BÜLOWS KASERNE

Der havde i mange år været store problemer med ordetlig indkvartering af de soldater der blev indkaldt til garnisonen. Dette skyldtes til dels at byen ikke var sikker på at kunne beholde sin garnison efter fæstningns nedlæggelse.
Indtil den ny kaserne kunne tages i brug måtte man derfor klare sig med den lille og elendige Seidelins kaserne i Prinsessegade, nogle træbarakker på eksercerpladsen i Gothersgade ved Kommandantgården, hvor nu rådhuset ligger, og privat indkvartering hos byens avlsbrugere.
Endelig i 1934 besluttedes det så at bygge en ny kaserne i Fredericia der skulle kunne rumme hele garnisonen. Den blev bygget på en grund ved Østervold, hvor militæret i forvejen havde en øvelsesplads og et eksercerhus opført i 1863.

Kaserneprojektet, der til slut kom til at omfatte hele karréen Østervoldgade - Danmarksgade - Dronningensgade - Jyllandsgade, udførtes i to etaper.
Første etape bygges 1934-36 og anden etape 1938-40.
I januar 1935 gik arbejdet i gang. Der blev opstillet arbejdsskure på grunden og 12 jordarbejdere gik i gang med udgravningen. Den opgravede jord blev kørt ud og fyldt i Kodammen udenfor Kongens Port.
En fremsynet læserbrevsskribent foreslog 2/5 1935 at man skulle opvarme kasernen med spildvarme fra elværkets motorer.
I februar 1936 under den store strejke og lockout, var arbejdet strejkeramt og lå helt stille.

Meddelelse i aviserne om kaserneindvielsen
14/11 1936:
Lørdag den 28/11 1936 kl. 11, overdrages kasernen af chefen for hærens bygningstjeneste oberst Hamm, på krigsministeriets vegne til garnisonen.
Efter en kort tale af obersten, der besvares af garnisonskommandanten, hejses flaget.
Til stede vil være garnisonens tjenstgørende styrke samt en række indbudte.
Efter flaghejsningen er der frokost i kasernens mandskabsspisestue for en kreds af særlig indbudte.
Der vil blive givet de af byens borgere, der kunne ønske det, lejlighed til at overvære flaghejsningen.
Garnisonskommandanten H. O. Hansen, overtager samtidig tjenesten som kasernekommandant på kasernen.
Det er kasernekommandantskabets agt, ved given lejlighed, at give byens borgere tilladelse til at besøge kasernen. Herom vil der blive givet meddelelse gennem byens blade.

19/1 1938
Ved bygningen af første etape var der kun taget et kort stykke af husrækken ud mod Dronningensgade og en del af husenes haver længere oppe mod Danmarksgade.
Nu skulle hele husrækken fjernes for at give plads til udvidelsen. Avisen skriver:
Skønt de fornødne millionmidler endnu ikke er fremkommet - Fredericia kommune ønsker et lån med lang afdragsfrist - synes der ikke længere tvivl om, at udvidelsen af garnisonen og dermed det store kaserneanlæg ved Østervold bliver en kendsgerning.
Byggearbejdet vil antagelig resultere i køb eller ekspropriation af den resterende del af huskareen i Dronningensgade frem til Danmarksgade. Blandt de bygninger der vil falde, er en af byens smukkeste. Det gamle, fornemme Fredericia Hospital, der nu anvendes som stiftelse.
Nedrivning af ejendommene startede i oktober. Der afholdtes licitation over kasernebyggeriet (Fredericia Hospital blev genopført i Jernbanegade over for museet.) På grund af den tyske besættelse blev der ingen indvielse holdt, da byggeriet var færdig i 1940. Prisen var 1.1 mil. kroner.

Mobilisering
2/9 1939
På grund af urolighederne i Europa mobiliseres 5 årgange, og det gav pres på kasernen, hvor 1.500 mand strømmer til byen og skulle indkvarteres og iklædes de nye khakiuniformer i stedet for de gamle blågrå.
De der ikke var plads til alle på kasernen, skulle indkvarteres på gårdene i omegnen i en linie fra Erritsø til Stoustrup.

