FREDERICIA SØMANDSHJEM/HOTEL GAMMEL HAVN
© Fredericias Historie v. Erik F. Rønnebech

 

1910
I 1910, indrettede man en lille læsestue for søfolk i Oldenborggade. En forløber for et sømandshjem.

1914
Læsestuen blev så godt besøgt, at man i 1914 indrettede en slags sømandshjem i en 3-værelses lejlighed i lejede lokaler i Sdr. Voldgade. Året efter flyttede man til Gothersgade 44, hvor der var større og bedre lokaler. Den nuværende ejendom i Oldenborggade 13 købtes 1918 for 40.000 kr. og indviedes i julen samme år.

11/3 1918
Fredericia Sømandshjem bliver en realitet.
Vore sømænd! Hvem har vel ikke dem i tanker i disse tider. Det er jo dog dem der er "stillet i gabet" for os alle, og uden hvilke de vanskelige forhold, vi føler trykket af hver dag, ville have været, endnu langt vanskeligere.
De 250, der indtil nu faldt som ofre for krigsførelsen, er vidnesbyrd nok om, hvad det kostede at værne vore færdselsveje over havet. Så længe de er derude, kan vi kun bringe dem vor tak ved at tænke godt på dem og omgærde dem med vor bøn til Gud, men når de atter ligger i vore havne kan vor tak møde dem ved at gøre hjemmeopholdet så godt og lunt som muligt, og er det ikke den mest nærliggende måde at gøre det på?
Der er nu gennem den sidste halve snes år rejst en række gode, hyggelige og af sømændene velbesøgte sømandshjem i de danske havne. ialt 28, til en værdi af omkring 1 mil. kroner. Alle disse opgaver er løst uden statens hjælp ved menigheden i vort folk, og det er "den indenlandske sømandsmission" der har haft den opgave at lede arbejdet.
Da ufredens år kom, tænkte man naturligvis nok, at der vel måtte komme en stilstand, og så er det gået således, at de blev en udviklingstid, mere end nogensinde. Siden november 1916 er der åbnet sømandshjem i Nørre Sundby, Randers, Grenaa, Thyborøn, Thisted og Nakskov, medens tre andre er under forberedelse, og her kommer da som det fjerde Fredericia Sømandshjem.
Af helt ny dato er det jo ikke. Det har været drevet i nogle år, og navnlig i den senere tid har det kunnet glæde sig ved god tilslutning. Imidlertid er lokalerne ikke fyldestgørende efter loven, og da den for et sømandshjem ideelt beliggende ejendom, hj. af Gothersgade og Oldenborggade, blev til salg, og da 4 af byens borgere velvilligt lovede, at overtage tredjeprioritet 10.000 kr. på billige vilkår, vovede man sig til at købe denne ejendom, der overtages til oktober flyttedag og efter omændring vil kunne tilflyttes i vinterens løb.
Såvel den lokale bestyrelse som landsudvalget er sig bevidst, at det er en betydelig opgave, der er taget op til løsning, men Fredericia vil jo utvivlsomt efter krigen - måtte freden snart komme - se sin skibsfart vokse stærkt, og bl.a. de ny, store fabrikker vil kræve store tilførsler, og vi har da den tro, at også denne bys menighed og borgerskab vil slå kreds om opgaven og derved i gerning være med til at sige vore sømænd tak.
Omændringen, med påbegyndelse af én etage mod Gothersgade, samt montering, er beregnet til godt 20.000 kr. hvoraf mindst 15.000 kr. skal skaffes til veje for at hjemmet senere skal kunne komme vel igennem med driften, og denne sum er vel betydelig, men dog beskeden o forhold til, hvad man andet steds har villet yde for at give vore sømænd den håndsrækning, de trænger til for at kunne leve vel både timeligt og åndeligt.
Målet er, at mindst de 5.000 skulle indgå som gaver og de 10.000 som rentefrit lån, en pengeanbringelse, der efterhånden har fået hævd i sømandsmissionens arbejde. Det begyndte i Skagen, hvor en fattig fisker lånte hjemmet 100 kr. som "uopsigeligt, rentefrit lån", og i løbet af omkring en uge, blev det til 9.000 kr., som alle er tilbagebetalt af hjemmets driftsoverskud. Senere er eksemplet taget op adskillige steder til stor fælles glæde. I Thisted indkom der i to måneder i gaver og rentefrit lån ca. 17.000 kr. og ved nytårstid 1918, formåede en lille menighedskreds i Fakse Ladeplads, på denne måde at skaffe ca. 25.000 kr. altså: I stedet for et årligt bidrag låner man hjemmet 50-100 kr. eller mere.
Alle sømandshjem er selvejende institutioner under landsudvalget. En ordning, der har vist sig særdeles heldig både ved at dele ansvaret på rette måde og ved at sikre de hjem, der efterhånden er blevet velstillede, dels ved driftsoverskud, del ved sendte gaver, den ubestridte besiddelse af dens midler, så disse bevares af den lokale gerning.
I 1916 modtog vore sømandshjem til opbevaring for sømænd, 450.000 kr. Der boede på dem over 7.000 sømænd og besøget var, foruden restaurationsbesøg, omtrent 60.000.
For 1917 opgives tallene først i april. så jeg ser mig ikke i stand til her at meddele dem, men det turde være åbenbart, at denne virksomhed ved menighedens omsorg og ved stor kærlighed og offervillighed fra vort folk som helhed.
Det er da vort håb, at det må gå på samme måde med "Fredericia Sømandshjem", at det til Guds ære må blive til velsignelse for havets sønner og til glæde for alle, der slår kreds om det. Gid det må blive rigtig mange.
Den lokale bestyrelse vil i meget nær fremtid lade høre fra sig, men jeg bemærker straks, at dens kasserer er hr. telegrafist Brusen, der gerne modtager tilsagn af begge de nævnte aktier, og hermed skal jeg da tillade mig at medgive sagen min bedste anbefaling.
pT. Fredericia, 9. marts 1918
Vilh. Rasch,
Landsudvalgssekretær, forstander for sømandshøjskolen i Svendborg.

