A/S DANSK SVOVLSYRE- OG SUPERPHOSPHAT FABRIK

15/12 1913 underskrev Fredericia havn en købekontrakt med A/S Dansk Svovlsyre og Superfosfatfabrik om køb af et ca. 7 tdr. land stort areal ved Sønderstrand til 4 kr pr. kvm. = 120.000 kr. Selskabet har herefter to år til at opføre en fabrik på arealet, og i den tid forrenter det købesummen.

17/12 1913
Betingelserne vedrørende salget
Det areal havnen har solgt til aktieselskabet Dansk Svovlsyre- og Superfosfatfabrik har en størrelse af ca. 30.000 m2 og prisen er 4 kr pr. m².
Såfremt havnen måtte erhverve nogle, til det solgte areal, stødende arealer af det ydre kastel, er havnen endvidere pligtig til at overlade selskabet et areal på ca. 8.500 m².
Havnen forpligter sig til, langs det solgte areal, at anlægge en kajgade med havnespor og bolværk, ved hvilket skal være mindst 24 fod vand, og selskabet forpligter sig til, inden 1. april, at påbegynde, og inden 1 3/4 år efter påbegyndelsen, at have fuldført opførelsen af en fabriksbygning på det solgte areal. I modsat fald skal selskabet betale havnen en konventionalbøde på 25.000 kr.
Efter al sandsynlighed vil arbejdet være påbegyndt i 1914.
De pågældende arealer må ingensinde sælges uden havnens samtykke, og på aralerne må kun opføres bygninger, beregnet på fabriksvirksomhed og handel m.v., men ikke til beboelse i større udstrækning end nødvendigt for tilsynet af de pågældende virksomheder.
Fra overtagelsesdagen og indtil den dag, det første skib med råstoffer for selskabets regning lægger til ved bolværket ud for selskabets grund, betaler selskabet årligt 2.000 kr. til havnekassen og fra det tidspunkt, da driften påbegyndes, overtager selskabet over for havnen garanti for, at havnen i 20 år vil oppebære 15.000 kr. årlig i havneafgift af de skibe, som for selskabets regning losser eller lader i Fredericia havn. I modsat fald skal selskabet ved periodens udløb, betale det resterende.
Selskabet skal betale alle omkostninger ved udstykning, kontraktens stempling, tinglæsning o.s.v.
På Fabrikken vil blive fabrikeret kunstgødning, Da det siges, at fabrikationen vil medføre betydelig stank over byen, er vi anmodet om at meddele, at dette ikke er rigtigt, heldigvis!
Efter al sandsynlighed vil det nye foretagende blive af overordentlig stor betydning for havnen og byen. De 15.000 kr. selskabet årlig skal garantere i havneindtægter, vil efter selskabets opfattelse langt blive overskredet, således at den tid måske ikke er fjern, da selskabets kontigent til havnepladsen vil være henimod 30.000 kr.
For byen har det meget at sige, at selskabet er et meget kapitalstærkt selskab, som for fremtiden mener, at have meget stærke interesser knyttet til vor by.

14/3 1914
Ministeriet for Offentlige arbejders approbation af købekontrakten foreligger. Første verdenskrig starter og gør det umuligt at skaffe råfosfat til kunstgødningsproduktion.

11/6 1914
Byrådsmøde:
Svovlsyren har erhvervet noget mere areal, hvorved købesummen bringes op på 216.000 kr., hvoraf de 130.000 kr. allerede er indbetalt i statskassen som dækning af, hvad vi skal betale for det ydre kastel. Fabrikken er pligtig til at opføre bygninger og træde i drift inden tre år, men kan juridisk set træde fra forinden. Der er dog ingen grund til at vente dette, men det vil i så fald, som vederlag for, at vi har ladet arealet henligge, først få købesummen forrentet med 5 %, dernæst 2.000 kr. årligt i afsavn og havneindtægter og endelig en bøde på 25.000 kr. Ialt ca. 70.000 kr.
Handelen med svovlsyren har foranlediget et mageskifte mellem kommunen og havnen, idet et sådant vil være til fordel for begge parter. Havnen sælger til kommunen et areal til kr. 2,50 pr. m² og køber til gengæld et andet areal til 6 kr. pr. m², idet de pågældende arealer er af ulige værdi.
Havnen sælger til svovlsyrefabrikken af citadelsterrænet ca. 10.500 m² og af det tidligere havneterræn ca. 22.500 m² for ca. 125.000 kr. Kommunen sælger til svovlsyrefabrikken ca. 17.500m2 for ca. 90.000 kr.

