FREDERICIA NØRREMARKSKOLE

©Erik F. Rønnebech 2011

Forhistorie.
I juli 1881 overlod kommunen undervisningen af skolebørn på Nørre- og Søndermarken til den nyuddannede lærer fra Skårup Seminarium Peter Nicolai Jørgensen. Man betalte ham 560 kr. om året for at påtage sig opgaven og så skulle han selv sørge for bolig og brændsel. Undervisningen skete i lejede lokaler på hhv. Nørre- og Søndermarken, skiftevis hver anden dag. Alle årgange undervistes i samme rum. På Nørremarken var der på et tidspunkt 42 børn i undervisningslokalet.

Den første Nørremarkskole bygges
I 1883 blev der på privat initiativ bygget en offentlig skole på Nørremarken. Grunden ved Vejlbyvej skolen byggedes på skænkedes af beboerne. Skolen havde 2 skolestuer og kunne undervisel 100 elever dog kun fordi halvdelen gik i skole om formiddagen og den anden halvdel om eftermiddagen. Indvielsen blev foretaget af biskob Götche den 20/9 1883. Skolen var indrettet med en beskeden bolig til førstelæreren der blev P. N. Jørgensen.
Boligen bestod af 2 værelser og et lille køkken samt en lille kælder.
P. N. Jørgensen flyttede til Søndermarkskolen 1/11 1892 og afløstes af Jens Madsen der tog navneforandring til Sønderskov. Han var født på Sønderskovgaard i Pjedsted. Han afløstes af Peter Dahlmann Klausen, der halvandet år efter afløstes af Lauge Michael Therkelsen i december 1898.
Den sidste Nørremarkskole blev indviet 29/4 1916 og ligger på hjørnet af Egumvej og Kobbelvænget, tidligere Stenhøjvej. Førstelærerboligen lå på første sal og i stueetagens midterparti var indrettet en lejlighed med køkken til lærerinden. Skolen havde desuden to klasseværelser.
Skoledistriktsgrænsen mellem de to markskoler, Nørremarks- og Søndermarksskolen, fulgte den gamle nordbanelinje mod Vejle.
Lærer Therkelsen gik på pension i sommeren 1931, og hans kone der havde de yngste klasser stoppede samtidig og flyttede til Sanddalhus som de havde købt. En vikar overtog stillingen til Johs. Jensen fra Slesviggades skole blev ansat som førstelærer 1. nov. 1931. Elisabeth Henriksen ansattes som lærerinde for de små årgange, men valgte at blive boende i Fredericia.

