GENFORENINGSMONUMENTET

 TIDLIGERE PLACERING
 NUVÆRENDE PLACERING

Monument for genforeningen 15. juni 1920, hvor Danmark blev genforenet med den del af Slesvig, der efter en afstemning 10. februar 1920, valgte at blive dansk igen, efter at have været under Tyskland fra 1864, hvor Danmark måtte afstå hertugdømmerne, og Danmarks sydgrænse rykkede op til Kongeåen. En af de gamle grænsesten står opstillet, hvor vejen mod Prinsens port starter ved Vesterbrogade. Det genvundne land, det tidligere Nordslesvig, blev omdøbt til Sønderjylland og resten af Slesvig til Sydslesvig.

Medborgere i Fredericia!
Genforeningsdagen nærmer sig, den dag, vi alle med så stor glæde imødeser, og hvis historiske betydning ikke kan sættes for højt. En løftelsens og befrielsens stemning bølger gennem hele folket ved tanken om det ”Danmarkskort, hvor alt dansk igen er vort”.
Det danske folk har skænket vor by en række mindesmærker at værne om og bevare. Mindesmærker, der i sten og malm taler deres tavse, manende sprog om, hvilken indsats Danmark har gjort for at bevare Sønderjylland, der fra Arrilds tid har været et led af Danmarks rige. Genforeningsdagen bør derfor, efter vor mening, netop her i mindernes og mindesmærkernes by, have sit synlige tegn til vidne for kommende slægter, og undertegnede komité er i den anledning trådt sammen for at skaffe midler til rejsning af en mindesten på Fredericia vold.
Arkitekt Gundelach Petersen har vederlagsfrit leveret tegning og såvel Nationalmuseet som byrådets forskønnelsesudvalg har vis tanken velvillig og forstående imødekommen, så man tør gå ud fra, at planen let lader sig gennemføre, idet man tillige føler sig overbevist om, at vore medborgere med glæde, hver efter evne, vil yde sin skærv.
Bidrag modtages af hver af os undertegnede:

Chr. V. Andersen Byrådsmedlem, bladhandler	Bentzien Oberstløjtnant	Carl M. Cohr Fabriksdirektør	Karl J. Christensen Købmand
H. Dahl Stationsforstander	J. P. Diederichsen Guldsmed	H. Elmgren Stabssergent	S. Häuser Stabsserbent	Abraham Hermann Købmand
Johs. Honoré Avlsbruger Medl. af forretningsudv.	Johs. Jensen Borgmester	N. M. Jensen Inspektør Komiteens sekretær	K. Kjærsgård Skatteinspektør
Joh. Korch Byrådsmedlem Konsul	L. Larsen Medlem forretningsudv.	Chr. Loehr Konsul	A. Lundbjerg Lærer	Chr. Manniche Sognepræst
F. Molbech Forligsmægler	P. Petersen Møller	Th. Petersen Købmand	Carl Scharling Borgmester
L. H. Schydt Fabrikant Komiteens kasserer		G. Valentiner Branth Byfoged.

29/9 1919
Som meddelt i spidsen af bladet, har en kreds af borgere her i byen forenet sig i en komité for at indsamle de fornødne pengemidler til opstilling af en mindesten i anledning af Sønderjyllands genforening med moderlandet.
Stenen, som er tegnet af arkitekt Gundelach-Petersen, vil blive leveret af firmaet Sørensen & Rasch her i byen, og bliver ca. 4 m. høj. Den agtes, med nationalmuseets forventede samtykke, oprejst op Prinsessens bastion på Fredericia Volde.
Medens byens mange monumenter er tilvejebragt ved nationalindsamlinger, er det hensigten, at søge det nødvendige beløb, ca. 7.000 kr., tilvejebragt udelukkende af Fredericia bys beboere, under hensynet til, at Sønderjyllands og Danmarks skæbne flere gange i historien er afgjort på Fredericia Volde.
Det er også hensigten, om muligt, at få stenen afsløret på genforeningsdagen.

Monumentet indviedes den 3/12 1920, hvor formanden for monumentkomiteen, guldsmed Diederichsen, afslørede den 5 m. høje obelisk af bornholmsk granit og overdrog den til byen. Odense Regimentsmusik spillede, og som indledning og afslutning blev afsunget to sange skrevet af sognepræst ved Trinitatis kirke Chr. Manniche. Det bærer indskriften "TIL MINDE OM SØNDERJYLLANDS GENFORENING MED MODERLANDET 1920." Monumentet var tegnet af arkitekt Gundlach-Pedersen og udført af det lokale stenhuggerfirm Rasch og Sørensen. Det opstilledes på toppen af Prinsessens bastion, og fik lov at stå her frem til 1996, hvor det flyttedes til Østervold ud for Danmarksgade, fordi bastionen skulle retableres og bestykkes med 11 kanoner, som den så ud i 1849.
Landskomiteen til renovering af Fredericia volds forslag om at genskabe Prinsessens bastion som den så ud i 1849, vandt genklang i kommunalbestyrelsen og på trods af protester fra grænseforeningen og lokale protester, gennemførtes flytningen.
I forbindelse med nyopstillingen blev tre parkeringspladser ud for Danmarksgade fjernet. Det tog to uger at flytte monumentet.