5/12 1914
Udgravningen på den til svovlsyrefabrikken solgte grund skrider nu raskt fremad. Udgravningen foregår i to dele. En hovedudgravning, der efterhånden vil komme til at omfatte hele pladsen helt op til slagtehuset og Oldenborggade og som besørges med store tipvogne, der hver læsses af 2 á 3 mand. Af et lokomotiv føres de derefter ned på Kastelspynten, hvor fylden væltes ud uden for den her byggede stensætning i stranden. Det er så meningen, at strømmen efterhånden skal bortføre jorden og føre den ud på dybet.
Den anden del af udgravningen foregår med små tipvogne, trukket af en hest, og jorden føres foreløbig tværs over havnegade ind på den nord for blodfoderfabrikken og C. W. Loehrs kontor liggende havneplads. Den anvendes her til en stærkt tiltrængt løftning af denne plads, der hidtil, under et nogenlunde stærkt højvande, altid har stået under vand. Denne del af udgravningen sker for et skur, der, som tidligere omtalt her i bladet, straks skal bygges. Skuret, der skal benyttes som lager for færdig superfosfat skal allerede benyttes midt i januar måned næste år. Det udføres som et stort, med brædder beklædt tømmerskur, der står på en svær betonsokkel, Arbejdet hermed er i fuld gang. Betonstøbningen haves i entreprise af murermester Christoffersen i Vejle, men arbejdet ledes af murermester M. Chr. Sørensen her i byen. Det udføres ved hjælp af en elektrisk dreven betonblandemaskine, hvis raslen og skratten kun øger det indtryk af myldrende liv, man får ved at aflægge besøg på pladsen i arbejdstiden.
Tømrerarbejdet, der udføres af en tømrermester fra Aalborg, er ligeledes i fuld gang, idet afbindingen af de store hovedgebindter finder sted på det flade terræn syd for den gamle vold.
Regulering af de omliggende pladser.
Når udgravningen for dette skur er tilendebragt, vil der blive taget fat på at afgrave den del af fylden, so ikke tages med de store tipvogne, idet denne fyld i så stor udstrækning som muligt vil blive brugt til regulering af de omliggende pladser.
Alt ialt hersker der således i den dødsdømte Karolinelund, et travlt og frejdigt liv, som sikkert har stor betydning for vor by i disse økonomisk trykkende tider, og arbejdet er, efter hvad vi har fået oplyst, af et sådant omfang, at der bliver nok til en så stor arbejdsstyrke, som allerede anvendes nu, ca. 70 mand, for hele vinteren. Ja, at det måske oven i købet vil knibe med at blive færdig i rette tid.

21/12 1914
Det oplyses at fabrikken allerede har sat sig i forbindelse med Direktoratet for Statsbanedriften i forbindelse med de store sporarealer der skal etableres på dens område,
Fabrikken skal producere svovlsyre og superfosfat som navnet siger. Svovlsyren udvindes ved brænding i ovne af svovlkisen der tilføres fabrikken pr. skib. Den således udvundne syre bruges næsten udelukkende til at fremstille superfosfat og kun en mindre del af produktionen sælges.
Superfosfaten fremstilles på den måde, at råfosfaten, der indføres fra Chile, blandes med syren i et passende forhold. Den således fremstillede blanding er superfosfaten, der straks er færdig til anvendelse. Superfosfaten, der er en noget fedtet grålighvid masse, egner sig ikke til lagring i siloer, idet den vanskelig udtømmes af sådanne. Derimod lagres den i store pakhuse hvoraf et i øjeblikket er under opførelse (lager 18). Dette har et grundareal af 1.800 kvm, men danner kun en ringe del af den pakhusplads, der skal være til stede når hele anlægget er færdigt. Hertil skal yderligere opføres et stort lagerskur der ialt spænder over 9.000 kvm, eller over 1½ td. land.
Til sammenligning kan oplyses at Akseltorvet er ca. 2.500 kvm. stort når de omliggende gader ikke medregnes. Altså bliver svovlsyreselskabets pakhusplads tilsammen ca. 4 gange større end Akseltorvet. Fabrikken vil i alt væsentligt få to sæsoner, nemlig foråret, umiddelbart før kornet sås, og i efteråret, når pløjningen af jorden finder sted, I disse sæsontider regner man med at fabrikken gennemsnitlig vil afsende ca. 130 vognladninger om dagen, ligesom man regner med at hele årsproduktionen vil blive 5 á 6.000 vognladninger.
Der vil sikkert i disse sæsontider blive brug for betydelig løs arbejdskraft ud over den faste arbejdsstyrke, der formentlig bliver på 80 mand.
Det vil således ses, at der er en endogså meget betydelig virksomhed, der her er tale om, og som vil få betydning for byen, ikke alene gennem den stedlige virksomhed, men også ved den betydelige skibsfart, der skal til for at fabrikken skal kunne præstere sine produkter.