Besættelsen
Under besættelsen 1940-45, beslaglagde den tyske besættelsesmagt (Wehrmacht) kasernen i 1942, og de danske soldater indkvarteredes i latinskolen (Fredericia højere Almenskole) i Kongensstræde indtil de blev sendt videre til Fyn.
Tyskerne opførte to store mandskabsbarakker på voldarealet over for kasernen, som fik lov at biive stående, indtil de i slutningen af 1957 omsider blev fjernet.

Garnisoneringer:

1. 1936-1942: Garnison for 7. regiment.
2. 1942-1945: Deutsche Wehrmacht.
3. 1945-1961: 7. Regiment (Jyske Fodregiment)
4. 1961-1966: Kongens Fodregiment
5. 1961-2000: 1. Jyske Brigade
6. 1966-1990: Kongens Jyske Fodregiment
7. 1975-1985: Jyske Divisionskommando
8. 1985-1995: Jyske Division
9. 1995-2000: Danske Division
10. 1990-2014: Enheder fra de to sammenlagte telegrafregimenter fra hhv. Høvelte og Århus, (Sjællandske- og Jyske Telegrafregiment). Resten Telegrafregimentet garnisoneredes på Ryes kaserne og Haderslev kaserne som også rummede Slesvigske Musikkorps.

Da tyskerne havde forladt landet i maj 1945, efterlod de et ydmyget dansk forsvar, der var splittet i stumper og stykker og totalt lå i ruiner.
De var blevet smidt ud af deres kaserner, havde fået frataget deres ammunition samt fået al materiel splittet og ødelagt. Oven i det blev de beordret til at samarbejde med de nazister, der uden at møde reel modstand havde besat landet, som man straks fra politisk hold havde opgivet at forsvare, og i stedet valgte at samarbejde med.
Man måtte derfor starte helt fra bar bund med at uddanne soldater samt skaffe uniformer, materiel og våben, som englænderne tilbød at forsyne os med.