27/3 1925
For nogle dage siden mødte jeg nogle let berusede svenske søfolk ved havnen. De bad mig vise sig et sted, hvor de kunne få "en drink", og jeg anviste dem sømandshjemmet. Der kunne de få den mere uskadelige kaffe, endda god kaffe.
Denne oplevelse er for mig baggrunden for det udsalg, der 2. og 3. april afholdes for vort sømandshjem. Dette er oprettet for at være "Et hjem for sømænd", et tilflugtsstd for "de fremmede der er indenfor vore porte", og vil gerne ligge midt i vor bys og vor befolknings tillid og sympati.
På et tidspunkt da man intet viste om den store arbejdskonflikt blev udsalget planlagt, og min bøn er nu, at man denne gang, som så ofte før, vil støtte sømandshjemmet med gaver til og besøg ved udsalget, og så bevare tilliden og sympatien for Fredericia Sømandshjem fremdeles.
Den 27. marts 1925
Carl Hornbech
(Sognepræst i Trinitatis kirke)

2/2 1926
Fredericia Sømandshjem har atter passeret årsskiftet og vi kan se tilbage med stor tilfredshed.
Hjemmet har huset 236 sømænd, og lokalerne har været besøgt af ca. 1.700, tilligemed mange andre.
Vært og værtinde har vundet en god plads i mange sømænds hjerter for gæstfrihed, vel ikke mindst hos dem, som har haft få, eller ingen penge, det kan man få at vide, også på rejse.
Der har været holdt andagt hver aften kl. 9, og møde onsdag aften kl. 8, og stor er den flok, som har talt Guds ord ved disse møder. De får en hjertelig tak.
Møderne har været godt besøgt og mangen landsbypræst må savne sådan sang, som høres, når disse kraftige stemmer lægger an med f.eks. "Værn din tro og ungdomskræfter", eller "Jeg er en sejler på livets hav", og mange flere.
Juleaften var alle fremmede søfolk indbudt på hjemmet, og der var mødt mange. Aftenen gik på en rigtig hyggelig måde, så både vært og gæster havde glæde deraf.
1. juledag var der som sædvanlig fest på hjemmet. Værten bød velkommen, brødremenighedens missionær Petersen talte til tyskerne i deres eget sprog. Inspektør Jensen, pastor Hornbech, kaptajn Hansen, Strib, talte til skandinaverne. Der serveredes kaffe og uddeltes julegaver og godter, og da missionær Overgaard-Petersen sluttede, var det sent på aftenen.
At hver sømand fik en gave, derfor sendes de mange flittige og offervillige damer en hjertelig tak. Til nytår indkom en lille svensk damper og en stor dansk. De havde begge holdt jul i søen, så de måtte have julefest, og at damerne endnu ikke var kede af det, beviser, at der på mindre end en dag kom 40 pakker til denne aften.
Pastor Hornbech og kaptajn Hansen talte, og der var glæde.
Der sluttedes kl. 11 og nogle fulgtes ad til afslutning på året til mindegudstjeneste i Sct. Michaelis kirke.
Hjemmet har i det svundne år gennemgået en stor forandring, både inde og ude. Det har kostet meget, dog ved hjælp af bazaren som gav godt 5.000 kr., kom vi over det også.
Vi beder dem modtage en velment tak, alle de, som hidtil har ydet hjemmet støtte og forståelse på så mange måder. En tak til de venner, der skænkede os de smukke navnebogstaver over døren, og tak til kvindekredsen for det nye dannebrog.