26/4 1916
Fabrikken søger en kontordame der er perfekt til maskinskrivning, og som også gerne må kunne stenografere. Månedslønnen er 40-60 kr. alt efter kvalifikationer.

I 1917 var fabrikken opført men endnu ikke taget i brug. Fabrikkens aktiekapital var på 1.200.000 kr. medens dens værdi i regnskaberne var sat til 1.5000.000kr. En læser skriver 27/2 i avisen og spørger om de 300.000 forskellen udgør stammer fra det den rige fabrik på forhånd mener at have tjent på handelen med Fredericia havn og kommune.

13/1 1917
Galeasen "Anette" og sluppen "Tvende Brødre" ankom i aftes med mursten fra Hagenør teglværk til svovlsyrefabrikken.

19/1 1917
Også svovlsyreselskabet fortsætter energisk sit byggeri.
Ud mod søen er svovlsyrefabrikken ført så vidt frem, at man er begyndt at beklæde siderne med skiffer.
En ganske ejendommelig byggemåde der ikke før er set her i bye.
Det store råstoflagerhus, der ligger i flugt med svovlsyrefabrikken, er begyndt at hæve sig over grunden i hele sin imponerende udstrækning. Bag ved svovlsyrefabrikken, er silo og ovnhus ligeledes ved at nærme sig deres fuldførelse og det samme gælder superfosfatfabrikken, der opføres for enden af det allerede opførte lagerskur.
Til det store store superfosfatlagerskur er fundamenterne støbt, og jernbanen i færd med at lægge sine spor ned til det. Ialt bliver der ikke mindre end 3 spor. Et langs hver af siderne og et midt ned gennem skuret. Alle tre spor samles for enden af skuret til en sporhale, der løber helt ud på kastelspynten. Det østlige spor er allerede lagt, og man er for tiden i færd med at lægge sporhalen.

Produktionen starter først omkring slutningen af 1919.

26/2 1920
I aftes indkom dampskibet "Ieseling" af Baltimore, ført af kaptajn J. A. Crocher, fra Tampa i Florida, via Aarhus til svovlsyrefabrikken med et læs fosfat. Iseling er med sine 420 fod det største skib der hidtll har anløbet havnen. Under overfarten mistede skibet 2 skrueblade og måtte forsynes med nye af et Aarhusiansk firma. Dette foregik ude på rheden. hvor man hævede skibets bagende.
Jagten "Fremad" udfører en last kunstgødning til Samsø fra svovlsyrefabrikken.

27/7 1920
Galeasen "Stylsvig" udfører for svovlsyrefabrikken en landning superfosfat til Odense.

9/3 1920
Til morgen opankrede på rheden den amerikanske damper "Monticello", kommende fra Florida via Kastrup med fosfat til svovlsyrefabrikken. 7.000 tons fosfat skal losses her i byen. Montecello er et tidligere tysk skib som har tilhørt "Hansa-Linien". Det blev overtaget af amerikanerne ved fredsslutningen. Der befinder sig her for øjeblikket 4 dampskibe med ladninger til svovlsyrefabrikken. Tre amerikanske og et dansk.

11/9 1923
Stanken fra svovlsyrefabrikken, den gule røg, var atter i aftes til behandling i Fredericia byråd. Overlæge Kern på sygehuset havde lavet en lang skrivelse vedr. de skadelige uddunstninger der ligger langt over de maksimalværdier der er tilladt i Tyskland.
Hver døgn fabrikken kører vælder 450 kg. syre ud over byen eller 1 promille af luften der indåndes.
1 times indvirkning af den koncentration er dødelig giftig.

I 1938-39 gennemgår fabrikken en større udvidelse.

I 1950 blev foretaget en større ombygning hvor de gamle tårnbygninger blev revet ned og erstattet af 12 moderne produktionstårne opført i syrefaste sten og beklædt med blyplader.