FD 3/12 1920

Genforeningsstenen på Prinsessens bastion på Vestervold.
Trods det temmelig kølige vejr havde der kl. 11 indfundet sig en talrig forsamling på volden, hvor Odense regimentsmusik spillede en række nationale melodier. Der var mindst 500 mennesker til stede. Blandt de tilstedeværende sås, foruden komiteen den fungerende borgmester, telegrafkontrollør Brusen, der netop i dag fylder 48 år, en del byrådsmedlemmer, oberstløjtnanterne Bentzien og Rohleder, en del sønderjyder, sønderjydsk forenings bestyrelse, militære befalingsmænd i uniform, våben- og forsvarsbrødre o.m.a.
Højtideligheden indledtes med en af sognepræst Chr. Manniche skreven smuk sang: "Som den skønneste musik i øre" -
Derpå holdt komiteens formand, hr. guldsmed Diederichsen, afsløringstalen. Hr. Diederichsen udtalte bl.a.:
"Når komiteen for rejsning af en mindesten på Fredericias historiske vold til minde om Sønderjyllands genforening med moderlandet nu står ved sit mål, føler den trang til at bringe en tak til alle, der på forskellig vis har ydet os deres hjælp såvel ved bidrag som ved råd og arbejde.
Det er vort håb, at når nu om et øjeblik dækket falder og stenen afsløres, at man da vil finde den værdig til at indgå som et led i rækken af mindesmærkerne i vor by."
Dannebrogsflaget, der dækkede stenen, faldt nu, og hr. Diederichsen sluttede sin tale således:
"Dækket er faldet. Jeg vil nu på komiteens vegne bede Dem, hr. fungerende borgmester, om på byens vegne at modtage denne genforeningssten for at den, under byens værge og varetægt, kan blive fredet og holdt i ære.
Det danske folk har i tidens løb skænket Fredericia by en række af mindesmærker. Disse mindesmærker har Fredericia borgerskab og ledende mænd med pietet og omhu værnet om. Det er vort håb, at det samme må blive denne mindesten til del.
Jeg beder dem alle med mig udbringe et leve for Fredericia, mindernes by".
Den fungerende borgmester, hr. telegrafkontrollør Brusen takkede på byens vegne ved at udtale:
"Det er mig en ære og en glæde, på byens vegne at modtage dette monument til minde om Sønderjyllands genforening med moderlandet. Alle vi, der har oplevet den store og betydningsfulde begivenhed, ja, alle i det nuværende slægtled, vil aldrig glemme de store og minderige dage, da Sønderjylland atter knyttedes til vort kære fædreland. Jeg sætter stor pris på, at komiteen har fattet den smukke tanke at rejse et sådant mindesmærke, der til sene tider kan minde borgerne her i byen om den store begivenhed. Jeg bringer komiteens formand samt komiteens øvrige medlemmer byens bedste tak. Vær forvisset om, og det ved jeg gennem mange års erfaring, at byen vil frede og værne om dette mindesmærke, ligesom den har gjort og fremdeles vil gøre om alle vore mindesmærker. Hjertelig tak."
Man sang derefter endnu en sang af pastor Manniche." Du stolte bauta, som fra voldens tinde -" og dermed var den smukke, enkle højtidelighed endt.
Forsamlingen tog derpå genforeningsstenen i øjesyn, og fra alle sider lød der anerkendende ord om dens smukke udstyrelse og den pryd, den vil være for det smukke voldparti, hvor den er rejst.
Stenen er som bekendt tegnet af købestævnets arkitekt, hr. Gundelach-Petersen, og udført af Rasch & Sørensens stenhuggeri her i byen. Som en ejendommelighed kan nævnes, er den eneste af byens mindesmærker, der er forarbejdet her i byen. Arkitekten som stenhuggerfirmaet har megen ære af deres arbejde. Stenen er en ca. 7 m. høj granitobelisk støbt på et solidt betonfundament, over hvilket er anbragt et bredt, kunstnerisk formet granitunderlag for selve obelisken, der med sine råt- og glat tilhuggede sten er af stor virkning, På den side af obelisken, der vender ud mod voldgraven læses:

Til Minde om Sønderjyllands Genforening med Moderlandet 1920

Genforeningsstenen står på et såre naturskønt sted. Volden præsenterer sig her i al sin ynde med vid og skøn udsigt. Til den ene side byen, næsten som i fugleperspektiv, til den anden side voldgraven, Vesterbro og det frodige agerland. Komiteen har været heldig med valget af pladsen, og Fredericia bys borgere kunne ikke have fundet et bedre sted til at rejse et synligt minde gennem tiderne for deres glæde over genforeningen med Nordslesvig.

TEGNNG AF MONUMENTET PÅ PRINSESSENS BASTION 1919

MONUMENTET PÅ PRINSESSENS BASTION

MONUMENTET VED ØSTERVOLD

MONUMENTETS INSKRIPTION

MONUMENTET 26/5 2020