vandet bort fra Oversvømmelsen, hvilket ogsaa en Afdeling af Infanteriet strax efter begyndte paa, men Capitain Delius skal have været den, der fik dette Arbeide standset, da dette Foretagende, som han vel indsaae, ogsaa kunde have haft farlige Følger for deres Høire Fløj. Denne Gjennemgravning, der vistnok for os kunde være bleven skadelig, blev derfor som Følge heraf nøie iagttaget fra Fæstningen med en god Kikkert, og der blev fra Holsteens Bastion skudt paa Arbeiderne, der, saasnart de hørte Knaldet, ilede bort, og henimod Skrænterne, men kom dernæst tilbage, og begyndte paany at grave. General Bülow kom, medens dette Foretagende stod paa, til Fæstningen, og opholdt sig, under denne Beskydning, et Øieblik paa Holsteens Bastion, ledsaget af Oberstlieutenant Flensborg og Capitain Krenckel.
Ved de Fjendtliges Fremtrængen mod Blokhuset bleve 3 af vore, foran samme posterede Vedetter fangne, af disse skulde de have faaet følgende i det Væsentlige, med Undtagelse af det om Feltbatteriet , rigtige Oplysninger; nemlig:
"At Byen var næsten ganske forladt af Indvaanerne, at Fæstningen var forberedt paa den alvorligste Modstand, samt at Besætningen camperede tæt ved Voldene, tildeels indgravet i disse, at 15 Huse vare nedbrændte, og en Deel ødelagte, men at Brandcorpset viste sig meget virksomt. Fæstningens Besætning bestod af Brigaderne Moltke og Schleppegrell, hvoraf Halvdelen cantonnerede i Fyen, mellem Bogense og Middelfart, medens den anden Halvdeel, 5 Batailloner var i Fæstningen, at en daglig Omvexling af en Bataillon fandt Sted. Af Cavalleri var kun 20 Ordonantser i Fæstningen, intet bespændt Feltbatteri , af Fæstningsskyts havdes inclusive 3pd. Kanoner omtrent 120 Piecer , hvoraf Størstedelen 12pd, og 24pd. Jernkanoner , men kun 8 84pd. Bombekanoner. Paa den svagt besatte nordre Side af Fæstningsværkerne var et Espingolbatteri paa 8 Piece á 2 Løb, hvert til 24 Skud. 2 Espingoler vare placerede paa Batteriet bag Oversvømmelsen.
At der ikke var noget større Magazin i Fæstningen, samt at Levnetsmidler hver anden Dag bleve paa Damp- og Transportskibebragte fra Fyen til Fæstningen o. s. v."
At hindre denne Tilførsel maatte altsaa være af største Vigtighed for de Fjendtlige. Det Ovenanførte, af Fangerne Angivne, at Besætningen camperede deels tæt ved Voldene, deels indgravet i disse bestod i, at vort Infanteri havde ved Gravning dannet sig en Slags Boliger i Jorden, paa den indvendige Skraaning af Voldgangen, fra Oldenborgs til Prindsessens Bastion, og indrettet sig i disse paa bedste Maade.
Dog var Folkene ikke ganske sikkre her for de fjendtlige Projectiler; thi det hændte undertiden, at naar en Bombe sprang lige udenfor Voldgangen, paa dette Strøg, at da Stykkerne af den fløi ind i Boligerne og dræbte eller saarede de i samme, eller i Indgangene til dem værende Soldater. Iøvrigt var det et meget. smukt Syn, om Aftenen, navnligen fra Pladsen ved Prindsens Palais, at betragte, naar Lysene skinnede fra alle disse Jordboliger, hvoraf der næsten i hele Udstrækningen var flere Rækker, den ene over den anden.
En Deel af vort Infanteri camperede ogsaa, som tidligere bemærket, ved Møllen tæt ved det saakaldte Anlæg paa Veien fra Havnen til Citadellet.
Om Aftenen den 22de Mai besatte de fjendtlige Forposter Voldene omkring det forrige Blokhuus, de bleve ved en Løbegrav satte i Forbindelse med de i Nærheden værende Slugter, Approcherne fra de 2 Skandsekurveafsnit begyndte de at jevne, ligesom ogsaa at opkaste Skulderværn for deres Vedetter, saa at de derfra dækkede kunde bestryge Dammen. Arbeiderne der anvendtes hertil, bleve omtrent Kl. 10½ beskudte af 3 af vore Kanonbaade, ligesom ogsaa 50 af vore Infanterister kastede sig med Hurraraab over dem, og dreve saavel dem, som de foran dem staaende fjendtlige Vedetter til forbi Blokhuusvolden. De fjendtlige retirerede endog efterhaanden lige hen til. Slugten, men efter nogen Tids Forløb gik vore Tropper tilbage, og de Fjendtlige besatte paany Blokhuusvolden.

23. maj

Den 23de Mai, strax efter Midnat, gjentog vore Tropper deres Angreb, idet de gjorde et lille Udfald fra Fæstningen ad Snoghøiveien mod Blokhuset, ved hvilket man vilde forhindre, at de Fjendtlige skulde have nogen Dækning. Udfaldet gik heldigt, og vore Tropper besatte Blokhuusvolden og vilde til at trænge ind i Slugten, men da man indsaae, at dette kunde blive farligt, gik de efter et Ophold tilbage til det andet Skandsekurveafsnit. De Fjendtlige arbeidede senere paa Løbegraven fra Blokhuusruinerne til Slugten, men da det imidlertid nu var begyndt at blive lyst, blev der gjort en Deel Skud fra Fæstningen mod Resterne af Blokhuset, eftersom Commandanten vilde have, at Brystværnet omkring det, samt de enkelte Palisader, der endnu stode der tilbage, skulde nedskydes. I denne Beskydning deeltog Strib, da man der hørte og saae, at Fæstningen skjød derimod.
Forfatteren af dette Skrift var i Anledning af Blokhusets Beskydning tilstede paa Holsteens Bastion, og troede i Kikkerten at erkjende, at der var flere fjendtlige Officerer samlede derude paa eet Sted, der blev derfor fra Bastionen gjort nogle Skud mod det Punct. Ved et af disse blev Capitain Delius, Chefen for General Bonins Stab, dødeligt saaret. Hans Tab blev meget beklaget af de Fjendtlige, han var en af de Officerer, der havde arbeidet meest paa hele deres Armees Organisation, og var almindelig anseet for en driftig, og med megen militair Dygtighed udrustet Mand. Nogle Dage efter blev der af de Fjendlige holdt en Sørgehøitid for ham i Bredstrup.
Klokken 7 Morgen ophørte Ilden. Henved Klokken 2 begyndte en Artillerikamp fra Fæstningen, Strib og et Par Kanonbaade mod Blokhuusbatteriet H, i hvilken Kamp efterhaanden alle de fjendtlige Batterier deeltoge, tilligemed 2 12pd. Kanoner, der bleve opkjørte ved Sandalshuset. Disse sidste forbleve sidenefter der i længere Tid. Henad Aften blev der, fra Blokhuusbatteriet, kastet en Deel i Retning af Ridehuset, maaskee efter vor Jægerafløsning, der den Aften gik temmelig samlet tilbage, og ikke spredt, som den burde, og som den pleiede at gjøre. Men, da imidlertid saamange Projeetiler faldt tæt ved Ridehuset, saa formodedes, at de Fjendtlige muligen havde faaet Underretning om, at vort Arsenal var der, og derfor havde denne Skydning til Følge, at vore Heste, Trainkudske og alle Arsenalsager, samt Artillericommandoens Contoir flyttedes fra dette Punct, til hen i Nærheden af reformeert Kirke, saa at kun Forfatteren heraf, hvis Qvarteer ogsaa var i et lille Hjørnehuus, lige ved Ridehuset, blev her tilbage, indtil dette lille Sted blev ødelagt ved at en Bombe sprang deri, hvornæst ligeledes jeg rykkede op, til i Nærheden af reformeert Kirke. Denne Kirke blev i den øvrige Deel af Beleiringen benyttet som Arsenal.

24. maj

Den 24de Mai hengik roligt, det var en stærk Regn den Dag. General Bonins Qvarteer blev ved dette Tidspunct forlagt til Bredstrup i Spangelgaarden.

25. maj

Fredagen den 25de Mai om Eftermiddagen, henad Aften, efter Parolen, blev der i Fæstningen udført et Manoeuvre, idet der antoges, at Fjenden angreb ved Dronningens Bastion. Saavel det i Fæstningen værende 6pd. Feltbatteri, som Reservens 3pd. Kanoner (16) førtes derhen, og 6 Stkr. 3pd. Kanoner opkjørtes paa Prinds Christians Bastion, i de ledige Skydeskaar, for at anvendes til Flankeforsvaret der, Infanteriet indtog ligeledes Stillinger paa Banketterne, og Alt blev ordnet som til Forsvar mod et intenderet Angreb.
Følgende Ordre var i disse Dage bleven udstædt af Artillericommandoen til Commandeurerne for Artilleribesætningen paa Voldens forskjellige Bastioner:

" Da Fjenden nu har begyndt at indeslutte Fæstningen, og til forskjellige Tider at beskyde den, vil Følgende være at iagttage: Medens Fæstningen ikkun er indesluttet, skal saa lidt som muligt fyres, og kun da, naar der i virksom Skuddistance (1.500 Alen) viser sig store Transporter og Troppesamlinger, at Fjenden besætter, eller angriber de foranliggende Poster, eller sætter sig fast i samme, at han begynder at opkaste Batterier osv. Imod Opkastelsen af fjendtlige Batterier og Depoter, paa udstrakte Skudvidder, fyres ikke, uden paa høiere Befaling. Det forbydes paa det Strengeste, paa de større Skudvidder (over 1.000 Alen) at skyde paa Blænkerkjeder, enkelte Arbeidere, o. d.l. (og des lige) overhovedet maa man, under saadanne Omstændigheder, ikke lade sig forlede af enkelte Uvedkommendes Yttringer, eller Opfordring, til at skyde, da det gjælder, at spare sin Ammunition til vigtigere Øieblikke. (Dette Princip blev her udtrykkeligen udtalt, da forskjellige af Byens Indvaanere syntes vi skjøde ikke nok paa de Fjendtlige). Ved langsom Skydning fra flere Bastioner mod et og samme Maal maa iagttages, at Skuddene nogenlunde følge efter hinanden, saa at Fjenden fortsat er foruroliget. Kjendskab til Stillingen af de udenfor Fæstningen værende Tropper, som ogsaa til deres Bevægelser er nødvendig. I tvivlsomme Tilfælde maa Vedkommende henvende sig til den nærmeste Infanteriofficeer. Ved voldsomt Angreb paa Fæstningen beskyder det Skyts, som kan beskyde det foranliggende Terrain, de fjendtlige Colonner, saasnart de nærme sig paa virksomt Skudvidde (1.500 Alen). Benytter Fjenden indenfor 1.000 Alen enkelte Fordybninger i Terrainet, for at samle sig, saa bekastes han med Bomber af Haandmortererne - Trænger Fjenden frem til Contraescapen, eller nærmer sig Fæstningen paa 6-700 Alen, saa beskydes han paa det heftigste med Kardætsker, af alle derhen rettede Piecer. Paa de Puncter, som ikkun ufuldkomment, eller aldeles ikke kunde beskydes, bliver kastet Haandgranater, med de til samme afdeelte Folk, som maa være nøie underrettede om Brugen deraf, og indskjærpes, at kaste dem ud over Pallisaderne. Efter afslaaet Angreb beskyder man den tilbagevendende Fjende, og forhindrer, at han samler sig igien. Forsyningen af Ammunition skeer i Regelen om. Aftenen mellem. 7 og 8. Den vagthavende Officeer paa hver Halvdeel af Volden lader sig, kort før Afløsningen, af hver Skytsafdelingscommandeur, opgive hvormegen Ammunition han har forbrugt, og forfatter dernæst en Fortegnelse over den forbrugte Ammunition i Tiden af de 24 Timer, han har været paa Vagt, for hver Bastion særskilt. Han opgiver endvidere, eller indtegner i Controlbøgerne , med hvilke Bombekanoner der er skudt, hvormange Skud, og Ladningen. Om Morgenen, og efter Afløsningen, indgives skriftlig Rapport over Hvad der er forefaldet, om der er skudt, paa hvad Distance, og i hvad Anledning, Samtlige paa Vagt kommende Bastionscommandeurer maa paalægges nøie at lade sig instruere af Den, de afløse, om Alt hvad der har været at bemærke i Løbet af sidste Vagt; om Distancerne,- hvis der er et fast Maal, som beskydes, Retningen af Skytset, Fjendens Foretagender o. s. v. Det maa ogsaa paalægges Commandeurerne for de forskjellige Skytsafdelinger ei at indlade sig paa at betjene Kanonerne, hvilket er Constablernes Pligt, men kun at vaage over, at der rettes godt, at Skytset betjenes med Orden og Rolighed, samt at Alt udføres paa det Nøiagtigste af hvert Nummer efter Reglementet. Alle Uvedkommende maa fjernes fra Stedet, hvor Kanonerne betjenes."

De Fjendtlige foretoge den 25de Mai en Recognoscering hvis Hensigt skal have været, at udsøge Pladser til Anlæget af et Morteerbatteri, paa høire Fløi af deres Stilling, og saa nær Oversvømmelsen som muligt, samt desuden til 2 Morteerbatterier og 1 Redoute, paa det Sted, som da var venstre Fløi af deres Forpoststilling, nemlig i Nærheden af Igum og Weilbyveien. Dog bleve disse 2 sidstnævnte Morteerbatterier aldrig anlagte, som det Efterfølgende vil udvise, derimod fandt de til Moteerbatteriet paa høire Fløi, den gode Plads ved omtrent 1.000 Skridt lige overfor Holsteens Bastion, bag et høit Gjerde, der løb paralelt med den Deel af Fæstningsværkerne, og som tillige havde den Fordeel, at de Fjendtlige godt dækkede kunde komme fra Fuglesang til det, saa at der skulde anvendes megen Opmærksomhed fra vor Side, den korte Afstand uagtet, for at see Artilleristerne gaae til eller fra dette Punct. Dette Batteri, der blev benævnt "Høire Fløibatteri" I, eller "Batteriet bag Grøften" blev monteret med 2 168pd. Morterer og 3 24pd. Kuglekanoner.
Der skete den 25de kun enkelte Skud fra Fæstningen, ligesom der ogsaa fra Strib kun gjordes 7 Granatkast.

26. maj

Da man den 26de Mai om Formiddagen, fra Fæstningen saae de Fjendtlige at arbeide paa Blokhuusbatteriet, blev der fra Volden skudt nogle Skud paa Arbeiderne, hvorefter de trak sig bort, og man saae dem ei mere den Dag, ogsaa Strib gjorde nogle Skud mod omhandlede Arbeidere. Batteriet besvarede Ilden. De Fjendtlige skulde paa denne Tid have faaet Efterretning om, at Rigstropperne skulde indtage vidtløftige Qvarterer ved Skanderborg. Da dette tydede paa en langsom Fortsættelse af Krigen, saa begyndte ogsaa Fredsrygter at udbrede sig, hvilke, som det fra tydsk Side er anført, virkede nedslaaende paa flere af de fjendtlige Officerer, som opflammede ved de, i Begyndelsen af April, fra alle Tydsklands Egne, i stor Mængde tililende Stridsmænd, skulde have ventet en hurtig og sikker Afgjørelse af hele Kampen. De Fjendtlige vilde derfor nu gjerne foretage sig noget Afgjørende, inden det muligen, formedelst diplomatiske Forhandlinger, blev for sildigt. En Deel fjendtlige Officerer skulde desaarsag have tilskyndet, at foretage en Storm, ligesom de skulde have fremkommet med Planer og Forslag i saa Henseende. Dog skulde Andre ogsaa have været af en modsat Mening, og antaget det rettest, at man i den indtagne Stilling roligen burde oppebie Begivenhedernes Gang.

