Han blev født den 25/10 1824 i Gothersgade i Fredericia, på det sted, hvor Knudsborg nu ligger, og døbt 3/12 1824 i Sct. Michaelis kirke.
Han var søn af bataljonskirurg ved 3 regiment, Heinrich Christian Meyer og hustru Cathrine Henriette Hornemann.
Faderen blev i 1826 forflyttet til Glückstadt, der ligger ud til Elben i Holsten.
Her fik Hans Wilhelm sin undervisning i det tyske gymnasium.
I 1843 immattikuleredes han ved Københavns universitet, hvorfra han 1847 tog lægeeksamen med udmærkelse.

Ved Treårskrigens udbrud i 1848 overtog faderen, som var af tysk afstamning og tilhænger af den slesvigholstenske bevægelse, en ledende lægepost ved slesvigholstenernes hær, trods sin danske militærlægestilling.
Hans Wilhelm overtog i mellemtiden faderens praksis og blev ansat som læge ved oprørshærens lazaretter.
Efter krigen slog han sig, efter en længere studierejse, ned som praktiserende læge i København.
Tre af hans tidligere universitetslærere, der kendte hans overlegne dygtighed, søgte at skaffe ham ansættelse som docent ved universitetet, men pga. hans støtte til oprørshæren under treårskrigen, mødte han modstand hos kolleger og i toneangivende kredse, så han hverken på det tidspunkt eller senere opnåede nogen offentlig ansættelse. Derimod fik han snart en stor privatpraksis.
Ved selvstudium granskede han ørets funktioner og sygdomme.
I 1867 opdagede han i næsesvælgrummet de svulstdannelser, som han gav betegnelsen adenoide vegetationer, men som af mange senere populært benævnes »polypper«.
H. W. Meyer klarlagde deres helbredsmæssige indflydelse og fandt en metode til deres fjernelse. En udførlig afhandling derom i Hospitalstidende og andre artikler efterhån- den bibragte ham stor anerkendelse - først i udlandet og senere herhjemme.
I 1898, tre år efter hans død i Venedig, rejstes et mindesmærke for ham i København. Det står nu ved et af Rigshospitalets afdelinger i Amorparken, Juliane Maries Vej, ud mod Nørre Allé

I krogen mellem Sct. josefs Hospitals ældre og nyere del er en mindetavle af hvidt marmor indsat i muren til højre for indgangsdøren.

Indskriften er følgende:

»Ørelæge, etatsråd dr. med. h. c. Hans Wilhelm Meyer fødtes den 25. oktober 1824 i Fredericia. Ved sin opdagelse af svælgvegetationerne og deres betydning for hørelsen og helbredet vandt han verdensry og blev en af menneskehedens velgørere.

Tavlen afsløredes 31. oktober 1959 af ørelæge Buch Sørensen i Fredericia.
Henvisning: Dansk biografisk leksikon, 1933 - 1944.

Allerede i 1898, tre år efter hans død, afsløredes det første mindesmærke for ørelægen i København:

Afsløringen af mindesmærket for H. W. Meyer, København 25/10 1898.
Det ved bidrag fra indland og udland tilvejebragte mindesmærke for den berømte afdøde danske ørelæge Hans Wilhelm Meyer, blev i eftermiddags afsløret på Gefions Plads i overværelse af en talrig forsamling, hvoriblandt navnlig repræsentanter for den danske og udenlandske lægestand, det medicinske fakultet samt en del af indbyderne til monumentet, blandt hvilke bemærkedes generalløjtnant Bahnsen.
Højtideligheden begyndte kl. 2.
Efter at første del af en af Ernst v. d. Recke forfattet kantate var afsunget, holdt den engelske læge, sir Felix Cemon en tale, i hvilken han fremhævede Meyers såvel for videnskaben, som for den praktiske lægevirksomhed, der havde været en velgerning mod menneskeheden.
De, som ved den af Meyer opfundne metode var blevne helbredte, taltes allerede nu i hundredetusinder og måtte i årenes løb tælle milioner.
Efter talens slutning faldt sløret for monumentet.
Derefter talte borgmester Øllegaard og modtog, på Københavns kommunalbestyrelses vegne, monumentet, om hvilket han sagde, at det stor tæt ved et terræn (Frihavnen), der var viet til fremskridt, og til hvilket alle knyttede de bedste forhåbninger. Dette skulle være som et varsel om, at lægevidenskaben måtte arbejde fremad til gavn for menneskene.
Han rettede endelig en tak til den internationale komité, der havde taget initiativet til mindesmærket, særlig sir Cemon.
Dr. med. Schmigelow henvendte derefter en tak til bidragyderne, hvorefter anden del af kantaten blev afsunget. Til sidst udbragte bakteriologen prof. Salomonsen et "leve H. W. Meyers minde", hvilket besvaredes med hurraråb af forsamlingen.

De københavnske blade omtalte afsløringen således:
Dansk Læge med internationalt Ry faar sit Monument (26. oktober 1898)
Paa Gefions Plads ved Frihavns Anlægget afsløredes i Gaar et overordentligt smukt Mindesmærke for Dr. H.W. Meyer. Det er et ret enestaaende Tilfælde og en stor Ære, at et saadant Monument rejses i et lille Land for en af dets Mænd med Bidrag fra ikke mindre end femten udenlandske Stater. Men Dr. Meyer var ogsaa en Verdensberømthed. Hans Opdagelse af Næsesvælgvegetationer (Polypper) har været epokegørende. Titusinder af sløve og tungnemme Børn har faaet deres Sundhed og Lærenemme tilbage efter at deres Polypper er blevne fjernede, staar i Taknemlighedsgæld til denne fremragende danske Læge.

Indskriften på soklen lyder:

FORSIDEN: "LÆGEN HANS WILHELM MEYER *FREDERICIA 25 OCTOBER 1824 † VENEZIA 3 JUNI 1895"

BAGSIDEN: "DETTE MINDESMÆRKE REISTES I AARET 1898 VED BIDRAG FRA DANMARK OG UDLANDET"

Monumentet:
Busten er udført af finnen W. M. Runeberg og kvindefiguren Hygæa, den græske gudinde for sundhed, der læner sig op ad soklen og rækker en palmegren op mod busten er lavet af Vilhelm Bissen. I den anden hånd holder gudinden en slangestav (Æskulapstav, symbolet på lægekunsten).
Monumentet blev afsløret af den berømte engelske læge Felix Cemon og bekostet gennem en indsamling blandt videnskabsmænd i 16 lande.

Meyer havde opnået verdensberømmelse ved opdagelsen af de adenoide vegetationer, almindeligvis kalder polypper, og en behandlingsmetode til fjernelse af samme.
Han følte sig ikke godt behandlet i sit hjemland, hvor man efter hans mening ikke havde påskønnet hans indsats, og døde i Venedig, i nogen grad som en bitter mand.
Han blev frosset ud, fordi han som bosat i Glückstadt under den første slesvigske krig i 1848-50 (Treårskrigen) havde været militærlæge i den slesvigskholstenske hær.
Statuen var et forsøg på at rehabilitere den berømte vidneskabsmand.

MINDEPLADEN VED SCT. JOSEPH HOSPITAL I FREDERICIA FRA 1959