FREDERICIA VANDVÆRK

Den 8 februar 1878 nedsatte byrådet et vandforsyningsudvalg, der skulle forberede starten på en kommunal drevet vandforsyning fra et vandværk med rørledninger ud til forbrugerne.
Fredericias vandforsyning bestod indtil 1891 af private og offentlige brønde opstillet forskellige steder i byen, suppleret med private brønde. 17/9 1890 nedlagdes grundstenen til et kommunalt vandværk i den tørre voldgrav, neden for Danmarks Bastion. Voldgraven gik den gang hele vejen uden om Danmarks Bastion og sluttede ved Norgesflanken også kaldet Norges Bastion.
Byen havde dengang 10.000 indbyggere. Vandværket skulle kunne udpumpe 12.000 tønder vand i døgnet og fik hovedsagelig vandet fra boringer foden af bakkerne ved Hyby Lund, hvor der var mange kildevæld.
Der var også boringer på vandværksgrunden og ved voldgraven ved Kongens bastion. Sidstnævnte boring menes at være skyld i af voldgraven mellem dæmningen og vandværksvoldgraven i mange år var tørlagt.
Vandet fra kilderne ved Hyby var så rent, at det kunne bruges ufiltreret. Vandet fra de andre boringer krævede filtrering. Pumperne blev drevet af to dampmaskiner, hvoraf den ene normalt stod i reserve. For at udligne trykforandringer og hindre rørsprængninger byggedes en vandbeholder på toppen af Kongens Bastion.
Den 1/7 1891 kunne det nye vandværk omsider sættes i drift.
De offentlige brønde i byens gader var stærkt forurenede og i 1893 tilkastedes de første af dem, og den sidste brønd blev sløjfet i 1895.

12/6 1885
I Fredericia Dagblad for i onsdags, har en indsender under mærket Janus taget ordet for oprettelsen af et vandværk, og så vidt jeg kan forstå, er hr. Janus til dels enig med hr. bankdirektør Madsen i, at det bliver de store skatteydere, det kostbare anlæg kommer til at gå ud over, thi at de nærmest interesserede grundejere, skulle kunne pålignes noget ekstra er vel ikke godt muligt.
Men da omkostningerne vel sagtens skal søges dækkede ved en vandskat, er der vel ingen tvivl om, at også lejerne vil komme til at bære deres part af udgifterne.
I det mindste må vel enhver familie komme til at betale skat af den eller de vandhaner, som de ønske anbragte i deres lejligheder.
C. M. F.

24/10 1885
Byrådsmødes pkt. 1
Til foretagelse af forundersøgelser angående et evt. vandværk 2.000 kr.
- Madsen foreslog at nægte dette beløb og begrundede sit forslag ved, at de tre fjerdedele af beboerne har godt vand og kun den ene fjerdedel har enten mindre godt vand eller slet intet vand.
Et vandværk ville forøge de i forvejen høje skatter med omtrent en tredjedel. Han ville anbefale at henlægge denne sag, indtil der viste sig større trang for et vandværk end nu.
De gamle grundejere burde ikke pålægges byrder af hensyn til de ny. Disse var, da de købte grund, på det rene med, at der ikke fandtes vand.
Sagen faldt ud med 8 stemmer for og 6 mod at bevillige de 2.000 kr. til forundersøgelser.

31/12 1885
OFFENTLIG MØDE
Samtlige skatteydere indbydes herved til et møde på hotel Kronprins Frederik søndagen den 3de januar 1886 aften, kl. 7½ for at forhandle spørgsmål vedrørende et vandværk i Fredericia m.m.
Bestyrelsen for Fredericia Grundejerforening.

