Lars Christian Larsen blev født i Højerholt i Undsted sogn, Hjørring amt den14/3 1885 som søn af gårdmand Niels Christian Larsen og hustru Ane Louise Jensen. Han valgte en karriere inden for statsbanerne og var 1914 jernbaneassistent i Fredericia. Den 21. maj 1814 giftede han sig i Skjern kirke med Ane Marie Kirstine Eskildsen, der var født i Skjern 16/4 1892 som datter af gårdmand Jens Christian Eskildsen og hustru Ane Sofie Dorthea Jensen, Engstedgaard i Skjern.
Han begyndte sin karriere indenfor statsbanerne som trafikelev i Roslev i Salling. I i 1911 var han afløser på Fredericia station, og en snes år senere kom han tilbage her til byen som trafikkontrollør, tjenestegørende ved 4. trafiksektion, efter at han forinden havde gjort tjeneste ved transportagenturet i København. 1934 blev han trafikinspektør i Aarhus og allerede året efter blev han stationsforstander i Fredericia.
Det var en stor opgave der her blev betroet ham, men også en uriaspost. Forgængeren, stationsforstander Marius Hansen var noget af en høvdingeskikkelse, og der gik frasagn om hans ledelse af den gamle banegård med dens mange labyrinter. L. Chr. Larsen fik til opgave at lede den ny station fra starten. Det var et hårdt job for både ham og hans personale da statsbanerne 15. maj 1935 foretog den største trafikale omlægning til dato. En gammel endestation var pludselig blevet afløst af en gennemkørselsstation med masser af tekniske finesser, og ikke nok hermed. Samtidig var der premiere på lyntog og en stærkt udvidet køreplan. Det var hektiske dage, og det er næppe for meget sagt, at stationsforstanderen i denne periode ikke fik megen søvn. Længe varede det dog ikke før man havde tilvænnet sig de nye forhold, og Fredericia Station blev snart i endnu højere grad end før det trafikale centrum i landet.
Det var imidlertid dage, der sled på nerverne hos de personer, der stod i betroede stillinger. Stationsforstander Larsen havde sin store del af æren for, at man så hurtigt overvandt begyndervanskelighederne. Så fulgte krigens fem lange år. Enhver jernbanemand ved af erfaring, at det var den uhyggeligste periode i deres tjenestetid, og ikke mindst for stationsforstanderen betød disse år en uhyre belastning. Han var den fødte slider, og meget kunne han overkomme. Glad var han, når han følte, at noget lykkedes, men som den beskedne natur han var, anglede han aldrig efter ære. Han var, som vi allerede har skrevet, jernbanemand med liv og sjæl, og skønt han selv nåede en ønskestilling, gjorde han hvad han kunne for at forbedre sine undergivnes kår. Derfor bestod der også det bedste forhold mellem stationsforstanderen og hans personale. I begyndelsen af 1952 kunne han fejre 50 års jubilæum i statsbanernes tjeneste.
Som anerkendelse for sit dygtige arbejde indenfor statsbanerne blev stationsforstander Larsen dekoreret med ridderkorset i 1937.
Larsen var en yderst alsidig mand. Igennem en årrække var han formand for Jernbaneforeningen (Guldsnorene), og det var endda i en af foreningens mest bevægede perioder. Endnu den dag i dag mindes man indenfor foreningen den saglighed og energi, hvormed han bestred sin vanskelige post.
Hans største hobby var at sysle med geologien. Han nød at drage ud i naturen og søge efter forekomster, som kunne bringe bud om en tid, der ligger årtusinder tilbage. Han var sin by en god mand.
Første gang han kom til Fredericia var som soldat, siden som trafikassistent, tredje gang som trafikkontrollør og fjerde gang som stationsforstander.
Han var meget glad for at bo i Fredericia, hvis trivsel lå ham stærkt på sinde. Hvad han gik ind for, ofrede han sig for helt og fuldt. Det gjaldt bl.a. turistsagen ligesom han interesserede sig stærkt for det nordiske samarbejde. Det var på hans initiativ, at der i sin tid indførtes et 6te julimærke, som sælges til fordel for Fredericia Mindefond. Han vil også blive mindet som den, der fik den ypperlige ide at skabe en festlig stemning på banegården under de store højtider, som jul og pinse. Personligt var stationsforstanderen et beskedent, stille og fredeligt menneske. Derfor er det også ejendommeligt, at det netop skulle times ham ved forskellige lejligheder at blive midtpunktet i en stridende malmstrøm, men måske var det netop, fordi han var manden med den rolige optræden og det store overblik, at man ønskede ham på ledende poster. Og han gjorde ingensinde tilliden til skamme.
I hjemmet var stationsforstanderen den gode, trofaste ægtefælle og den hyggelige fader for parrets to døtre. Han vil blive stærkt savnet blandt de mange, der samarbejdede med ham, men størst vil savnet blive i hjemmet, hvor han levede et sjældent smukt og harmonisk familieliv med sine nærmeste.

Larsen faldt den 8/3 1952 om på en af perronerne under en inspektionsrunde, ramt af en hjerneblødning og døde den 21/3 på Fredericia By- og Amtssygehus, 67 år gammel.
Forinden havde han udtalt det ønske, at man i stedet for at sende kranse til hans båre skulle donere et beløb til et sydslesvigsk skoleanliggende. Det blev til et legat til Chr. Poulsen skolen i Flensborg der hvert år vil uddele en smuk mindegave fra midlerne. En elev fra skolen havde i flere år været feriebarn i stationsforstanderhjemmet.
Han begravedes 26/3 1952 på Sct. Michaelis kirkegård.

 ©  Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 2099 3286