27. maj

Den 27de Mai, 1ste Pintsedag, var Alt roligt, men da der vare gaa et Rygter i Fæstningen, - og som det af det foran Fremsatte sees, - maaskee ikke ganske uden Grund, om en Storm paa samme, og at den skulde foretages den 28de Mai, anden Pintsedag om Morgenen, saa vare formodentligen disse rygter Skyld i, at endnu 1/3 af Artilleribesætningen blev beordret at møde paa Volden, Klokken 2-4 om Morgenen. Denne anden Trediedeel af Besætningen mødte nemlig for at besætte de 3pd. Kanoner. Men, der skete Intet, hvorfor Tropperne, efter et Par Timers Ophold paa Volden, i den smukke Morgenstund, rykkede tilbage i deres Qvarterer igjen. Denne Forøgelse af Artilleribesætningen paa Volden, foretoges fra nu af stadigen i længere Tid. Der blev idag holdt Gudstjeneste paa den aabne Plads mellem Byen og Citadellet, for en Deel af de i Fæstningen værende Tropper. Kun enkelte Skud vexledes i Løbet af Dagen, mellem Fjenden og Fæstningen, Strib gjorde en halv Snees Skud.
Da det om Aftenen var bleven mørkt, begyndte de Fjendtlige Arbeidet paa »høire Fløibatteri J. Arbeidet ophørte kort før Daggry, og paa den Maade fortsattes det til Natten mellem den 31 te Mai og 1 ste Juni, da Batteriet blev færdigt. Brystværnet var meget tykt, idet Gjerdet var benyttet med hertil, og det var beklædt med Skandsekurve, det havde 3 Traverser. Vore Poster bemærkede vel, at der om Natten blev arbeidet af de Fjendtlige paa den anden Side af Oversvømmeisen, men hvor det var, kunde vi om Dagen ikke opdage. Da dette Batteri, - der var det nærmeste der opførtes mod Fæstningen - blev anlagt bag et, paa det Sted paralel med Fæstningsværkerne løbende Gjerde, der var bevoxet med levende Hegn, hvilket efterhaaden var voxet høiere, og bleven tættere, samt da Arbeidet paa det blev foretaget om Natten, saa blev Udførelsen af det heller ikke foruroliget fra Fæstningen, da man herfra ikke, selv siden efter , da man vidste at det laa der, kunde see noget til hele dette Batteri, hverken Brystværn, Kanoner eller Folk, men vi kunde kun bemærke det ved Glimtene og Røgen af Skuddene, der kom frem mellem Pileqvistene af det levende Hegn, ved Chargeringen.

28. maj

Om Dagen den 28de gjorde Strib 14 Granatkast á 12pd. Ladning mod de fjendtlige Arbeidere, sædvanligen anvendtes iøvrigt kun 9pd. ved alle 84pd. Bombekanoner. De Fjendtlige havde deres Park ved Heise Kro, noget forbi Stoustrup, paa Landeveien til Colding, og fik de hertil jevnligen pr. Axe, fra Rendsborg, deres Tilførsler af Skyts, Projectiler, Ammunition, osv. ligesom der daglig i Colding blev leveret 16.000 Rationer til dem, hvorimod vi fik vore Sager søværts fra Kjøbenhavn.

29. maj

Den 29de Mai begyndtes der fra Oldenborgs Bastion med at beskyde Blokhuusbatteriet H, for muligen at gjøre dets Skyts utjenstdygtigt. Det, tilligemed det 168pd. Morteerbatteri E, besvarede Ilden.

30. maj

Den 30te Mai blev der kun vexlet enkelte Skud. Idag bleve 2 Kanonbaade (Wulff og W. Holst) slæbte op til Aarhuus for, tilligemed Dampskibet Hertha og Skonnerten Delphinen, at være til mulig Assistance for General Ryes Corps. Mellem Strib og Fredericia vare Dampskibene Caroline Amalie og Christian den 8de stationerede, for at besørge Overfarten, dog deeltoge ogsaa heri Dampskibene Ophelia, Odin, samt 2 engelske fragtede Dampskibe, Gleinalby og Mecator.

31. maj

Den 31te Mai var Skydningen kun ringe. Der ankom i dag 15 Overconstabler og 75 Constabler til Fæstningen, for at forrette Tjeneste der ved Fæstningsartilleriet. De vare alle gamle Karle. Ligeledes ankom hertil 15 Stkr. Morterer paa 2 Skibe, bugserede af et engelsk Dampskib, der lagde sig ovre ved Strib. Efter at det var bleven mørkt om Aftenen begyndte de Fjendtlige Arbeidet paa Strandbatteriet K foran Eritsø. Det laae tæt ved Stranden, og havde bagtil en dækket Communication med den store Landevei. I dette Batteri var i Begyndelsen 2 168pd. Morterer og 2 24pd. Kanoner.

1. juni

Den 1 ste Juni bestemtes Placementet paa Fæstningens Volde, for de igaar modtagne 100 pd. og 50pd. Morterer. Der arbeidedes idag, hvilket ogsaa jevnligen tidligere var skeet, paa Skydeskaarene, saavel paa nye, f. ,Ex. i Oldenborgs Bastion til 2 3pd. Kanoner, ligesom ogsaa Directionen af de gamle blev forandret paa fjere Bastioner, til Exempel, paa Slesvigs og Norges Bastioner, saaledes, at alle de foranliggende Puncter og Linier, der skulde bestryges, ogsaa virkeligen kunde blive det, hvilket ikke overalt havde været Tilfældet,- fra Bastionernes Facer og Flanker. I det Hele søgte man bestandigen at forbedre Fæstningens Forsvar, og navnligen, at tage alle Forholdsregler mod en Storm, hvilken af flere af vore Officerer antoges at vilde finde Sted. Fra Fæstningen 0pdagedes om Morgenen Arbeidet paa Strandbatteriet K, foran Eritsø, ligesom ogsaa vor Forpostcommandeur meldte, at han tidligt om Morgenen havde seet nogle Folk gaae langs Grøften, ad Fuglesang til, med Spader og Hakker paa Nakken, - (det var nemlig det Mandskab, der kom fra Arbeide fra "høire Fløibatteri" J. - Opmærksomheden fra Fæstningen mod det Punkt foran samme, hvorfra Folkene angaves at være komne, fordobbledes, men med de bedste Kikkerter kunde Intet med Sikkerhed opdages, thi Grøften, med det levende Hegn paa, saae aldeles eens ud overalt. Der blev skudt noget, saavel fra Fæstningen, som fra Strib, paa Batteriet foran Eritsø, da de Fjendtlige arbeidede herpaa. En af vore Bomber skal være falden i det Huus, hvor Matrosen sad paa Udkig, for at iagttage Skibsfarten i Beltet, og dette skal have foraarsaget, at denne Post blev flyttet et andet Sted hen.

2. juni

Den 2den Juni modtoges og lagdes alle Bridskeme paa Hovedvolden til de 100pd. og 50pd. Morterer, tillige blev der placeret en 10pd. Morteer paa Oldenborgs, og en paa Holsteens Bastion. Om Aftenen blev der fra Strib skudt en halv Snees Skud mod Strandbatteriet foran Eritsø, til Gjengiæld skjød de Fjendtlige mod Fæstningen, i Overeenstemmelse, med hvad de oftere pleiede at gjøre, nemlig, naar Strib skjød paa dem, da at skyde imod Fredericia.

3. juni

Søndag Morgen, den 3die Juni, blev en 50pd. Morteer optransporteret og placeret paa Slesvigs Bastion. En Trediede el af Besætningen var idag til Gudstjeneste, strax efterat den var endt, omtrent Klokken 10 Formiddag, begyndte et heftigt Bombardement, fra 6 af de Fjendtliges sydvestligste Batterier, hvilket vedvarede til henved Klokken 2, og som blev kraftigt besvaret fra Fæstningen, Det skal tildeeis have været Hensigten med dette Bombardement at see at stikke Ild paa nogle Steder i Byen, og derved om muligt aflede Opmærksomheden fra at de Fjendtlige begyndte paa Arbeidet paa de intenderede Morteerbatterier og Løbegravene paa deres daværende venstre Fløi ved Igum Veien.
Vi fik 1 Mand skudt, og 6 Mand saarede, Hovedet blev skudt af en 84pd. Kanon, ligesom ogsaa Druen sprang af. Den høire Deel af en Lavet blev sønderslaaet paa Holsteens Bastion, paa Prindsessens Bastion bleve Hjulene ituslaaede paa en 3pd. Lavet, paa Prinds Georgs Bastion blev en 12pd. Lavet, og en Bridsk ødelagte o. s. v., hvilket imidlertid Alt, saa vidt muligt, blev bragt i Orden igjen inden Aften.
Mod Strib havde de Fjendtlige, lige fra 7de Mai til idag den 3die Juni, ikke gjort et Skud, saaledes at Batteriet der, i Ro var blev en baade fuldstændiet monteret, og havde faaet Alt til Magazineringen henhørende ordnet. Men idag, den 3die Juni, blev Strib angrebet fra Eritsø Batteriet, og beskudt i samme Tid, som Fæstningen blev det, hvorved en Mand af Stribs Besætning blev dødeligt saaret, en Lavet blev beskadiget. Strib gjorde idag 129 Granatkast og 50 Kugleskud.
Det Anførte var iøvrigt, saa godt som al den Skade, som der dette Aar af de Fjendtlige blev tilføiet Strib med Hensyn til Artilleriets Personelle og Materielle.
De Fjendtlige havde omtrent en halv Snees Mand dræbte og saarede. General Bonin skal i Anledning af denne Artillerikamp, i hvilken de Fjendtlige gjorde circa 530 Bombekast og Kugleskud, have tilkjendegivet sine Artillerister, at de havde udviist det roesværdigste Forhold i alle Batterierne, uagtet den morderiske Ild, de havde været udsat for, Markerne i Nærheden af Batterierne vare som oversaaede med Kugler og Granater. – 6 12pd. Feltkanoner af de fjendtliges toge Deel i Kampen, idet de, fra et Emplacement foran Eritsø By, tildeels beskjøde Kanonbaadene, hvoraf 2 Kanonchaloupper og Jolle deeltoge i Skydningen mod Eritsø Batteriet, ligesom 2 andre Kanonchalupper placerede Nord for Strib, beskjød Sandalbatteriet og Blokhuusbatteriet.
Det var idag, den 3die Juni, første Gang, at det fjendtlige Høire Fløibatteri I, - hvilket, som vi snart erfarede, kom til at staae under den, af flere danske Officerer tidligere fra Rendsborg kjendte, til Lieutenant avancerede Christiansen, - var i Activitet, idet det var dette Batteri, der idag begyndte Ilden, men det skal, efter de Fjendtliges Relationer, have lidt særdeles meget af vor Ild paa denne Dag. Det laae bedst, med Hensyn til Beskydning, for Holsteens Bastion, hvorfor denne ogsaa anvendtes meest mod dette Batterie.
At de Fjendtlige om Aftenen, den 3die Juni, begyndte paa at vilde anlægge 2 Morteerbatterier i Nærheden af Apothekerens Have, altsaa vestligt for Fæstningen, og omtrent ligeud for Prinds Georgs Bastion, for fra dem, ved Kastning at hindre Skibe i at lægge an ved den østre Landingsbro, samt hindre Passagen i Beltet, synes ene at kunde forklares ved, at de nødigen vilde gaae til at anlægge Batterier Nord for Fæstningen, hvilket de dog tilsidst maatte gjøre; thi Kastningen, fra de intenderede vestlige Batterier; heelt over Byen, for derved at hindre Communicationen fra Søsiden, maatte vistnok blive meget precair. For blot at bekaste Byen var det ikke nødvendigt, at placere Batterierne saa nær Fæstningsværkerne og paa et, i det Hele taget, saa ugunstigt Terrain. Paa den anden Side var det ogsaa ganske vist, at deres Kræfter maatte blive mere adsplitte de ved Anlæget af Batterier nordlig for Fæstningen, samt, at der her udfordredes mere Beleiringsskyts, flere Værker, og følgelig en ogsaa mere Arbeide, for at de paa den Kant kunde være sikkre, i Tilfælde af Angreb fra Fæstningen, og for Beskydning fra Søsiden, end vestlig for ,samme.
Imidlertid bleve vore Vedetter i nævnte Anledning, samme Aften, omtrent Klokken 10, den 3die Juni, pludseligen trængte tilbage, og der udviklede sig en Fægtning over hele Forpostlinien, idet de Fjendtlige gik frem i Kjæde med stærke Soutiens bagved. Dog maatte de denne Nat opgive Anlæget af de bestemte Morteerbatterier, men derimod fik de begyndt paa en Redoute og en Løbegrav, hvilke begge Dele, som det erfaredes, skulde være til Dækning af nævnte paatænkte Batterier. Redouten saavelsom Morteerbatterierne bleve dog aldrig senere fuldførte, Løbegraven, der omtrent var 1.400 Skridt foran Prinds Georgs og Prinds Christians Bastioner, er af Nogle bleven kaldet den 1ste Paralel, og hele Foretagendet den Nat, der kostede de Fjendtlige en Snees Mand Døde og Saarede, "Aabningen af 1ste Parallel" For, fra Fæstningsvoldene, da Fægtningen begyndte, at see hvad der foregik udenfor samme, samt senere tillige for at oplyse Terrainet for vore udenfor fægtende Tropper, kastedes der fra Prinsessens og Kongens Bastioner nogle Faldskjerms Raketter, hvilke imidlertid ikke ganske gjorde den tilsigtede Nytte, da de ikke holdt sig længe nok.
Da Dagskjæret, omtrent Klokken 1½, begyndte at lyse, saa ophørte de Fjendtlige at arbeide, og deres foran Arbeiderne staaende Tropper trak sig tilbage. I Løbet af Natten gjordes af og til nogle Skud mod "Høire Fløibatteri.« Kanonerne paa Holsteens Bastion, hvorfra, som bemærket, nævnte Batteri bedst kunde beskydes, vare til den Hensigt om Dagen indrettede saaledes, ved Mærker paa Stilleskruer, eller paa Kiler og Klodser samt ved Hjulene, at der bestandigen, med Sikkerhed kunde skydes om Natten, mod det omhandlede Batteri, naar det skulde være. Da vi ikke kunde see selve Batteriet, saa vare visse bemærkede Steder, paa det levende Hegn foran samme, Retningspuncter for Artilleristerne om Dagen.
Fra den 3die Juni af fik 1 Kanonbaad Station ved Broen ved Fredericias Castel, en anden noget nordligere ved Treide, de 2 andre, ved den fyenske Kyst, vedbleve at ligge Nord for Strib. Ved Strib var 2 Broer til Lettelse for Ind- og Udskibningen, men i Begyndelsen af Juni Maaned blev en 3die Bro anlagt endnu, omtrent 1.000 Skridt Nord for Strib, og hertil bleve alle Transportfartøierne henbragte om Morgenen,
den 3 die Juni, for at være mere i Sikkerhed. Senere anlagdes endvidere 2 Broer til, endnu længere Nord for Strib, for at Fartøierne, ved at lægge an til dem, skulde kunde være ude af den fjendtlige Skudvidde, dog naaede ikke desto mindre, enkelte fjendtlige Projectiler hertil, men foraarsagede imidlertid ingen Skade.
I Slutningen af Juni Maaned blev en Skibsbro bygget i Baaringvig.

