ANTONIO COSTAS GRAV

Under napoleonskrigene var Danmark alieret med Frankrig og i krig med England . Napoleon havde indsat sin bror Joseph som konge af Spanien og det var ikke særligt populært blandt spaniolerne, og det bevirkede bl.a., at spanske soldater sammen med franske, sendtes til Danmark for at hjælpe os mod Englænderne.
Spaniolerne var godt trætte af st være blevet sendt til det lille kolde land så højt mod nord. Det udnyttede englænderne, der, efter at have taget den danske flåde, uhindret kunne sejle rundt i de danske farvande. Dog ikke så meget gennem Lillebælt, da de her kunne udsættes for beskydning fra kystbatterier i Fredericia og Strib, men i Storebælt kunne de uhindret sejle. For at få spaniolerne til at begå mytteri, sendte englænderne i 1808 flyveblade i land, hvor de tilbød de spanske tropper, at de kunne blive sejlet hjem til Spanien, og propagandaen virkede, idet mange af de spanske tropper, i stort tal søgte mod Nyborg, for at blive indskibet.
Det spanske rytterregiment Algarbe lå i Horsens, og her fra drog 2 eskadroner af regimentet Princesa, under ritmester Antonio Costas kommando den 10. august om aftenen af sted mod Snoghøj for at komme over til Fyn og videre til Nyborg. Ved ankomsten til overfartsstedet ved Snoghøj næste dags morgen, fandt de det besat af danske og franske tropper, som ville forhindre spaniolernes flugt. Alle både var fjernet på nær et par usle joller, som det lykkedes nogle enkelte at slippe til Middelfart i, hvor de dog omgående blev taget til fange.
Costa søgte langs stranden mod Lyngs Odde, men her var heller ingen både at finde og snart måtte de se sig omringede af de danske-franske tropper.
Da Antonio Costa indså, at situationen var håbløs og slaget var tabt, red han frem foran fronten og hen mod den franske oberst, som han bad vise mildhed mod hans folk, da de kun havde handlet efter hans ordre. Han tog derpå sin kårde og ville overrække den til obersten som tegn på overgivelse, men oberst Biaunié svarede: "Behold de deres våben, vi er jo stadig venner og allierede".
Antonio Costa tog derpå sit ur og sin pung og rakte det til sin oppasser, vendte sig mod sine folk og med ordene: »Skylden er min. Hils Spanien fra Antonio Costa«, trak han sin rytterpistol og skød sig gennem tindingen.
Franskmændene begravede ham på stedet hvor han faldt, men så dårligt, at liget knap nok blev dækket af jord. Den danske officer Carl Bardenfleth fik det samme dag gravet op og ført til Fredericia, hvor det begravedes af danske soldater på pladsen ud for den katolske kirkes gamle indgang i vestgavlen. Selvmordere blev ikke begravet i indviet jord og med kirkelige cheremonier. Det var nok grunden til, at man ikke så noget til den katolske pater under begravelsen.
Da brødrene Schütten byggede den første katolske skole i 1848 fik kirken ny indgang da skolen byggedes sammen med kirken. Skolen kom derfor til at ligge oven på graven. Man tog derfor kisten op og nedsatte den igen i et hjørne af præstens have bag kirken, hvor der tidligere havde været kirkegård som nu var sløjfet.
I hundredåret for episoden 1908, blev begivenheden genopfrisket af to fredericiaborgere, som fik foranlediget, at den forsømte grav blev istandsat. Der kom også en forbindelse i stand med spanske kavallerienheder, og en indsamling blandt disses officerer, skabte grundlag for rejsning af et gravmæle .

Hovedmanden bag rejsningen af mindesmærket var inspektør Vilhelm Larsen på døvstummenstituttet, der med hjælp fra biskop v. Eich fandt frem til gravstedets beligenhed og fik kontaktet la Costas regiment i spanien, der 1908 sendte ham 900 lire til rejsning af et mindesmærket på graven. Larsen var også formand og initiativtager til oprettelsen af 7. reg's soldaterforening og en fremragende lokalhistoriker. På mindesmærket står:

Recuerdos á Espana de Antonio Costa + 11. Aug 1808

Teksten betyder "Hils Spanien fra Antonio Costa". På stenen bagved med de korslagte rytterpistoler står teksten: "Rejst af spanske kavalleriofficerer".

Antonio Costa var født i Sct. Laurent de Cerdagne i Frankrig i 1767. Han var af gammel spansk adelsfamilie. Området havde indtil 1639 været spansk. Under den franske revolution i 1789 flygtede familien til Spanien og Antonio meldte sig som frivilligt for at være med til at erobre området tilbage til Spanien, hvilket dog mislykkedes. Han blev spansk statsborger i 1794. Da der sluttedes fred med Frankrig i 1796 kunne Frankrig kræve revolutionære franskmænd der havde søgt tilflugt i Spanien udleveret, men det lykkedes Costa at undgå det og i stedet komme til Argentina. I 1804 fik han orlov til at besøge Spanien og overlevede 2 skibsforlis på hjemrejsen. Han agtede dog ikke at vende tilbage og blev i stedet kaptajn i kavaleriregimentet Algarve. 1805 blev regimentet udstationeret i Etruria og senere indgik det i general Romanas spanske hær der samledes i 1807 i Nordtyskland. I 1808 var han med da den Fransk- Belgisk- Spanske hær rykkede op i Jylland for at hjælpe Danmark mod Englænderne.

RESTERNE AF ANTONIO COSTAS GRAV FORAN KIRKENS SYDMUR 2008