18/9 1890
Grundstenen til Fredericia Vandværk nedlagdes onsdag eftermiddag ved maskinhuset i vestre voldgrav i overværelse af byrådet (på et par medlemmer nær)
Ingeniør Mazanti, arkitekt Jacobsen, entreprenørerne, nogle håndværkere og arbejderne, pressens repræsentanter samt en del nysgerrige.
Pladsen var pyntet mede flag, skjolde, Fredericia by´s våben mm.
Omtrent kl. 4½ begyndte højtideligheden.
Borgmester Scharling holdt festtalen:
Det anlæg, hvortil grundstenen her skulle nedlægges, var det vigtigste og betydningsfuldeste af de mange som byrådet i dette år har bragt frem.
Først efter mange, lange og nøje overvejelser havde man turdet tage fat på dette store værk.
At det er et stort foretagende, kan sluttes alene af udgifterne, der stærkt nærmer sig ¼ million kroner.
Derfor turde man heller ikke gå efter øjeblikkets stemning, men først efter moden overvejelse og indgående drøftelse og undersøgelse.
Men værket var også uundgåelig nødvendigt. Hvor omhyggeligt man ende var ved forundersøgelserne, var man dog næsten forud tvungen til at komme til netop det resultat.
Sanitære hensyn gjorde det nødvendigt. Alle er enige om nødvendigheden af at have godt, sundt, tilstrækkeligt betryggende undersøgt vand til de mange tusinder, der hver dag med nødvendighed skal forbruge et ikke ringe kvantum deraf. Men også i økonomisk henseende er vandværket en nødvendighed. Den by, der under den stærke konkurrence skal kunne gå fremad og klare sig i handel og industri, må udnytte de mange store opfindelser på forskellige områder og må derfor have vandet til rådighed, så nær og så bekvemt, som kun et vandværk kan levere det.
Ved Fredericia bys store vækst, som alle er fornøjede over, er man kommen til at bygge på arealer, hvor der mangler vand. Også af denne grund måtte byrådet ind på denne betydningsfulde gerning.
Men så stor som den er, så spredt er den også. Hvor er i grunden det centrale?
Hvor skal grundstenen nedlægges?
Man har valgt foden af den store dampskorsten. Dampen er det belivende element i foretagende, og skorstenen er det store maskineris åndedrætsorgan. Her nedlægger vi et metalrør. En kort beretning om vandværkets tilblivelseshistorie, den plan, som i sin tid blev udfærdiget for vandværket, samt en mønt af hver af de nu gældende møntsorter. (I beretningen står bl.a. at grundstenen til denne maskinbygning blev nedlagt i Kong Kristian den 9des 24de regeringsår, mens Scharling var borgmester i Fredericia, og på den tid, da byen havde godt 10.000 indvånere.
Vandværket var beregnet til at kunne give 12.000 tønder vand i døgnet.

Efter at have citeret et smukt lille salmevers, fortsatte taleren:
Ved denne lejlighed dvæler vor tanke ikke blot ved denne bygning eller disse bygninger, men drages nok så meget ud over voldene til de kilder og til den lille bæk, der for fremtiden skal strømme herind for at vederkvæge de mange tusinder år efter år.
Den lille bæk har nu i årtusinder været et lille led i den store natur derude i sin skovensomhed. Men har ingen anden del taget i kulturlivet, end tjent til vanding for enkelte fritgræssende kreaturer. Men nu kommer menneskekløgten og tager den i tjeneste, samler dens vand, leder, tvinger den til at bringe liv og virksomhed i hele det kulturliv inden for voldene, hvorved den får umådelig forøget betydning i forhold til dens betydning i skovensomheden.
Men vil den lille bæk også kunne bringe vand nok? Ja, når Gud til sin ære vil det.
Når vi nu nedlægger grundstenen, henvender vi os til ham om hans nåde og med bøn om, at de planer og beregninger, der er gjort, ikke må slå fejl. Gud give sin nåde dertil, amen!
Derefter nedlagde Scharling den første sten, og henvendte sig til den snævrere kreds, byrådet, udtalende ønsket om, at dette vigtige skridt, dette store værk, måtte beredes en lys og klar fremtid til held for kommunen. Derpå nedlagdes en sten af hver af byens 2 ældste borger- og byrådsmedlemmer:
Vexrellerer Hirsch og kancelliråd Utzon.
Derefter ingeniør Mazanti som repræsentant for anlæggets hovedleder, stadsingeniør Joachimsen som repræsentant for bygningsentreprenør Petersen, Odense.
Scharling omtalte med et par ord selv dette bygningskompleks, som skulle opføres der på pladsen.
At held og lykke måtte følge arbejderne og arbejdet, at det måtte gå godt for dem, der her skulle op i de store højder, at arbejdet snart måtte fuldendes og uden uheld for arbejderne og arbejdet, og så til slut et hurra for det store værk, for Fredericia Vandværk! (9 hurra).
Derefter indbød byrådet på et lille glas portvin, ved hvilket der holdtes en mængde taler, naturligvis mest om vandværket. Byrådet, borgmesteren, forskellige udvalg o.s.v. Stemningen var meget livlig. Herom et lille referat i morgen.

