Vesthavnen

VESTHAVNEN OG DENS HISTORIE.

Var starten på de senere store havneudvidelser ud i Møllebugten.
Anlægget påbegyndtes i 1937 og havnen kunne indvies på byens festdag den 6. juli 1939 i overværelse af kong Chr. X og dronning Alexandrine.
Anlægget betød et endeligt for et af fredericianernes foretrukne mål for søndagsspadsereturen, den gamle Strandvej og voldgraven med den hvide bro. Også et yndet motiv for mange kunstmalere. Sydsiden af Oldenborgs bastion blev afgravet og jorden fyldt i voldgraven. En ny strandvej anlagdes oven på den gamle voldgrav (nu Vesthavnsvej).

5/12 1935

DEN NY HAVN I FREDERICIA
En besigtigelse i dag af den foreløbige afmærkning. Bundundersøgelserne fortsættes.

I løbet af dagen i dag er der foretaget afmærkninger langs Strandvejen, hvor den nye havn skal bygges.
Afmærkningen af de projekterede moler og kajer samt indsejlingen skete med flag, og i eftermiddags havde havneingeniør Jac. Sørensen lejlighed til, på denne primitive måde, at studere havnens beliggenhed set fra Strandvejen.

Omlægning af Strandvejen.
Omlægningen vil efter de foreløbige planer medføre opfyldning af hele voldgraven og fjernelse af den del af voldterrænet, der ligger sydvest for Søbjerg,
Opfyldningen og bortgravningen medfører derfor, at broen over voldgraven forsvinder (Den hvide Bro). Den nuværende strandvej bliver havnegade på strækningen ud til opkørselen til Det forenede Oliekompagni, Hvorefter den efter den mindre og for3eløbige byggeplan vil få forbindelse med Strandvejen. Også den forreste, sydøstlige del af Søbjerg, voldpartiet ved indkørslen til Strandvejen, bortfalder.

Prøveboringerne i Møllebugten ud for Strandvejen.
Foregår, som forleden omtalt, gennem stålrør. På den måde kan man ganske nøjagtigt konstatere, hvorledes bundforholdene er. De foreløbige boringer har vist, at bunden består af hård, mørk, sandblandet moseler. På sine steder har det været nødvendigt at bruge mejsel for at komme igennem leret. Boringerne fortsætter videre mod vest og bundforholdene vil sandsynligvis være anderledes her.
Undersøgelserne foregår indtil en dybde af 48 fod, da indsejlingen, som ønskes anbragt øst for Oliekompagniets bro, vil komme ud på en dybde af 28 fod.

23/6 1939

EN BYDEL DER SKIFTER ANSIGT.

