FREDERICIAS HISTORIE
Personnavne der knytter sig til byens historie.
Samlet og redigeret af Erik F. Rønnebech ©

Albrecht von Wallenstein
(1583-1634)

Tysk feltherre og hertug af Friedland og Mecklenburg. Opstillede fra 1618 tropper for den tyske kejser og fik for sin indsats besejrede böhmeres inddragede gods. Han var en fremragende krigsfører, organisator og finansmand og udnævntes 1625, under Trediveårskrigen til feltmarskal, og dermed øverstbefalende for de kejserlige hære. Han fordrev i 1627 Christian IV fra Tyskland og plyndrede Jylland indtil 1628. Han kom i unåde og blev i 1630 afsat, men benyttede sin økonomiske magt til at sabotere kejserens krigsførelse, og tvang derved sin efterfølger, Johann Tserclaes Tilly, til det fatale slag ved Breitenfeld, hvor han blev besejret af svenskekongen Gustaf II. Adolf. Efter Tillys død i 1631 blev han igen udnævnt til kejserlig overgeneral for den katolske hær, og det lykkedes han at stoppe svenskerne ved Nürnberg, men han besejredes i 1632 ved Lützen . Han trak sig tilbage til Böhmen, hvor han reorganiserade sin hær. Samtidigt indlod han sig på landsforræderiske fredforhandlingar med Sverige og Saxen, hvilket førte til hans afskedigelse i 1634. Han myrdedes kort tid efter i Eger af sammensvorne officerer.

 ©  Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 2099 3286