FREDERICIA BORGERSKOLER

De to gamle borgerskoler, drengeskolen på hjørnet af Kongensgade og Danmarksgade, kaldet Trinitatis skole eller Danmarksgades skole, og pigeskolen i Vendersgade, kaldet Michaelis Borgerskole eller Vendersgades skole, skulle afløses af en ny stor skole, som skulle placeres på en grund syd for Akseltorv. Drenge og piger var dengang adskilt i hver sin skole.
Den nye borgerskole kaldet Købmagergades skole påbegyndte man opførelsen af i 1898. Den fik en klassefløj ud mod Købmagergade og en gymnastiksal mod Sjællandsgade.
Ibrugtagning skete først i april 1900, delvist på grund af en lock-out i 1899, der forsinkede byggeriet.
Man indrettede i starten skolen med 12 klasser til piger og 12 til drenge. Pigeskolen i Vendersgade blev derpå nedlagt og senere anvendt til aftenskoleundervisning.
Danmarksgades skole blev indrettet som forskole til Købmagergades skole med 7 klasser til piger og 7 til drenge.

Købmagergades skoles rejsegilde og grundstensnedlæggelse 22. august 1898.
Den nye skolebygning er nu så vidt fremskreden, at kransen i går kunne hejses, og samtidig fandt den højtidelige grundstensnedlæggelse sted.
Til stede ved denne lejlighed var borgmester og byråd, kommuneskolens lærere og lærerinder, stadsingeniøren, den tilsynsførende arkitekt og håndværksmestrene samt de ved bygningen beskæftigede arbejdere.
Borgmester Scharling udtalte bl.a.:"Når vi i dag murer grundstenen og hejser kransen, vil vi først nedlægge følgende forfattede dokument, som kan tjene senere slægter til underretning om byggeriets tilblivelse:

GRUNDSTENSDOKUMENTET "År 1898, i kong Christian IX's 35. regeringsår, da overassessor Carl Lund Scharling var borgmester i Fredericia, nedlagdes grundstenen til denne skole med gymnastikhus at opføre efter hoslagte situationsplan. Murerarbejdet er taget i entreprise af murermester H. Nielsen, tømrerarbejdet af tømrermester L. Madsen, snedkerarbejdet af snedkerlauget ved dets formand Chr. Andersen i forbindelse med tømrermestrene Marius Petersen og Jagd. Malerarbejdet af malerne Brandt og Henriksen, smedearbejdet af smed A Goth. Skifferdækker- og blikkenslagerarbejdet af blikkenslager F. Madsen samt glarmesterarbejdet af glarmester L. Leonhardt. Fredericia Byråd i August 1898 Carl Scharling. P. Devantier. P. B. Ditlevsen. Fritz Duus. A. Honoré. A. Jørgensen. Madsen. Nielsen F. Pagh. Spindler. S. P. Thygesen-Schmidt. H. Utzon. F. Valeur L. Vogelius Voss. ( J. A. Bjerre er afgået ved døden i juli 1898)

Borgmesteren udtalte derefter bl.a.: Jeg tænker, det går alle som mig, at vi udbryder et befriende "te deum":
Godt vi kom så vidt!. Der er jo arbejdet på den sag i en halv snes år, men opgaven var også betydningsfuld.
Den bygning vi her ser, er kun en begyndelse, og den hele plan, som skulle overvejes, var ikke lige at løbe til. Mening stod da også ofte mod mening, men det skal siges, at om selve sagen, tilvejebringelse af nye skolebygninger, har der ikke været uenighed. Derimod nok om måden. Men nu er kampen forbi, og tilbage står kun at udtale de bedste ønsker for foretagendet.
Tanken rettes naturligt imod det, som bygningen skal indeslutte, men vi vil vente med at dvæle herved, indtil huset ved påsketid næste år tages i brug. Til den tid vil vi tale med hverandre om, hvad der er hovedsagen. Her vil vi udtale ønsket om, at slægt efter slægt må kunne benytte denne bygning, og at, når den engang ikke er mere, man da må kunne sige:"Dette arbejde var redeligt og godt gjort. Vi beder Gud nådigen beskærme denne bygning, at intet ulykkestilfælde skal indtræffe ved den, og vi håber, at der vil gå mange, mange år inden bygningen synker i grus, og det dokument som nedlægges, kommer for dagens lys.
Derefter nedlagde borgmesteren grundstenen og indmurede, assisteret af bygningsudvalgets og skoleudvalgets medlemmer, det i en cylinder indesluttede dokument, hvorefter han sluttede således:
Til sidst vil vi give de ønsker, der næres om, at denne bygning må blive til gavn for vor by, og derigennem for vort land, udtryk i et leve for vor konge. (Et nifoldigt Hurra!)
De tilstedeværende steg derefter op i loftsetagen for at se kransen blive hejst op den flagsmykkede bygning og indtage en forfriskning.
Kransen blev hejst af tømrerformand Frandsen, der med ønsket om, at bygningen måtte blive til gavn og velsignelse, udbragte et leve.
Borgmester Scharling motiverede et leve for arbejderne.
Overlærer Johansen talte for bygningen (byrådet), og kordegn Hansen talte for skolebygningsudvalgets formand, borgmester Scharling, der til sluttelig bad enhver, som havde vink at give angående indretningen i det enkelte, komme med disse, for at den tanke, at gøre bygningen så fuldkommen som muligt i alle henseender, kunne blive virkeliggjort.