4. juni

Den 4de Juni, om Morgenen, saaes fra Prinds Georgs Bastion det Arbeide, de Fjendtlige havde udført om Natten. Løbegraven strakte sig temmelig langt. Iøvrigt opvakte dette Arbeide vor Forundring, da Batterier anlagte her, i dette overskuelige Terrain, upaatvivlelig vilde have været meget exponerede for Fæstningens Ild, hvilket "Høire Fløibatteri" noksom overtydede de Fjendtlige om, og har denne Erfaring uden tvivl bidraget til at Batterierne ved Apothekerens Have siden ganske bleve opgivne.
Fra Holsteens Bastion blev skudt noget paa "Høire Fløibatteri". Alt Ladetøi, Projectiler, Ammunition, o. s. v. blev i dag transporteret op, og ordnet paa Bastionerne til de 50pd. og 100pd. Morterer. Vore Krudtmagaziner vare i disse Dage, af Ingenieurerne blevne gjorte betydeligt tykkere og stærkere. Der var i den forløbne Nat bleven sat Skandsekurve paa de søndre Fronters fremspringende Vinkler, hvilket sikkerligen ikke er saa godt, som at forhøie Brystværnet, naar dette kan ske, eftersom Stumperne af Skandsekurvene, naar en Bombe falder i dem, letteligen springe omkring ,og beskadige Folkene, hvilket ikke er Tilfældet med Jorden.
De Fjendtlige besvarede regelmæssigen hvert Skud fra Fæstningen, og kastede sædvanligen efter hvert Skib, der vilde lægge an til Fæstningen, eller ovre ved Strib. Som Følge heraf udviklede der sig idag, den 4de, snart en Artillerikamp, der varede saa godt som hele Dagen fra alle Batterierne. Da der nemlig om Middagen kom et engelsk Dampskib, og lagde sig for Anker ved Strib, begyndte Batteriet foran Eritsø at skyde paa det, og dette foraarsagede Artillerikampen.

5. juni

For at tugte "Høire Fløibatteri" I eller "Batteriet bag Grøften," hvilket det sædvanligen kaldtes af Artilleristerne i Fredericia, fordi man havde vovet at anlægge det saa nær Fæstningen, begyndte vi om Morgenen, den 5te Juni, Klokken 7½, at beskyde det fra Holsteens og Oldenborgs Bastioner, med de Kanoner, der efter deres Stilling Kunde anvendes dertil, og hvilken Beskydning vedvarede til omtrent Klokken 12 Middag. Det nævnte Batteri blev, efter tydske Relationer, fuldstændigt overøst med Kugler og Granater, Skandsekurve og Faskiner bleve kastede hen i Midten af Batteriet, store Stykker revne af Brystværnet og af Traverserne, samt Mortererne saaledes overdænget med Jord og Sand, at man i nogen Tid ikke kunde bruge dem. De 3 24pd. Kuglekanoner, som vare i Batteriet, bleve snart satte ud af Virksomhed, og bleve ogsaa den næste Nat bragte derfra, nogle Mand bleve dræbte og saarede, den Dag. Blokhuusbatteriet rettede fornemmeligen sin Ild paa Holsteens Bastion. De 2 12pd. Granatkanoner, der havde været placerede til venstre af Oldenborgs Bastion, paa den saakaldte lave Flanke, bleve i Dag ombyttede med 2 6pd., og hine placerede paa venstre Face af Slesvigs Bastion, for at bringe saa megen Ild, som muligt mod venstre Fløibatteri. Disse 4 Kanoner af det 6pd. Feltbatteri forbleve dernæst hele Tiden i disse Stillinger, paa anførte Steder.
I Alt havde de Fjendtlige, foruden de 24pd., 12pd. og 6pd. Feltkanoner, som de efterhaanden anvendte, for Tiden 28 Stkr. Beleiringsskyts mod Fredericia. At et saadant forholdsviis, som det for den Uindviede i Almindelighed skulde synes, lille Antal Piecer, kunde yde tilstrækkelig Modvægt mod Fæstningens
langt større Mængde Skyts, laa naturligviis fornemmeligen i, at Angrebsbatteriernes Ild her, som overalt i lignende Tilfælde, var concentrisk, og Fæstningens Ild derimod excentrisk. Paa liden Afstand, hvorpaa de fjendtlige Batterier vare, bleve egentligen kun anvendt Kanonerne i de fremspringende Vinkler paa Fæstningens sydlige Fronter, altsaa mod Batteriet ved Sandalshuset, Blokhuusbatteriet, Høire Fløibatteri, begge Batterierne foran Stoustrup, samt mod det store og det lille Morteerbatteri - Fæstningens Kanoner i de fremspringende Vinkler af Oldenborgs, Holsteens, Slesvigs og Prindsessens Bastioner, hvorimod Kanonerne paa de nordvestlige og nordlige Fronter kun meget lidt eller slet ikke endnu kom tit Anvendelse, ligesaalidt som Størstedelen af dem, der stode paa Facerne eller Flankerne. Om Eftermiddagen, Klokken 6, begyndte en Artillerikamp mellem Strib og Batteriet foran Eritsø.

6. juni

Da de Fjendtlige stadigen havde den største Opmærksomhed henvendt paa Skibsfarten i Beltet, saa gav dette idelig Anledning til større og mindre Artillerikampe, hele Maaneden igjennem, hvorved begge Parters Artillerister bleve holdte i Aande. Saaledes udviklede der sig ogsaa den 6te Juni en Artilleriekamp i Anledning af, at 2 engelske Dampskibe i Beltet gik frem og tilbage mellem Fredericia og Strib, hvilket de Fjendtlige vilde forhindre, og de gjorde i den Anledning circa 100 Skud. Ved dette Bombardement blev Artillerilieutenant Glud dødeligt saaret i sit Qvarteer ude i Citadellet. Han hørte til det 6pd. Feltbatteri, som for Tiden var i Fæstningen. Glud var en rask, uforfærdet Mand, men fra det Øieblik han kom til Fredericia, havde han følt sig mismodig og uhyggelig stemt, hvilket han oftere udtalede, og hans tilfældigviis langt bortliggende Qvarteer i Citadellet, hvor Batteriet laa, friede ham heller ikke fra den Skjæbne, som ventede ham her.
Brystværnene bleve idag, den 6te, forhøiede paa alle de nordlige Fronter, ligesom ogsaa Skydeskaarene bleve gjorte mindre aabne, eftersom de hidtil havde været temmelig vide, saa at Artilleristerne vare altfor exponerede, naar de betjente Kanonerne, ei heller behøvede de, for Retningens Skyld, at være saa aabne, hverken foran eller bagtil.

7. juni

Den 7de Juni passerede det engelske Dampskib Hecate lille Belt, og blev beskudt af de Fjendtlige. Om Eftermiddagen var det, at den hos de Fjendtlige tjenstgjørende preussiske Oberst, Saint Paul, blev skudt i høire Fløibatteri. Man var nemlig fra Fæstningen bleven opmærksom paa at nogle Officerer begave sig ned i Batteriet, og der blev derfor skudt derpaa, ved et af disse Skud skal Obersten være bleven øieblikkeligen dræbt. Paa denne Tid begyndte man at opsamle de omkringliggende hele Bomber og Kugler, samt paany, da Calibrene vare eens, at anvende dem, saa det er ikke usandsynligt, at en Deel Projectiler ere gaaede flere Gange frem og tilbage mellem Fæstningsværkerne og de fjendtlige Angrebsbatterier, idet de ere blevne kastede baade ud og ind.
General Bülow tilkjendegav i en Dagsbefaling, af 7de Juni, sin Tilfredshed med Troppernes fortrinlig gode Holdning i Fredericia, selv under den heftigste Artillerikamp , og nævnte tillige deri adskillige Menige af de forskjellige Troppearter, som især havde tiltrukken sig Opmærksomhed.

8. juni

Commandanten gav Ordre til at Blokhuusbatteriet skulde beskydes snarest muligt, og med størst mulig Kraft. Oldenborgs Bastion, der laae bedst placeret, med Hensyn til en slig Beskydning, blev derfor om Natten, mellem den 7de og 8de Juni forøget med 4 84pd. Bombekanoner, idet der den Nat blev lagt saavel Bridskerne til dem, ligesom ogsaa Lavetterne og Kanonerne bleve optransporterede, og de sidste monterede, saa at vi, efter Commandantens Bestemmelse, begyndte Klokken 5 om Morgenen, den 8de Juni, at bekaste ovennævnte Batteri. Fra Oldenborgs Bastion gjordes 68 84pd. Skud, samt en Deel Kast med en 100pd. Morteer, men da Blokken og venstre Pandejern revnede paa denne sidste, saa maatte Skydningen med den ophøre. Fra Holsteens Bastion gjordes ligeledes en Deel 12pd. Skud, og Kast med en 100pd. Morteer. Fra Blokhuusbatteriet gjordes i det Hele circa 60 Skud og Kast imod Fæstningen. Ved Artilleriklampen denne Dag blev Artillerilieutenant Dorn dødeligt saaret paa Oldenborgs Bastion, 1 Artillerist ligeledes, saa at han døde, idet han blev baaren ned fra Bastionen, desuden blev paa denne Bastion 2 Artillerister og 1 Infanterist saarede, ligesom ogsaa den svenske Sergeant Helstrand, der var til Tjeneste ved Artilleriet, paa denne Dag blev let saaret paa Holsteens Bastion.
Major Vahl, Lieutenanterne Dorn og Falbe, samt Forfatteren af dette Skrift, stode sammen imellem Kanonerne tæt indenfor Brystværnet paa Oldenborgs Bastion, da en fjendtlig Bombe slog ned i Brystværnet skraaes foran os, sprang derfra ned midt imellem os og exploderede der, ved hvilken Leilighed Lieutenant Dorn fik begge Benene knuste. Han var en stærk, kraftig, ung Officeer, som selv de heftigste legemlige Smerter ikke formaaede at kue. Da han blev løftet op paa Ambulancen, for at bæres ned af Bastionen, irettesatte han med megen Rolighed Artilleristerne, fordi de ikke toge rigtigt fat paa ham. Han vendte sig om paa Baaren og trykkede min Haand til Farvel, da jeg stoppede en Feltkappe under hans Hoved. Ikke lang Tid efter døde han. En Deputation fra Artilleriofficererne i Fredericia sendtes til Middelfart for at overvære hans Begravelse.
Fra idag af blev formeret en saakaldet 2den Artilleriafdeling i Fredericia. Den kom til at bestaae af de nyligen ankomne 15 Overconstabler og 75 Constabler , hvortil efterhaanden siden efter kom Flere. Denne Afdeling blev underlagt Artillericapitain Modeveg. Hidtil havde hele Artilleribesætningen i Fredericia udgjort een Afdeling under Pladsartilleriofficeren. Dens Styrke havde varieret noget, saaledes bestod den, den 6te Mai af 619 Mand, og den 21 de Mai af 652 Mand. Denne Afdeling fik nu fra ovenanførte Dato, 8de Juni nemlig, Navn af 1 ste Artilleriafdeling, og vedblev at være underlagt Pladsartillerieofficeren , dens Styrke vedblev ogsaa, at være omtrent den samme som hidtil, saaledes var den, den 15de Juni 615 Mand og den 25de Juli, efter at Voldriffelskytterne vare afgaaede, 580 Mand.

9. juni

Om Natten mellem den 8de og 9de Juni blev der kastet enkelte Bombekast fra høire Fløibatteri, hvilke Skud, som det sædvanligen skete om Natten, bleve besvarede fra Holsteens Bastion. Bag Redouten III begyndte de Fjendtlige at arbeide paa en ny Hytteleier. Iøvrigt var Alt roligt den 9de Juni.
Paa denne Tid blev der, saa godt som hver Gang, der om Aftenen, eller om Natten, hørtes Brusen af et Dampskib i Beltet, fra høire Fløibatteri, kastet een eller flere Bomber i Retning af Landingsbroen ved Fredericia, og disse Kast bleve regelmæssigen besvarede fra Fæstningen, især fra Holsteens Bastion, hvis 2 Bombekanoner, i den fremspringende Vinkel, som tidligere bemærket, Dag og Nat stode rettede paa det, saa at der kunde skydes lige sikkert, enten man kunde see, eller ikke, og der udviklede sig ofte, paa denne Maade Artillerikampe, hvorved høire Fløibatteri, efter de Fjendtliges egne Relationer, leed meget, da dette Batteri, naar Mørket faldt paa, især blev anvendt til at skulde hindre, eller i hvert Fald virke skadeligt paa Communicationen fra Søsiden. Som oftest faldt disse natlige Bomber, som de vel tildeels skulde, ude i Citadellet i Nærheden af Landingsbroen, men undertiden faldt de ogsaa paa andre Steder rundt omkring i Byen.

10. juni

Søndagen den 10de Juni var der Gudstjeneste i Fæstningen, paa sædvanligt Sted. Man troede i Fæstningen at have, om Natten, bemærket megen Kjørsel hos de Fjendlige, samt henad Morgenstunden, at have seet flere 4-spændige Vogne kjøre langt borte, fra Treide Skov i sydlig Retning. Det antoges at have været med Sager til Hytteleiren.

11. juni

Da en norsk Jagt, den 11te Juni, vilde lægge an ved den sydlige Landingsbro ved Fredericia, kastedes der en Bombe efter den fra høire Fløibatteri, men dette blev, som Følge heraf, beskudt saa heftigt fra Fæstningen, at Lieutenant Christiansen og Batteriets Mandskab, efter deres egen Tilstaaelse ikke fandt det raadeligt at forblive længere i Batteriet, men de forlode deres Kanoner, og snege sig langs et Gjerde, indtil de kom udenfor vor Skuddirection.
Saavel Batteriet selv, som Krudtmagazinerne skal have lidt meget ved denne ild.

12. juni

Natten mellem den 11te og 12te Juni blev der kastet 4 Gange mod Fæstningen, fra det store Morteerbatteri, med 168pd. Bomber. Dette Batteri benævntes sædvanligen af Artilleristerne i Fredericia "den store Gryde" eller "den Gamle." Der svaredes hver Gang fra Fæstningen med 1 eller 2 Skud. En af disse fjendtlige Bomber faldt paa Brystværnet ovenover Caponieren tilhøire af Indgangen til Citadellet og slog Beklædningen, samt en af Stolperne itu. Det var i denne Caponiere, at der kort i forveien havde staaet en Deel Ammunition, fra et af Feltbatterierne, men som nu heldigviis var borttaget. Over til Strib blev der den Nat ogsaa kastet nogle Bombekast, hvilke faldt i Nærheden af en Deel Arbeidere ved Krudtmagazinerne, uden dog at foraarsage videre Skade.
Da der den 12te, om Aftenen, Klokken 6, fra Blokhuusbatteriet blev skudt paa vor Forpostafløsning, der gik tilbage langs Snoghøiveien, saa udviklede der sig en Artillerikamp, fra Oldenborgs og Holsteens Bastioner, hvori alle fjendtlige Batterier deeltoge. Fra Oldenborgs Bastion blev der skudt med 6 84pd. Bombekanoner, fra Holsteens med 2 84pd. Bombekanoner og 1 24pd. Kuglekanon. Fra den førstnævnte Bastion gjordes 54, fra den sidste 15 Skud, og skal denne Beskydning have foraarsaget en Deel Skade paa Blokhuusbatteriet. Caponieren i Citadellet blev i Løbet af Dagen sat i Stand igjen.