23/9 1890
Fra Fredericia skrives til Nationaltidende i anledning af grundstensnedlæggelsen forleden bl.a. følgende:
Maskinhuset, der tillige indeholder pumpestation, vil også afgive bolig for en maskinmester og en fyrbøder. Det er beliggende i den østre voldgrav lige neden for Danmarks Bastion.
Tæt ved maskinbygningen findes en bygning, hvori der bliver en renvandsbeholder og 2 vandfiltre.
Kilden, hvorfra vandet kommer, findes på Hybymark, og ledes fra denne langs stranden. Undervejs optages endnu en kilde hen til den store brønd, der findes tæt på vandfilteret.
Vandet er undersøgt i København og erklæret for at være af en ganske ualmindelig god og sund beskaffenhed. Vandværket, der vil koste i alt 220.000 kr. er påregnet at skulle yde ca. 12.000 tdr. vand i døgnet.

Efterhånden som forbruget steg blev det nødvendigt at tilkoble vandtårne for at regulere ledningstrykket.
2/1 1909 kobledes Det Hvide Vandtårn, opført på toppen af Prins Georgs bastion på ledningsnettet. tårnet blev tegnet af arkitekt Gundelach-Pedersen der var en meget brugt arkitekt i byen på den tid. I 1931 opførtes Det Røde Vandtårn på "Trekanten" ved Egeskovvej-Havepladsvej og i 1929 måtte man etablere et satelitvandværk i Kongsted, for at kunne efterkomme efterspørgslen på vand. Udviklingen fortsatte og den kommunale vandforsyning blev nedlagt og erstattet af en fællesforsyning i trekantområdet og Middelfart fra Trekantsområdets Forsyningsselskab (TREFOR), med vandværker så langt borte som i Vork ved Egtved. Trefors hovedkvarter flyttedes til Kolding.
Vandværksbygningerne har senere været brugt som børneinstitution men er nu solgt til en privat investor.

Referat fra indvielsen af vandværksudvidelsen og det hvide vandtårn den 2. januar 1909.

4/1 1909 FD
Vandværkets udvidelse.
Som tidligere omtalt besigtigede byrådet med flere indbudte 2 nytårsdag de nye arbejder, der er udført ved vandværket. Kl. 2 om eftermiddagen samledes man ved det nye vandtårn på Prins Georgs bastion. Ingeniør Ellegaard, der som bekendt har været projekterende ingeniør ved udvidelsen, holdt her ved tårnets fod et lille instruktivt foredrag om tårnet og dets konstruktion, hvorefter man begav sig op på den udsigtsplatform, der danner tårnets afslutning.
Desværre var vejret så ugunstigt som vel muligt, idet den tætte tåge næsten umuliggjorde det at se til tårnets fod, langt mindre noget af omgivelserne. Ved et glas vin bød formanden for vandværksudvalget, tømrermester M. Bertelsen velkommen og udtalte:
Må jeg byde dem alle sammen velkommen her på Fredericias højeste punkt, og på det sted, hvorfra vi under gunstigere vejrforhold ville have haft en enestående smuk udsigt ud over byen og omegnen. Nu er der unægtelig ikke meget at se, men det er udvalget i så henseende en trøst, at det jo egentlig heller ikke har været formålet og meningen med dette arbejde, at skabe et udsigtspunkt, men derimod at skabe et værk til nytte for vor by, og dette sidste er lykkedes fuldt ud. Det er nu lykkedes at tilvejebringe både rigeligt og godt drikkevand. Vandet renses og filtreres ude på værket, som vi senere skal se, og fra dette sted her trykkes det ud i byen, således at der nu er tilstrækkelig tryk overalt i byen.
Arbejdet har været ledet af ingeniør Øllegaard, og tårnet her er udført af engreprenør Gudnitz. Filtrene er udførte af murermestrene R. Nielsen og Sørensen, og de elektriske maskiner af installatør Rasmussen (E. Rasmussen).
Det er mig en fornøjelse at kunne skue, at d´herrer hver på sit område, har udført et udmærket og dygtigt arbejde, som på ethvert punkt har været til udvalgets fulde tilfredshed. Det er udvalgets håb, at også byrådet må finde, at pengene er givet godt ud, til held og nytte for vor by. Med disse ord vil jeg bede dem alle drikke et glas for vor by.
Den leve! (Hurra!)
(Et spøgefuldt byrådsmedlem affyrede her under almindelig munterhed en kineser som en til lejligheden passende salut).

