DEN GAMLE BANEGÅRD

© Fredericias Historie v. Erik F. Rønnebech

Byens geografiske placering gjorde den til landets største jernbaneknudepunkt. Indtil den gamle bro over bæltet kunne indvies i 1935, summede området omkring den gamle banegård og færgehavnen af liv døgnet rundt.
Når et tog ankom til banegården, var det første man kunne høre i højttalerne som regel: "Fredericia, toget kører ikke længere, alle skifter" og så var der et mylder af folk der hastede fra perron til perron for at skifte tog eller bevægede sig i lange slanger til og fra færgerne slæbende på deres bagage, enten ned mod færgerne eller over på en anden perron.
De velbeslåede kunne dog hyre en drager til at slæbe kufferterne for sig. Peronerne var også befolket af perronsælgerne, der råbte deres tilbud til passagererne, medens de slæbte deres salgsvogne op og ned langs togstammerne. Banegården var en såkaldt rembroussementstation, hvor togene skulle ud samme vej de kom ind, så derfor skulle lokomotiverne spændes fra og ud på drejeskiven for enden af sporerne ved Gothersgade og vendes, rangeres tilbage op forbi togstammen, og kobles til den modsatte ende.
Undervejs skulle evt. fyldes op med kul fra kulgården og vand fra vandkranen.
Neden for Holstens bastion, ud mod Sjællandsgade, lå den store lokomotivremisse med den stadig eksisterende bygning ved siden af, hvor togpersonalet kunne overnatte.
Telegrafstationen, der havde til huse på banegårdens første sal, var knudepunkt for de store telegrafkabler til udlandet og en af verdens største.
Foruden den indenrigske afdeling, blev her telegraflinierne fra Frankrig og England forbundet med liniene fra Rusland, Tyskland, Norge og Sverige. Store Nordiske Telegrafselskabs kabel fra Kina og Sibirien blev her, via Libau i Rusland, knyttet sammen med vesteuropa.
Over 100 telegrafekspedienter var beskæftiget døgnet rundt da stationen var på sit højeste og man årligt ekspederede over 2 mio. telegrammer.
Telegrafstationen fik, som det første sted i byen, allerede midt i 1880'erne indstalleret elektrisk lys, med strøm fra egen generator i kælderen. Der skulle dog spares på strømmen og lyset måtte derfor kun tændes fra mørkets frembrud til kl. 21. Herefter tog gas- og petroleumslamperne over.