Fabrikken voksede og voksede og i 1962 udvidede man arealet ud i bæltet og opfyldte den gamle kastelshavn for at kunne opføre en NPK- og en Salpetersyrefabrik ved den nye "Syrekaj".

14/4 1965
Dansk Svovlsyre- og Superphosphatsfabriks ledelse holder pressemøde og løfter sløret for planerne om at opføre en salpetersyre- og en NPK-fabrik til 50 mil. kr.
Fabrikkerne skal placeres på det inddæmmede areal mellem det nuværende anlæg og den nye syrekaj. Hvis indenrigsministeriet giver tilladelse regner man med at de to nye fabrikker kan tages i brug i 1966-67.

1. november 1966
NPK fabrikken er driftsklar og starter prøvekørselen. Salpetersyrefabrikken stod driftsklar i juli.
Mandskabet til NPK fabrikken bliver på 30 mand, der skal køre i seksholdsskift. Mandskabet har i sommer gennemgået et 6 ugers driftskursus i to omgange, ledet af ing.Støttrup. Tyske teknikere, der har deltaget i klargøringen bliver og assisterer det nye mandskab med opstarten, til de selv kan overtage driften. Ing. Vilkens Pedersen har været ledet byggeriet af de nye fabrikker.

17/3 1967
En ny 105 m. høj skorsten skal fjerne de lugtgener der hidtil har generet byen. Skorstenen har en diameter på 5½m. I 1965 byggedes en 72m. høj skorsten ved fosforsyrefabrikken. Den efterfulgtes af den 80 meter høje salpetersyreskorsten. Kedelanlæggets skorsten er på 50 m. og NPK-fabrikkens på 55m. Skorstenen er således den 5. i rækken.

Til produktionen af NPK-gødning, anvendtes store mængder flydende kvælstof i form af ammoniak. En meget farlig luftart at indånde. I starten sejledes amoniakken til fabrikken men på et tidspunkt anlagdes en rørledning fra Ny Nitrogen på Lyndsodde, ind til fabrikken, hvorfra den en tid forinden var blevet transporteret i tankvogne. Man undgik heller ikke en dødsulykke i forbindelse med ammoniakken. Lagrene blev udvidet med et stort nyt lager på den gamle sportsplads ved Kongensgade. De fleste af råvarerne i form af råfosfat og kali, sejledes til fabrikken. Senere begyndte man dog at få kali leveret i specielle togvogne.

Syren blandedes i starten i kæmpestore keramikkrukker, der ikke kunne ætses. Den stærkeste svovlsyre, kaldet oleum, kunne opbevares i almindelige jerntromler. Den kemiske syre blev fortyndet med demineraliseret vand og fortyndet svovlsyre var mere ætsende end koncentreret.
Da man kunne fremstille syrefaste rør, blev syren blandet i automatiske anlæg.

