DANMARKS PORT

Byens hovedindfaldsvej Prinsens Port fra 1753 var blevet for lille.
Den voksende trafik havde gjort byens hovedindfaldsvej til en flaskehals. Man diskuterede forskellige løsningsforslag, bl.a. at lave en port mage til den gamle ved siden af denne. Derfor ansøgte fredningsmyndighederne om tilladelse til at udvide "Ishusvejen" over den gamle dæmning til en 11½ m. bred kørevej.
Da man senere fik tilladelse til at lave en ny vejdæmning over fæstningsterrænet og voldgraven, med en ny port gennem volden ud for Danmaksgade, ønskede fredlysningsmyndighederne deres tilsagn til udvidelse af ishusvejen slettet. Det var alle i byrådet ikke indstillet på. På et byrådsmøde udtalte byrådsmedlem Jørgensen: "Kan vi så ikke til gengæld få lov til at fylde det grimme vandhul mellem de to veje." Johs, Jensen mente ikke der var grund til at give afkald på retten, hvortil lektor Sarøe, der var formand for byggeudvalget, svarede: "Efter den skete forandring er bestemmelsen ganske værdiløs. Det var naturligt den gang man tænkte på at dublere Prinsens port og altså beholde den nuværende indkørsel, men nu bliver denne jo forlagt. Vi har også brug for ministeriets velvilje for at få forskud på de store beløb der er udlagt." Derfor fik hullet, der stadig ligger der, navnet Sarøes badekar.
Tegning af den nye port blev overdraget til arkitekt Gundelach-Petersen. I modsætning til den gamle port blev den nye "Danmarksport" ikke ført vinkelret gennem volden men skrå, så den bedre flugtede med Danmarksgade. Man måtte rive stokhuset for enden af hovedvagten ned for at kunne føre Danmarksgade ud gennem porten.
Det første spadestik til Danmarksporten blev taget 18. februar 1924. Den store vejdæmning skulle stå i lang til for at "sætte sig" inden man kunne begynde med at anlægge vejen ovenpå.
Først den 9/11 1926 kl. 23.04, kunne porten og vejen åbnes for færdselen i overværelse af en del tilskuere og det samlede byråd, der efter en lille højtidelighed, hvor Sarøe holdt tale, samledes på Fremad, I Fredericia Dagblad kunne man dagen efter, den 9/11 1926 læse følgende om åbningen:

Da Danmarksporten blev åbnet for færdselen.
En natlig højtidelighed
Meddelelsen om, at Danmarksporten i aftes eller i nat ville blive åbnet for færdselen, havde kaldt adskillige fredericianere op til Vestervold.
Byrådsmødet sluttede først lidt før kl. 11, og den lille åbningshøjtidelighed fandt sted umiddelbart efter. For eftertidens skyld blev kl. 11.04 fastslået som den historiske tid.
Byggeudvalgets formand, lektor Sarøe, holdt en lille tale, i hvilken han udtalte håbet om, at den nye port måtte bringe held og lykke og bidrage til trivsel for byen. Lektoren sluttede med at motivere et leve for byen. Formand Berthelsen fjernede derefter afspærringen mod Danmarksgade, og hele selskabet, byrådsmedlemmer og tilskuere, spadserede derefter igennem den nye port, der var belyst med fire lamper og over dæmningen, hvor en enlig lygte gjorde sig store anstrengelser for at oplyse vejen. Da man var nået til indkørselen ved Assistenskirkegården, fjernedes også afspærringen her, hvorefter der var fri og lovlig passage. (Vi fremhæver ordet "lovig" thi der har som bekendt i længere tid været uofficiel trafik gennem porten af cyklister og enkelte hestekøretøjer)
Det høje byråd konstaterede, at den første kørende trafikant (et meget fint og nyt ord) var en cyklende dreng, der blev så lamslået over at træffe hele byrådet lige før midnat, at han drattede af cyklen. Han kom imidlertid hurtigt op igen og jollede så ind ad byen til. Nr. 2 var en barnevogn med tvillinger. Byrådet konstaterede at det var fremtiden, der benyttede den ny adgangsvej. Nr. 3, udad, var en bil - den første - nemlig 4089, (grosserer Møller-Jensen). Den første bil i modsat retning, altså inde fra byen, var 4343, tilhørende grosserer Harald Jensen.
Efter endt indvielse samledes byrådsmedlemmerne og en del af dem der har medvirket ved det projekterende arbejde, til en lille improviseret festlighed i forsamlingsbygningen, hvor der blev udtalt mange gode ønsker for den nye færdselsåre ind til byen, ligesom der blev udtalt anerkendelse af det arbejde, der er udført. En særlig tak rettedes til arkitekt Gundelach-Petersen.
Den nye port er allerede i dag taget flittigt i brug, om end adskillige endnu benytter Prinsens port.
Denne vil dog, som nævnt i går, i løbet af få dage blive forbeholdt spadserende.
Udgifterne til Danmarksporten, dæmningsanlægget o.s.v. andrager alt i alt 196-197.000 kr. Det forventes at staten udreder halvdelen af beløbet.

Eftervirkninger:
For den militære hovedvagt betød Danmarksporten, at vagtbygningen og skildvagten skulle fyttes ud til Danmarksgade, og at retræten i stedet blev blæst fra Danmarksporten i stedet for den gamle port.
For landsoldatpladsen betød det en totalrenovering efter at al den kørende trafik var fjernet fra pladsen og den gamle port og pladsen kun var til gående.
I en kort periode efter indvielsen kunne man stadig benytte begge veje ind til byen, men herefter blev der spærret for kørende trafik gennem den gamle port.

PORTEN 1928

PORTEN 1928

PORTEN 1928

PORTEN UDSMYKKET VED BYENS 300ÅRS JUBILÆUM 1950

DANMARKS PORT 2012