For at bruge et yndet udtryk, er Fredericia for tiden i støbeskeen.
Statsbanernes nedlæggelse af færgefarten, Lillebæltsbroen og banegårdens flytning, har på mange måder sat dybe spor i udviklingen. Nu kommer hertil den nye havn, der om føje tid skal åbnes, og forhåbentlig i ikke mindre grad vil gøre sig gældende, Allerede i det ydre, har den præget sine omgivelser. Strandvejens idyl er forsvundet og afløst af store åbne pladser, der ikke er bestemt til at skabe skønhed, men til at skabe liv og daglig brød til mange.
Hvor Lillebælts klare bølger tidligere brødes med Strandvejens stenglacis, mødes de nu af et par mægtige moler, der omfatter det mægtige og dybe havnebassin, der skal give plads og ly for de store oceanflydere, der bringer varer og gods fra Jordens forskellige egne. Idyllen er væk, det er rigtig nok, men skønhed kan der også være over livet og arbejdets travle virke. Lad os håbe, at den skønhed må udvikles og trives i årene, der kommer. Betingelserne er til stede.
Fra de store have fører Lillebælts dybe og isfrie alfarvej direkte ind i havnens rummelige favn, og umiddelbart ved siden af kajerne og langs disse, ligger de blanke skinnespor, direkte forbundet med Danmarks største jernbaneknudepunkt, beredt til, ad korteste vej, at føre gods og varer til landets fjerneste egne.
Står man på volden ved Oldenborgs bastion, ser man ud over det store, nøgne terræn, hvor talrige arbejdere er i færd med, i sidste øjeblik, at lægge den afsluttende hånd på værket og den store vandflade ligger hen, tom og død. Men der er plads, rigelig plads, både på land og på vand, til den fremtid, der her skal gro.
Også inde i byen, i havnens nærhed, sætter den nye tid sine spor. Da jernbanen i sin tid kom til Fredericia og frelste dens liv, kan man vist godt sige, overskar den de sydlige ender af Vestervoldgade, Norgesgade og Vendersgade. Til at begynde med var Vestervoldgade passabel som niveauoverkørsel. Senere lukkedes gaden helt, og som en slags ækvivalent, blev luftbroen mellem de gennemskårne volde anbragt. Dette forhold er fremdeles bibeholdt, og vil næppe blive ændret foreløbigt. Norgesgade lukkedes helt mellem Fynsgade og Oldenborggade. Denne gadestrækning bliver nu retableret, og vil blive farbar til havneindvielsen til juli. Selvfølgelig anlægges det således genskabte gadestykke i fuld moderne skik kelse med asfalteret kørebane og flisebelagte fortove. Længdeprofilet synes for en lægmand at kunne have været bedre. Det nye havnespor kunne sikkert være sænket så meget, at man kunne have undgået at gøre gadestykket pukkelrygget. Men man har måske ræsonneret, at en pukkel fra eller til var uden betydning her, hvad der er så rigeligt i forvejen! Da statsbanerne ejer begge sider af det nye gadestykke, kan man ikke vide, hvorledes det vil blive anvendt. Helt mærkelig ser den gamle banegård ud, efter at perrontagene er blevet fjernet. Man har jo i grunden aldrig set den facade før.
Værst gik det i sin tid ud over Vendersgade, der her lå så lavt, at jernbanen måtte løftes et par meter over den. Dermed var al kørsel udelukket, men man etablerede en fodgængerovergang ved hjælp af trapper. I længden var dette dog ikke tilfredsstillende, da den jo måtte afspærres hver gang et tog passerede. Overgangen blev derfor forandret til en undergang, "Tunnelen". Denne er nu også nedlagt og fjernet, og terrænet sænket til sin tidligere højde, således at Vendersgade nu kan føres helt igennem i sin oprindelige skikkelse.
Med Norgesgade og Vendersgade i deres nye skikkelse, er der skabt gode forbindelser til den nye havn. Senere må der sikkert komme supplerende diagonalgader ud til Vejlevej.

VENDERSGADE SET FRA OLDENBORGGADE MOD NORD 1939

SYDENDEN AF NORGESGADE 1939

Foran havneindvielsen.
Arbejdet med asfalteringen af Strandvejen ud for den ny havn, er blevet så stærkt forceret, at vejen kan ventes genåbnet en af de forste dage, Også med Norgesgades gennemføring og modernisering skrider det stærkt frem, og vejen ventes åbnet for trafikken i løbet af en otte dages tid. Gaden vil blive ført helt igennem til kajgaden ved den ny havn.
Ellers vil der ikke blive anlagt flere gader ved havnen inden indvielsen, idet man først skal have sporanlæggene i orden. Af hensyn til indvielsen har man fra kommunen henstillet til statsbanerne, at man ventede med at bygge den store kulgård, da statsbanerne imidlertid har alt klappet og klar til kulgårdens opførelse, påbegyndes arbejdet straks efter havneindvielsen, ligesom man går i gang med at anlægge sporene i kajgaden. På molerne bliver der intet sporanlæg.