De 5 høje skorstene, der kunne ses i miles omkreds, sendte lange røgfaner ud over omegnen. Der skete jævnligt udslip af giftige nitrøse gasser der gjorde røgen carrygul og byen fik ry som Danmarks mest forurenede by.
Af og til kunne man høre allarmsirenerne på fabrikken, når der var udslip.
NPK produktionen var i starten risikofyldt, idet gødningen ved varmepåvirkning kunne selvantænde og udvikle store mængder af nitrøse gasser. På trods af det var de der arbejde i produktionen ikke beskyttede.
Der fandtes kun en enkelt friskluftmaske på fabrikken. Ellers var man anvist til virkningsløse filtermasker. Det skete jævnligt at gødningen selvantændte i produktionsanlægget og mandskabet måtte gå i gang med at slukke den ved nedkøling med luft og vand.
Herefter fik man udleveret ½ liter sødmælk, der skulle virke neutraliserende på gassen, og et råd om at gå ud og tage et "snøk" ved ammoniakfordamperen.
Man omgikkes også farlige kemikalier som tungtmetallet blåsten. En giftig kobberforbindelse. Senere fandt man ud af at lave gødning der ikke selvantændte.
Støvet fra fabrikken satte sig på biler og bygninger og zinktagrenderne i mange km. afstand fra fabrikken, tæredes af den svovlsyre der dannedes, når røgen opløstes i regnvand.
Træerne i Kastellet mistede bladene af på grund af det aggressive støv der dalede ned på dem. På grund af de mange arbejdspladser, holdt politikerne hånden over fabrikken og det gik trægt med at få stoppet forureningen.
I starten producerede man svovlsyre af råfosfat, som blev "brændt" i det store ovnhus. Siden brugte man importeret, flydende svovl og fjernede det store ovnhus.
Arbejdernes arbejdstøj lignede noget fra en koncentrationslejr. Det var mørkebrunt og tålte det aggressive miljø. Siden gik man over til gråt arbejdstøj. der også kunne modstå syre.
Færdigvaren leveredes i sække, hovedsageligt med jernbane. I starten fyldte man sækkens i lagrene og syede dem sammen med en speciel symaskine, for at lukke dem. Siden fik man de såkaldte ventilsække i papir og byggede 3 opsækningsstationer. Senere slut gik man over til plastsække.
Sidst leverede man hovedsagelig gødningen i løs vægt, og når gødningssæsonen startede, holdt lastbilerne i kø flere kilometer ud af byen. Nogle gange næsten til Erritsø. Man startede med superfosfat. Det blev senere til PK (Phosphat Kali) gødning hvor fosfaten var blandet med kali. For at gøre spredning af bødningen nemmere begyndte man at "granulere" den så den fremstod som små kugler. Dette foregik i en række hurtigt roterende tromler. For at kuglerne ikke skulle "brænde sammen" blev den pudret med f.eks. kiselgur. Den seneste gødningstype NPK stod for Nitrogen (kvælstof i form af flydende ammoniak), Phosphat, og Kali, der blev blandet i forskellige forhold og tilsat mikronæringsstoffer som f.eks. kobber (blåsten eller kobberoxid), magnesium og bor.
NPK gødningen blev først blandet i et helt batteri af reaktorer. Den færdigblannede "slurry" blev så med højt tryk sprøjtet ind i nogle store roterende tørretromler kaldet Sperodizere, mod et tæppe af små gødningskorn som den satte sig på så kuglerne voksede. "Tæppet" dannedes ved at nogle skovle på tromlens inderside løftede kornene op fra bunden til de faldt af som et bredt tæppe når de nærmede sig toppen. For enden af tromlen blev de sigtet så de små korn blev sendt tilbage til starten af tromlen og de der var blevet for store blev knust og sendt samme vej. De blev runde ved at rulle rundt i tromlen.
Man producerede også forskellge syrer. Dels til eget brug dels til industrielt brug. I starten brugte man glasballoner i stålkurve, foret med halm, til at transportere syrerne i. Siden plastdunke.
Biproduktet fra fosforssyreproduktionen var flour og gips. Flouren kunne man sælge til høje priser, men gipsen lukkede man ud i lillebælt, lige ved syrekajen, hvor den lagde sig på bunden i et tykt lag og kvalte alt liv. Siden førte man den i rør ud i strømmen ved skanseodden.
Spildvarmen ved salpetersyreproduktionen blev fjernet med vand fra havnen, men de senere år dog brugt til fjernvarmeproduktion.
På et tidspunkt blev selve fabrikken overtaget af den finske koncern Kemira mens Superfoss beholdt salgsdelen.Fabrikken begyndte at køre med større og større underskud, og i 2004 besluttede de finske ejere at stoppe produktionen. Fabriksbygningerne blev senere nedrevet og grunden overtaget af Realdania og Kommunen. Området kaldes nu Fredericia C, og skal med tiden blive til en ny bydel.

FABRIKKEN OPFØRES 1917

FABRIKKEN OPFØRES 1917

KONTORBYGNINGEN - TIDLIGERE KULHANDLER LOEHRS KONTOR OG FREDERICIA SOCIALKONTOR NEDREVET 2014

TOGVOGNE PÅ SYREKAJEN - DE GAMLE KARAKTERISTISKE PRODUKTIONSTÅRNE ER DER STADIG

LUFTFOTO CA: 1945

PANORAMATEGNING CA. 1940 UDFØRT AF FRANZ MARIA ZEDIVÝ
Han fødtes 2. december 1864 i Prag og døde 20. april 1945 på Frederiksberg. Han var tegner og litograf og kendt for sine imponerende panoramategninger.

LUFTFOTO CA. 1950

LUFTFOTO CA. 1950

NY "SYREKAJ" PÅ OPFYLDT AREAL TIL SALPETERSYRE- OG NPK FABRIK 1964

MALERI 1955 MED DE NYE PRODUKTIONSTÅRNE

SALPETERSYRE- OG NPK FABRIK OPFØRES 1965

KEMIRA 2005