13. juni

Om Natten, mellem 12te og 13te Juni, blev chargeret et Par Gange fra høire Fløibatteri, der svaredes hver Gang fra Fæstningen. Da der den Nat blev gravet en Dækningsgrav for vore Forposter, udenfor Prindsessens og Prinds Georgs Bastioner, af omtrent 100 Arbeidere, saa var i af disse Bastioners Artilleribesætning paa Volden, desuden havdes der Faldskjærmsraketter og Lysekugler i Beredskab, hvilket Alt dog ikke kom til Anvendelse, eftersom Fjenden ikke foruroligede Arbeidet, hvorimod man maatte ophøre med Udskibningen af Krudt m. m., til Fæstningen, formedelst Fjendens Chargering i den Retning, Skydeskaarene paa Oldenborgs Bastion bleve inat udbedrede, og nye Skandsekurve satte, ligesom der ogsaa lagdes et Par nye Planker i den ene Bridsk. Paa Holsteens Bastion maatte den ene 84pd. Bridsk ganske omlægges, da den havde givet sig i den ene Side.

Den 13de Juni kastedes af og til Bomber ind i Byen, og i Citadellet, til hvilket sidste Sted uden tvivl for at hindre Dampskibene i at lægge an, hvilket dog skete. Disse Skud bleve besvarede fra Holsteens og Oldenborgs Bastioner.

14. juni

Saavel om Natten til den 14de Juni, som og om Dagen den 14de, blev der kun kastet enkelte Kast fra høire Fløibatteri, med 168pd. Bomber, og fra det lille Morteerbatteri F, med 24pd. Granater, der besvaredes fra de 2 oven, sidstnævnte Bastioner. I dag bleve flere 3pd. Kanoner placerede paa Prindsessens, Prinds Georgs, Kongens og Holsteens Bastioner, for at give Linierne mere Sideforsvar. Brystværnene vare overalt jevnligen blevne forhøiede. En fjendtlig Bombe sprang idag, kort før den slog ned, tæt ved Reformeert Kirke, men gjorde dog ingen Skade, uagtet det var ved den Tid, Paraden blev stillet, og følgeligen en Mængde Mennesker vare forsamlede der, foruden den Masse Materielle, der stod rundt omkring Kirken.
Den fjendtlige Hytteleier, bag Redouten III var, ved dette Tidspunct bleven færdig, og blev fra. nu af belagt med noget fjendtligt Infanteri, hvorved de erholdt mere Støtte for deres, indtil den Tid værende, venstre Fløi. Omhandlede Leir bestod af 4 Gader, hver med 14 Hytter, samt Hytter for Officererne, Kogeindretninger, Plads til Hestene o. s. v. De almindelige Hytter vare dannede som et Tag, med en Dør i Gavlen af Fletværk, forneden var rundt om opkastet en lille Jordvold.

15. juni

Da der den 15de Juni, om Middagen Klokken 12œ, blev kastet nogle Bomber, fra høire Fløibatteri, mod et Dampskib, saa udviklede der sig en Artillerikamp, hvori alle de fjendtlige Batterier deeltoge, og som først endtes Klokken 4 Eftermiddag. Strib deeltog i denne Skydning, navnligen mod Blokhuusbatteriet, og paadrog sig derved ogsaa en Deel af den fjendtlige Ild. Strib gjorde 46 Granatkast og 12 Kugleskud. Lieutenant Hastrup af Infanteriet og Bombardeer Bisserup af Artilleriet bleve dødeligt saarede paa Prindsessens Bastion. En Bombe sprang paa Slesvigs Bastion, og slog en 12pd. Lavet itu. Der gjordes i Alt fra de Fjendtlige 160 Bombekast og 60 Kugleskud.
Der blev i disse Dage forlangt indsendt en Oversigt over det Tab, den faste Artilleribesætning i Fredericia havde haft, af Saarede og Døde, fra Beleiringens Begyndelse og indtil den 16de Juni, af Mennesker og Heste, følgende Liste udviser det:
Overcomplet af 1 ste Batteri, Frivillig Constabel Lund, haardt saaret den 8de Mai.
Krigs Reserve af 3die Batteri, Nr. 24, Constabel Odder, dødeligt saaret, den 3die Juni.
Overcomplet af 3die Batteri, Nr. 38, Constabel Brandrup, dødeligt saaret, den 3die Juni.
Overercomplet af Forstærkn. 1844, Nr. 40, Constabel Mynderup, haardt saaret, den 3die Juni.
Overcomplet af 4de Batteri, Nr. 84, Bombardeer Fangel, let        saaret, den 3dieJuni.
Overcomplet af 5te Batteri, Nr. 5, Constabel Geværfabrik, let saaret, den 3die Juni.
Svensk Frivillig, Sergeant Helstrand, let saaret; den 8de Juni.
Nr. 137 af 2det Batteri, Constabel Skibhusene, dødeligt saaret, den 8de Juni.
Nr. 14 af 2det Artilleriregiment, Constabel Frausing, let saaret, den 8de Juui.
Artilleripremierlieutenant Dorn, dødeligt saaret, den 8de Juni.
Bombardeer af 4de Batteri, Bisserup, haardt saaret den 15de Juni.
Desuden vare af Infanterister, som gjorde Tjeneste ved Artilleriet:
Menig Nr. 183 af 4de Forstærknings Bataillons 2det Compagni, saaret den 15de Mai.
Menig Nr. 212 af 4de Forstærknings Bataillons 2det Compagie, saaret den 3die Juni.
Menig Nr. 159 af 4de Forstærknings Bataillons 2det Compagni, saaret, den 8de Juni.
Endvidere vare 2 Trækheste dødeligt saarede i Tjenesten den 5te Juni, idet de, forspændte for et Kjøretøi, i Nærheden af Delmenhorst Bastion, bleve trufne af en Bombe.
Foruden de anførte Folk bleve nogle Flere, dog ikke Mange af Artilleribesætningen, saarede meer eller mindre farligt, i den efterfølgende Tid af Beleiringen. Det hele Mennesketab under Occupationen fremsættes senere her i Bogen.
Den egentlige Sygelighed ved Artilleribesætningen i Fredericia, var i det Hele taget, under Beleiringen ikke stor, saaledes var, paa en Tid da Styrken var størst, nemlig noget over 700 Mand kun 5 Mand paa Lazarethet af indvortes Sygdomme og 11 Mand syge i Qvartererne, og i dette Forhold holdt de Syge sig omtrent hele Tiden under Beleiringen ved den faste Artilleribesætning.
Lazarether var der, foruden i Fredericia, tillige i Middelfart, Billeshauge, Bogense, Harritzlevgaard, Odense og Assens. Der skulde efter Bestemmelsen ikke optages Folk, der havde egentlige smitsomme Sygdomme, paa Lazarethet i Fredericia, men saadanne Syge blev e bragte til Fyen. I Morgenstjernes Gaard blev indrettet et saakaldet Receptionslocale. De Fleste Syge bleve strax overførte til Fyen.

16. juni

Den 16de Juni gjordes i Alt 6 Skud af de Fjendtlige mod Fæstningen, og om Natten 4 Kast efter Landingsbroen , men de faldt i Citadellet, og bleve som sædvanligt besvarede fra Holsteens Bastion.
Søndagen, den 17de Juni, søgte de Fjendtlige forgjæves ved Skud at hindre Communicationen mellem Fæstningen og Fyen. Strib svarede med nogle Granatkast mod Blokhuusbatteriet. De Fjendtlige foretoge idag en Recognoscering af Terrainet Nord for Fæstningen, hvormed Hensigten skal have været at udsøge Pladse til Batterier, for fra den Kant at hindre Communicationen søværts. At man i Fæstningen temmelig nøie, hele Tiden, fulgte alle deres Foretagender og Intensioner se es blandt andet deraf, at Artilleribesætningen strax fra idag af, paa alle nordre Bastioner, fra Prindsessens og til Norges, blev forøget, nemlig med 1 Overconstabel og nogle Constabler af II. Artilleriafdeling, hvilke Artilleristers Bestemmelse var, om fornødent gjordes, at betjene 2de 3pd. Kanoner til, paa hver af Bastionerne, Natten over til Klokken 2½ Morgen, da til den Tid, som foran bemærket, den egentlige Forstærkning af Vagten indtraadte, saaledes at der altsaa, paa hver af disse Bastioner tillige kunde chargeres fra Facerne og Flankerne, med 3pd. Kanoner. II. Artilleriafdeling blev derfor ogsaa, fra idag af, deelt i 2 Dele, hvoraf den ene Deel skulde være til Betjeningen af de 3pd. Kanoner fra Klokken 9 Aften til Klokken 2½ Morgen, og den anden Deel til Besætning af Reservekanonerne.

17. juni

Den 17de Juni hengik temmelig roligt. Idag kom Krigsministeren til Fredericia, ledsaget af General Bülow, den øverste i Felten commanderende Ingenieur og Artilleriofficeer, samt af Chefen for lste Sødivision.
Omtrent ved dette Tidspunct var det, at der fra dansk Side fattedes den Beslutning, at concentrere omtrent 20.000 Mand, samt ved Hjælp af denne Troppestyrke, ved et Udfald fra Fæstningen, i Forbindelse med en Landgang, foretaget saavel Nord, som Syd for Fredericia, at søge at fordrive de Fjendtlige, og saaledes at hæve Beleiringen. Den commanderende General var, som bekjendt, General Bülow, hans Stabschef, Oberst Flensborg med Major Kaufmann som Souschef.
Imidlertid blev anførte, mere combinerede, Foretagende opgivet, hvortil blandt andet vel ogsaa det indtrufne, vedholdende slette Veirlig bidrog sit, og man indskrænkede sig alene, som det af det Efterfølgende vil sees, til at foretage et Udfald fra Fæstningen, samt til 2 samtidige Sødemonstrationer, en sydlig og en nordlig for Fredericia.
Den danske Armee var paa denne Tid fordeelt paa følgende 3 Steder:
Nordlig for Rigstropperne i Jylland stod General Rye med sit Corps, 6 Batailloner, 2 Batterier og Størstedelen af det danske Cavalleri.
I Midten cantonnerede paa Fyen, i Nærheden af Strib, Brigaderne Moltke og Schleppegrell, hvoraf 5 Batailloner vexelviis stadigen vare i Fredericia.
I Sydlig, paa Als, vare 13 Batailloner med et betydeligt, dertil hørende Artilleri.

18. juni

Den 18de Juni foretog de Fjendtlige igjen en Recognoscering af Terrainet nordlig for Fredericia. Der saaes fra Fæstningen nogle Cavallerister ride i temmelig lang Afstand fra Fæstningsværkerne, bag den fjendtlige Vedetkjæde, og langs med samme, formodentligen var det de anførte Recognoscerende vi saae i Kikkerten, fra Cavalleren paa Kongens Bastion, der blev derfor herfra gjort et Skud paa dem. En af disse Cavallerister faldt af Hesten, der gjorde et Spring til Siden, idet Bomben slog ned tæt ved den, først efter nogen Tids Forløb blev Hesten fanget igjen af dens Rytter.
Der blev, den Dag, kastet en Deel Bomber af de Fjendtlige imod Strib, hvorpaa Strib svarede. Senere paa Dagen kastedes der paany mod nogle Arbeidere, der paa Strib vare beskjæftigede med at opføre et Galleri. Strib gjorde i Alt 10 Granatkast og 7 Kugleskud.
I Fæstningen skete, om Aftenen, nogen Forandring med Morterernes Emplacement, saaledes bleve 2 placerede paa Kongens Bastion, for at bekaste Slugterne Nord for Danmarks Bastion, saa at Fjenden ikke der, ved et muligt Angreb, skulde kunde finde Dækning. Der holdtes fra nu af ogsaa tændte Lunter, hele Natten igjennem, paa de nordlige Fronter, ligesom det hidtil havde været Tilfældet paa de sydlige. I dag blev det andet Krudtmagazin paa hver Bastion færdigt. Vi trængte haardt til det, da den megen Ammunition til det forskjelligartede Skyts paa Bastionerne gjorde det nødvendigt, at have flere end et Magazin.
Det blev fra Commandanten befalet, at der herefter ikke skulde svares de Fjendtlige med saa mange Skud, som hidtil, naar de skjød enkelte Skud mod os.
Om Natten, mellem den 18de og 19de Juni, blev kun kastet een Bombe over til Strib.
I disse Dage blev foretaget en Undersøgelse af Folkenes Sundhedstilstand, ligesom ogsaa de i Fæstningen værende Heste bleve visiterede af Stabsdyrlægen. Resultaterne af disse Undersøgelser vare tilfredsstillende.

19. juni

Den 19de gjordes 3 Kast, fra høire Fløibatteri, mod Strib. De fjendtlige Forposter bleve om Aftenen, sandsynligviis formedelst det mørke Veir, fremskudte tidligere end sædvanligt, hvilket gav Anledning til, at der udspandt sig en lille Fægtning mellem Forposterne, hvorved et Par Mand af de Fjendtlige bleve saarede.

20. juni

Den 20de Juni var Alt roligt om Dagen, men da der om Aftenen, fra høire Fløibatteri, blev kastet en Deel Bomber efter Landingsbroen , saa blev Batteriet, efter Commandantens Ordre, og tilde eIs i hans Nærværelse, omtrent Klokken 9 Aften, beskudt fra Holsteens Bastion. Iøvrigt naaede denne Gang, saaledes, som det stadigen ellers ogsaa var Tilfældet, kun enkelte Projectiler Landingsbroen , eller Citadellet, men de fleste faldt i Byen, eller ;paa Marken imellem Byen og Citadellet.

21. juni

Den 21de Juni gjordes nogle Skud fra høire Fløibatteri og ligeledes fra Eritsøbatteriet. Et Par af Voldriffelskytterne androge idagom at komme bort, da de meente, der ingen
Anvendelse vilde blive for dem, men det kunde ikke tillades dem endnu. Om Aftenen afgiken lille Jagt fra Fæstningen Nord paa, med 1 Officeer og nogle Mand, for om muligt at fange en fjendtlig Officeer, der blev angivet at ligge temmelig isoleret indqvarteret i Nærheden af Kysten. De bleve borte den 22de, hvorfor man blev urolig for dem, imidlertid kom Jagten tilbage om Natten, men uden Fange. Den havde maattet krydse meget, og var derved bleven opholdt.

Allerede i dag, den 21de Juni, begyndte Sammentrækningen af Tropperne, der vare bestemte til Udfaldet, som foregik den 6te Juli, fra Fæstningen, idet Oversætningen til Fyen, fra Als, af de der cantonnerende Batailloner, den Dag tog sin Begyndelse, samt fortsattes og endtes tildeels den 22de Juni.
Der blev nemlig i disse 2 Dage overført de derfra, til Deeltagelse i det paatænkte Udfald, bestemte 5 Batailloner og et 24pd. Halvbatteri, hvilke Tropper landsattes ved Assens. Med Tropperne fulgte General de Meza. De bleve lagte i Cantonnements i Fyen, inden de, tilligemed General Ryes Corps, samt Generalerne Schleppegrells og Moltkes Afdelinger, den 3dle, 4de og 5te Juli gik over til Fredericia, forsaavidt som disse sidste ikke allerede vare der.

