MØLLEBUGTHAVNEN

I 1957 gik man i gang med at indæmme 60.000m² af Møllebugten der skulle bruges til havneudvidelse. Dette var kun 1. etape og siden er flere udvidelser kommet til så havnen i dag dækker hele mållebugten ud til Erritsø bæk. For at sikre bedre til- og frakørselsforhold til havnen måtte både Vestre Ringvej og Strandvejen udvides. Hvor man før kunne færdes frit på byens havnearealer er der nu ikke længere offentlig adgang.
Havnens første etape blev indviet i 1963.

Fredericia Dagblad 30/8 1980.

En dag sidst i oktober eller først i november får efterårsvinden ekstra mange dannebrogsflag at ruske i på Frede­ricia Havn.
Trafikministeren vil indfinde sig på denne dag og formentlig sige nogle pæne ord om arbejdsskabende akti­viteter, investering i fremti­den og dansk foretagsomhed, sådan som ministre har for vane, når de tvangsindlægges til at deltage i indvielsen af store projekter.
Dagens midtpunkt vil være Møllebugthavnens etape 2, et stykke ingeniørkunst til mere end 35 millioner kroner.
I øjeblikkel er det svært at danne sig et indtryk af Frede­ricias nye superhavn. Små bjerglandskaber af sand, gra­nit og sten ligger spredt, tilsy­neladende planløst, over det inddæmmede bagland. Traktorer, buldozere og andre tun­ge maskiner flytter engang imellem omkring på dynger­ne, mens mænd med gule sik­kerhedshjelme trækker kab­ler og wirer, svejser eller diri­gerer omkring med hinanden og de til- og frakørende lastbiler.
Men selv om det hele ser planløst ud, er der fornuft i fo­retagendet. Formentlig om­kring 1. oktober vil arbejdet være nået så langt, at det før­ste skib kan fortøjes ved de gule pullerter langs den 350 meter lange, nye kaj.
De første anløb før den offi­cielle indvielse, sker mere af nød, end fordi det er egentligt hensigtsmæssigt. Skibsmæg­lerne kan ikke længere holde kunderne, de fremtidige bru­gere af havnen, hen med snak. Der er hårdt brug for Fredericias nye havn, og jo før den tages i brug, jo bedre.

Højeffektiv.
Møllebugthavnens etape 2 bliver en af Europas bedst udstyrede og mest moderne. Den udstyres med svært la­ste- og lossegrej til alle for­mer for tørlast. I øjeblikkel er der to store portalkraner på havnen, og endnu en leveres i løbet af 1981, så skibene kan lastes og losses hurtigt.
Kranerne kører i et sindrigt system af vige og skiftespor, så kapaciteten altid kan udnyttes bedst muligt, og så ski­bene undgår dyr ventetid ved kajen.
Foruden kranerne til konventionel lastning/losning er der bygget en rampe, så de moderne ro-ro-skibe mere be­kvemt kan rulle deres last til eller fra borde. Rampen er la­vet specielt til de russiske bil­skibe, som hyppigt gæster by­en, men også ro-ro-skibe med andet i lasten kan naturligvis benytte det specielle arrange­ment i hjørnet af Møllebugthavnen.
Pa det nye kajareal instal­leres også silo med læssegrej til styrtgods, f. eks. sand, gødning eller andet i løs vægt. I øjeblikkel må krangrabbens indhold tømmes direkte ned i ventende lastbiler eller jernbanevogne, med det resultat, at der spildes flere hundrede kilo hver gang grabben åbner sig.
Det nye siloanlæg fyldes ved, at krangrabben tømmes ned i en slags kæmpetragt, hvorfra godset læsses på last­bil eller jernbanevogn i passende portioner.