Borgmester Scharling:
Det glæder mig at høre, at dette smukke arbejde, hvis ydre vi alle kan se er smukt, også i det indre er udført til udvalgets tilfredshed, og på byrådets vegne føjer jeg en tak til udvalget og udtaler håbet om, at det arbejde der her er udført, må blive lige så nyttigt for vor by som det er smukt. En tak til ingeniøren og til entreprenørerne.

Ingeniør Øllegaard:
Jeg takker såvel borgmester Scharling som udvalgets formand for de venlige udtalelser. Ganske særlig vil jeg ved denne lejlighed takke vandværksudvalget for det gode og behagelige samarbejde, medens arbejdet har stået på. Det er ikke altid let at skabe noget nyt, der virkelig er godt, på basis af noget allerede bestående, men jeg tror, at det ved fælles hjælp her er lykkedes, således at de nu her i byen har fået et værk, der i mange år vil kunne gøre fyldest og være til glæde og nytte for byen.
Man begav sig derefter ad volden ud til bæltet. I det nye maskinhus med filterpumperne var der smukt pyntet op med blomster og dækket borde med vin og kage.
Her holdt ingeniør Øllegaard på ny et lille foredrag, støttet til en i stor målestok ydført tegning af filteranlægget, hvor han forklarede filtrenes konstruktion og virkemåde.
Derefter besigtigedes filtrene under ledelse af ingeniør Øllegaard, og der foretoges forskellige eksperimenter med tømning og fyldning af dem. Et afjerningsfilter, der udtømtes direkte i stranden, gav en levende forestilling om, hvor ønskeligt og nødvendig filtreringen er. Vandet i bæltet farvedes nemlig rustrødt i en større omkreds da filteret udtømtes.
Den udvidelse, der har fundet sted af vandværket, falder i tre dele:

1. en forøgelse af vandmængden.
2. filtrering af vandet og
3. forøgelse af vandtrykket i byen.