22. juni

Den 22de Juni, om Morgenen, red Major Vahl og Forfatteren heraf, et Stykke ud af Snoghøiveien, især for om muligt nøiere at observere det høire Fløibatteri, thi fra Fæstningen kunde man, som tidligere anført, stadigen ikke see Noget til det, uagtet vi, ifølge Glimtene af Skudene kjendte Stedet hvorfra disse kom. Men ei heller fra Siden af, paa Snoghøiveien, kunde man opdage andet, end der syntes at være lidt frisk opkastet Jord.
Der gjordes den Dag kun nogle enkelte Rast fra høire Fløibatteri, og om Natten, mellem den 22de og 23de Juni, kun 1 Kast ind i Fæstningen.

23. juni

Den 23de Juni fik vi 160 Stkr. nye Brandrør. Fra Oldenborgs og Holsteens Bastioner bleve derfor de gamle Rør borttagne, og der blev uddeelt 20 Stkr. Brandrør, af disse nye tilsendte, til hver af de 8 Bombekanoner paa disse 2 Bastioner. Det, der gjorde at vi havde andraget paa at faa andre Rør var, at de undertiden bragte Projectilet til at springe meget for tidligt, hvilket let kunde foraarsage Skade blandt vore udenfor Voldene staaende Tropper. De nye Rør viste sig at være gode.
Bridsken i Saillanten paa Holsteens Bastion blev omlagt, og Ammunitionen blev omflyttet til de ny tilkomne Krudtmagaziner i Bastionerne. Der arbeidedes stadigen af Ingenieurerne paa de ud- og indadgaaende Vaabenpladser, ligesom paa det øvrige fortificatoriske Forsvar ved Fæstningen, hvorover der her i Bogen, længere frem, gives en samlet Oversigt.
Om Eftermiddagen bleve de fjendtlige Vedetter, der stode Nord paa, drevne noget tilbage, af vore Jægere, fordi der fra Fæstningen var sendt Folk ud, for at meie og kjøre den Sæd ind, som stod nærmest. Som tidligere anført, stod vor Vedetkjæde i et Par Hundrede Alens Frastand fra, og rundt om, Fæstningen, paa bedste Maade dækket af Terrainet. Det var især lste Reservejægercorps og det 3die Jægercorps, som anvendtes til denne Forposttjeneste ved Fredericia. Ved hvert af disse Corps, der afløste hinanden, var 2 Compagnier paa Forpost, naar de 2 andre vare fri, og saaledes skiftede 2 og 2 Compagnier hver anden Dag; medens Infanteriet anvendtes til Voldens Besætning.        
Der blev idag fra Eritsøbatteriet kastet et Par 168pd. Bomber mod Strib, der svarede med 4 Kast og 4 36pd. Skud.
Et Fartøi blev sendt ud i Kattegattet for at recognoscere de Fjendtliges Foretagender Nord for Fredericia. Det gjorde nogle Skud efter en Deel Arbeidere der. Natten mellem den 23de og 24de skjød Fjenden ikke mod Fæstningen, hvorimod der fra denne blev gjort et Par Skud imod Høire Fløibatteri.

24. juni

Søndagen, den 24de Juni, blev der holdt Gudstjeneste paa sædvanligt Sted, imellem Citadellet og Byen, paa den store fri Plads, af Pastor Hertel. Der kastedes fra Fæstningen nogle enkelte Granater ud paa Arbeiderne ved Hytteleiren, Nord paa, hvorved en Mand af de Fjendtlige skal være bleven dræbt.
Natten fra den 24de til den 25de blev der ikke skudt mod Fæstningen..
De Fjendtlige skulde paa denne Tid fra Slesvig, og fra andre Steder ved Kysten have faaet Efterretninger om, at en Mængde Skibe vare gaaede Nord paa. Saavel dette, som at der skal være kommen Melding til dem fra det Sundevitske, at der var løbet en stor Deel Seil- og Dampskibe ud fra Hørup Hav paa Als, alle med Tropper ombord, og som vare gaaede Nord efter, skal allerede nu have ladet de Fjendtlige formode, at der var noget Særdeles i Gjære fra Dansk Side, hvorfor de maatte være paa deres Post, og de skulde derfor fornemmeligen have anseet det nødvendigt at see snarest muligt at faa Batterierne Nord paa færdige, for at faae Communicationen fra Søsiden hindret. Et Par af de, den 6te Juli, om Morgenen tidligt, til Fredericia, strax efter Udfaldet, indbragte Fanger udsagde til Forfatteren heraf, hvad ogsaa senere Beretninger have bekræftet, at de Fjendtlige allerede nu, nemlig henimod Slutningen af Juni Maaned, antoge, at vi trak Tropper sammen, for dermed at gjøre et stort Udfald fra Fæstningen. Imidlertid var det nødvendigt for de Fjendtlige, inden de egentligen turde med Kraft paabegynde deres Arbeide, paa denne exponerede venstre Fløi, at have større Troppeafdelinger i Nærheden, til Dækning af Arbeiderne, og da disse Tropper skulde havt Ophold i Hytteleiren ved Treide, saa maatte denne først være færdig, men dermed skal det være gaaet temmeligt langsomt, hvortil man fornemmeligen har give det i de Dage indtrufne slette Veir Skyld.

25. juni

Der blev den 25de Juni gjort en halv Snees Bombekast imod Fæstningen. Et Par af dem, fra Eritsøbatteriet, slog Klokken 7½ Morgen ned paa Courtinen mellem Holsteens og Oldenborgs Bastioner, fra hvilken sidste Bastion, de igjen bleve besvarede med nogle Skud. Fra den saakaldte "store Gryde" blev gjort et Par 168pd. Kast, som besvaredes fra Prindsessens Bastion.
Major Vahl og Forfatteren heraf foretoge idag igjen en Recognoscering til hest udenom Fæstningens sydlige Fronter, men da Terrainet her er lavere, end paa den anden Side, af Oversvømmelsen, hvor de Fjendtlige stode, saa saae man endog mindre her, end fra Fæstningsvoldene.

26. juni

Natten mellem den 25de og 26de hengik roligt, men da vore Tropper, omtrent Klokken 12 Middag, den 26de, arbeidede paa en Forskandsning bag Oversvømmelsen, saa kastede det høire Fløibatteri, og det 24pd. Morteerbatteri paa dem. Fæstningen svarede, ligesom ogsaa Strib, og der udviklede sig en Artillerikamp til omtrent Klokken 3½, hvori alle fjendtlige Batterier deeltoge. Strib gjorde en Deel Skud mod Blokhuusbatteriet, da det mærkede at de Fjendtlige beskjød Fæstningen, og fra nævnte Batteri gjordes igjen en halv Snees Skud imod Strib. Det høire Fløibatteri blev, efter de Fjendtliges Beretninger overøst med Kugler og Granater. I Alt blev der idag gjort et Par Hundrede Skud imod Fæstningen.
Fra den Dag af blev Hytteleiren ved Trelde belagt med et stærk Commando fjendtligt Infanteri.
Paa Oldenborgs Bastion var, ved Artillerikampen denne Dag, 2 Druer sprungne af 2 84pd. Bombekanoner. 1 fjendtlig Bombe faldt paa Krudtmagazinet paa Oldenborgs Bastion, men gjorde dog ingen videre Skade, end at forrykke en af Stolperne lidt, paa Prindsessens Bastion gik en Bombe gjennem Folkenes Vagthytte. en Bombe faldt i Commandantens Bolig, der var i et lille Huus, i Nærheden af Slesvigs Bastion tæt ved Kammerherre Lorentz Gaard. Iøvrigt bleve ingen Fæstningsartillerister saarede den Dag. Da vi om Aftenen reparerede Brystværnet paa Oldenborgs Bastion, kastede de Fjendtlige nogle Bomber ind paa vore Arbeidere. Paa alle Bastioner var der nu, efterhaanden bleven opført Vagthytter til Artilleristerne, og de vare tillige blevne forsynede med Borde, Bænke, Lys o. s. v.

27. juni

Den 27de Juni var den mindre Hytteleir ved Christineberg bleven færdig, og de Fjendtlige begyndte ogsaa samme Aften at arbeide paa Redouten V, der bagtil blev lukket med en Palisadering, Brystværnet beklædt med Skandsekurve. Redouten var alene indrettet for Infanteri. Fra Redouten blev der senere gravet en Løbegrav ned til Stranden, saa at hele dette Parti af deres Angrebsbatterier syntes at være anordnet med megen Forsigtighed og stor Omhyggelighed. De 2 Batterier N og P vare nemlig egentligen dem, der skulde beskyde Østsiden af Fæstningen, Redouten V sikkrede disse Batteriers høire Fløi, for Angreb fra den Kant, ved mulige Udfald fra Fæstningen. Løbegraven foran, for Angreb i Fronten, og de 2 S trandbatterier, L og M, for Angreb fra Søsiden, altsaa deres venstre Flanke. Endeligen blev en Redoute VI anlagt noget tilbage, til yderligere Sikkerhed, saa fra den, saavel de omtale de Batterier, som Løbegraven kunde bestryges, saa at der rigtignok her syntes at være gjort alt, hvad der kunde gjøres, for at sikkre sig, og for at kunde imødegaae alle Eventualiteter.
Da de Fjendtlige uden tvivl indsaae, at deres Arbeidere paa disse Værker vilde, om Dagen, have været meget udsatte, saavel for Fæstningens Ild, som for Ild fra Søsiden, saa toge de først rigtigt fat, naar det begyndte at mørknes, og ophørte med Arbeidet ved Daggry, de havde følgelig en kun 4 á 5 Timer at arbeide i, da Natten paa den Tid af Aaret kun er kort, og dette har derfor ogsaa bidraget til, at alle deres Arbeider ikke skred frem paa den Kant, med nogen stor Hurtighed, hvorom vore Tropper overbeviste sig, ved det Udfald der, som det vil sees, foretoges fra Fæstningen, et Par Dage senere; uagtet der vistnok blev anvendt en stor Arbeidskraft derpaa; thi vore Poster kunde, stadigen i Nattens Stilhed høre dem arbeide meget ivrigt derude, om vi end om Dagen kun kunde see enkelte Mænd der.
Paa vore Arbeidere bag Oversvømmelsen blev der gjort en Deel Skud fra høire Fløibatteri, og fra det 24pd. Morteerbatteri. Saavel paa det nævnte Sted, som paa andre Steder, rundt om i Fæstningen, blev jevnligen udført fortificatoriske Arbeider, hvorover, for ikke at afbryde Gangen i Beleiringen, som foran anført, en samlet Oversigt gives længere hen.

28. juni

Strax om Morgenen, den 28de Juni, opdagede vi tydeligen fra Fæstningen, at der var opkastet Noget, der lignede Brystværn, ude ved Treide , men dog var det, selv med Kikkerten ikke muligt, med Vished at sige, om det var Batterier, eller blot Dækning for Infanteri, som der var begyndt paa. En Baad, der gik ud i den Anledning, skaffede ei heller bedre Underretning. At Skandsearbeidet var udført der i en temmelig lang Udstrækning, syntes imidlertid vist, dog lod det til endnu at være meget ufuldkomment.
Kongens Bastion blev ikke desto mindre, samme Dag, forøget med en 24pd. Kanon, Danmarks med 2 24 pd. Kanoner og 3 84pd. Bombekanoner, hvorimod de 12pd. Kanoner, der hidtil havde staaet der, bleve tagne bort, saaledes, at ogsaa de nordlige Fronter af Fæstningen, derved bleve betydeligen forstærkede, for det Tilfældes Skyld, at det skulde være, - som vi jo rigtignok formodede, - Batterier til svært Skyts, der skulde opkastes, omendskjøndt det, som anført, i saadan lang Udstrækning opkastede Jord, (Løbegraven nemlig) ikke strax lod sig forklare at staa i Forbindelse dermed, og at de med saa særdeles stor Omhu søgte at dække deres egentlige Angrebsbatterier ved Værker, saavel i Fronten, som paa Flankerne.
Der blev om Formiddagen gjort nogle Skud mod vore Arbeidere udenfor Fæstningen, hvilke besvaredes fra Prindsessens og fra Holsteens Bastioner.
Om Aftenen begyndte de Fjendtlige Arbeidet paa de 2 længst bortliggende Strandbatterier, L og M. I Fredericia begyndte nu Enkelte at ansee de Batterier, hvis det virke
ligen var saadanne, der anlagdes Nord paa, at vilde betydelig besværliggjøre Communicationen med Fyen.
Da der var ankommen nogle flere af de nye, gode Brandrør, saa blev der, samme Dag, ogsaa tildeelt Prindsessens og Prinds Georgs Bastioner af disse Rør.
Flere af Danmarks patriotisk sindede Indvaanere havde, som bekjendt, paa den Tid skjænket en Mængde forskjelligartede Gjenstande til Armeen. Der var af disse frivillig offererede Sager kun udbedet leveret Strømper til Artilleribesætningen i Fredericia, og der blev derfor ogsaa modtaget og udleveret 560 Par af disse til den faste Artilleribesætning.

29. juni

Den 29de Juni blev der fra Fæstningen kastet nogle Granater, paa de Arbeidere, der imellem viste sig ved de nordlige Batterier. Vore udenfor Fæstningen staaende Tropper havde, om Natten, mærket megen Kjørsel, Travlhed, og meget Arbeide, ude paa den nordre Kant, det erfaredes ogsaa, at de Fjendtlige, den Nat, havde begyndt at arbeide paa det store venstre Fløibatteri.
Om Morgenen, den 30te Juni, foretoges fra Fæstningen en Recognoscering til søes, og man .stadfæstedes i den Formodning, at det var Batterier der vare. anlagte, lige ved Stranden; men man erfarede tillige, at de ikke vare færdige.