ERHVERVSLIVET
Men det er ikke nok, at den nye havn er bedre udrustet end alle andre danske havne. Uden effektiv indsats fra byens skibsmæglere, kommer der ikke et eneste skib til Fredericia.
Fredericia Shipping var det første lokale firma, som be­gyndte at grundlægge en ny og endnu større fremtid i Møllebugthavnen. Firmaet har 5.000 kvadratmeter pakhus un­der tag, så varerne fra skibe­ne kan bringes i ly for regn og andet skidtvejr. Pakhuset er udstyret med ti gaffeltrucks, så også den indendørs ekspe­dition kan foregå kvikt.
Byens andet store shippingfirma. Julius Mortensen Ship­ping A/S, har netop skrevet kontrakt med murermester Steen Bach Hansen om byg­ningen af foreløbig 1.000 kvadratmeter pakhus. Ser er tale om en standardhal, nyudvik­let hos Steen Bach Hansen. Hallen kan uden problemer udvides, næsten fra dag til dag.
Byggeriet startes om kort tid, og ventes at være færdigt omkring nytår, måske lidt før. Pakhuset kommer til at koste ca. 1,5 mill. i totalentre­prise. Det udstyres med syv meter brede porte, så de allerstørste emner kan rulle ind og ud problemfrit.
Både Julius Mortensen Shipping A/S og Fredericia Shipping har lejet store area­ler på baglandet ved havnen. Begge firmaer har dispone­ret, så der er plads til øgede aktiviteter et godt stykke ud i fremtiden.

KOMMUNEN
Skibsmægler N. J. Ander­sen. Fredericia Shipping, si­ger, at shippingfirmaerne stiller store forventninger til Møllebugthavnen.
Allerede for år tilbage startede havnens firmaer et samarbejde med havnemyn­dighederne, fordi vi fandt det klogt at satse ligefuldt på olie­både og tørlastskibe. Vi men­te, at en stor, dyb havn til tørlastskibe måtte være den rig­tige investering i fremtiden, og havneudvalget var sådan set enige med os, blot med den beklagelige hage, at sta­ten fra begyndelsen var lidet positiv.
Det var ikke let at få til­ladelserne kørt igennem sy­stemet, men det lykkedes, ik­ke mindst på grund af havneudvalgets store indsats, I de senere faser, hvor projektet skulle planlægges, har vi haft et glimrende samar­bejde mellem de kommunale myndigheder og erhvervslivet
- Vi, som brugere af hav­nen, har selvfølgelig haft nog­le drømme og ideer om, hvordan vi gerne ville have tingene, og havneudvalget og stadsingeniørens kontor har været meget lydhøre over for vore forslag. siger S. J. Andersen.

SKIBENE
Møllebugthavnen bliver Danmarks dybeste trafikhavn. Skibe på op til 60.000 tons dødvægt vil kunne lægge til kaj. Behovet før dybt vand er stort, ikke blot til den nu­værende storkunde i Møllebugthavnen, Superfos' gødningsbåde, men også til skibe med jern, korn, landbrugsma­skiner og alt muligt andet.
De 35 investerede millioner kommer, om alt går som planlagt, hurtigt hjem i Fre­dericia havns pengekasse igen. Indenfor de sidste to-tre år er godsomsætningen på havnen steget med 20 pct, og der kalkuleres også med stigninger i de kommende år.
Foruden Møllebugthavnen, er der planlagt store investeringer, specielt i Vesthavnen, hvor et par store kraner sav­nes hårdt. I løbet af godt et års tid, vil manglen være af­hjulpet, idet der er bestilt to portalkraner til Vesthavnen.
Når de er opstillet, og Møllebugthavnen er færdig, vil Fredericia havn formentlig kun sjældent komme i den si­tuation, man oplever hyppigt for tiden, nemlig at måtte sige nej til skibe, som kunne tæn­kes at ville anløbe her.
I bredere perspektiv er det vigtigt, at havnen har andre strenge at spille på end oliekajerne, der en overgang for år tilbage blev spået som fremtidens vigtigste indtægtskilde i en tid, hvor snakken går om nordsøgas i rørledninger og kraftigt vigende olie­forbrug som helhed, er det sikrere at satse på tørlastski­bene, og på at kunne tilbyde faciliteter, som gør Frederi­cia Havn konkurrencedygtig overfor andre danske havne.

Havnen indviedes 14/11 1980, ved at kranfører Egon Christensen kørte sin 25t. portalkran ind på den nye havneareals kranspor.
Forinden havde der været talt af borgmester Richard Pedersen, formanden for Landshavneudvalget Birgit Willimsen og energiminister Poul Nielsson, indenfor i Julius Mortensens nye pakhus, mens det øsregnede udenfor. Den samlede investering lød på 80 mio. kroner.

60.000m² INDDÆMMES TIL NYT HAVNEAREAL 1957

HAVNEN UNDER ANLÆG 1976

HAVNEN UNDER ANLÆG 1976

HAVNEN 1985