21/12 1945

Genskabelsen af den danske hær kan naturligvis ikke ske fra den ene dag til den anden. Det vil tage længere tid, end det tog tyskerne at sprede dens materiel for alle vinde. England har påtaget sig opgaven at udruste en ny dansk hær, men da den samtidig skal udstyre hærene i Norge, Holland og Belgien og til dels også i Frankrig, forstår man, at det kan tage sin tid.
Den 20. november kaldte den danske hær det andet rekruthold ind siden 5. maj, ca. 16.000 mand i alt. Af disse skal ca. 10.000 mand til foråret eller forsommeren afgå til Tyskland til bevogtningstjeneste. Heraf skal 7. regiment, hvor der mødte 1.300 mand, stille mellem 700 og 800 mand.
Verdenskrig nr. 2 har slået fast, at der i dag stilles meget store fysiske krav til soldater, og derfor er den uddannelse, den danske "Jens" i dag må gennemgå, lagt an på en noget hårdere fysisk træning, og på visse punkter er uddannelsen ændret i retning af de engelske troppers. For at få indblik i de forhold og vilkår, den danske soldat af i dag må leve under, har vor medarbejder aflagt et besøg ved garnisonen her i byen, og opholdt sig i nogle timer blandt de Tommyklædte danske "Jenser".
Besøget indledtes en tidlig mørk vintermorgen og gjaldt først bespisningslokalet (kostforplejningen), hvor soldatens første arbejde begynder, efter at han er vækket af nattens drømmerier med et: "Så står vi op", og har fået sengen ordnet, d.v.s. tæpperne sirligt lagt sammen i fodenden af sengen. Der er travlhed både i køkkenet og i spiselokalet. Det ene sted med at sørge for havregrød, rugbrød, rundstykker, smør, fedt, marmelade o.s.v., det andet sted med at sætte det hele til livs i en passende blanding. I en utrolig fart sættes forbavsende portioner til livs. En soldats appetit er jo velkendt, og det gælder om at have noget at stå imod med til dagens anstrengelser.
De spiser ikke de æder, siger garnisonskommandanten, oberst greve Trampe med et smil, og de portioner soldaterne sætter til livs, synes at tyde herpå, uden at man dog med dette udtryk må forbinde noget nedsættende. Obersten oplyser, at der i øjeblikket er en styrke på ca. 1.000 mand her i byen, og det er mere end kostforplejningslokalerne er beregnet til, men bl.a. ved hjælp af en spisebarak, der er opført i kasernegården, har man skaffet så megen spiseplads, at hele styrken kan spise i to hold. Første hold spiser kl. 6.15 og andet hold kl. 6.45. Det ideelle var, at vi havde så meget plads, tilføjer obersten, at soldaterne ikke behøvede at spise i forskellige hold, men at de indenfor en bestemt spisetid kunne komme, som de ville. Så kunne de bl.a. komme til at sidde sammen med de kammerater de ønskede.
Maden er jo et stort problem for vi danske. Tidligere har der af og til været klaget over kosten indenfor militæret, men så vidt man kan skønne, er der i dag ingen grund hertil. Der er afsat 2,60 kr. til hver mand daglig, og desuden gives der ved visse lejligheder ekstraforplejning. Det er ikke i mange hjem, man får rundstykker til morgenkaffen hver dag, men det gør soldaterne. I hvert fald så godt som.
Når morgenmåltidet er sat til livs melder dagens mere alvorlige opgaver sig. Der skal gøres rent på belægningsstuerne og udrustningen skal have det sidste eftersyn, så alt er pudset og klart til morgeneftersynet.
Når dette er veloverstået, trædes der an i gården i fuld mundering. Foreløbig vil det dog ikke sige så meget, da man endnu mangler en del udrustning. Våbnene er således ikke kommet endnu, og man må indtil videre klare sig med svenske. Endvidere består udrustningen af patronbælte og tasker. Uniformen er det engelske battle-dress, Monty-hue samt en svær og dejlig varm kappe. Skulle man være i tvivl om nationaliteten på sidstnævnte, behøver man blot at se på knapperne. I hvert fald i en del af kapperne er der metalknapper med det eu-engelske våben.
7. regiment består som bekendt af 2., 10. og 12. bataljon og der er i øjeblikket soldater indkaldt ved alle tre bataljoner. Rekrutholdet fra juni måned, der gør tjeneste i Nordjylland samt på Djursland, hører til 2. bataljon. Af hvert af de fem kompagnier her, har man udtaget et "6te kompagni", der forretter vagttjeneste her i byen.
De nye rekrutter bliver formeret med fire kompagnier ved 12. bataljon, 2 kompagnier ved 10. bataljon i Mølholm, samt 7. regiments kanonkompagni. Også kanonkompagniet, der endnu ikke har fået kanoner, gennemgår en almindelig infanteriuddannelse.

Sørgelige spor efter tyskerne.
Den formiddag, vi aflægger besøg, har et af kompagnierne gymnastik, d.v.s. skulle have haft, for eksercerhuset er håndværkerne travlt beskæftiget med at sætte i brugbar stand, Tyskerne brugte det til vognpark og hestestald, og det har bygningens indre langt fra haft godt af. Ribberne var næsten alle ødelagt, og gulvet så langt fra nyferniseret ud. I stedet havde kompagniet eksercits i kasernegården, samt oplæring i behandling af våbnene. Kasernegården, der før besættelsen rummede en stor, smuk græsplæne, der blev hæget om, blev af tyskerne brugt til bilpark og affaldsplads, og nu er der ikke en stump tilbage. I øjeblikket bruges den af og til til eksercits, men oberst Trampe påtænker at anlægge en smuk græsplæne igen med bænke og flisegang.