19/12 1899
Læserbrev.
Skolegangens ordning er også en sag som har stor og indgribende betydning for forældre, hvis børn søger borgerskolen. Det er klart at forældrene gerne vil bringe ofre for, at børnene kan få så stort udbytte af undervisningen som muligt, men på den anden side kan forældrene gøre fordring på, at undervisningstiden lægges således, at timerne dog er nogenlunde samlede. Skoleplanen er nu så indviklet, at både forældre og børn har besvær med at hitte rede i den.
Der er for flere klassers vedkommende, ikke to dage i ugen, hvor børnene skal gå i skole på samme tid. Hertil kommer, at undervisningstimerne ofte falder så spredte, at børnene ikke har nogen samlet fritid. Dette spørgsmål er ikke af ringe betydning for de forældre, som enten selv har brug for børnenes hjælp, eller som lader dem få bypladser, og det ville næppe være til skade for undervisningen, om undervisningstiden var mere samlet.
Jeg ved nok, at man vil indvende, at skylden derfor hovedsageligt må søges i de dårlige og utilstrækkelige skolelokaler som kommunen råder over.
Men hvorfor sørger det pågældende udvalg da ikke for, at den ny kommuneskole bliver færdig og taget i brug?
Ifølge konditionerne skulle skolen jo have været færdig i efteråret 1898. Nu glider vi ud af skoleåret 1899 og skolen er endnu ikke færdig og bliver næppe færdig og taget i brug før efter sommerferien 1900. Dette er en uhørt overskridelse af tidsfristen, og der må rettes en stærk anke mod det pågældende udvalg over, at det ikke tager mere hensyn til det store antal borgere, hvis børns undervisning lider derunder, end til en enkelt entreprenør, der vel nok får en sådan betaling for skolens opførelse, at dette arbejde ikke behøver at være lejlighedsarbejde. Det er på denne måde ligegyldigt, om byrådet opretter kontrakter eller ej, thi nu må enhver entreprenør vide, at han slet ikke behøver at overholde dem.
Nå så dertil kommer, at sådanne forhold medfører en betydelig udgift for kommunen, som skatteyderne må betale, så grænser det efter min mening til det uforsvarlige at udvalget ikke tager sig af en sådan sag.
Man skyndte sig at få ansat en portner, længe før skolen er færdig, og han lønnes selvfølgelig af kommunen. Den tilsynshavende arkitekt får efter forlydende honorar pr. dag. Dette beløb må kommunens kasse også betale.
Tusinde af kroner går på denne måde ud af skatteydernes lommer. og da dertil kommer regning fra entreprenørerne for ekstraarbejde, så må man nok sige, at det pågældende udvalg har vist, at det har forstand på at bygge skole.