Overlærer Johs. Jensens yngste datter Birgit fortæller om sin barndom på skolen:
Jeg er født på Anemonevej i Fredericia i 1930 og døbt i Trinitatis kirke.
Min far havde været lærer på Slesviggades skole siden 1925, men ønskede at komme på landet, og i 1931 blev han ansat som førstelærer på Nørremarkskolen.
Familien bestod, ud over min far og mig, af min mor Karen Marie og min storesøster Else.
Oppe i vores stue kunne vi høre, når min far havde morgensang, hvor han spillede violin til.
Min mor har fortalt mig – for jeg kan ikke selv huske det, da det var længe før, jeg selv kom i skole – at jeg sang med på en ganske bestemt morgensang – nemlig "Nu vågne alle guds fugle små", og den er stadig min yndlingssalme.
Alle i familien har altid følt, at det var det bedste for os alle sammen at komme til Nørremarken, og jeg kan kun tilføje, det var på Nørremarken, familien fik sine bedste venner, som både min søster og jeg bevarede kontakten med efter mine forældres død.
Vi havde megen plads til rådighed på skolen, men ikke alle rum blev altid anvendt – nok på grund af problemer med opvarmning om vinteren.
Vi havde 3 stuer. Spisestuen, den store dagligstue og lillestuen. I spisestuen stod en kakkelovn som gik fra gulv til loft, og gennem nogle ventiler i væggene opvarmede den alle 3 stuer. Om vinteren brændte den hele døgnet.
Om efteråret, når fyringssæsonen begyndte, anvendte min far skolens fridag i anledning af Christian Xs fødselsdag til at tænde op i den store kakkelovn, idet det næsten var en dags arbejde, at få den i gang.
Da der under krigen blev mangel på koks og andet brændsel, blev en lille kakkelovn fra et af værelserne tilsluttet skorstenen i den lille stue, og det blev vores eneste opvarmede opholdsrum – foruden køkkenet med det store komfur, men der var blot 2 tagvinduer og dårligt isoleret.
Engang skulle vi på julevisit hos min tante, der boede på Havepladsvej inde i Fredericia. Vi gik derind om eftermiddagen, og kom tilbage hen på aftenen. Komfuret havde en såkaldt vandgryde hvori der altid var varmt vand. Før vi gik, havde min mor fyldt komfuret godt op med tørv, men da vi kom hjem, var ilden gået ud og vandet i gryden frosset til is.
Min søster og jeg delte værelse, som havde dør til mine forældres soveværelse, og vi havde en kakkelovn, som der blev tændt op i om natten men kun, når det var meget koldt. Så kunne jeg more mig med at fylde en meget slank vase med vand og stillede den hen i vinduet – næste morgen var vandet frosset til is, men p. g. af pladsmangel i vasen, var isen skubbet op som en top over vasen.
Rengøringsdamen til skolen rensede hver dag de 2 kakkelovne for aske og gjorde klar til optænding næste dag, hvilket min far gjorde, og det var så henholdsvis hans og lærerindens opgave at fyre i løbet af dagen.
Hver af de to klasseafdelinger, min fars og lærerindens, bestod af en skolegang med knager, hvor man kunne hænge sit overtøj, samt selve skolestuen. Var det dårligt vejr kunne man få lov at lege i skolegangene i frikvartererne.
Det var muligt for beboere at låne en klasseafdeling, hvis man skulle holde en fest. Da lærerinden ikke brugte sin lejlighed, som havde direkte adgang til hendes klasseafdeling, brugte man den til at låne ud, da der på den måde også blev adgang til køkken.
Det var en meget stor have, vi havde til rådighed og mange frugttræer. Efterårsferien blev anvendt til nedplukning, og den store kælder, som var under hele huset, blev brugt som opbevaringssted. Kælderen rummede også kartofler, som vi også selv avlede. Jeg har lagt mange læggekartofler i de huller, som min far gravede. I kælderen opbevaredes også koks, tørv og pindebrænde. Kældervinduerne lå under jorden i såkaldte lyskasser med en rist over.
Da krigen kom, fyldte min far ved hjælp af de ældste skoledrenge sand i sække, som blev lagt ned i lyskasserne og fik en række gamle biografsæder opstillet i kælderen, der så kunne fungere som beskyttelsesrum.
Dagen begyndte med at eleverne stod på række i skolegangene – inde i skolestuen begyndtes dagen med morgensang – nok mest Ingemanns salmer. Herefter bad vi "Fader vor" i kor medens vi stod op.
Derefter kom de skemalagte fag – lidt forskelligt fra, om man gik på yngste eller ældste hold – men de fleste var fælles, så noget lærte man et år tidligere og andet et år senere.
Gymnastik foregik udendørs, som der er billede af i Fredericiabogen – pigerne skulle naturligvis stå bagest – vi havde jo bare vores almindelige tøj på.
Vi gjorde meget ud af øvelser på bomme og i ribber samt spring over buk og plint – alle disse redskaber havde vi til rådighed i fritiden, så vi var utrættelige i træning, (uden at prale var jeg ret ferm til det, men jeg var lige ved at komme galt af sted, da jeg i byskolen troede, jeg kunne det samme, men jeg tænkte ikke på, at bommene, der var lakerede og glatte og stod indendørs, i modsætning til de udendørs bomme, som var ru af vejr og vind, og derfor ikke så glatte).
Jeg husker dr. Gjesing som skolelæge og skolesygeplejersken – jeg mener, vi var til undersøgelse en gang om året, og vi kunne remsen: Knud – klemte – knæ. Hermed kunne lægen høre, om vi havde polypper.
I frikvartererne legede vi bl.a. ståtrold – to mand frem for en enke – gemme/skjul, hvortil der hørte en remse, når man havde talt til 100:" Fri for lur bag mur og skur og Ævlesens skur" –sjippe, hvor 2 holdt tovet, og det gjaldt om at hoppe ind og derefter blive ved, til man hoppede forkert -  boldspil op af muren med indtil 5 bolde på én gang – og pigerne spillede med marmorkugler, hvor man passede på sin bedste kugle. Kuglespillet kunne være op til en mur eller omkring et lille hul, man gravede i jorden.
Pigerne havde timer i håndarbejde lige fra 1. klasse, og jeg har stadig de grydelapper, jeg strikkede den gang. På eksamensdagen var alle vore fremstillinger udstillet med navneseddel på.
Hvad drengene lavede, ved jeg ikke. (de holdt fri)
Men vi skulle på et dobbelt ark papir skrive bogstaver eller sætninger. Disse blev også lagt frem eksamensdagen.
Eksamensdagen var jo om foråret, da et skoleår gik fra 1. april. Eksamen bestod i den forbindelse i, at skolekommissionen kom på besøg og overhørte undervisningen.
Vi syntes vist, at det bare var spændende, at der sad nogle mennesker og hørte på, når man blev hørt i geografi, dansk og historie.
Jeg husker, at min mor havde travlt, for bagefter skulle hele kommissionens medlemmer bespises.
  Når man kom op i 5. klasse gik pigerne til køkkenskole og drengene til sløjd på Egumvejens skole en gang om ugen om eftermiddagen sammen med elever fra Søndermarkskolen.
Under krigen var skoleudflugten en tur i hestevogne til Hvidbjerg strand.
De store børn kunne komme på togudflugt bl.a. til Fanø. Min far havde på forhånd forbudt badning, hvilket alle den dag forstod, da vi mødte en anden skole, hvor en dreng blev savnet under badning – det endte lykkeligt, men det var jo ikke en selvfølge.
I december fik eleverne hver 2 reklamer på julebøger med hjem – For de voksne vedkommende bl. a.  Ved Julelampens Skær, og for børn bl. a. Den lille Historiebog og Historiebogen Børnenes Julebog. Reklamerne var fra Grønvald-Fynbos forlag, og skolen tog imod bestillinger, og lige før juleferien fik børnene de bestilte bøger med hjem, og betalingen var opkrævet.
Tredje Juledag var den store juletræsfest – Nørremarksskolens genbo var tømrer, og han stod for at få fod sat under juletræet. Hans kone havde en købmandsbutik, så hun leverede nogle af godteposerne – de øvrige godteposer kom fra købmand Gram på hjørnet af Stenhøjsvej og Bredstrupvej.
Træet var stillet op i min fars klasseværelse, og i frøkenens klasseværelse var der kaffebord.
Sidste time før sommerferien var altid en sangtime.
Første skoledag i april var jo altid spændende. Vi fik nye bøger og havde om eftermiddagen travlt med at lægge skånebind om.
Disciplinen blev stort set opretholdt uden brug af korporlig afstraffelse. Var en elev for urolig i sangtimen, kunne vedkommende dog godt risikere, at få et dask med spidsen af violinbuen oven i hovedet.
Min far brugte den form for straf, at lade eleven sidde efter, d.v.s. blive en time længere på skolen efter at de andre var gået hjem, men det skulle eleven have besked om med hjem dagen før, da forældrene ikke pludselig fik sit barn hjem en time senere og kunne blive urolige.

