FREDERICIAS HISTORIE

Fredericias oprustning, belejring og bombardement 1849

Samlet af Erik F. Rønnebech ©

SIDSTE NYT FRA KRIGEN
FREDERICIA DEN 23. MAJ 1849

På de belejredes side 23. maj 1849

Den 23de maj, straks efter midnat, gentog vore tropper deres angreb, idet de gjorde et lille udfald fra fæstningen ad Snoghøjvejen mod blokhuset, ved hvilket man ville forhindre, at de fjendtlige skulle have nogen dækning.
Udfaldet gik heldigt, og vore tropper besatte blokhusvolden og ville til at trænge ind i slugten, men da man indså, at dette kunne blive farligt, gik de efter et ophold tilbage til det andet skansekurveafsnit.
De fjendtlige arbejdede senere på løbegraven fra blokhusruinerne til slugten, men da det imidlertid nu var begyndt at blive lyst, blev der gjort en del skud fra fæstningen mod resterne af blokhuset, eftersom kommandanten ville have, at brystværnet omkring det, samt de enkelte palisader, der endnu stod der tilbage, skulle nedskydes. I denne beskydning deltog Strib, da man der hørte og så, at fæstningen skød derimod.
Forfatteren af dette skrift var i anledning af blokhusets beskydning tilstede på Holstens Bastion, og troede i kikkerten at erkende, at der var flere fjendtlige officerer samlede derude på ét sted, der blev derfor fra bastionen gjort nogle skud mod det punkt. Ved et af disse blev kaptajn Delius, chefen for general Bonins stab, dødeligt såret. Hans tab blev meget beklaget af de fjendtlige, han var en af de officerer, der havde arbejdet mest på hele deres armés organisation, og var almindelig anseet for en driftig, og med megen militær dygtighed udrustet mand. Nogle dage efter blev der af de fjendtlige holdt en sørgehøjtid for ham i Bredstrup.
Klokken 7 morgen ophørte ilden.
Hen ved klokken 2 begyndte en artillerikamp fra fæstningen.
Strib og et par kanonbåde mod blokhusbatteriet H, i hvilken kamp efterhånden alle de fjendtlige batteri deltog, tilligemed to 12pd. kanoner, der blev opkørt ved Sanddalshuset.
Disse sidste forblev siden efter der i længere tid.
Hen ad aften blev der, fra blokhusbatteriet, kastet en del i retning af ridehuset, måske efter vor jægerafløsning, der den aften gik temmelig samlet tilbage, og ikke spredt, som den burde, og som den plejede at gøre, men da imidlertid så mange projektiler faldt tæt ved ridehuset, så formodedes, at de fjendtlige mulig havde fået underretning om, at vort arsenal var der, og derfor havde denne skydning til følge, at vore heste, trainkuske og alle arsenalsager, samt artillerikommandoens kontor flyttedes fra dette punkt, til hen i nærheden af Reformert Kirke, så at kun forfatteren heraf, hvis kvarter også var i et lille hjørnehus lige ved ridehuset, blev her tilbage, indtil dette lille sted blev ødelagt ved at en bombe sprang deri, hvor næst ligeledes jeg rykkede op til i nærheden af Reformert Kirke. Denne kirke blev i den øvrige del af belejringen benyttet som arsenal.

Artillerimajor Christopher Budde-Lund - (1807-1861)

Vi har i dag her på Fyn hørt stærk skydning ved Fredericia, men byen har ingen skade lidt.
Dog skulle 2 soldater og 1 civil være blevne sårede.

Tobaksfabrikant Hans Gram Bønnelycke, (1830-1914)

På insurgenternes side 23. maj 1849

Kort efter midnat gentog danskerne deres angreb med dobbelt styrke, besatte igen blokhusvolden og gjorde mine til at trænge ind i slugten. Der udspandt sig en meget livlig ild, der dog var virkningsløs i mørket og derfor stoppede og det endte med at fjenden efter nogen tid igen trak sig tilbage til andet skansekurvafsnit og igen overlod kaptajn v. Krohn blokhusvolden og det første afsnit.
Samtidig havde 1. brigades adjudant, kaptajn v. Doering, rykket 3 bataillon frem fra Fuglsang mod teglværket, hvor de foreløbig blev stående for at støtte forposterne. Den ligeledes fra hovedkvarteret indtrufne stabschef kaptajn v. Delius, gik nu med kaptajn v. Doering over blokhusvolden ud på dæmningen og beordrede en løbegrav udført til forbindelse af slugten med volden. Dertil blev anvendt mandskaber fra 3 bataillon, der også på kort tid havde gravet sig så meget ned, at de var dækket for ilden fra de bag 2. afsnit posterede jægere. Snart begyndte det at lysne. Der faldt enkelte skud og de til arbejdet anviste officerer (oberst v. St. Paul, kaptajnerne v. Delius, v. Doering, v. Lauer-Münchhofen, v. Zimmermann, v. Beeren og v. Krohn, såvel som løjtnanterne v. Keller-Schleitheim) måtte dukke sig ned bag noget opgravet jord. Det så ud som om kaptajn v. Delius var utilfreds med arbejdet. Han rejste sig pludselig op og gik et par skridt ud i det fri for at ordne noget, og faldt da, truffet af en kugle i tindingen, lydløs til jorden. De anviste officerer sprang straks til og trak ham under livlig ild, hen til volden. Såret blev erkendt dødelig, da hjernemasse allerede kom ud af det og kuglen var blevet siddende i hovedet.

