BÜLOWS KASERNE

INDTIL 1961 - ØSTERVOLDS KASERNE.
© Fredericias Historie v. Erik F. Rønnebech

Der havde i mange år været store problemer med ordetlig indkvartering af de soldater der blev indkaldt til garnisonen. Dette skyldtes til dels at byen ikke var sikker på at kunne beholde sin garnison efter fæstningns nedlæggelse.
Indtil den ny kaserne kunne tages i brug måtte man derfor klare sig med den lille og elendige Seidelins kaserne i Prinsessegade, nogle træbarakker på eksercerpladsen i Gothersgade ved Kommandantgården, hvor nu rådhuset ligger, og privat indkvartering hos byens avlsbrugere.
Endelig i 1934 besluttedes det så at bygge en ny kaserne i Fredericia der skulle kunne rumme hele garnisonen. Den blev bygget på en grund ved Østervold, hvor militæret i forvejen havde en øvelsesplads og et eksercerhus opført i 1863.

Kaserneprojektet, der til slut kom til at omfatte hele karréen Østervoldgade - Danmarksgade - Dronningensgade - Jyllandsgade, udførtes i to etaper.
Første etape bygges 1934-36 og anden etape 1938-40.
I januar 1935 gik arbejdet i gang. Der blev opstillet arbejdsskure på grunden og 12 jordarbejdere gik i gang med udgravningen. Den opgravede jord blev kørt ud og fyldt i Kodammen udenfor Kongens Port.
En fremsynet læserbrevsskribent foreslog 2/5 1935 at man skulle opvarme kasernen med spildvarme fra elværkets motorer.
I februar 1936 under den store strejke og lockout, var arbejdet strejkeramt og lå helt stille.

Meddelelse i aviserne om kaserneindvielsen
14/11 1936:
Lørdag den 28/11 1936 kl. 11, overdrages kasernen af chefen for hærens bygningstjeneste oberst Hamm, på krigsministeriets vegne til garnisonen.
Efter en kort tale af obersten, der besvares af garnisonskommandanten, hejses flaget.
Til stede vil være garnisonens tjenstgørende styrke samt en række indbudte.
Efter flaghejsningen er der frokost i kasernens mandskabsspisestue for en kreds af særlig indbudte.
Der vil blive givet de af byens borgere, der kunne ønske det, lejlighed til at overvære flaghejsningen.
Garnisonskommandanten H. O. Hansen, overtager samtidig tjenesten som kasernekommandant på kasernen.
Det er kasernekommandantskabets agt, ved given lejlighed, at give byens borgere tilladelse til at besøge kasernen. Herom vil der blive givet meddelelse gennem byens blade.

19/1 1938
Ved bygningen af første etape var der kun taget et kort stykke af husrækken ud mod Dronningensgade og en del af husenes haver længere oppe mod Danmarksgade.
Nu skulle hele husrækken fjernes for at give plads til udvidelsen. Avisen skriver:
Skønt de fornødne millionmidler endnu ikke er fremkommet - Fredericia kommune ønsker et lån med lang afdragsfrist - synes der ikke længere tvivl om, at udvidelsen af garnisonen og dermed det store kaserneanlæg ved Østervold bliver en kendsgerning.
Byggearbejdet vil antagelig resultere i køb eller ekspropriation af den resterende del af huskareen i Dronningensgade frem til Danmarksgade. Blandt de bygninger der vil falde, er en af byens smukkeste. Det gamle, fornemme Fredericia Hospital, der nu anvendes som stiftelse.
Nedrivning af ejendommene startede i oktober. Der afholdtes licitation over kasernebyggeriet (Fredericia Hospital blev genopført i Jernbanegade over for museet.) På grund af den tyske besættelse blev der ingen indvielse holdt, da byggeriet var færdig i 1940. Prisen var 1.1 mil. kroner.

Mobilisering
2/9 1939
På grund af urolighederne i Europa mobiliseres 5 årgange, og det gav pres på kasernen, hvor 1.500 mand strømmer til byen og skulle indkvarteres og iklædes de nye khakiuniformer i stedet for de gamle blågrå.
De der ikke var plads til alle på kasernen, skulle indkvarteres på gårdene i omegnen i en linie fra Erritsø til Stoustrup.

Besættelsen
Under besættelsen 1940-45, beslaglagde den tyske besættelsesmagt (Wehrmacht) kasernen i 1942, og de danske soldater indkvarteredes i latinskolen (Fredericia højere Almenskole) i Kongensstræde indtil de blev sendt videre til Fyn.
Tyskerne opførte to store mandskabsbarakker på voldarealet over for kasernen, som fik lov at biive stående, indtil de i slutningen af 1957 omsider blev fjernet.

Garnisoneringer:

  1. 1936-1942: Garnison for 7. regiment.
  2. 1942-1945: Deutsche Wehrmacht.
  3. 1945-1961: 7. Regiment (Jyske Fodregiment)
  4. 1961-1966: Kongens Fodregiment
  5. 1961-2000: 1. Jyske Brigade
  6. 1966-1990: Kongens Jyske Fodregiment
  7. 1975-1985: Jyske Divisionskommando
  8. 1985-1995: Jyske Division
  9. 1995-2000: Danske Division
  10. 1990-2014: Enheder fra de to sammenlagte telegrafregimenter fra hhv. Høvelte og Århus, (Sjællandske- og Jyske Telegrafregiment). Resten Telegrafregimentet garnisoneredes på Ryes kaserne og Haderslev kaserne.
Navneskift
24/4 1961 Efter et forslag fra oberst Christian Gustav Ulrich Grüner (C.G.U. Grüner), valgte man at omdøbe Fredericias to kaserner, så de får navne efter to af generalerne fra Fredericiaslaget.
Østervoldgades kaserne fik navnet Bülows kaserne og Fælledkasernen Ryes Kaserne.
Det forventes at navnene godkendes i forsvarsministeriet.

Kasernen nedlægges.
Kasernen ved Østervold blev nedlagt i 2014 og købt af Fredericia kommune for 30 mil.
Det var året hvor de store flygtningestrømme fra mellemøsten væltede ind over Europas grænser, så Udlændingestyrelsen lejede sig ind i kasernebygningerne, der husede hovedsagelig syriske flygtninge, fra oktober 2014 til juni 2016. 1 juli overtog kommunen igen lokalerne.

up.

I kasernen indgår ekserserhuset fra 1863.



ØSTERVOLDS KASERNE - 1. ETAPE UNDER OPFØRELSE 30. JUNI 1935


ØSTERVOLDS KASERNE - 1. ETAPE FÆRDIG 1936


MORTERGRANATER KLARGØRES UNDER ALARMERING 8. APRIL, DAGEN FØR BESÆTTELSEN 9. APRIL 1940


ØSTERVOLDS KASERNE BESLAGLAGT AF TYSKERNE 1942
Barakkerne på voldterrænet blev stående til slutningen af 1957


ØSTERVOLDS KASERNE 1945


BÜLOWS KASERNE 1979


LUFTFOTO AF BÜLOWS KASERNE 2005


BÜLOWS KASERNE 2015


 ©  Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 2099 3286