Verner Hans Frederik Abrahamson Læssøe
(1811-1850)

Han blev født i København 23. september 1811 som søn af grosserer Niels Frederik Læssøe og Margrethe Juliane Signe. Dansk officer. Han avancerede hurtigt til oberstløjtnant. Da Tscherning blev krigsminister i marts 1848, udnævnte han ham til stabschef. Han var da kun 36 år gammel, og sprang en række ældre officerer over. Han blev derved hærens egentlige leder og fik reelt større indflydelse end overgeneral Hans Hedemann. Hans taktiske evner bidrog i allerhøjeste grad til sejren ved Bov i april 1848. Efter nederlaget ved Eckernførde 1849, der delvis tillagdes Læssøe, blev han fjernet fra staben. I felttoget 1850 hørte hans bataljon til Schleppegrells division, og i slaget ved Isted den 25. juli, førte Læssøe, der nu var oberst, avantgarden (fortroppen). Takket være hans strategiske begavelse sejrede danskerne, men han faldt selv kl. 6 morgen ved Gryde Skov, i spidsen for sin bataillon, ramt af en kugle i brystet. Læssøe er en af de største militærtaktiske begavelser, Danmark har haft.

LÆSSØES BAUTASTEN PÅ HADERSLEVVEJ I KOLDING

Digteren Carl Ploug skrev et digt til Læssøes ære.

13/8 1907
Mindesten for Læssøe.
Garnisonen
I anledning af afsløringen af en bautasten for Læssøe på søndag i Kolding, har krigsministeriet beordret, at 7. regiment skal afgive et æreskompagni med fane og musikkorps hertil og at oberst Liljefalk skal være til stede ved højtideligheden.
På hærens vegne skal en deputation af 3 officerer og 3 underofficerer af 7. regiment henlægge en krans på mindestenen. Ingen musicering ved Landsoldaten 18. og 25. ds.

23/9 1911
En hundredeårsdag
I dag er det hundredeårsdagen for oberst Læssøes fødsel. Enhver dansk, der elsker sit fædreland historie, vil huske navnet Læssøe, Ved slaget i Gryde skov 1850 ramte den dødbringende kugle helten. Endnu ikke 38 år gammel faldt Læssøe med de ord:" Hils min moder", og denne ædle kvinde udbrød ved efterretningen:" Stakkels Danmark, hvad har du tabt!"
Småligt nag fjernede Læssøe helt fra hæren, men Ryes indgriben skaffede ham en plads som chef for 12. bataillon. Han blev en fortræffelig bataljonschef, men dem havde vi heldigvis adskillige af, virkelig overlegne førere havde vi kun én af, det var ham som faldt ved Isted 1850, da han førte sine folk til angreb på Gryde skov. Vel har Læssøe sikkert haft sin rigelige del i den smukke ledelse af Ryes tilbagetog gennem Nørrejylland i 1849, men nogen indgribende indflydelse i hærledelsen fik han ikke mere.
Læssøe var hærens tanke, Bülow var hærens sværd, blev der sagt om mændene fra hin sollyse tid, skriver oberst Axel Liljefalk i en artikel om heltene. At sygdom hindrede Bülow i at føre sværdet, da krigen atter brød ud 1850, det var en vanskæbne som ingen kunne gøre for, men at Læssøe havde mistet al indflydelse, ja end ikke var nærværende, da planen for Istedslaget blev drøftet, det skyldes forhold, hvorover vi selv var herrer. Hans tidlige død var en ulykke for Danmark. Havde han fået lejlighed til at modnes og udvikles gennem 3-års krigen, ville vort fædreland have haft et hærførersnilde, som sikkert ville have præget udviklingen i tiden mellem krigene og lagt ledelsen i 1864 i en sikker, fast hånd.
Han kom til at hvile i krigergraven på Flensborg kirkegård, foran løven, som nu sidder i bur ved Lichterfelde. Dannebrog kan ikke hejses over hans grav. Der er dem der mener knebent på hans mindesten syd for Kolding, men en lykkelig mand var han. Det blev ham forundt i sin manddoms fulde kraft at finde heltedøden for sit fædreland på sejrens dag. "Hans liv var så ungt, og evig ungt er også hans eftermæle".

 ©  Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 2099 3286