Udfaldet den 30te Juni

Hidtil havde vi kun, ved enkelte Kanonskud foruroliget Arbeiderne paa de anførte nordlige Værker, naar de vare synlige i større Mængde, men der besluttedes denne Dag, et Udfald, under Oberstlieutenant Irmingers Commando, fra Kongens Port, og gjennem Poternen ved Dronningens Bastion, Klokken 3 Eftermiddag, mod disse Værker, med 6 Compagnier Infanteri, 1 Afdeling Ingenieurer og 4 Feltkanoner, 1 Bataillon i Reserve. Udfaldet gik heldigt.
De Fjendtlige mærkede længe ikke, uagtet det var midt om Dagen, i det skjønneste og klareste Solskinsveir, at vore Tropper rykkede frem langs Stranden. 2 Compagnier af 1ste Reservejægercorps, under Major Bonnez, i Spidsen, (de 2 andre Compagnier af Corpset vare paa Forpost), førend de udviklede sig, kastede sig over dem og dreve deres Forposter tilbage. Forskandsningerne bleve af vore Ingenieurer dernæst ødelagte saa meget som muligt, circa 40 Skandsekurve bleve medtagne til Fæstningen, og de ørrige brændte. Der saaes vel af Udfaldstropperne endnu flere Forskandsninger, men da disse vare temmelig langt fjernede, saa opgav man at nærme sig dem, desuden rykkede fjendtlige Troppemasser frem, og da man ikke vidste hvorvidt vor lille, til Udfaldet anvendte, Styrke kunde maale sig hermed, saa fandt man det rigtigst, da Hensigten, at demolere de nærmest Fæstningen, ad den Kant opkastede fjendtlige Værker, var opnaaet, igjen at gaae tilbage.
Det hele Udfald, der lykkedes, fordi det var uventet og dristigt, varede kun et Par Timer. De 4re i Reserve havende 6pd. Feltkanoner af Batteriet Mossin , vare, som bemærket, bestemte til at følge med Udfaldstropperne. Dog benyttede Oberstlieutn. Irminger dem ikke, men lod dem forblive i Fæstuingen, med Ordre til, ved Skud, at dække Retraiten, naar denne begyndte, og hvis det var fornødent. Disse Kanoner toge derfor ogsaa Stilling oppe paa Volden, ved Kongens Port, saaledes, at de kunde bestryge Veien hertil, efter Længden.
Vi havde, ved dette Udfald, 2 Officerer og 19 Mand saarede. Officererne vare Lieutenant Holm af Ingenieurerne, der blev saaret idet han besteg Brystværpet paa en af Skandserne, og Lieut. Selchau af Jægerne. Foruden anførte Ingenieurofficeer deeltoge Capt. Meyer og Lieut. Tulstrup i Udfaldet.
Vore Troppers Retraite blev dækket ved nogle Skud fra Kongens og Danmarks Bastioner. Fra alle de fjendtlige Batterier begyndtes nu efterhaanden Ild mod Fæstningen, men vi svarede kun ved enkelte Skud herpaa, og det varede ei længe, før Kanonaden ganske ophørte. Nogle Mand i de fjendtlige Batterier skulde være blevne saarede.
Dette Udfald, godt og dristigt udtænkt, og udført med Rasked, - hvilket foraarsagede at de til Understøttelse fremrykkende fjendtlige Tropper, al Hurtighed uagtet, dog kom forsilde, - havde den væsentlige Følge, at de Fjendtlige bleve satte meget tilbage i deres Skandsearbeide paa den Fløi, ogsaa mistede de en Mængde Skandsekurve, hvorpaa de ikke skal have haft Overflod, og alt dette vare medvirkende Aarsager, som tidligere heri Bogen paapeget til, at de ikke fik Værkerne Nord paa fuldstændigt færdige, og armerede, til Brug inden den 6te Juli.
En af vore Vedetter havde om Natten, paa Posten, en Samtale med en fjendtlig Vedet. Denne sidste havde ytret, at saavel han, som Størstedelen af hans Kamerater vare kjede af Krigen, og at de ønskede blot at komme hjem, da de lede af Kulde og Strabadser; samt, paa den danske Soldats Forespørgsel, hvad den megen Kjørsel, man havde hørt om Natten, betydede, at det var Skyts der blev transporteret Nord paa.
Den 29de Juni var den, til det store senere Udfald bestemte Deel af General Ryes Corps ankommen til Helgenæs, og strax efter, nemlig den 30teJuni og 1 ste Juli, overførtes disse Tropper, - deels i Søetatens Transportbaade, og deels i Coffardijagter, hvilke Fartøier bleve slæbte af Dampskibene: Odin, Caroline Amalie og Ophelia, - i al Hemmelighed fra Helgenæs i Jylland til Bogense i Fyen. Anførte Tropper, 4 Batailloner og 1 6pd. Batteri, med hvilke Tropper Generalen selv fulgte, indtoge dernæst et Cantonnement paa Fyn i Nærheden af Strib.
Infanteriet gik directe fra Helgenæs til Bogense, derimod gik kun det 6pd. Batteries Bespænding, Natten mellem den 1 ste og 2den Juli, lige fra Helgenæs til Bogense, i hvis Nærhed Hestene ogsaa bleve lagte i Cantonnement , og først mellem den 3de og 4de Juli overskibedes de til Fredericia, hvor samme Dags Morgen, den 4de Juli, Batteriets Materielle bestaaende af de 2 første Linier, 8 Kanoner og 8 Ammunitionsvogne , samt desuden en Brødvogn , en Reservelavet og Smedevogn, allerede tidligere, i Dagbrækningen, var ankommen directe fra Helgenæs. Da de Fjendtlige hørte Brusen af det Dampskib, der slæbte Fartøierne, som havde dette Materielle ombord, kastede de strax Bomber i den Direction, hvor Lyden kom fra, imidlertid foraarsagede disse Kast ingen Skade. Dog slap Dampskibet desaarsag Fartøierne, og gik over til Fyen, hvornæst alle Kanonerne og Voiturerne, efter en Timestids Ophold, bleve udskibede ved Citadellet, ved Hjælp af Batteriets Artillerister, der vare fulgte med deres Kanoner.
Uagtet anførte betydelige Formindskelse af Tropper i Jylland, blev dog aldeles ingen Forandring foretaget i hele det nørrejydske Armeekorps's Forpoststilling , Nord for Aarhuus, for ei at forraade Noget i saa Henseende, da vistnok de Fjendtlige, naar de havde været underrettede om hvor faa Tropper de i de Dage havde mod sig der, ved deres store Overmagt, vilde kunde have gjort os megen Skade; thi med Undtagelse af dem, der vare i Fredericia, var der af danske Tropper i Jylland kun 1 Jægercorps, 1 Bataillon, 1 6pd. Batteri samt 12 Esqvadroner Cavalleri. Disse Tropper, der kom til at staae under Oberst Flindts Commando, besørgede imidlertid Forposttjenesten saa vel, saa at Fjenden, der stod lige overfor dem, i flere Dage, ikke mærkede, at Hovedstyrken var borte, uagtet Tjenesten for de Tilbageblevne nu, paa Grund af det mindre Antal Folk, var bleven langt strengere end før.

1. juli

Om Natten, mellem den 30te Juni og den 1 ste Juli, bleve de fjendtlige Arbeidere Nord paa foruroliget ved enkelte Bombekast fra Fæstningen, hvorved Enkelte af dem skulde være bleven saarede. De ophørte ved Daggry med Arbeidet. Vi saae vel om Dagen, imellem, enkelte Hoveder komme frem op over de tildeels opkastede Værker, uden tvivl af Folk, der enkeltviis anvendtes til at udbedre Et eller Andet; men noget egentligt Arbeide, med større Styrke, var det ikke synligt, at de foretoge om Dagen.
De 2 længstbortliggende Strandbatterier vare monterede fra den 2den Juli af.
Det saakaldte "store Morteerbatteri" E, besvarede stadigen Skydningen paa Arbeiderne paa de nordlige Værker, der gjordes saaledes, den 1ste Juli, 50 Bombekast ind i Fæstningen.

2. juli

Den 2den Juli bleve Arbeiderne Nord paa alt imellem beskudte fra Fæstningen, hvorved der udspandt sig en Kanonade, ved hvilken en Artillerist paa Prindsessens Bastion blev haardt saaret, idet han vilde gaae ind i Krudtmagazinet, ligeledes blevet Rapperthjul slaaet itu paa denne Bastion.
Der blev den Dag placeret en 168pd. Morteer paa Danmarks Bastion, og en paa Oldenborgs Bastion, 2 84pd. Morterer paa Prinds Georgs Bastion, tilligemed en 24pd. Kuglekanon, i stedet for en 12pd. Kanon, som borttoges fra sidstnævnte Bastion. Ved denne Forøgelse af Skytset vare altsaa de nævnte Bastioner blevne yderligere forstærkede.
Om Aftenen den 2den Juli, begyndte de Fjendtlige Arbeidet paa Redouten VI og Morteerbatteriet P.
Alt blev, fra dansk Side, i disse Dage forberedt for at sætte 2 Infanteribrigader, med tilhørende Artilleri, over fra Baaringvig og fra Strib til Fredericia. Det var i disse Dage temmeligt tykt, taaget og regnfuldt Veir, hvilket gjorde, at hele Seiladsen i Beltet, og ved Fyen ikke saa nøie lod sig iagttage af de Fjendtlige, Dog skal den fjendtlige Strandvagt have bemærket Fartøiernes Ankomst til Bogense, den 2den Juli om Morgenen.

3. juli

Natten mellem den 2den og 3die Juli var det stærkt Regnveir, hvilket, omendskjøndt ugunstigt for saavel vore, som for de Fjendtliges Foretagender, dog var det meest for deres, da Jordarbeider i sligt Veir ikke godt lade sig udføre.

Der blev, den 3die Juli, gjort 70 Skud mod Fæstningen og mod Kanonbaadene, hvorpaa især disse sidste svarede.

4. juli

Den 4de Juli indlededes fra Fæstningen en Artillerikamp, der havde til Hensigt, at faae de Fjendtlige til at forskyde deres Ammunition, saa at de muligen senere kunde komme til at mangle, tillige skulde vi søge at demontere nogle af de fjendtlige Kanoner, uden at der dog skulde anvendes for mange Skud derpaa.
Herved tiltrak Fæstningen sig ogsaa virkeligen alle de fjendtlige Batteriers Ud. Dog skulde de Fjendtlige have fundet det paafaldende, at Fæstningen ikke, paa sædvanlig Maade, vedblev Kampen, og besvarede Ilden saa levende, som det pleiede at skee, men, som de rigtigt strax skulde have bemærket, at den syntes at undgaae en længere vedholdende Artillerikamp. Dette, i Forening med nye Meldinger, fra deres Forposter og fra Strand vagten, om Oversætning af Tropper til Fredericia skal, ifølge tydske Beretninger, have bragt dem paa Formodning om, at der var kommen mange Tropper til Fæstningen, og at et større Udfald var i Gjære fra Fredericia af. Vi bemærkede, paa vor Side, at de Fjendtlige vedligeholdt Ilden hele Dagen, ganske imod Sædvane; saa at de i Løbet af Dagen gjorde circa 100 Skud og Kast.
Strib gjorde kun nogle enkelte Skud mod B1okhuusbatteriet, da dette beskjød den Nordre Landingsbro, hvor nogle af vore Fartøier laae.
Det Spørgsmaal skal paa denne Tid være bleven debatteret, blandt de fjendtlige Commanderende, om de skulde trække dem bort fra Fredericia, indtage en god Stilling i Nærheden og saaledes undgaae et Udfald. Havde de dengang vidst; at Størstedelen af General Ryes Corps, allerede havde forladt Jylland og var, over Fyen, paa Veien til Fredericia; saa havde de uden tvivl gjort det, eller taget andre energiske Forholdsregler, ligesomogsaa Rigstropperne, under General Priitwitz, uden tvivl vilde have gaaet offensivt tilværks, nu der
imod, da de Intet vidste herom, bleve Stillingerne og Batterierne holdte, saavel ved Fredericia, som ved Aarhuus, i disse Pal' Dage, der unægtelig vare meget skjæbnesvangre for begge Parter.
De fjendtlige Batterier vare nu, kort før den 6te Juli, altsaa ved Beleiringens Ende, fordeelte rundt om Fæstning en, men vare dog fornemmeligen grupperede paa følgende A Steder, nemlig:
1) Nordlig for Fæstningen, opad ved Trelde
2) Nordvestligt for den, ved Igumveien,
3) Vestligt for den, foran Stoustrup,
4) Sydvestligt for den ved Eritsø.
Som Følge heraf havde de ogsaa indrettet Hytteleire i Nærheden af disse forskjellige Steder, nemlig:
a) Ved Christineberg, i Nærheden af Trelde Skov, med en mindre, nærmere de nordlige Batterier.
b) Ved Redouten III nordvestligt for samme.
c) Bag Redouterne I og II, til begge Sider af Landeveien fra Fredericia til Kolding, paa den fra Fredericia vendende Skraaning af en lille Bakke.
d) Ved Eritsø og i Fuglesangs Skoven. Den første af disse 2 Leire syntes, efter hvad man kunde skjønne, at have været den bedste, og comfortablest indrettede Leir af dem alle.

Den 4de Juli, om Eftermiddagen, flygtede en Soldat, tydsk af Fødsel, over til de Fjendtlige, og skal have meddeelt General Priitwitz at Størstedelen af General Ryes Corps var overskibet til Fyen, og ihvorvel dette, saa hurtigt muligt, blev meddeelt General Bonin, saa skal denne dog først ved Midnat den 6te Juli, have modtaget Underretning herom, samt om hvad der blev foretaget til hans Understøttelse, følgelig ganske kort før Udfaldet skete!

Et engelsk Skruedampskib skulde nemlig føre et Commando Infanteri fra Kjøbenhavn til Fredericia, men kom formedelst Storm og Uveir op ved den jydske Kyst, hvor Føreren af Dampskibet, for at lette Skibet, saa det kunde komme over en af Grundene, sendte Bud iland med Anmodning til Pladscommandanten i Æbeltoft, om at en Deel af Folkene maatte landsættes, hvortil ogsaa blev givet Tilladelse. En af disse saaledes landsatte Folk flygtede ved denne Leilighed, og meldte sig ved de fjendtlige Forposter, ved Egaabroen, hvorfra han blev ført til det fjendtlige Hovedqvarteer i Meulengrachts Gaard i Aarhuus, hvor Soldaterne kun med Møie formaaede at redde ham fra at vorde Gjenstand for de brave Jyders retfærdige Uvillie. General Priitwitz forhørte ham silde om Aftenen, den 4de Juli, og skal, som tidligere bemærket, af ham have erfaret vore Troppers Oversætning til Fyen.
Der er i tydske Skrifter anført at nævnte Deserteur var en Artillerist, det var ikke Tilfældet. Han havde vel tidligere gjennemgaaet Exerceerskolen ved Artilleriet i Rendsborg , og dernæst været til tjeneste ved Artilleriet i Randers, men efter at have udtjent herved, lod han sig stille for en værnepligtig Infanterist, og hørte nu til lnfantericommandoet, der skulde sættes over til Fredericia. I Æbeltoft var netop den Dag, Marked, da Folkene kom i land, og efter at han i nogle Timer havde deeltaget i Markedsglæderne, flygtede han.
Det sees altsaa, at den fjendtlige Øverstkommanderende, efter Rimelighed, om end seent, den 4de om Aftenen, har maattet vide, at noget Særdeles, og Nærforestaaende var i Gjære fra de Kongelige danske Troppers Side, kun at han ei med fuld Vished har vidst, paa hvad Maade, og til hvilken Time, det skulde skee. At de Fjendtlige, som Nogle have anført, skulde have ventet en Landgang ved Hadersleb , syntes ei at være rimeligt, i det mindste ikke for General Bonins Vedkommende, efter hvad han, ifølge det foran Anførte, med Bestemthed, med Hensyn til Overfarten af Tropperne, maatte vide.