ET FANEKMMANDO MED 12. BATAILLONS FANE

De andre kompagnier er på eksercerpladsen, d.v.s. Fælleden. Da vi kommer derud, er man midt i det obligatoriske formiddagshvil, der foregår ved skydebarakken som rummer skydeskiver og lignende materiel.
Her styrer pens. stabsofficiant Byrge og her er der tillige et lille udsalg, hvor soldaterne kan købe forskellige lækkerier. Det kan i denne forbindelse nævnes, at marketenderiet på kasernen (tutten), som er beliggende i kælderetagen, altid er sikker på stor søgning. Her kan soldaterne købe sig mange forskellige ting som mælk, sodavand, wienerbrød og lign., men desuden forskellige nyttige ting, som han mangler i det daglige liv. Overskudet kommer soldaterne til gode.

Olt. Kaalund Jørgensen, chef for 12. bat. taler til de nye rekrutter.

En større udvidelse af øvelsespladsen på fælleden
Øvelsespladsen på Fælleden hvor uddannelsen hovedsageligt foregår, står foran en større udvidelse, idet strækningen helt ud til Kirstinebjerg skov skal inddrages til skydebaner og eksercerplads. De nye skydebaner kommer til at ligge nærmest skoven og byder på en anseelig udvidelse. Medens der tidligere var 4 skiver, bliver der nu 16. På et stort stykke af pladsen fra landevejen ned mod vandet bliver der indrettet en feltbane, og her skal de danske soldater gennemgå en hård træning, ganske som de engelske må det.
Regimentsadjudanten, kaptajnløjtnant Lohmann-Kragh, der har foretaget beregningerne, fortæller lidt om feltbanen, der ventes færdig i løbet af kort tid. Banen, der har en længde af ca. 1 km., begynder ved landevejen. Den første forhindring, der skal passeres, er almindelige hegnsled på ca. 1,10 m i højden. Derpå skal soldaterne forcere en skanse. Først er der et højt plankeværk med huller forestillende vinduer i et par meters højde, og forneden lignende "vinduer". Kommet godt gennem dette "hus" må soldaterne over en voldgrav. Det sker ad et tov, der er ca. 20 m. langt. Senere følger ballancebjælker, 1 m. høje i den ene ende og 2m. i den anden. Så går turen ned ad de kendte skrænter mod Lillebælt og op igen. De sidste par m. er fuldstændig stejle og må klares ad et lodret hængende tov. Når denne forhindring er passeret går turen videre over fælleden. Først skal soldaten krybe gennem en 15-20m. lang tunnel i slåekrattet. Terrænet der kommer derefter, er i forvejen gennemskåret på kryds og tværs af tyske løbegrave, og yderligere bliver der pigtrådshegn og granathuller at passere, ligesom en grusgrav må forceres. Det sker ved at soldaten må balancere ad en smal bjælke og derpå klatre ned i bunden af graven ad en stolpe. Et par ejendomme der ligger på fælleden, vil ved udvidelsen af øvelsespladsen blive nedlagt, og de skal indgå som et led i kamptræningen, idet soldaterne her vil blive indøvet i kamp i og om husene.
Feltbanen får, som nævnt, en udstrækning af ca. 1 km., og træningen vil naturligvis tage nogen tid. Forhindringerne vil efterhånden blive suppleret med forskellige øvelser, således at iagttagelsesevnen, reaktionsevnen og nærkampsteknikken udvikles. Der vil forskellige steder blive opstillet vippeskiver som skal nedkæmpes med håndgranater eller andre nærkampmidler. Når banen så er gennemløbet, skal soldaterne bagefter give en fyldestgørende melding om, hvad der er passeret.