Oprindelig var vandværkets forsyning baseret på Hyby kilderne, hvorfra vandet gennem en 10'' jernledning, ved sin egen gravitation løb ind direkte i vandværkets pumpebrønd, hvorfra det pumpedes ud i ledningsnettet. Herfra indvandtes ca. 10.000 tdr. vand i døgnet, hvilket dog senere, på grund af forskellige omstændigheder, tilsanding mm., aftog til ca. 9.000 tdr. Resten af forsyningen, ca. 2-3.000 tdr., fik man fra nogle boringer i kanten af vandværksgraven, der var ført ned i ca. 50 fods dybde. Også herfra førtes vandet direkte til pumpebrønden. Da denne vandmængde ikke længere var tilstrækkelig til at dække byens behov på de varme sommerdage, skred man til at udføre forskellige boringer. Da det vandførende lag i 50 fods dybde, hvorfra de tidligere boringer tog vand, var af så ringe mægtighed, at det ikke kunde formodes, at det var i stand til at yde mere vand, førtes de nye boringer betydelig længere ned, og man var så heldig i dybder, varierende fra 100 til 150 fod, at træffe nye vandførende lag af tilstrækkelig mægtighed.
Ialt er der bleven udført 4 nye 6'' boringer og en enkelt 3'', der tilsammen giver ca. 8.000 tdr. vand i døgnet, således at man nu disponerer over ca. 20.000 tdr. vand i døgnet.
Hvad vandets kvalitet angår, da viser de i sin tid foretagne analyser, at vandet er endogså særdeles godt drikkevand, kun med et temmelig stort jernindhold. Dette gælder såvel Hyby-kilderne som de ældre boringer. Også de nye boringer viste samme forhold. Dette medfører imidlertid den ulempe, at vandet ofte kommer i en uappetitlig rødlig stand til forbrugerne og tit kan være mindre heldig til vask o.l. og tillige medfører det, at der afsættes rust i ledningerne, hvorved der ofte kan ske større eller mindre forstoppelser af stikledningerne. End videre medfører denne rustafsætning et betydeligt vandspild, dels derved, at man ret hyppigt må udskylle hovedledningerne, dels også derved, at forbrugerne lader vandhanen løbe for at få klart vand. Man besluttede sig derfor til at lade alt vandet filtrere, og dette sker nu ved de nyanlagte filtre, der er i stand til at behandle ca. 1.200 tdr. i timen. Såvel fra Hyby-kilderne som fra samtlige boringer føres vandet til filterpumperne. Af disse findes der tre. En for Hyby-kilderne, en for boringerne og en i reserve. De er alle centrifugalpumper med elektrisk drivkraft. Filterpumperne fører vandet op i filtreringshuset, hvor det udtømmes i en jernbeholder hvis bund er gennemhullet med utallige småhuller. Her sønderdeles vandet i fine stråler og falder som et regnbad gennem luften ned i det underneden værende bassin. Ved denne udluftning går det i vandet opløste jern i forbindelse med luften og danner jerntveilte, medens tillige den i vandet værende svovlbrinteagtige ildelugtende luftart, der gør at vandet lugter råddent, opløses.
Herefter går vandet nedenfra og op i det såkaldte afjerningsfilter. Et stenfilter med større sten i bundenaftagende opefter til almindelig singel. Fra dette filter føres vandet over i et sandfilter, hvor det går den modsatte vej, nemlig ovenfra og ned, og her udskilles resten af jernet. Ved denne anordning med sten- og jernfilter er man i stand til at nøjes med det halve filteranlæg. Af sådanne findes to sæt. Fra sandfiltere føres vandet over til det tidligere filter, der står i forbindelse med pumpebrønden, og som altså fungerer som rentvandsbeholder. Det kan rumme ca. 2.000 tdr. Når dette rentvandsbassin er fyldt, standser filterpumperne automatisk.
Trykket i byen har der jo, navnlig i den sidste tid, været ført stærke klager over. Årsagen til det til tider ret ringe tryk har ligget dels i, at højdebeholderen under vort forbrug, ikke har ligget tilstrækkelig højt, dels, at værket dårligt har været i stand til at magte forbruget, hvorved de lavere dele af byen selvfølgelig har forbrugt en uforholdsmæssig stor del af det oppumpede vand. En del af klagerne har dog rimeligvis også haft deres grund i, at stikledningerne har været delvis tilstoppede af rustaflejringer.
For at råde bod på denne ulempe, er det nye vandtårn bleven bygget. Det er udført i armeret beton og består af en beholder, der kan rumme ca. 3.500 tdr. vand. Beholderen er på 12 søjler løftet op således, at bunden ligger 30 fod højere end i den gamle beholder (I Kongens Bastion). Beholderen er omgivet af en betonkappe, der giver den dens borgagtige karakter, og er for oven afdækket med en et freneleret murværk. (med "skydeskår.")
Udsigtsplatformen ligger 150 fod over vandet i bæltet, og selve tårnet er 70 fod højt.
Med den her beskrevne udvidelse er vandværket nu nået til foreløbig at være fuldt tilfredsstillende.
Det er dog, som ingeniør Øllegaard udtrykkelig fremhævede, kun et tidsspørgsmål, hvornår man kommer til også at skride til en udvidelse af maskinanlægget. De nuværende pumper kan som maksimum oppumpe 15.000 tdr. i døgnet med én maskine. Ganske vist kan man også holde vandforsyningen ved lige ved at sætte begge vandværkets maskiner i gang samtidig, men man har jo i så fald ingen i reserve, og en sådan kan et vandværk i længden ikke undvære. Den nuværende ordning kan derfor kun betragtes som midlertidig. Til de udførte arbejder er der af byrådet bevilliget 80.000 kr. Disse penge vil, som ingeniør Øllegaard oplyste, gå med, men de vil ogsp slå til! En meddelelse, som modtoges med udelt, næsten demonstrativt bifald.

VANDVÆRKET VED ØSTERSTRAND 1904

VANDVÆRKSVOLDGRAVEN OPRENSES 2005

VANDVÆRKSBYGNINGEN 2010