Skoleindvielsen 19. april 1900
Fredericia kommunes nye skolebygning indviedes i går ved en højtidelighed i gymnastiksalen, hvor foruden særlig indbudte, byrådet og skolekommissionens medlemmer, samtlige lærere og lærerinder ved kommuneskolen samt eleverne fra to pige og tre drengeklasser var til stede.
Efter at salmen "Vor Gud han er så fast en borg" var sungen, bad provst Zeuthen en kort bøn. Velsign Herre denne skole og den gerning, der skal øves her og vær også hos os i dag.
Provsten holdt derefter indvielsestalen, idet han begyndte med at bemærke, at skolens mål kort kunne udtrykkes ved dette: At give en sund sjæl i et sundt legeme.
At skolen vil lægge vægt på legemets udvikling, derom vidner den smukke gymnastiksal.
Men det der dog først og fremmest skal tages sigte på, er sjælen, som har legemet til bolig.
Sjælelivet falder i to dele, nemlig den del, vi tænker på, når vi siger om et menneske: At han har et godt hoved, hvorved forstås en god hjerne, og den del af sjælelivet, som har sit sæde i hjertet.
Førstnævnte del af sjælelivet kan atter deles i tre dele: Hukommelsen, forstanden og fantasien og sidstnævnte i to dele: Følelsen og viljen.
Hukommelsen er grundlaget for al viden, men forstandsevnen må også til. Vi skal gerne have børnene så vidt, at de ikke blot kan svare rigtig, men også spørge fornuftig.
Det gælder også om at få fantasiens evne udviklet, thi den er, anvendt på rette måde, en herlig gave. Vor Herre Jesus er også i den henseende et forbillede. thi alle hans lignelser er jo som en tale til fantasien.
Det er dog ikke nok at få åndslivet udviklet:Der er mange som har haft nok af ånd, men som har brugt deres åndelige begavelse ikke til at opbygge, men til at nedbryde det bedste i menneskene. Ånd er som en rustning, hvori man kan tage kampen op i livet, men det kommer an på, om man kæmper i det gode eller i det ondes tjeneste. Derfor skal skolen også tage sigte på hjertelivet, lære de små, at der er noget som er værd at elske: Deres forældre, deres by, deres fædreland og dets minder o.s.v.
Det var godt, om vi havde lærerinder, som kunne undervise således, at de smås hjerter rigtig kom til at brænde af længsel efter det gode, og det er en dårlig skole, som blot henvender sig til hovedet, men ikke formår at røre ved barnehjertet. Det er dog kun den ene side af hjertelivet der her er berørt.
Viljen bør egentlig være det centrale hos mennesket, og den der ofte er taget for lidt hensyn til i skolen. En digter har sat som Danmarks mål: Mænd med faste hjerter, og fromme stærke kvinder. Dette bør også være skolens mål.
Det må være skolens største mål at opdrage børnene til at ville noget godt, noget stort og noget ædelt. Kun de lærere er virkelige mænd og kun de lærerinder er virkelige kvinder, der formår dette.
For at opgaven kan løses, må der være orden og tugt i skolen, og for at få karakteren og viljen udviklet, må børnene arbejde.
Men det allerbedste og allervigtigste er dog tilbage. Børnene er af naturen religiøs anlagte, meget mere end de voksne. Derfor siger Jesus også, at Guds rige hører dem til. Børnene vil ligefrem savne det, hvis man ikke fortæller dem om Vor Herre, og skolen må blot ikke forhindre børnene i at søge deres trang tilfredsstillet, men skal også hjælpe dem til rette.
Der er ikke noget, som sådan kan få de unges hjerter til at brænde som at tale til dem om Guds sendelse, Det kan ikke nytte noget med den stærke vilje, når man ikke vil det gode mål, og målet ligger nu ikke hernede, men hist oppe.
Derfor skal denne skole være en kristelig skole, og når jeg har peget på den kristne tro, skal den ikke blot være målet, men også det grundlag, der bygges på.
De børn, der kommer i skolen, er kristne og døbte. De skal ikke lære troen, men hjælpes til at vokse i den. Lærerne og lærerinderne må stå på kristelig grund og arbejde mod det mål. Gud give, vi aldrig skal få en religionsløs eller blot en konsessionsløs skole, og Gud give, at vi altid må have kristelige skoler.
Provsten sluttede med en bøn og indviede derefter skolen i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn.
Efter afsyngelsen af to salmer, tog overlærer Johansen ordet og udtalte, at indvielsen af denne skolebygning stod for ham som en højtidsdag. I de 40 år, han havde været knyttet til Fredericia skolevæsen, er der sket store forandringer, ikke blot med hensyn til børnetallet, som siden 1876 er fordoblet, men også i andre henseender. Taleren følte sig i dag både glad og greben.
Når provst Zeuten havde udviklet, hvad skolens mål var, ville taleren opkaste det spørgsmål, om vi havde udsigt til at nå målet.
Det skulle da råbes ud, at man i Fredericia alt for mange år siden var begyndt at gå i spidsen for fremskridt på skoleordningens område.
Vi har her den eneste retfærdige ordning, idet børnene ikke skilles ad.
Der er intet som griber og trykker sig mere ind i barnehjertet end bevidstheden om, at der gøres forskel. Det virker opdragende på børnene at se, at der sker dem lige ret, og at der ikke er en skole (betalingsskole) for de mere velstillede folks børn, som skal have en videregående undervisning, og som også benyttes af de forældre, der af honnet ambition ikke ønsker, at deres børn skal gå i kommuneskolen, er en sag for sig, men disse skoler er jo ikke oprettet ved kommunens foranstaltning. Med den skoleordning, der er, vil det med Guds hjælp lykkes at nå skolens mål, og den ny smukke og hyggelige skolebygning vil hjælpe dertil.
Her er sørget for de tre ting, der er betingelse for alt liv: Lys, luft og varme.
Overlæreren var overbevist om, at det gik hans medarbejdere, børnene og ikke mindst børnenes forældre, som det gik ham, at de følte sig glade over at se en så god skolebygning blive indviet. Taleren ville bringe en tak til alle dem, særlig skolebygningsudvalget med borgmesteren som formand, der har bidraget til den gode indretning. Taleren ønskede og håbede, at takken fremtidig også ville give sig udslag i gerning. Han bad børnene vise lærevillighed og lydighed og opfordrede forældrene til at give børnene tid til det hjemmearbejde, som skolen pålægger dem.
Skolen ser med sorg på, at børnenes tid optages af fabriksarbejde eller af at køre omkring med mælkevogne. Gid forældrene vil tilskynde deres børn til at være flittige.
Endelig håbede taleren også, at lærerne ville vise deres taknemmelighed. Det kommer an på at lære de små sjæle at kende, thi det er sjælene, vi har med at gøre.
Taleren sluttede med ordet:"Min sjæl lov Herren", o.s.v.
Højtideligheden sluttede med salmen: "Dejlig er jorden".
Så spredte man sig for at bese skolen, og man glædede sig over, hvorledes alt, hvad tiden og hygiejnen har bragt af nyt, er taget i tjeneste.
Klasseværelserne er lyse og høje med tomandsborde, mat, sort tavle og høje, store vinduer. Vi så ikke kupler på gasblussene, men måske de kommer.
Imellem naboklasserne er dobbelte døre, så den ene klasse vil ikke kunne genere den anden. Det synes os meget snildt.
Korridorerne er lyse - en ren fornøjelse at passe på en flok frigivne børn der. Skarpt belyste som de er.
Praktiske reoler til tøjet. Hver barn sit nummer, så ingen uorden kan finde sted.
Vi lagde også mærke til de hyggelige samlingsværelser for lærere og lærerinder, og det faldt os ind, kunne man ikke tilføje endnu en hygge, nemlig et gaskogeapparat, hvor damerne i et frikvarter kan tilberede og nyde en kop kaffe.
Herrerne har jo deres cigar.
I Aarhus f.eks. findes et sådant i hver kommuneskole.
Det var også en fornøjelse at se den naturhistoriske samling, opstillede i store, kønne skabe.
Øverst oppe kom man ind i den store håndgerningssal. Det var en ren øjenlyst at se den, Lys og luftig, forsynet med lange borde, udstyret med sypuder. Langs væggene store marmorkummer til vask, kareret tavle, så undervisningen kan ledes efter den Schallenfeldske metode. Så er der den store, smukke, gymnastiksal. Få provinsbyer har den smukkere. I kælderen findes legeplads, hvor de små kan tumle sig når vejret ikke tillader dem at være ude, og baderum. Dette store, prægtige fremskridt på hygiejnens område.

