Sct. Michaelis kirke Fredericia

SCT. MICHAELIS KIRKE

© Fredericias Historie v. Erik F. Rønnebech

En stor del af garnisonen i Fredericia var fra byens grundlæggelse tysktalende, og derfor blev det nødvendig med en kirke, hvor gudstjenesten kunne foregå på tysk.
Den nyopførte "Tyske kirke" indviedes 1. juni 1668 af biskop Kragelund.
Det var dog kun en uanseelig bygning i bindingsværk, der først senere bygges i grundmur. Fra starten blev kirken ordineret til garnisonskirke og kirkens præst skulle også være garnisonspræst. Dog skulle den også betjene Stoustrup og kobbeltienderne.
I 1665 deltes byen i to sogne, et tysk og et dansk. Kirkegården beordrededes indviet, og Emanuel Cirsovius fra Pommeren beskikkedes som tysk præst ved kirken og skulle desuden være præst for garnisonen. I december sker opdelingen.
Fra 1687 blev kirken garnisonskirke, hvilket kan ses af en skrivelse fra 9 marts dette år, hvori det hedder:
"Dernæst hvad de udi Fredericia Sogn beliggende Indkomster til Sognepræsten angår, da begge Byens Sognepræster haver selv forenet sig, at Garnisonen følger den tyske Præst og dermed Stoustrup den Danske"
Greve af Schach

I 1722 fik kirken grundmuret kor. I den anledning indmuredes en mindeplade med følgende inskription:

"Der Dritte Fridrich lies mich Gott zu Ehren bauen,
der Fünfte Christian mich schützte gnädiglich,
vom Vierten Fridrich bin jetzt grösser an zu schauen,
Drum blühe stetz der Stamm von Grossen Friderich."
Extructa est haec aedes Ao 1668
Aucta et ampliata. Ao 1722.

Samme år sendte den tyske provst Henrik Ludvigsen Pontoppidan så et "allerunderdanigst Fadderbrev" på vers til dronning Anna Sophia, hvori han anmodede hende om som gudmoder antage sig "denne hidtil fortrykte og fortrængte kirke" som et fremmed og forladt barn og give den navn.
Verset lød således:

"Et Skib, en Stad et Huus en Gade og et Stræde
En hest, en hund sit naun man gierne værdiger,
Men jeg, Guds eget Skib, hands Stad, hands Huus og Sæde
Hands Due og hands Brud endnu dog Naunløs er.
"Hvad Aarsag? En Patron jeg fattes og er ene,
En kirke uden Taarn, et Huus af Tømmer sag,
En ringe Bygning giort foruden hamred stene,
Hvad Under, at jeg staar saa got som slet forlat".

Dronningen forbarmede sig, og samme år blev den med hende som gudmor døbt Sct. Michaelis kirke, efter forslag fra samme Henrik Pontoppidan.

1742 blev sydmuren og vestgavlen opført i grundmur og 1762 opførtes tårnet og nordmuren i grundmur, hvorved kirken stort set fik sit nuværende udseende. Indtil 1850 prædikedes både på dansk og tysk i kirken (der var mange tysktalende indbyggere i byen). Garnisonskommandanten har sin personlige loge i pulpituret langs kirkens nordvæg.
Kirken brændte 4. juni 1955   og fik i forbindelse med genopførelsen skænket sit klokkespil af købmand Carl Weimar, indehaver af varehuset Weica, der lå i Gothersgade.
I 1995 genåbnedes to vinduer i østmuren og forsynedes med glasmosaikruder der symbolliserer menneskesindet. De er udført af Allan Havsteen-Mikkelsen i samarbejde med faderen Svend Havsteen-Mikkelsen, der har udført det nye alterbillede. Det gamle alterbillede er ophængt på sydmuren. Bænkegavlenes udskæring forestiller Sct. Michaels kamp med dragen.
Erritsø sogn, der tidligere var blevet betjent fra Taulov, blev fra starten annekssogn og skulle betjenes af kirkens præster. Denne ordning fungerede frem til 1957.
Kirken er i dag den eneste tilbageværende fungerende garnisonskirke i landet.



OFFICERSBEGRAVELSEN EFTER UDFALDET 1849
RYES KISTE VED ALTERET, ØVRIGE MED RYGGEN MOD BÆNKEGAVLE


KIRKENS INTERIØR 1900


 ©  Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 2099 3286