En kop kaffe i "Tutten" i middagspausen.
Men for at vende tilbage til soldatens timeplan.
Når formiddagens øvelser er endt, og middagen nærmer sig, marcherer kompagnierne hjem. For marchen ud og hjem danner Hyby-Lund en skillelinje. På hjemturen gøres ofte holdt, og herfra er det som regel: "Giv agt, march".
Maden har vi nærmere omtalt og vi skal derfor gå let hen over middagen.
Der er to timers middagspause, som anvendes til sengeredning, pudsning, hvil, brevskrivning og ofte en kop kaffe i "Tutten". Eftermiddagens tjeneste er som regel forbeholdt teori, bl.a. våbenlære, tjenesteforhold, rets- og straffeforhold m.v. Der sluttes af kl. 17 og når aftensmaden er sat til livs, har soldaten resten af aftenen til sin egen rådighed.
Lønnen er noget højere end før krigen. En rekrut får 2 kr. om dagen, d.v.s. 20 kr. hver tiende dag. Desuden 25 øre om dagen i efterbetaling ved hjemsendelse, og, tilføjer oberst Trampe, desuden kost og logi, varme, lys og en venlig behandling og en god opdragelse.
Er soldaten familieforsørger, bliver der sørget for underhold til hans familie. Der bliver dog ikke råd til at gå på restaurant ret tit, når der af lønnen bl.a. skal være til toiletsager og pudsegrejer, samt, hvad der er uundværlig for de fleste soldater, tobak.
En kop kaffe på KFUM's soldaterhjem eller i "Tutten" bliver der dog gerne råd til, og her er der også hver aften fuldt hus. På kasernen er der desuden samlingsstuer, men de synes mærkelig nok ikke at have den store tiltrækning.

Fra garnisonens side søger man på forskellig måde at adsprede soldaterne. Her må i første række nævnes "Folk og Værn", der bl.a. udsender forskellige skuespiller-tourneer, som rejser fra garnison til garnison og giver forestilling, men desuden vil der i vinterens løb blive startet forskellige kurser i bl.a. dansk, regning, m.v. Der vil også blive oprettet kurser i sløjd og husflid. Lokalerne har man, men endnu kniber det med materialerne. Husfliden omfatter også skomageri. Disse kurser plejer at have mange deltagere. Endelig må nævnes, at garnisonen har forbindelse med biblioteket og herigennem kan soldaterne låne forskellig litteratur.
Selv om vi er ved en omtale af soldatens fritid, kan vi måske lige springe tilbage og omtale gymnastikken. Eksercerhuset er som sagt i øjeblikket ved at blive istandsat, men når det på ny kan tages i brug, vil træningen i gymnastiksalen, hvis formål bl.a. er at smidiggøre soldaterne, blive taget op. Træningen omfatter foruden gymnastik også bajonetfægtning som tidligere, men desuden vil den blive suppleret med boksning. Ikke for at gøre soldaterne til champions, men for at opøve kampmodet og angrebslysten.

Kasernens sygehus.
Under vor gennemgang af kasernen, aflagde vi også et besøg på infirmeriet, der ledes af frk. Saxenhausen. Der var omtrent fuld hus, hvilket vil sige, at der var indlagt 28 patienter, hvilket ikke kan siges at være for meget af en styrke på 1.000 mand, men det har af hensyn til en forventet større belægning, bl.a. i forkølelsestiden, været nødvendig at opføre en sygebarak i kasernegården. Den rullende tuberkulosestation havde netop tilendebragt en undersøgelse af hele styrken. Den havde en så stor kapacitet, at hver mand var undersøgt og gennemlyst og evt. vaccineret i løbet af én dag.
Det store kasernekompleks rummer som nævnt ca. 1.000 mand. Det er kun beregnet på 6-700 og d.v.s. at der en ret stor overbelægning. Ved hjælp af 2 etagers senge ligger der 15-16 mand på hver stue.