En skoleudflugt 1902.
Borgerskolens skovtur i tirsdags den 17/6 1902 var begunstiget af et smukt vejr.
Henad eftermiddagen faldt der nok en lille regnbyge, men denne gjorde intet skår i børnenes glæde.
Ved aftenstid, da hjemkomsten fandt sted, var et talrigt publikum til stede på volden ved Prinsens Port for at modtage børnene, der med musik og sang og hurraråb drog ind ad porten.
Det var et smukt syn oppe fra volden at se den store børneskare, der som et bredt og mangefarvet bælte slyngede sig henad vejen og nærmede sig byen. Og det var næsten betagende at høre de skingrende, men friske og glade barnestemmer, der langt ude fra næsten lød som et brusende hav.
Hvor så disse børn ikke glade og fornøjede ud, da de kom hjem fra den dejlige skovtur.
De små ben var sagtens trætte, men kinderne blussede og øjnene strålede på dem alle.
Den årlige skovtur er i sandhed en velgerning mod borgerskolens børn, som længe forud glæder sig til turen, der huskes som et kært barndomsminde mange år efter at de har forladt skolen. Og derfor fortjener skolens overlærer, dens lærere og lærerinder såvel som enhver, der har ydet bidrag til skovturen, påskønnelse og oprigtig tak fra børnenes forældre.