Det var et lille tilbageblik, men nu, set fremefter, er den første glæde den, at sekretær i I.S.M. Vilh. Rasch, kommer til Fredericia onsdag og torsdag i denne uge. Det er ham der har trukket det store læs til grundlæggelsen af 34 sømandshjem rundt i landet. Han er en god taler og fortæller. Hr. Rasch holder møde på sømandshjemmet onsdag aften, og alle sømænd, og ikke mindst, vore hjemlige fiskere, indbydes hjerteligst til at komme og høre, hvad han har at sige. Tag familien med, der er plads nok til alle. Torsdag aften taler hr. rasch i missionshuset, hvortil de ligeledes indbydes. Og nu i af alle samfundsklasser, som velvilligt har ydet sømandshjemmet så megt godt, kom den aften og fyld missionshuset og få rigtig besked om, hvad det er i ofrer eders gaver til.
Fredericia den 2. februar 1926.
Chr. Manniche
sognepræst
Carl Hornbech
Sognepræst
Martin Nielsen
Fiskeeksportør.

22/4 1931
Sømandshjemmet søger boggaver til sømandsbiblioteket, der udlåner bogkasser til skibe.
Bøgene skal være i god stand må gerne have kristeligt indhold men også fortællende og oplysende indhold. Rejsebeskrivelser er eftertragtede lige som halve og hele årgange af illustrerede blade der kan indbindes. Biblioteket har virket siden 1899.
Der byttes årligt 350 bogkasser indeholdende 9-10.000 bøger.
Der blev i 1930'erne opsat håndvaske med varmt og koldt vand på alle værelser.
Toilet og bad var på gangen.

6/4 1945
Sømandshjemmet ansøger kommunen om fritagelse for at svare indkomstskat til kommunen.

I 1949 hed bestyrerparret Carl J. Konge og Inger Konge. Carl Konge var desuden kordegn i Sct. Michaelis kirke. Han døde 23/2 1982, 59 år gammel. Han var født i Klitmøller og tog som ung ud at sejle.

20/8 1964
Sømandshjemmet har fået arkitekt Gunnar Quist til at udarbejde planer for udvidelse af bygningen ved at inddrage naboejendommen Gothersgade 38 og bygge op i tre etager.
Det vil øge sengekapaciteten fra de nuværende 20 til det dobbelte.

11/12 1968


BESTYRERPARRET GERDA OG FR. CHRISTENSEN

Fredericia Sømandshjem fejrer 50 års jubilæum.
Starten var i 1910 da man indrettede en lille læsestue for søfolk i Oldenborggade.
Den blev så godt besøgt, at man i 1914 indrettede en slags sømandshjem i en 3-værelses lejlighed i lejede lokaler i Sdr. Voldgade. Året efter flyttede man til Gothersgade 44 hvor der var større og bedre lokaler. Den nuværende ejendom i Oldenborggade 13 købtes 1918 for 40.000 kr. og indviedes i julen 1918.
Allerede året efter starten havde man et lille driftsoverskud. I 1924-1925 foretog man en ombygning og forbedring af værelser og dagligstue.
Da man planlagde den nye møllebugthavn, var det på tale at lægge en afdeling af sømandshjemmet derud. Det blev dog aldrig realiseret.
Sømandshjemmet havde tre kvindekredse tilknyttet sømandsmissionen. En kreds bestod af 15-20 damer der en gang om måneden samledes på sømandshjemmet for at fremstille forskellige effekter til bortlodning. Engang strikkede man halstørklæder og vanter men den tid var nu forbi. Bestyrerparret i 1968 var Gerda og Frederik Christensen. De havde tidligere ledet soldaterhjemmet i Skrydstrup. De bestyrede stedet i 20 år. Frederik Christensen døde i 2004.
Bestyreren satte en ære i at besøge alle skibe der anløb havnen. Med sig bragte han missionsbladet "Redningsbåden". Det kunne dog knibe med tankbådene der ofte kun var i havn 1 dag.
I 1967 besøgte 1578 søfolk sømandshjemmet.
Sømandshjemmets bestyrelse bestod i 1968 af:
Hotelejer J. Rud, kordegn K. Konge, fru Jepsen, fru dyrlæge Lassen, frk. Tscherning Møller, dir. Fr. Johansen og pastor Lindberg Andersen.