Hos 10. bataljon i Mølholm.
Vi havde lejlighed til, sammen med obersten, at aflægge besøg hos den afdeling af Fredericia-garnisonen, som er kaserneret i Mølholm, nemlig to kompagnier af 10. bataljon. Til de hen ved 400 mand er rejst en lille barakby på pladsen lige bag ved svømmehallen "Lido". De 7 barakker indeholder bl.a. mandskabskvarterer, kvarterer for tropsførere og befalingsmænd mm.
Selve "Lido" bygningen er også taget i brug. Her er indrettet vagtlokale, spiselokale, der også benyttes til optræden, men desværre har det været nødvendigt at tage stedet i brug endnu inden ombygningen var tilendebragt. Den dag, soldaterne rykker ind, var der kun det nødtørftigste klar, og endnu ligger en del af bygningen under ombygning. Bl.a. skal der indrettes samlingsstuer.
Garnisonen ligger 2-3 km fra Vejle, og som følge deraf er det nødvendigt, at soldaterne har et sted lige ved hånden, hvor de kan tilbringe fritiden. KFUM's soldaterhjem er indrettet inde i byen og der er ved at rejse sig et soldaterhjem på selve pladsen. Selve svømmebassinet er ved at blive omdannet til gymnastiksal. Øvelsespladsen ligger tæt ved baraklejren og nede i en slugt indrettes skydebaner til skydning over korte afstande. Feltbane vil sandsynligvis også blive indrettet, og her hjælper terrænet godt, idet der i en skov lige ved siden af findes stærkt kuperet terræn.
På en høj flagstang foran bygningen vajer Dannebrog. A/S Bloch & Andresen har skænket tre sådanne smukke flag.
Med dette lille besøg hos Fredericia-garnisonen i Mølholm, der står under oberstløjtnant Bjørndal Christensen, vil vi afslutte skildringen af de vilkår, den danske "Jens" af i dag lever under.
Inden vi slutter veksler vi dog et par bemærkninger med oberst Trampe om et aktuelt problem.

Tonen i hæren.
Har der aldrig været klaget over tonen her?
Nej, det har der ikke. I denne forbindelse må jeg gøre opmærksom på en indsendt artikel i et københavnsk dagblad, hvori en læser behandlede dette emne og mente, at når der aldrig blev talt om tonen i marinen, så skyldtes det vel, at de folk, der kom ind i marinen, var mandfolk.
Obersten oplyste i øvrigt, at kompagnierne i øjeblikket er endog usædvanlig store. Der er 180 mand i hvert kompagni, og mangelen på befalingsmænd har gjort det nødvendigt, at man af de rekrutter, der kom ind i juni måned, måtte udtage de bedst egnede og lade dem gennemgå en kortvarig uddannelse fra 1. til 20. november, således at de nu fungerer som tropslærere. Hvis der fremkommer nogen klage over tonen, erklærer obersten, skyldes det antagelig disse troplærere, der med den kortvarige uddannelse i mange tilfælde, vil have vanskeligt ved at skabe sig den fornødne autoritet.

Navneskift
24/4 1961 Efter et forslag fra oberst Christian Gustav Ulrich Grüner (C. G. U. Grüner), valgte man at omdøbe Fredericias to kaserner, så de får navne efter to af generalerne fra Fredericiaslaget.
Østervoldgades kaserne fik navnet Bülows kaserne og Fælledkasernen Ryes Kaserne.
Det forventes at navnene godkendes i forsvarsministeriet. (Det blev de)

Kasernen nedlægges.
Kasernen ved Østervold blev nedlagt i 2014 og købt af Fredericia kommune for 30 mil. kr.
Det var året hvor de store flygtningestrømme fra mellemøsten væltede ind over Europas grænser, så Udlændingestyrelsen lejede sig ind i kasernebygningerne, der husede hovedsagelig syriske flygtninge, fra oktober 2014 til juni 2016. 1 juli overtog kommunen igen lokalerne.

up.

I kasernen indgår ekserserhuset fra 1863.

ØSTERVOLDS KASERNE - 1. ETAPE FÆRDIG 1936

MORTERGRANATER KLARGØRES UNDER ALARMERING 8. APRIL, DAGEN FØR BESÆTTELSEN 9. APRIL 1940

ØSTERVOLDS KASERNE BESLAGLAGT AF TYSKERNE 1942
Barakkerne på voldterrænet blev stående til slutningen af 1957

ØSTERVOLDS KASERNE 1945

BÜLOWS KASERNE 1979

LUFTFOTO AF BÜLOWS KASERNE 2005

BÜLOWS KASERNE 2015