FREDERICIA SKIBSVÆRFT

Fredericias første bådebyggeri.
Skibsbygger Mads Knudsen Schmidt blev født i Sdr. Stenderup 23/7 1824 og efter konfirmationen udlært som skibsbygger i søfartsbyen Aabenaa. Han vendte, efter udstået læretid, hjem til sin fødeegn, hvor han startede et lille træskibsværft ved Stenderup Strand.
. Han byggede her en jagt til sig selv og sejlede til Norge med korn, som han solgte og købte sild i tønder og klipfisk, som han solgte i Danmark med god fortjeneste.
I 1858 flyttede han til Fredericia, hvor han startede et bådebyggeri tæt ved Gammel havn.
Året efter giftede han sig i Dalby kirke med Ane Marie f. Christiansen der va født i Asserballe på Als og købte hus i Vendersgade nr. 500.
Hans søn Peter Madsen Schmidt, kom i lære på faderens bådebyggeri og efter at være udlært, tog han på langfart som tømmermand på de store sejlskibe og dampskibe der sejlede emigranter til Amerika. Da han kom hjem for at slå sig ned, tog han først på navigationsskole på Fanø, og blev den første i landet der tog sætteskippereksamen.
Omkring 1880 tabte Mads Knudsen Schmidt en retssag, som kostede ham så mange penge, at han måtte sælge sit hus og udleje værftet.
To år senere i 1892-93 besluttede Peter, at han ville være værftsejer og overtog værftet med det mål, at bringe det på fode igen.
Han fik oparbejdet et mindre reparationsværft hvor han byggede fiskefartøjer, lystbåde og hvad der ellers kunne falde for.
Det var hårde tider fordi træskibene var ved at blive overhalet af stålskibe.
I 1906 udbrød der brand på værftet, som hurtigt brændte ned til grunden. Det var ikke blevet fuldt forsikret efter en udvidelse, så Peter Schmidt led et stort økonomisk tab, men fik alligevel bygget værftet op igen i løbet af ret kort tid.
Det nye værksted var rummeligt og lyst med elektrisk drivkraft mm., og egnede sig godt til bådbygning af lystbåde og fiskerfartøjer. Det var dog ikke nok at satse på nybyggeri, så der måtte også laves en del reparations og vedligeholdesesarbejde.
I 1909 blev stillingen som havnefoged ledig og Peter M. Schmidt valgte at søge stillingen og fik den, hvorefter han solgte værftet til sin tidligere lærling, Thomas Andersen.
Værftet kom derefter til at hedde Th. Andersens bådebyggeri. Han drev værftet videre som hidtil med bygning og reparation af småskibe.

I 1956 overlod Thomas Andersen roret til sønnen Knud Andersen der var udlært maskinmester, og 10 år senere sluttede træskibsepoken.

12/4 1966 kunne der tages en ny bedding i brug, der kunne tage coastere på over 300 t. Samtidig skiftede værftet navn til Fredericia Skibsværft. Prisen for beddingen var 735.397 kr. Den var bekostet af havnen og blev herefter udlejet til de to naboværfter som den lå imellem.

30/10 1970 blev værftets første nybygning døbt. Byggetiden var på 4 mdr. Skibet, der fik navnet "Essolid" var et minitankskib til bunkerolie som skulle forsyne ciastere og kuttere i Hirtshals havn med bunkerolie. Dens kapacitet var på 75.000 liter og skibets vægt var på 35 tons. Esso havde ialt bestilt 3 af disse skibe på værftet.

I 1972 byggedes en stor tørdok til Fredericia skibsværft. Den gamle toldbod, nu "Ungdommens hus", et fiskerskur og Fredericia Bådebyggeri's værftsbygning måtte rives ned for at give plads til dokken. Fredericia Skibsværft betalte for nedrivning af bådebyggeriet og opførelsen af en ny bygning 20 m. nærmere fiskerihavnen.

I 1989 overlod Knud Andersen ejerskabet til sønnen Thomas Andersen. Han var udlært maskinarbejder på værftet og kom nu tilbage fra Assens Værft, der ejeded af Fredericia Skibsværft, og hvor han havde været i 8 år, deraf formand i 6 år.

I 1994 købte værftet en 30 år gammel flydedok i Kiel .for 40 mil kr. Dokken er landets største med en længde på 227,5 m. og en bredde på 35m. Den kan løfte 20.000 tons dødvægt. Man kan nu dokke meget store skibe. Man har 130 mand fast beskæftigede heraf de 100 timelønnede. Hertil arbejder der ca. 20 mand fra underleverandører.

I 1995 overtog Thomas Andersen posten som værftets adm. direktør efter Hans Jørgensen der havde været på værftet siden 1971, men nu ikke længere ønskede at fortsætte. I 2008 fik værftet at vide, at Associated Danish Ports ikke ville forlænge den lejekontrakt de havde med værftet efter udløbet i 2017. Det vakte en del røre bland folk der havde tilknytning til værftet, men fredericias borgmester Uffe Steiner Jensen stod fast på beslutningen.

I 2009 kæmpede en gruppe af byens borgere med skibsværftsejer Thomas Andersen i spidsen, for at bevare værftet i Fredericia. Mange biler kører rundt med en streamer med teksten "Bevar Fredericia Skibsværft".

I juni 2010 indgik Thomas Ansersen en aftale med Associated Danish Port og Realdania om overdragelse af skibsværftsgrunden før tid. Thomas Andersen har besluttet at flytte værftet til Lindø da der er de ønskede arealer og faciliteter til rådighed efter Lindøværftets lukning.
Samtidig med flytningen skiftede værftet navn til Fayard. (Familien Andersens skibsværft.) Sidste skib forlod værftet i december.

Udviklingsselskabet Fredericia C overtog arealet 31/12 2010 og videresolgte grunden til "Realdania By". Havnen betalte 17 mil. kr til Realdania for at overtage ansvaret for evt. forurening og murrester på arealet.

1/4 2011 afleverede værftet de ryddede arealer til Fredericia C og fik 19,5 mil. kr. med sig som erstatning for for at værftet forlod arealet 6 år før kontrakten udløb.
Kun administrationsbygningen stod tilbage.

P. M. SCHMIDTS BÅDEBYGGERI DER NEDBRÆNDTE I 1906 - BYENS FØRSTE VÆRFT

FREDERICIA BÅDEBYGGERI 1952 MALET AF AXEL HALDRUP - I BAGGRUNDEN LANGEBRO

NY BEDDING TAGES I BRUG 12/4 1966 - VÆRFTET SKIFTER NAVN TIL FREDERICIA SKIBSVÆRFT

FØRSTE NYBYGNING "ESSOLID" DØBES 1970

TEGNING AF HAVNEN MED DEN NYE TØRDOK 1972

DEN STORE FLYDEDOK 2010

VÆRFTET UNDER NEDBRYDNING 12/1 2011

DEN STORE FLYDEDOK 12/1 2011

DEN SIDSTE FLYDEDOK KLAR TIL AT BLIVE BUGSERET TIL SVERIGE 25/6 2011

RESTER AF OPHALERBEDDINGEN 16. MARTS 2016