9/2 1971
En deffekt elinstallation startede brand på Sømandshjemmet.
12 af gæsterne på sømandshjemmet var i morges i livsfare da de fandt vejen ud spærret af røg.
Falck-Zoonen sendte kranvogne og ambulancer til stedet og brandfolkene fik sat stiger op til vinduerne og begyndte at redde folk ud. Kun én person måtte indlægges med røgforgiftning. Forbipasserende opdagede branden og alarmerede brandvæsenet. 2 fastboende montører vågnede og løb fra værelse til værelse og alarmerede beboerne. Desuden vækkedes bestyrerparret og personalet. De løb af bagtrappen ned til gården.
De to montører advarede gæsterne mod at gå ud i den røgfyldte korridor, og vente til de kunne reddes ud af vinduerne. Efter branden måtte sømandshjemmet gennemgå en 9 mdrs. renovering før det igen kunne tages i brug.

8/12 1971
Sømandshjemmet havde fra 1/11 telegrafist Jørgen Prior som kontaktmand på havnen. Han var udsendt fra sømandsmissionen og boede på sømandshjemmet. Formålet var at få havnen/kommunen til at ansætte en person, der kunne efterfølge ham efter hans tre mdrs. prøvetid.
Når et skib anløb havnen gik han om bord og spurgte om han kunne hjælpe med noget. Han uddelte brochurer om Fredericia og omegnen samt hjalp dem med f.eks. at ringe hjem. Desuden forsøgte han at få flere til at besøge sømandshjemmet, hvor man kunne læse udenlandske aviser, veksle penge og se tv. Han kunne også arangere sightseingture.

10/8 1973
Sømandshjemmet modtager et farve-tv i gave fra Tuborgfonden.

1984
I 1984 begyndte man på sømandshjemmet at arrangere en familieaften med kaffebord og sang en gang om ugen.

1985


BESTYRERPARRET TOVE OG NIELS KJÆR LASSEN

1/8 1985 forlod bestyrerparret Ninna og Svend Åge Christensen sømandshjemmet. 24/10 samme år indbydes damekredse med pårørende af bestyrelsen til at komme og byde det nye værtspar velkommen. Det er Tove og Niels Kjær Lassen der begge er 42 år og har 5 børn.
Niels Kjær Lassen blev født på Snaremosegaard i Erritsø den 20/11 1943 som søn af gårdejer Niels Jørgen Kjær Lassen (f. i Erritsø 15/8 1916) og hustru Agnes Kirstine Lind (f. i Fredericia 11/9 1917). Forældrene blev gift i Trinitatis kirke 11/10 1942.
Tove Inger Clement blev født i Jyllandsgade 43, st. den 14/10 1943 som datter af handelsgartner Karl Edvard Clement (f. 9/8 1915 d. 1980) og hustru Margrethe Hansigne født Clement (f. 29/4 1920). Forældrene blev gift i Røjleskov kirke 4/7 1940. De var startet som gårdmandsfolk i Hoven hvor Niels Kjær Lassens far ejede en landbrugsejendom. De opgav at drive landbrug og flyttede til Grimsby i England hvor de i 5 år drev det derværende sømandshjem. De rejste tilbage til Danmark og var med til at starte et sømandshjem i Aabenraa, hvor de var de næste 3 år. Tove er datter af gartner Clement, der havde butik i Dalegade ved Akseltorvet her i byen.