Da Johs. Jensen forlod skolen var der i en årrække skiftende vikarer i lærer og lærerindeembedet til man 1/9 1946 ansatte Marie Andersen som lærerinde og Johs. Rasmussen som førstelærer.
Johs. Rasmussen var udlært tømrer inden han uddannede sig til lærer på Haderslev Seminarium og dimitterede i 1943.
Børnetallet faldt og skolen blev ændret til kun at være skole for de tre yngste klasser, indtil den i 1966 helt blev nedlagt som skole.

Ungdomspensionat for misbrugere.
I 1972 vedtog man at bruge skolen som kollektiv for misbrugere med mulighed for rådgivning og resocialisering. Kollektivet blev taget i brug 1/3 1973.
I starten har kollektivet plads til 4 med mulighed for at udvide til 5 misbrugere.
Udgifterne anslås at blive på 322.000 kr. hvoraf staten giver 4/7 af udgifterne i refusion.
I januar 1973 besluttes det at lade de unge selv indrette sig på skolen. Til dette yder kommunen et bidrag på 50.000 kr.
I juni oplyses det at de 4 unge misbrugere, skolen kan rumme højst skal være der i 3-4 måneder og derefter sendes hjem eller i familiepleje. Kommunen ønsker at amtet skal overdrage driften af Nørremarksskolens ungdomspensionat, som det nu kaldes 1/4 1976 samtidig med at bistandsloven træder i kraft.
Det vil betyde, at ikke kun unge misbrugere fra Fredericia kan anbringes i pensionatet.
De hårde misbrugere anbringes ikke i pensionatet men sendes til Vejle. Pensionen lukkedes 1/10 1975.

Siden har kommunen haft udlejet bygningerne. Bl.a. til motorcykelklubben MC chaufførerne, der i okt. 2012 fik skøde på skolen efter at den havde været sendt i udbud 2 gange. Overtagelsessummen var på 650.000 kr. Der forestår nu en større renovering af de dårligt vedligeholdte bygninger.


Tak til Birgit Kjærulff for fotos og erindringer fra skolen, som datter af førstelærer Johs. Jensen.


NØRREMARKSKOLEN


INTERIØR FRA DEN LILLE KLASSE


ELEVER OG LÆRERE PÅ NØRREMARKSKOLEN 1925


ELEVER OG LÆRERE PÅ NØRREMARKSKOLEN OMKR. 1949-50


 ©  Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 2099 3286