FREDERICIA HISTORISKE MINIBY

Minibyen i Madsby Enge.
© Fredericias Historie v. Erik F. Rønnebech


pos: 55.57703° N 9.73173° E


Den Historiske Miniby, er en modelby af Fredericia, som den så ud i 1849 i størrelsesforholdet 1:10.
Byen i Madsby Enge og består i år 2000 af 652 huse, voldanlæg m.m. . Det hele startede som beskæftigelsesprojekt for langtidsledige og bistandsklienter, men husene bygges og vedligeholdes i dag i stor udstrækning af pensionister. Arbejdet foregår på kommunens jobcenter på Prangervej 4. Når byen engang er færdigopstillet vil den rumme ca. 1.200 huse.


HISTORIEN OM MINIBYEN

5. september 1983
Et flertal i byrådet vedtog 5. september 1983 at der skulle opføres en historisk miniby i Madsby Enge. Kommunen fik lov til at anvende arbejdskraft og materialer for 35,5 mil. kr. i 1983 priser. Projektet kom ind under jobskabelsesloven.
Venstres tre byrådsmedlemmer Johs. Thorsen, Martin Krag og Otto Herskind, samt venstres formand Kaj Møller Nielsen ydede dog stærk modstandere af projektet, og forsøgte med næsten alle midler få det stoppet, da de mente, at de mange penge kunne bruges til bedre formål.
Socialdemokraten Svend Erik Hansen, der var idemanden bag projektet, blev hånet og kaldt "Mini-Svend" og læserbrevene florerede i aviserne. Flertallet af dem skrevet af modstandere af projektet.
17/12 1983 kunne kommunen dog bekendtgøre i aviserne, at 14/12 1983 havde amtet, i medfør af naturfredningslovens §43, meddelt Fredericia kommune tilladelse til etablering af "Den Historiske Miniby" ved idrætshallen og søen i Madsbyparken og fortsatte:
"Den historiske Miniby" agtes anlagt som en historisk korrekt kopi af det gamle Fredericia fra ca. 1849 på et sø- og moseareal, men da projektet samtidig indebærer udlæg af nyt søareal, sker der ikke væsentlig indskrænkning af det samlede vådområde på stedet.
Afgørelsen kunne påklages i 4 uger fra d.d. via amtet til kommunen af Danmarks Naturfredningsforening og andre der havde en væsentlig individuel interesse i afgørelsen.
Arbejdsløsheden blandt arbejdere var høj i denne periode. Den 6. april registreredes 3.670 ledige i byen. Naturfredningsforeningen ved lektor H. Behrendt Andersen, forberedte en klagesag, idet man fandt mini-byen ødelæggende for området omkring den kunstigt anlagte sø.
Men minibyen blev, trods de mange protester, en realitet.

18/10 1986
Ældre inviteres til at deltage i byggeriet.
52 ældre har meldt sig for at være med til at bygge minibyen der skal omfatte ca. 1.200 huse. Efter flere års arbejde, forventer man at kunne åbne minibyen officielt 1/7 1987, hvor man har Bjerge- og Dalegade færdige. Projektet var oprindelig baseret på langtidsledige, men i september besluttedes det at udvide projektet, så også interesserede ældre kunne være med.

5/7 1887 åbnede minibyen for første gang for besøgende.
Formanden for Minibyens styregruppe, fhv. postmester Jørgen Larsen klippede det røde bånd over og erklærede byen for åbnet. Herefter spillede 6te Juligarden bl.a. Fredericias Sejrsreveille. På det tidspunkt var husene i Bjerge- og Dalegade opført fra Nørrevold til Danmarksgade. Ca. 80 huse med baghuse. Desuden er hele voldterrænet færdig men portene mangler stadig.
Initiativtageren Svend Erik Hansen var første taler og sagde bl.a.: I 1983 havde vi mellem 5 og 600 ledige som kommunen skulle finde beskæftigelse til. Vi ville gerne bruge pengene på et projekt med blivende værdi og syntes godt om idéen om at bygge en historisk miniby. Han mente ikke det ville være så dårligt hvis projektet endte med at blive et hobbyprojekt for byens pensionister.

9/8 1988
Gæst nr. 10.000 fik udleveret en buket i anledning af besøget.

27/8 1988 blev der forøvet et voldsomt hærværk på minibyen af ukendte gerningsmænd, der ødelagde mange timers møjsommeligt arbejde for husbyggerne.

1/7 1989
Prinsens Port
Så kom Prinsens Port på plads og dermed byens første og eneste grundmurede port i 1849.

10/7 1990
Årets besøgstal ser ud til at blive fordoblet i forhold til sidste år. Det er Fredericia Ældreklubs medlemmer der sælger billetter og guider interesserede. Entreen er 5 kr. for voksne og 3 kr. for børn. Entreen går til ældreklubbens arbejde. Antallet af huse vokser støt men de ældste af husene begynder at trænge til at blive repareret.

27/5 1992
Vinterens produktion fra Prangervej flyttes ud i minibyen. Det er Kongensgadekvarteret ved Trinitatis kirke, dele af Bjergegade, Dalegade, Kongensstræde, Danmarksgade og Jyllandsgade samt nogle tobakslader der var 50 af i 1849.

26/2 2000
Minibyens værksted søger seniorbyggere til værkstedet på Prangervej 2.

1/12 2001
Minibyen flyttes fra Miljø- og Driftsudvalget til Kultur- og Fritidsudvalget.

2/6 2003
Kun tre nye huse og 4 udhuse er klar til minibyen i år. Resten er huse der er blevet renoveret. Ved renoveringen bruger man nu mere vejrbestandige materialer end i starten.

31/12 2010
Kommunen afskediger to medarbejdere i minibyens tegnestue, 4 år projektet forventedes færdig. Flere af de frivillige valgte derefter at sige op.



MINIBYEN INDVIES 5. juli 1987

MINIBYEN 2005


DANMARKSGADE 2013


MINIBYEN 2013


LATINSKOLEN (TRINITATIS SOGNEGÅRD) 2013


 ©  Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 2099 3286