Skuddet var kommet fra det anden skansekurvafsnit og, som man vil have bemærket, ikke fra en jæger men fra en mand med rund civilhat, altså sandsynligvis en frivillig københavnsk skarpskytte.

Der blev fremskaffet en båre og den sårede båret derfra til Sønderbygård, hvor han endnu levede til den 26, uden at komme til bevidsthed.
Tabet var uerstatteligt for armeen, og føltes dybt af alle enkelte der såvel som i hertugdømmerne.
Kaptajn v. Delius var soldat i ordets sande og ædleste betydning. Videnskabelig uddannet. Af sjældent praktisk sindelag og klippefast sundhed. Allerede kendt med den kommanderende general fra tidligere tjenesteforhold, havde han, under ham, gjort felttoget i 1848 med og senere, under våbenstilstanden, arbejde med ham om reorganisering af den slesvig-holstenske arme med utrættelig virkelyst, og pådraget sig armeens og generalens fulde fortrolighed. Hans fortræffelige tankegang, der altid var opmærksom på de mindste detaljer, så vel som hans energi og bestemthed, forkortede alle foretagender. Han kendte armeen og dens personligheder på det grundigste og var tilgængelig for alle og ved enhver lejlighed. Ved alle kampe stadig lige nærværende, næsten kendt af alle soldater, og navnlig var han for mange førere uundværlig og manglede nu overalt. Hans død sendte hele armeen i sorg.
Efter at kaptajn v. Delius var blevet såret holdt næsten helt op frem til kl. 7 om morgenen. Da så det ud som om fjenden ville foretage sig noget. En kanonbåd lagde sig i nærheden af blokhuset og skød på det. De fjendtlige artillerister bag skansekurvene understøttede ilden, og stærke afdelinger samlede sig i træhuset ved fæstningen. Nogle skud fra blokhusbatteriet var imidlertid nok til at fordrive både kanonbåden og infanteriet.
Om eftermiddagen kort efter kl. 2, rettede fjenden fra fæstningen og Strib batteriet og fra 2 kanonbåde, samtidig en heftig ild mod blokhusbatteriet og omkransede formelig dette med bombekratere og kuglenedslag, imidlertid uden at gøre det skade. Fændrik Kühl, blev derved, let såret i hovedet af et afsprængt bombestykke. Batteriet svarede kanonbådene med mortererne, og tvang dem til at trække sig længere tilbage. Hen mod kl. 5 blev træhuset igen fyldt med infanteri, men blev igen rømmet efter nogle skud fra blokhusbatteriet.
Fra det 12-pundige batteri nr. 1 var 2 kanoner kørt ind i strandbatteriet ved Sanddalhus, hvor de fra nu af blev stående permanent for at holde kanonbådene på afstand.
De øvrige batterier havde muligst vedvarende besvaret den fjendtlige ild, så at kanonaden denne dag igen ikke var ubetydelig.
Om natten blev blokhusbatteriet forlænget på den ene fløj med en skanse og armeret med en 24-pundig kuglekanon der næsten kunne bestryge hele Møllebugten. Senere blev batterigraven uddybet og brystværnet og dækningen af krudtkammeret forstærket. Det sidstnævnte og skydeskårene udbedret og fundamenterne lagt om.
Til sikring af feltvagten på højre fløj, blev opkastet løbegrave med brystværn ved siden af det forhenværende blokhus og den nordligt for denne tilgrænsende slugt, der lukkedes ved hjælp af en med banketter forsynet travers. På grund af den meget hårde og stenede jordbund faldt arbejdet meget mangelfuldt ud, og måtte fuldendes i de efterfølgende nætter.
480 mand fra 2. brigade blev beskæftiget med det i 2 afløsninger. Også artillerimandskabet var meget anstrengende beskæftiget, idet de denne dag måtte fremstille skansekurve e.t.c.
Hovedkvarteret blev i dag forlagt til Bredstrup, hvor det forblev til 6, juli. Den kommanderende general tog sit kvarter i gården Spongelgaard.