FREDERICIAS HISTORIE

Artikler om begivenheder der knytter sig til byens historie.

Samlet af Erik F. Rønnebech

FREDERICIAS BELEJRING 1849

Hovedkilde: Erik Lunds bog "Fredericia 1650-1950"

Oberstløjtnant Læssøe foranledigede i vinteren 1848-49, at Fredericias forsvarsværker blev sat i stand og 15. februar 1849 startede arbejdet, der blev ledet af oberstløjtnant Lunding fra ingeniørtropperne (1749-1871). Den 8. april udnævntes Lunding til fæstningens kommandant. Med hjælp fra byens borgere, lykkedes det at udbygge og forbedre voldene, der blev bestykket med 148 kanoner og 36 morterer. Mølleengen og Ullerupdal oversvømmedes ved opstemning af Ullerup bæk. og ved stranden i Møllebugten, blev anlagt et blokhus i sænkningen (Dalen der starter ved Skyttevej/Prangervej). Randdalen, der kunne yde fjenden dækning, havde man ikke mulighed for at beskytte sig imod. Garnisonen i byen blev bragt op på 6800 mand.
Den 23. april 1849 sejrede oprørsgeneral Bonin i et slag ved Kolding og rykkede derpå mod fæstningen. De danske tropper forsøgte forgæves at standse dem ved Gudsø 7. maj. Samme aften begyndte byens belejring, og oprørerne begyndte straks at anlægge skanser, batterier og løbegrave. I starten 4 skanser og 3 batterier:

  • Skanse 1 lå 125m. syd for krydset Vejlevej/Vestre Ringvej.
  • Skanse 2 ved Vejlevej. De to skanser var forbundet med løbegrave.
  • Skanse 3 lå ved Egumvej lidt syd for Nørremarkskolen.
  • Skanse 4 lidt længere mod sydøst også ved Egumvej.

Mellem skanse 3 og 4 og tilsluttet skanse 4 med det udstrakte net af løbegrave, der syd for Smalagervej strakte sig helt til Egeskovvej, lå et stort morterbatteri, godt gemt i randalsænkningen.
Et lille morterbatteri flankeret af løbegrave blev anbragt på Vasebakken over Madsby Enge.
Et kystbatteri blev anlagt i Sandal ved Sandalhus.
Forskellige steder anlagde slesvig-holstenerne hyttelejre til indkvartering. Bl.a. i Erritsø, omtrent midt i byen. Erritsølejren kaldtes for Flensburg. Fæstningen havde ikke bombesikre beskyttelsesrum, så Bonin forsøgte at få byen til at overgive sig ved af foretage et stort bombardement, som startede 16. maj kl. 3 og varede til 20. maj. Den 17. og 18. maj skød man uafbrudt fra 3 morgen til 20-21 aften. Der blev i alt afgivet 1.045 skud eller i gennemsnit et hvert 5. minut. Fæstningen svarede naturligvis igen med voldens skyts.
Næsten alle civile indbyggere i byen var søgt i sikkerhed på Fyn. Ca. 20 mennesker omkom ved bombardementet og et stort antal huse ødelagdes. Over 150 huse blev skudt i brand. Især i Danmarksgade, Kirkestræde og Vendersgade.
Fjenden brugte voldmøllen på Prins Christians bastion og skorstenen på Ahlmanns brændevinsbrænderi og ølbryggeri, der lå på hjørnet af Norgesgade og Danmarksgade, som sigtemål. Herefter befalede Lunding voldmøllen nedrevet.
Da byen ikke overgav sig, fortsatte Bonin med at bygge skanser. Et blokhusbatteri anbragtes på en bakketop i Hannerup skov over "Løvehovedkilden". Herfra lykkedes det fjenden den 22. maj at erobre blokhuset ved stranden. Et par mindre skanser anbragtes i bakken overfor ved Hjortestien (hed tidligere Bakkestien). Højre fløjbatteri anbragtes ved Dalgasvej og et andet syd for Sandal ved stranden.
Meningen med disse batterier var at de skulle hindre skibes passage i bæltet og betød også at den sydligste anlægsbro ved kastellet kunne beskydes og ødelægges. For også at ødelægge den østlige bro, ville Bonin anlægge 2 morterbatterier ved Egeskovvej i ly af et kraftigt bombardement 3-6. juni, der skulle tjene som afledningsmanøvre medens byggeriet stod på. Det lykkedes dog ikke, idet danskerne næste dag foretog et udfald og fik ødelagt de påbegyndte værker.
De følgende dage rykkede Bonin længere nord om byen ud mod fælleden. Den 27. juni begyndte han at anlægge to batterier nord for Hyby-Lund på hver side af Fælledvej. Batterierne blev forbundet med løbegrave. Ved klinterne på fælleden anlagdes 2 strandbatterier og i forbindelse hermed 2 skanser. Skanse 5 Treldeskansen og Skanse 6 på fælleden øst for Fælledvej. Skanserne og batterierne blev forbundne med løbegrave.
Den 30. juni foretog danskerne et udfald der bevirkede, at man fik ødelagt en del af anlægget, der derved forsinkedes.
Man blev klar over, at det hastede med at få sprængt belejringen inden fjenden fik befæstet sig for stærkt. Oberst Lunding skrev 5. juni til overkommandoen, at "det var vigtigt at sprænge nettet inden snøren trækkes til", og 16.juni fik hærens overgeneral F.Bülow frie hænder til at handle.
I de tre måneder byen havde været belejret var 49 huse brændt ned til grunden og 210 mere eller mindre ødelagt. Garnisonen havde mistet 47 mand. 111 var såret og 10 taget til fange. For slesvig-holstenerne var tallene 31 dræbte, 91 sårede og 3 fanger.

Beskrivelse af udfaldet 1. Beskrivelse af udfaldet 2. Beskrivelse af udfaldet 3.


På stederne, hvor skanser og batterier blev anlagt er rejst små granitobelisker. En del af disse var i fare for at forsvinde bl.a. ved anlæggelsen af Holstensvej, men gartner Bent Anton Hastrup gik på barrikaderne og foranledigede at stenene kom på rette plads igen.


 ©  Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 2099 3286