27/1 1988
Bestyrer N. K. Lassen på Sømandshjemmet tager initiativ til at starte en forening kaldet anonyme alkoholikere efter amerikansk forbillede.

1989
I 1989 blev der foretaget en stor udvidelse af sømandshjemmet med nybyggeri i Gothersgade så der skete en forøgelse af værelser fra 17 til 28.
Antallet af ansatte voksede fra 2 til 9. Søfolk udgør nu kun 10% af de der overnatter på hjemmet. Niels Kær Lassen blev medlem af de konservative. 2 år efter kom han i bestyrelsen og i 1990 blev han formand for partiet i Fredericia.

1993
I 1993 startede sømandshjemmet en havneserviceordning. Havneudvalget bevilligedet 100.000 kr. til støtte for ordningen. Støtten fortsatte i de efterfølgende år.
I 1998 sagde havneudvalget nej til at pristalsregulere beløbet.

1997
Forandringen fra sømandshjem til almindelig turisthotel fortsætter. Man har dog stadig ikke spiritusbevilling.
Kjær Lassen kalder sømandshjemmet for havnens familiehotel.

27/4 2001
Tove Kjær Lassen dør, kun 58 år gammel.

31/10 2002
Sømandshjemmet får installeret IP telefoni. (Telefoni over internettet)

2/7 2003
Prisen for et værelse på Sømandshjemmet er 560 kr. pr. nat incl. morgenmad.

2004
Sømandshjemmet har lavet en pensionat spiseordning med henblik på enlige og pensionister, og leverer mad ud af huset, som man selv kan komme forbi og hente.

21/6 2006
Niels Kjær Lassen går på efterløn efter mere end 20 år, og der søges en ny bestyrer.

8/9 2006
Mark og Tinna Glisbo fra Vonge er antaget som nyt bestyrerpar efter Niels Kjær Lassen. De er hhv. 31 og 33 år gamle og kommer fra vonge. Der var 14 ansøgere til stillingen. Parret har tre børn på hhv. 8, 9 og 12 år. Sømandshjemmets bestyrelsesformand var sognepræst K. Degnbol Christiansen, Christianskirken.

3/11 2006
Oversvømmelse på havnen har lukket sømandshjemmet i tre måneder. Det nye bestyrerpar er flyttet i sommerhus. Lukningen koster det nye bestyrerpar ½ mil. kr. i mistet omsætning.

15/1 2007
Fredericia Havn yder sømandshjemmet 30.000 kr. som ekstraordinær støtte på grund af stormfloden. Renoveringen kostede 1.8 mil. der betaltes af stormskaderådet.

1/3 2011
Egon Madsen, 57 år, født i Vejerslev, bliver ansat som bestyrer af Fredericia Sømandshjem. Han valgte som 39 årig at forlade sit bankjob og ansattes i stedet i den kristlige fagforening KRIFA.
Senere skiftede han til Agape, der er en folkekirkelig organisation.
Han forventer, på trods af manglende spiritusbevilling, at sømandshjemmet kan blive en del af cafelivet på havnen. Han er bosat i Horsens og gift med Hanne der er ansat i Kræftens Bekæmpelses rådgivningscenter i Vejle. Hun skal ikke have noget med sømandshjemmet at gøre. De har tre voksne døtre på hhv. 24, 28 og 30 år. Han har planer om at tilbyde det lokale erhvervsliv kursuslokaler.
Fredericia Sømandshjem udskiftes med Hotel Gammel Havn. Bestyrer Egon Madsen har droslet ned på velfærdsarbejdet for sømænd for at få økonomi i hotellet.

11/1 2012
Sømandshjemmet udbydes til salg for 8 mil. kontant. Det bebyggede areal er på 1.505 kvm. Sømandshjemmet nedlægges i forbindelse med salget.

26/3 2014
Birgit og Anders Boye har købt hotel Gammel Havn af Indenlandsk Sømandsmission 1/10 2013 og holder reception 28/3 2014 efter en omfattende renovering af hotellet.
Værtsparret kommer fra Hvide Sande. hvor de har drevet sømandshjemmet.
Hotellet har 33 værelser.

2018
Anette Dal og Jesper Hansen overtager hotel Gammel Havn, det tidligere sømandshjem, til overtagelse 31/12 2018


SØMANDSHJEMMET 1918


SØMANDSHJEMMET 1968


HOTEL GAMMEL-HAVN 2016


 ©  Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 2099 3286