5. juli

Den 5te Juli, om Morgenen tidligt, saae man fra Fæstningen de Fjendtlige arbeide, meget ivrigt, paa Batterierne Nord paa. Der blev gjort nogle Skud paa dem, som besvaredes med nogle flere fra de fjendtlige Batterier, dog var denne Beskydning hverken langvarig eller heftig, da ogsaa de Fjendtlige syntes at vilde spare deres Ammunition, uden tvivl for senere, naar alle deres Batterier bleve færdige, at anvende desto, større Kraft.
Om Eftermiddagen, da det var bleven temmelig klart i Veiret, bleve Skydeskaar synlige derude, ved de nordlige Skandser, paa et Batteri, hvorpaa vi ingen havde seet tilforn, ligesom vi ogsaa i Kikkerter saae dem arbeide med stor Styrke paa disse nordlige Værker. Jeg meldte alt personligen til Commandanten, der spurgte, naar disse Værker kunde antages at vilde vorde færdige, hvilket jeg vel ikke med Vished kunde sige, men dog antog, at det ikke vilde skee, før næste Dag, hvornæst Commandanten befalede, at der ikke skulde skydes paa dem, da Fæstningen allerede nu var opfyldt af vore, til Udfaldet bestemte, Tropper, og mange Ammunitionsvogne stode rundt om, hvorfor de fjendtlige Bomber, i Tilfælde af, at vi skulde paadrage os et Bombardement, let kunde have foraarsaget stor Skade.
Ingen af os, der vare i Fredericia, lige saa lidt som de til Fæstningen overskibede Tropper, - maaskee Commandanten og nogle faa Indviede undtagen, - viste iøvrigt noget om det nærforestaaende Udfald, om vi end kunde ane at noget Saadant vilde skee.
Efter hvad flere af de, den 6te Juli om Morgenen, til Fæstningen indbragte Fanger udsagde, havde de Fjendtlige bestemt, i denne Morgenstund, den 5te nemlig, ventet et Udfald fra Fæstningen, men da det ikke skete, og da de alt i længere Tid forgjæves havde været forberedt paa et Udfald, saa meente de, at de skulde have faaet deres nordlige Batterier færdige saa betimeligt, at de vilde have kunnet hindre flere Tropper i at komme over Beltet til Fredericia, og i det Hele have nødsaget os til at afstaae fra at gjøre noget større overlegent Udfald. Mod de Tropper, som de vidste der sædvanligen vare i Fæstningen, eller selv mod en heel Deel flere, som de ogsaa vidste der vare komne til, i den sidste Tid, meente de, at de havde været stærke nok, og denne Formening syntes ei heller ugrundet, thi vare General Ryes Tropper ei komne fra Jylland, vilde Styrken paa begge Sider have været eens, omtrent 15.000 Mand, - (de Fjendtlige havde jevnligen, under Beleiringen, faaet nogen Forøgelse af Tropper, navnligen af Artillerister), og da vore Tropper havde den mindre gunstige Omstændighed, at overvinde, enten i et aabent og overskueligt Terrain at skulde gaa mod en Fjende, der tildeels kunde staae dækket og modtage deres Angreb, nemlig i løbegravene Nord paa, og vestlig, eller, hvis et Angreb skete sydligt, at maatte passere lange Defileer, ad Snoghøiveien eller ad Coldingveien, inden de kunde komme til at angribe, saa syntes Fordelen unægtelig en, selv med lige Styrke, at have været paa de Fjendtliges Side, ifølge de locale Forhold baade til den ene og den anden Side af Fæstningen.
Det Spørgsmaal frembyder sig derfor nu:
Vilde de Fjendtlige, hvis de i tide havde faaet alle deres nordlige Batterier færdige, og monterede, have kunnet         hindre Fæstningens Communication med Fyen?
Svaret bliver, at det synes ikke rimeligt: At de vel, efter al Sandsynlighed, fra Batterierne, som indtil den 6te Juli vare anlagte Nord og Syd for Fredericia, vilde have kundet skade Samfærdselen i Beltet en heel Deel, er vist, men ganske hindre den, kan det ikke antages, at de vilde have kundet, saaledes som hele Situationen endnu var paa den Tid.
At hindre, eller selv blot at skade, Fartøier i at gaae mellem 2 hinanden saa nærliggende Puncter, som Strib eller Baaringvig, og Fredericia, navnligen om Natten, naar Hindringen eller Beskydningen skal skee fra saa langt fjernede Batterier, som Eritsø, Sandal og Blokhuus Batterierne, samt Batterierne P og N, Nord paa, - om andre kan der ikke være Talen, -vil altid blive misligt, især hvor der ikke, naar Mørket begynder, anvendes Dampskibe til Communicationen, men andre Fartøier, eftersom Dampskibene, uagtet de give en bestemtere Forbindelse, dog have den mindre heldige Egenskab, at man om Natten kan høre dem temmelig langt borte, og som oftest, ved nogenlunde klart Veir, tillige see Røgen af Skorstene, og følgeligen faae et Punct at rette paa.
De bemærkede Ulemper finde ikke Sted ved Seil- eller Rofartøier, der lettere vilde kunde undgaae de udstillede Posters Opmærksomhed, og følgeligen ogsaa Batteriernes Ild. Ved Anvendelsen af saadanne Fartøier vilde derfor Communicationen neppe kunde være afskaaren. Hertil kommer endnu, ved at have, anbragt, - saasnart det var gjort fornødent, flere forskjellige, saa langt muligt fra hinanden liggende Landingsbroer , hvilke, ved Fredericias udstrakte Beliggenhed langs Søen, letteligen kunde anbringes, vilde Landingsstedet, eller rettere de 2 Landingsbroer , som havdes , ogsaa ophørt at være ufeilbare Retningspunkter, for de Fjendtlige, til derpaa om Dagen, at indrette Kanonerne, saa de kunde bruges naar Mørket faldt paa, og følgeligen synes en Samfærdsel, paa den antydede Maade, ved Seilskibe og andre Fartøier, fra og til begge Sider af Beltet, om Natten, efter Rimelighed, paa det Stadium Alt var, ikke at kunde være hindret, men maaskee vel være bleven besværliggjort, og imellem maaskee tilføiet Skade.
De Fjendtlige havde ved Strandbatterierne L og, M, Nord paa, tilsyneladende godt dækket deres nordlige Angrebsbatterier P og N mod Søsiden, idet disse Strandbatterier kunde holde vore armerede Fartøier fra at lægge sig saaledes i Nærheden, at de ved deres Skud nævnte Angrebsbatterier, eller i det Hele, forfra eller fra Siden, nær ved beskyde dem. Men, ved at vore Fartøier, eller bedre større Krigsskibe, saa store, som Vandets Dybde vilde tillade det, laae sig længere tilbage, det vil sige, endnu mere nordligt, og fra slige Punkter anvendte deres Ild, vilde sandsynligviis ingen Batterier ved Stranden kunde holdt sig der, naar de, samtidigen med at blive beskudte fra Søsiden, med velrettede Skud tillige bleve angrebne af Fæstningens Kanoner, hvor netop imod denne Kant, Danmarks Bastion, frembyder god og tilstrækkelig Plads, til de sværeste Calibres Placement, foruden at saadanne Kanoner ogsaa fra Kongens Bastion, og fra Cavalleren paa samme, med Fordeel kunde bruges, ligesom der, i det Hele, paa de nordre Bastioner findes god Plads til derfra at anbringe en samlet Ild, opad mod det Punkt, hvor de omhandlede fjendtlige Batterier laa.
At imidlertid Feltkanoner, placerede hvor Omstændighederne gjorde det nødvendigt, vilde have kundet yde Strandbatterierne, - hvis Front ogsaa var indad mod lille Delt, væsentlig Nytte, mod Ild fra Søen, er indlysende.
Vi have saaledes, i det heromhandlede Tilfælde, seet det Ugunstige i, for en Fjende, at anlægge Feltskandser med Fløiene tæt ved Havet, mod en Magt, der har Herredømmet over Søen, da det udfordrer megen Dækning. Den nuværende Krig mellem de Allierede og Rusland, synes at vilde give Skydningen fra Søen af, en betydelig Impuls fremad, og Anlæget af Feltskandser under saadanne Omstændigheder, lader det derfor til, vil, i den nærmeste Fremtid, uden tvivl blive gjort endmere voveligt.
Der var; efterhaanden kommen flere og flere Tropper over til Fredericia, de sidste kom nogle faa Timer før selve Udfaldet. Infanteriet camperede de sidste Par Dage, for Udfaldet skete, paa Gaderne i Fredericia, med Geværerne satte i Pyramider, saa at der var i Alt, i Fæstningen, i det Øieblik Udfaldet foretoges, 23.600 Mand, hvoraf dog kun 19.400 Mand bleve anvendte til selve Udfaldet, hvorimod 4.200 Mand forbleve tilbage i Fredericia. Desuden blev der anvendt, til de 2 paapegede Sødemonstrationer, circa 230 Mand.
De commanderende Generaler kom omtrent Klokken 10½ om Aftenen over fra Fyen, med deres Stabschefer og Adjutanter, og begave sig i al Stilhed til deres respective Troppeafdelinger, for at ordne dem, og meddele de fornødne Instruxer.

6. juli - udfaldet Udfaldet selv, eller Slaget ved Fredericia, er saa ofte, og saa detailleret beskrevet, at vi ei her ville behandle det, men derimod alene see, hvorledes det gik de fjendtlige Batterier, der vare anlagte imod Fæstningen, og kun tillige her bemærke, at strax efter at Udfaldet var begyndt Nord paa, og den første Bombe, som det senere vil erfares, var falden i Fæstningen, fra det store Morteerbatteri E, samt da man nogenlunde kunde begynde at see, kastedes der Bomber, og blev der skudt fra Fæstningsværkerne mod alle de fjendtlige Skandser, til hvilke vore Tropper endnu ikke vare naaede, men som vi dog bemærkede, vare blevne opmærksomme paa, hvad der foregik Nord paa, og derfor beskjøde Fæstningen. Dog varede denne Skydning ei meget længe, da vore Udfaldstropper snart bemægtigede sig Batterierne.
Fra Strib gjordes, om Morgenen, den 6te Juli kun et Par Kast, nemlig mod Blokhuusbatteriet og mod Eritsøbatteriet, da der herfra blev kastet et Par Bomber over til Strib.
---------
De fjendtlige Batterier, der bleve tagne, tilligemed det Skyts, der befandtes i dem, - vare i Alt 10, og desuden 6 Redouter. Af de to Batterier vare 8 besatte med Skyts, og 1 af de 6 redouter 2. Da Udfaldet, som bekjendt, skete fra Fæstningen mod de Fjendtliges venstre Fløi, saa ville vi ogsaa begynde fra dette Punct af, med Beskrivelsen af, hvorledes det gik dem.
I det Øieblik Udfaldet skete fra Fredericia, nemlig om Natten, eller om Morgenen, Klokken 1½ den 6te Juli 1849, - vare næsten alle de fjendtlige Batterier Nord paa færdige, og tildeels monterede, saaledes vare de 2 nye Strandbatterier L og M, aldeles færdige og monterede, i det store venstre Fløibatteri N var en 24pd. Kanon monteret, og 1 84pd. Bombekanon laa paa Blokvognen ved Siden af Rapperten i Batteriet. I det venstre Morteerbatteri P stod ligeledes en Morteer paa Blokvognen i Batteriet. Der arbeidede en stor Mængde Folk paa disse Batterier, da vore Tropper angreb deres Vedetkjæde. En Deel af Arbeiderne havde Vaabnene liggende i Nærheden af sig, hvilke de optoge og gik frem til Forsvar i Løbegraven til det øvrige derværende fjendtlige Infanteri. Vore Tropper toge imidlertid snart de 2 Batterier, hvorfra Infanteriet retirerede til Redouten VI, men ogsaa herfra blev det, efter ikke lang Tids Forløb nødsaget til at trække sig tilbage, og Retraiten gik dernæst, fra den ene Grøft til den anden, og slutteligen ad Randsfjord til.
De 2 Strandbatterier L og M bleve - da disse Batterier vel vare færdige, men ikke vare i Stand til at forsvare sig selv, eftersom de kun vare besatte med svært Skyts, - snart forladte af Artilleristerne. Saave1 Skytset, som Ammunitionen, der var bragt til Batteriet, faldt i vore Hænder.
Med Undtagelse af de Ovennævnte, toge alle de fjendtlige monterede Batterier, i kortere eller længere Tid, nogle henved i et Par Timer, ved deres Ild, Deel i Kampen, idet de kastede og skjøde paa Fæstningen, der igjen, som antydet, besvarede deres Ild, fra alle de Bastioner, hvorfra det, uden at skade vore egne foranværende Tropper, kunde lade sig gjøre.
Det store Morteerbatteri E kastede strax Kl. 13/4, da der hørtes Skud nordlig for Fæstningen, ganske imod Sædvane, i Retning af Kongens Port. En af disse første Bomber faldt og exploderede i Cavallerens Brystværn paa denne Bastion, hvor Commandanten og f1ere Offieerer, hvoriblandt Forfatteren af dette Skrift, endnu den Gang stode, uden at den, eller Stykkerne af den, skadede nogen af os. Anførte Morteerbatteri blev forladt af dets Besætning, da vore Tropper stormede Redouten IV. De havde forsøgt at fornagle den ene Morteer.
Da vore Tropper trængte frem paa Veien over Oversvømmelsen blev der af den til vort Espingolbatteri hørende Raketafdeling tillige kastet en Deel Krigsraketter paa de ad denne Kant værende fjendtlige Tropper og Batterier. Den fjendtlige Infanteribesætning ved høire Fløibatteri, og fra det lille Morteerbatteri, forlode derfor, tilligemed Artilleristerne disse Batterier, efter at der dog endnu, i sidste Øieblik, fra førstnævnte Batteri blev gjort et Par Skud imod Fæstningen. I det sidstnævnte Morteerbatteri fandtes Haandmortererne nedgravede i Jorden.
Redouterne I og II bleve forladte af Artilleristerne, da vore Tropper kort efter at være kommen over Oversvømmelsen stormede disse Værker, hvis Kanoner fandtes fornaglede.
Blokhuusbatteriet blev, som Følge af dets Beliggenhed, og hele Udfaldets Gang, først angrebet temmeligt seent, nemlig omtrent Inokken 6 Morgen; og det var derfor ogsaa i Stand til, indtil sidste Øieblik at anvende dets Ild. En Bombe fandtes fæstet til en af Lavetblokkene i Batteriet, men den havde ikke exploderet, derimod havde man forsøgt at fornagle Kanonerne.
Batteriet foran Eritsø blev egentligt ikke angrebet af vore Tropper og blev desaarsag, da det var temmeligt langt fjernet, fra alt hvad der foregik, holdt besat af de Fjendtlige, indtil omtrent Klokken 7 Morgen, men da vort Infanteri ved dette Tidspunct viste sig der, saa forlod ogsaa hele Besætningen Batteriet, efter at have taget Falkene af Kanonerne.
En Deel af Parken ved Heise Kro skal være bleven bortskaffet ved Pontontrainets Heste, dog fortalte Indvaanerne deromkring bagefter, at de Fjendtlige forgjæves, medens Udfaldet stod paa, havde sendt Bud rundt om, for at opdrive flere Heste.
De Fjendtliges Hovedstyrke trak sig tilbage bag Nebelaaen til i Nærheden af Bredstrup, hvor de foreløbigen skulde have ordnet de tilstedeværende Tropper, hvorimod en Deel af deres Styrke gik mere vestligt, ad Havreballegaard til, og en tredie Deel Nord paa, over Randsfjord. Nogen egentlig Forfølgning fandt ikke Sted, vel fornemmeligen fordi vi intet tilstrækkeligt Cavalleri havde til Disposition men da vore Tropper om Morgenen, omtrent Klokken 8, rykkede frem i Egnen ved Torp og Kongsted, saa samlede alle de fjendtlige endnu adspredte Tropper sig ved Gammelby Mølle.
Vore Tropper kunde paa 3 Hovedpuncter passere Nebelaaen, idet der fra Terrainafsnittet ved Fredericia fører 3 Hovedveie ud paa den vestlige Side, og danne følgeligen 3 Defileer her, nemlig:
ved Bredstrup, paa Hovedchausseen til Veile
ved Havreballegaard, paa Veien til Viuf
ved Gudsø, paa Chausseen der gaaer til Colding.
Dog er der 3 andre, men mindre Passager, der gaae over Nebelaaen mellem Bredstrup og Gudsø, men som kun ere passable for Infanteri.
Ligesom der nu fra vor Side var forskjellige Maader at gaae frem paa, saaledes var dette ogsaa Tilfældet med de Fjendtlige.
De kunde nemlig:
Enten strax gaaet offensivt til Værks, hvilket unægteligen flere Officerer af den Kongelige danske Armee, den Gang troede, at vilde skee, navnligen saasnart de Fjendtlige havde faaet Understøttelse, Syd eller Nord fra, af Rigstropperne, og Forholdsregler bleve ogsaa i saa Henseende tagne i Fredericia, som det længere frem her i Bogen vil sees.
Eller, indtil videre forblevet i en Stilling bag Afsnittet, for der, nærmere at oppebie hvad der kunde være at gjøre, og en saadan Stilling synes paa Grund af de ovennævnte faa Overgange, at kunde være bleven temmelig vanskelig at komme til, for vore Tropper.
Eller endeligen kunde de fortsætte Retraiten. Dette sidste besluttede de, fordi der ikke, efter hvad der senere er erfaret, fra Rigstropperne kunde ventes nogen virksom Hjælp, før den 8de, uagtet General Bonin, strax efter at Udfaldet var begyndt, skal have sendt Meldinger rundt om, til alle i Nærheden værende høiere Commanderende, om hvad der forefaldt.
Klokken 11 Formiddag den 6te Juli havde de Kongelige Danske Tropper besat hele Terrainafsnittet ved Fredericia fra Igeskov til Gudsø.
For at understøtte Udfaldet fra Fredericia blev der foretaget 2 Sødemonstrationer,         den ene Syd for Fredericia, mod Skjerbek. Den anden Nord for samme, mod Randsfjord. (Nord for Veilby og Igeskov).
Den første bestod af 1 Dampskib (Aigir), 4 Kanonbaade, (2 Kanonchalupper og 2 Kanonjoller) , 17 Seil- og Transportfartøier, der havde et Infantericommando bestaaende af 3 Officerer og 180 Mand af 2. forstærkningsbataillon, samt en Ingenieurafdeling bestaaende af 1 Lieutenant og 30 Mand, ombord.
Denne Flotille løb Klokken 1 1/4 om Morgenen ud fra Hindsgavl, og gjorde, som anført, en Demonstration mod Skjerbek, eller rettere, mod det sydøstligt for samme liggende Teglværk mellem Løngsodde og Skjerbek. Det fjendlige Infanteri, der viste sig i en Kløft ved Teglværksbroen, trak sig snart bort, efter at have vexlet nogle Kugler med Fartøierne.
Den anden Sødemonstration bestod af 2 Kanonschalupper og 2 Kanonjoller ligeledes med et, men mindre, Commando af 2den Forstærkningsbataillon ombord. Klokken 11/4 Morgen viste ogsaa denne Flotille sig ved Treldenæs, og da der erfaredes, at Trelde Skov ikke var besat af Fjenden, saa lagde Flotillen sig i Mundingen af Randsfjord, for at beherske Vadestedet, og gjorde herfra et Par Skud mod de Fjendtlige, som paa deres Retraite, et Øieblik viste sig der.
Ingen af Tropperne fra disse Demonstrationer kom i Land, dog havde den sydlige Demonstration, for det Tilfældes Skyld, at sligt skulde være hensigtssvarende, forsynet sig med en Flydebro.
Strax efterat Udfaldet viste sig heldigt, begyndte Indtrandsporten, tidligt om Morgenen den 6te Juli, af Skyts, Ammunition og Materielle, fra de fjendtlige Værker til Fæstningen, hvortil alle, til Disposition staaende Kræfter af Mennesker og Heste bleve anvendte. Det indbragte blev foreløbigen, - for ikke at spilde Tid, - sat indenfor Fæstningens Porte, nemlig Kongens og Prindsens Port, da man, som foran bemærket, antog det muligt, at de Fjendtlige, forstærkede ved Rigstropperne, vilde rykke frem igjen, og søge paany at bemægtige sig de forladte Batterier. Siden efter blev alt det tagne Materielle henført til den store aabne Plads mellem Byen og Citadellet, hvor det blev ordnet, og opstillet i flere Linier bag hinanden; samt optalt af en Commission hvori var Oberst, Baron Haxthausen, Overauditeur d'Origny, og Capitain Modeveg.
For at være forberedt paa et muligt pludseligt Angreb af Fjenden, saa maatte fra den 6te til den 22de Juli, 2/3 af Artilleristyrken være paa Volden om Natten.. Det egentlige Vagthold forlode ikke Bænkene, det øvrige Mandskab kunde sove i Hytterne. Om Dagen var imidlertid kun hveranden Bastion besat, paa hveranden var udstillet 2 Skildvagter:
Den 17de Juli blev Hans Majestæt Kongens Proclamation læst op for samtlige i Fredericia værende Tropper der vare opstillede i 2 Træfninger, paa Pladsen mellem Byen og Kastellet. Den besvaredes med et:
»Længe leve Kongen.«