24/4 1923

DEN STORE UDVIDELSE AF FREDERICIA STATION 1923

Ved den nu stedfindende udvidelse af Fredericia Station bliver alle hovedsporene omlagte med nye skinner og flyttede med undtagelse af sporet nærmest hovedbygningen, spor 1.
Spor 1 har nu en perronlængde af 250m. men efter udvidelsen en perronlængde af 425m.
Perronen der begynder ved tunnelen i Vendersgade, vil nå helt ud til gangbroen, som fører ud over banegårdsterrænet.
Mellem perron 1 og 2 findes der kun et spor og bag perron 2 findes der to spor (det ene for tog sydpå, det andet et depotspor). Der skal nu anlægges et spor til mellem perron 1 og 2, således at der bliver to spor mellem perronerne. Det nuværende spor for tog sydpå fjernes, og det andet spor (depotsporet) bliver fremtidig spor sydpå. Det mindre perrontag over perron 2 nedtages og flyttes samtidig med at perronen forandres.
Den nuværende perron 2 har en længde af 350m. men bliver efter udvidelsen 425m. lang, og bliver i hele sin længde dobbelt perron. (Togekspedition på begge sider).
Der bliver ikke bygget perrontunnel under sporene, så adgangsforholdene mellem perronerne forbliver som hidtil med overgange over sporene.
Ved at forlægge en omlæsning af postvognee fra de to nuværende blinde spor nord for kontorbygningen til sydsiden af denne bygning, indvindes der plads til et blindt hovedspor.
Dette spor får en perronlængde af 240 m.
Den samlede forøgelse af hovedspor ved perron udgør 500m. Den samlede længde udgør efter udvidelsen 3,7 km. med 2,7 km. før udvidelsen.
For at få postomlægningen forlagt til sydsiden af kontorbygningen, vil det være nødvendigt at omlægge alle sporene ned til færgelejerne, hvorved der indvindes plads til at bygge 3 postperroner med en samlet perronsporlængde af ca. 500m., som udelukkende bliver til brug ved omlæsning af post og gods.
Den tidligere omlæsningsperron var 300m. altså en forøgelse på 200m.
For at tilvejebringe fornøden plads til endnu et spor fra stationspladsen til færgelejerne, vil det være nødvendigt at nedrive følgende:
Huse og lagerskure mm: Kolonnehus og tømmerværksted, det gamle ishus, den tidligere lysstationsbygning, der nu indeholder skabs- vaske- og opholdslokaler for portører, overportører samt badeanstalt.
I stedet for de nedrevne bygninger, vil der på andre pladser blive opført:
2 kolonnehuse og tømmerværksted med lagerrum. Derimod er det ikke endelig afgjort, hvorledes badeanstalt og opholdsbygning for portører genopføres.
Ved afgravning af volden i den nordvestlige del af gennemskæringen er der indvundet areal til 4 spor til lettelse for rangeringen.
Den samlede sporlængde af depot-, ranger- og læssespor udgør efter udvidelsen ca. 17 km. mod ca. 12 km. før udvidelsen.
Maskinsporene fra remisen til kulgården bliver udskilt fra stationssporene. Maskinrangering fra remisen til kulgården og omvendt vil foregå uhindret af stationens rangering.
I voldgabet omlægges alle togvejene med 45 kg. skinner. Dette arbejde, der er meget vanskeligt, når toggangen ikke skal generes, ledes dygtigt af banekolonnens formand Thomasen.
Ude hvor hovedsporene fra Vejle og Kolding deler sig, er der ved opfyldning af den derværende eng indvundet et areal hvor der er anlagt personvognsplads. På denne plads foregår personvognenes rengøring, forvarmning, støvsugning, ladning af batterivogne, påfyldning af vognenes vandtanke og mindre reparationer af såvel person- som godsvogne.
Personvognspladsen har en særskilt 10cm. hovedvandledning, der forgrener sig til 35 stk. forsænkede kedelvognshaner, samt til kedlen i bygningen med flere steder.
Pladsen er belagt med ral og derunder perforerede rør til optagelse af vandet fra vognafvaskningen. Vandet fra disse rør føres til en kloakledning, som udmunder i Ullerup bæk.
Kloaksystemet på hele stationspladsen bliver udvidet og delvis omlagt med større rør. Afløbet, der tidligere blev ført ud i 2. færgeleje, er nu forlagt ud i bæltet vest for 3. færgeleje. Den samlede kloaklængde, der bliver at lægge, udgør 3.500 m.
Mellem perronsporene vil der ialt blive anbragt 40 kedelvognshaner til forsyning af togenes kedelvogne og cisternen i vognenes toiletter, således at perronen frigøres for henliggende vandslanger mm.
Hele stationspladsen vil blive forsynet med elektrisk lys i stedet for der nu delvis anvendes lukslamper til den ydre pladsbelysning.



1870


1870


1880


1880


PERSONALE 1890


5/6 1899 FESTDELTAGERE MODTAGES


6/7 1899


1900


5/7 1911


1904


SKILDVAGT VED BANEGÅRDEN UNDER 1. VERDENSKRIG 1914-18 fredericia


TAXI VED BANEGÅRDEN 1916


TAXIER VED BANEGÅRDEN 1916



PERRON 1930


1930


ET AF DE NYE LYNTOG PÅ PRØVETUR


DEN SLIDTE TRAPPE TIL PERRON 1, 2000


 ©  Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 2099 3286