Eksamen i borgerskolen 1913
Mundtlig eksamen afholdes i skolerne i Danmarksgade og Vendersgade mandag den 17. og tirsdag den 18. marts, hver dag kl. 8, 10, 1 og 3.
De skriftlige arbejder er fremlagte henholdsvis i klasse nr. 5 og nr. 3 nævnte dage, og pigernes håndarbejde er udstillet søndag den 16. marts kl. 4-6 i skolen i Danmarksgade.
Mundtlig eksamen afholdes i skolen i Sjællandsgade Torsdag den 29. marts, hver dag kl. 8, 10, 1 og 3. De skriftlige arbejder fremlagt i klasse nr. 10. Pigernes håndarbejde er udstillede i klasse nr. 17 og 18, søndag den 16. kl. 4-6 og mandag den 17. kl. 2-5.
5/3 1913 - Skoleinspektøren.

Dalegades skole opføres (Pigeskolen)
Da man endelig i 1913 fik bygget Dalegades skole, flyttedes de fleste af pigerne derover. Man byggede også 2 gynmnastiksale der adskilte skolegårdene, sammen med en række toiletter i en lang træbygning så der var en smal passage mellem de skolegårde i midten.
Indvielsen fandt sted 18. august 1913.
På grund af problemer med færdiggørelsen, var der i starten kun plads til de ældste pigeklasser i Dalegades skole.
I 1920 købte kommunen den tidligere Eriksens kemiske fabrik ved Slesvigsgade og indrettede den til forskole for drenge og piger til Købmagergades og Dalegades skoler og Danmarksgades skole blev nedlagt og anvendtes derefter som boliger til husvilde.

I 1934 indviedes en ny fløj ud mod Købmagergade med bl.a. træsløjdlokale, naturhistorielokale og skolebibliotek. Kælderen var tiltænkt som metalsløjdlokale, men i stedet blev der indrettet skolebespisning, hvor de børn hvis forældre ønskede det, kunne få et måltid varm mad i middagsfrikvarteret.
Adskillelsen mellem piger og drenge i klasserne ophævedes først i 1938, men i frikvartererne var der stadig adskilte skolegårde frem til 1963. Lærer og lærerinder havde også hvert deres lærerværelse, og der var en pedel til hver af skolerne. I 1960 blev den gamle gymnastiksal fra 1900 forsynet med en tilbygning i hver ende med omklædningsrum, bad og toiletter. Tidligere havde der været brusebade i den gamle hovedfløjs kælder.
Først i 1967, da der blev bygget en ny fløj i en noget afvigende arkitektur ud mod Dalegade, fik lærer og lærerinder fælles lærerværelse. I 1962-63 fik gymnastiksalene mellem skolegårdene en udvidelse mod nord med badefaciliteter, og samtidig forsvandt retiradebygningen, der adskilte de to skolegårde. I mange år fungerede Slesviggades skole som en slags forskole til de to skoler, hvor de mindste klasser startede skolegangen.

4/11 1941
Det vedtoges i byrådet at ansætte fabriksarbejder Ejner Otto Jochumsen, Egeskovvej 132, som pedel ved Dalegades skole. Pladsen tiltrædes straks. Der var indkommet 154 ansøgninger til pladsen. Han afløser pedel Larsen der går på pension og flytter til "Den Johnssonske Stiftelse". Skolen lukker
Den 28/6 2013 var sidste skoledag på skolen som kommunen havde besluttet skulle lukkes. Den blev købt af en boligforening der vil indrette seniorbofælledsskab i nogle af bygningerne. De resterende nedrives.

GYMNASTIKSALEN SET FRA AKSELTORV

BORGERSKOLERNE SET FRA GASVÆRKETS STORE GASBEHOLDER

FRISERNE PÅ DE TO SKOLER

FRK. RANLØV UNDERVISER EN SKOLEKLASSE