Byen fik nu lidt efter lidt sin Befolkning tilbage fra Fyen , hvorfra Familierne i al Ro retournerede.
Som foran bemærket blev 3die og 4de Infanteri Brigade anvendte til Fredericias Besætning under Beleiringen, idet de afløste hinanden fra Fyen af, efter at hver Bataillon havde været 5 Dage i Fæstningen. Disse 2 Brigader, respective under Generalmajorerne Schleppegrel og Moltke, bestode af følgende Tropper:

3die Brigade:
5te Linie-Bataillon under	Oberstlieutn.	Helgesen
2den Fortærkningsbataillon	do.	Irminger
3die Linie-Bataillon	do.	Paludan
3die Jægercorps under	Major	Coch.
4de Forstærkningsbataillon under	Major	Tuxen (blev dog meest anvendt til Arbeide).
4die Brigade:
5te Reservebataillon under	Oberstlieutn.	Arenfeldt.
6te Reservebataillon under	do.	La Cour.
1 ste Reserve-Jægercorps	Major	Bonnez.
8de Bataillon under	Major	Lemmich.
11 te Bataillon under	Oberst	Staggemeier.
Samlet Oversigt over de Tropper der anvendtes ved Udfaldet den 6te Juli fra Fredericia:
3die Infanteri Brigade under	Generalmajor	Schleppegrel.
4de do. under	do.	Moltke
5te do. under	do.	Rye (senere Irminger)
6te do. under	Oberst	Ph. Ræder.
2de Compagnier af 6te Reservebataillon under	Oberstlieutenant	Kæsemodel.
2de Compagnier af 2den Forstærknings-Bataillon under	Capitain	Høhling.
3 Escadroner Husarer under	Oberst	Juel
1 Escadron Dragoner under	do.	do.
1 12pd. Batteri bestaaende af 8 Kanoner, nemlig:
6 12pd. Kuglekanoner under	Capitain	Marcussen
2 24pd. Granatkanoner under	do	do
4 6pd. Batterier bestaaende af 8 Kanoner hver, nemlig:
6 6pd. Kuglekanoner og 2 12pd. Granatkanoner under	Capitainerne	Jessen, Schultz, Mossin, Wegener.
2 24pd. Halvbatterier bestaaende af:
4 24pd. Granatkanoner under	Capitainerne	Tillisch og Jonquieres.
½ Espingolbatteri under	Major	Meincke.
Raketafdelingen under	Lieutenant	Jensen
1 Afdeling Ingenieurtropper under	Capitain	Købke
1 Afdeling Ingenieurtropper under	Lieutn.	Møller.
6 te Brigade (6000 Mand) hørte til Avantgarden, der commanderedes af Generalmajor de Meza, og bestod af:
lste lette Bataillon under	Oberstlieutenant	Walther.
2den lette Bataillon under	do.	Hindenburg.
2det Jægercorps under	do.	Branner.
3die Forstærkningsbataillon under	do.	Gerlach.
1 ste Forstærknings-Jægercorps under	Major	Schepelern.
1 6pd. Batteri. ½ Espingolbatteri. En adeling Ingenieurer.

Denne Avantgarde rykkede i al Stilhed Klokken 1 om Morgenen den 6te Juli, ud af Kongens Port, og af Poternen ved Dronningens Bastion. Som Reserve fulgte herefter:

4 Esqvadroner Cavalleri.
1 24pd. Halvbatteri.

5te Brigade (5.000 Mand) bestod af:
1 ste Reserve-Jægereorps under	Major	Bonnez.
9de Linie-Bataillon under	do.	Krabbe.
4de Reserve-Bataillon	do.	Thrane.
6te Linie-Bataillon under	Oberstlieutn.	Bentzen.
7de Linie-Bataillon under	Major	Vogt.
1 12pd. Batteri. En Afdeling Ingenieurtropper.

Dette Corps rykkede saa god, som samtidigt, frem med Avantgarden, men langs Stranden, gjennem Forhugget ved Danmarks og Norges Bastion.

3die Brigade (4300 Mand) bestod af:
3die Jægercorps under	Major	Coch.
3die Liniebataillon under	Oberstlieutenant	Paludan.
5te Liniebataillon under	Oberstlieutenant	Helgesen.
1 ste Forstærknings-Bataillon under	Major	Stoekfleth.
2 Compagnier af 2den Forstærknings-Bataillon under (De to andre Compagnier anvendtes til Sødemonstrationerne.)	Capitain	Høhling.
1 6pd. Batteri.

Efter at Avantgarden, som anført, mokken 1 var rykket ud af Poternen, og af Kongens Port, saa fulgte 3die InfanteriBrigade, omtrent Klokken 13/4 efter, ad begge disse Udgange.

4de Brigade (2800 Mand) bestod af:
8de Linie-Bataillon under	Major	Lemmich senere Capitain Pontavice.
11te Linie-Bataillon under	Oberst	Staggemeier.
5te Reserve-Bataillon under	Oberstlieutenant	Arenfeldt.
2de Compagnier af 6te Reservebataillon under	Oberstlieutenant	Kæsemodel.
1 6pd. Batteri.

Denne Brigade fulgte gjennem Forhugget langs Stranden efter 5te Brigade. Dog bleve de 2 Compagnier af 6te ReserveBataillon, nemlig 1 ste og 2det Compagni af Commandanten Oberstl. Lunding, under selve Udfaldet Nord paa, beordrede til, ud af Prindsens Port, under Oberstlieutenant Kæsemodels Commando, at angribe Skandserne I og II foran Stoustrup. De 2 andre Compagnier bleve i Fæstningen.
Lidt over Klokken 1 foretoges samtidig med Udfaldet tillige de 2^de ovenpaa pegede Sødemonstrationer, nemlig:
Mod Trelde, under Capitainlieutn. Muxoll og Lieuten Piehl.
Mod Skjerkek, under Capitain Krenchel og Lieutenant Kuhle.

I Fæstningen forblev under Udfaldet, foruden Fæstningsartilleriet:
4.290 Mand med dertil hørende Officerer.
Til Udfaldet anvendtes 19.400 Mand med dertilhørende Overbefalingsmænd.




Oversigt over de fortificatoriske Arbeider der udførtes ved Fredericia

1. Omtrent den 7de Mai blev der begyndt paa 2 Poterner, hvilke anlagtes gjennem Hovedvolden for at vore Tropper derigjennem skjulte kunde komme ud af, og ind i Fæstningen. Den ene Poterne blev anlagt mellem Schlesvigs og Holstens Bastion, den anden mellem Prinds Christians og Dronningens Bastion. De bleve gjorte 7' høie og 8' brede, for ogsaa at kunde passeres af Artilleri. I Graven foran dem, blev ligeledes, til Troppernes Beskyttelse, naar de passerede denne Vei, anlagt dobbelte Caponimer, der efterhaanden bleve forsynede med Trappetrin og med Banket. Paa den førstnævnte Poterne blev der, som ovenanført, taget fat omtrent den 7de Mai, og da den var bleven færdig, nemlig i Begyndelsen af Juni, blev der begyudt paa den anden Poterne, der blev fuldendt henimod Slutningen af Juni Maaned, og blev benyttet af Infanteriet ved Udfaldet den 30te Juni. Begge disse Poterner vare afstive de ved Rammer, og beklædte med Brædder, samt forsynede med et Gulv af Planker, for at Jorden ei skulde vorde optraadt eller opkjørt. De begyndte i Niveau med Terreplainet ved Vold gangens Fod inde i Fæstningen, og endte ved Fausebrayens Terreplaine.
   
2. Der blev i Volden, i Nærheden af Prindsens Port, indrettet et Locale for Læger og for den vagthavende Stabsofficeer.
   
3. Man begyndte at arbeide paa en Blendering til 2 Kanoner, og at sammensætte den paa den store Plads nedenfor Holsteens og Slesvigs Bastioner, men den kom ei til Anvendelse.
   
4. Krudtmagaziner bleve byggede i Bastionerne. De bleve forsynede med Gallerirammer og med Træbeklædninger, samt med Bylder, De havde omtrent 5' i Høiden og bleve efterhaanden bedre og bedre dækkede foroven.
   
5. Til venstre af Oldenborgs Bastion, altsaa nærmest Stranden, kom en lav Flanke, hvor bagved blev placeret 2 Feltkanoner, fornemmeligen for dermed at bestryge Snoghøiveien efter Længden.
   
6. Da der ingen bedækt Vei var udenom Fæstningen, saa blev der opkastet et fortløbende Brystværn, der begyndte foran Oldenborgs Bastion og strakte sig et Stykke foran de sydlige Fronter.
   
7. Blokhuset, hvis hensigtssvarende Placement har været underkastet saa megen Discussion, var opført noget forinden Beleiringens Begyndelse, paa Veien til Snoghøi lige ved Møllebugten.
   
8. Foran Danmarks Bastion og ned om Norges, lige ned til Stranden, blev anbragt et meget stærkt Forhug, der kunde bestryges med Artilleri Ild, nemlig med 2 3pd. Kanoner.
   
9. Paa Veien der fører fra Fredericia, ud ad Prindsens Port, til Stoustrup, blev opført en Forskandsning til Dækning for den der stillede Forpost. Nemlig: til venstre Side af Veien anbragtes et Emplacement for Artilleri, og paa Høire Side af Veien en med Pallisader lukket Redoute for Infanteri, hvilke Værker stadigen holdtes besatte.
   
10. Der blev anlagt et Værk udenfor Oldenhorgs Bastion, hvilket gik fra Stranden, og endte, idet det stødte mod venstre Face af Holsteens Bastion. Det var bestemt til at Infanteri, placeret paa dets Banket, derfra kunde beherske det foranliggende Terrain, navnligen Oversvømmelsen.
    
11. Foran Holsteens Bastion anbragtes en Forskandsning, lige som dette ogsaa var Tilfældet foran Kongens Port.
    
12. I Citadellet blev foretaget en Deel Arbeider, saaledes bide de forskjellige fortificatoriske Liniers Direction tildeels forandret.
    
13. Der blev sat Pallisader i Graven ved Foden af Escarpens Skraaning.
    
14. Der blev indrettet et Locale, som blev gjort bombefrit, til at optage Syge og Saarede i, tæt ved Landingsbroen, og hvilket navnligen den 6te Juli blev benyttet.
    
15. 2de Caserner af Bindingsværk opførtes i Citadellet for Tropperne.
    
16. Et godt Opbevaringssted for Ammunition blev bygget paa det Sted, hvor det forrige Arsenal havde staaet, dog blev dette egentligen først fuldendt efter Beleiringens Ophør. Den tidligere Bygning havde bestaaet af 2 lange Fløie med Kjældere underneden, og 2 korte Fløie uden saadanne. I den ene af Kjælderne anbragtes Ammunitionen under Beleiringen og blev her sikkret ved Overbygning.
    
17. Strax tilhøire i Citadellets Vold, ved Indgangen, blev anlagt en Caponiere.
    
18. Bænke til Skytset bleve opførte i Citadellets Bastioner, ligesom der ogsaa byggedes flere Gravcaponierer, der efterhaanden bleve benyttede deels af Postvæsenet og deels af Lægerne, da man her troede sig sikker for de fjendtlige Projectiler,