FREDERICIA TELEGRAFSTATION

Fredericia fik sin første telegrafstation i 1854, da telegraflinien Helsingør, København, Fredericia, Altona, Hamborg åbnedes.
Telegrafstationen var nok byens nyeste seværdighed da den i 1857 besøgtes af kong Frederik VII. Statio­nen lå på hjørnet af Gothersgade og Oldenborggade i en bygning som ejedes af købmand M. H. Bering. som i naboejendommen drev "Hotel de Lillebælt". Arbej­det på stationen var påbegyndt i 1856, og i juni samme år var den første skibsladning på ca. 1.200 tele­grafmaster ankommet fra Kalmar, og arbejdet skred så hur­tigt frem, at telegrafen kunne ta­ges i brug i november 1856. Sta­tionen var tilmed allerede den gang centralstation for hele riget.

Da Fredericias første rigtige banegård i Oldenborggade blev indviet i 1869, fik telegrafstationen til huse på førstesalen.
Fra 1880 blev stationen knudepunkt for de store telegrafkabler til udlandet og en af verdens største. Foruden den indenrigske afdeling, var det her telegraflinierne fra Frankrig og England blev forbundet med liniene fra Rusland, Tyskland, Norge og Sverige. Store Nordiske Telegrafselskabs kabel fra Kina og Sibirien blev her, via Libau i Rusland, knyttet sammen med vesteuropa. Over 100 telegrafekspedienter var beskæftiget døgnet rundt da stationen var på sit højeste og man årligt ekspederede over 2 milioner telegrammer. Telegrafstationen fik, som det første sted i byen, allerede midt i 1880'erne indstalleret elektrisk lys, med strøm fra egen generator i kælderen. Der skulle dog spares på strømmen og lyset måtte derfor kun tændes fra mørkets frembrud til kl. 21. Herefter tog gas- og petroleumslamperne over.
Da den nye banegård med posthus blev taget i brug i 1935, forblev telegrafstationen, hvor den var, men dens dage var allerede den gang talte. Efterhånden flyttedes mere og mere af trafiken til København og morsetelegrafien afløstes af fjernskrivere. Postvæsenet og telegrafvæsenet var blevet sammenlagt i 1927 og alle de større postkontorer fik tilknyttet en telegrafafdeling med fjernskriverforbindelse. De mindre postkontorer indtelefornerede så deres telegrammer til telegrafstationerne, der sendte dem videre pr. fjernskriver. Telegrammerne var i forskellige kategorier. De blev bragt ud af særlige telegrafbude. Skulle det gå stærkt kunne de sendes som il- eller il-eksprestelegrammer. Den sidste kategori fik fortrinsret for alle andre telegrammer og blev bragt ud straks ved ankomsten uanset tidspunkt på døgnet. Festtelegrammer blev anset som lidt finere end telegrammer sendt pr. brev. De blev skrevet i hånden på telegrammet. I telefonbøgerne kunne man finde de forskellige afbilledet. De havde betegnelsen Lyk + et nr.
Som et kuriosum kan nævnes, at Fredericia i mange år havde et af landets bedste Crickethold. At cricket kom til byen skyldtes nogle englændere, der arbejdede på telegrafstationen.

TELEGRAFSTATIONEN 1898

TELEGRAFSTATIONENS INDLANDSAFDELING 1900

TELEGRAFSTATIONENS UDLANDSAFDELING 1904

TELEGRAFSTATIONEN 1930

TELEGRAFSTATIONEN 1930

TELEGRAFISTER 1900