30/6 1939
Invitation udsendt til byens skoler. Som tidligere nævnt er det af hensyn til arrangementet vigtigt snarest at få at vide, hvor mange skolebørn der kommer med til havneindvielsen. Det er nu kun 8 dage siden indbydelsen til skolerne blev udsendt, og der er kun kommet få anmeldelser til stadsingeniørens kontor. Det er en æressag for Fredericia, at tusinder af skolebørn på denne dag møder op, og vi kan nævne, at udvalget foreløbig har indkøbt 1.000 flag til uddeling til skolebørnene.
Vi har tidligere nævnt, at der naturligvis vil blive opstillet flagalléer i gaderne. En flagallé begynder på Vesterbro ved banegården og går ad Danmarksgade, Gothersgade, Oldenborggade og til den nye havn. En anden flagallé begynder ved gennemskæringen i Sjællandsgade og går ad Norgesgade til havnepladsen.
Flere ejendomme har gjort forberedelser til udsmykningen af deres facader. Man håber at mange husejere ikke alene omkring havnepladsen, men over hele byen, vil følge dette gode eksempel. Vi har forespurgt de forretninger, der lejer flag ud, hvordan det går. De meddeler, at der er lejet en mængde flag og flagguirlander allerede, men at man henstiller til folk om at begynde i god tid, da det jo er begrænset, hvor stort lager man kan ligge med, og det ville være kedeligt, om man ikke den sidste dag kan tilfredsstille efterspørgselen.
Man er i fuld gang med at rejse tribunen på den gamle havn, hvor et 20-mands orkester vil spille op til dans, når koncerten på den nye havneplads er færdig kl. 21.30.
Når mørket sænker sig, vil tusinder af kulørte lamper blive tændt, ligesom der ved lyskastere vil blive fremtryllet særlige lyseffekter.
Kronprinsparret kommer ikke til havneindvielsen.
Også kronprinsparret her fået indbydelse til at overvære havneindvielsen i Fredericia på torsdag, men komitéen har nu modtaget meddelelse fra kronprinsparret om, at man desværre ikke ser sig i stand til at overvære festen. Også prins Knud og prinsesse Caroline Mathilde er indbudt, men det vides endnu ikke, om prinseparret deltager i festen.

1/7 1939
Interessant ballonopstigning på torsdag.
Udvalget for forlystelser har fundet på noget som man meget sjældent ser.
Opsendelsen af store balloner, der stiger til vejrs med varm luft. Ballonerne er udført af papir, og i en lille skål, anbragt under ballonen, tændes der ild i noget sprit, hvorved luften i ballonen opvarmes så meget, at ballonen stiger til vejrs. Det er jo det gamle princip fra de første balloner, der eksisterede, der her er udnyttet på en meget fiks og fornøjelig måde. Ballonerne opsendes fra havnemolerne om eftermiddagen.
Forinden disse særegne balloner vil der under eftermiddagsunderholdningen blive opsendt et stort antal almindelige balloner, for at kunstflyveren Wittrup onder sin opvisning, kan udføre den meget fornøjelige og spændende ballonjagt.
Der vil også blive arrangeret et stort fakkeltog om aftenen fra Landsoldaten gennem Gothersgade og Oldenborggade til den nye havneplads, hvor fakkeltoget deler sig i to dele og går ud på hver sin mole, hvor så faklerne bliver kastet i bål, når fyrværkeriet begynder.
Fakkeltog med musik i spidsen vil naturligvis altid være et smukt og uforglemmeligt syn og vil samtidig erindre de mange mennesker i gaderne om, at det er på tide at begive sig ud for at se det pragtfulde festfyrværkeri, der afbrændes på Oldenborgs bastion ved den ny havn. Det bliver det flotteste festfyrværkeri, der endnu er set i Fredericia, og det siger jo efterhånden slet ikke så lidt.
Bem: Den stærke blæst på indvielsesdagen bevirkede at flere arrangementer ikke kunne gennemføres, deriblandt denne.

Fredag den 7/7 1939 FD

HAVNEINDVIELSEN 6. JULI 1939
En festlig mindedag i Fredericias historie.

Fredericia indviede i går sin nye havn ved en fest, som vil gå over i historien med et uforglemmeligt minde. På trods af alle dårlige udsigter for vejret om morgenen blev det efterhånden det herligste solskin, som i forbindelse med en frisk sommervind forlenede hele den storslåede højtidelighed med en stemning, som vil have fæstnet sig i sindet hos de mange tusinder mennesker, der overværede indvielsen.
Og hvem gjorde ikke det. Vi tager næppe meget fejl i at tro, at praktisk talt hele Fredericia var på benene, og adskillige tusinde gæster med. Da højtideligheden tog sin begyndelse, stod menneskemængden tæt omkring afspærringerne, og inden for stod opstillet soldaterforeningen, skoleelever fra byens kommuneskoler og private skoler, Snoghøj Gymnastikhøjskoles gymnastikklædte elever med frk. Abildgård i Spidsen, spejdere af alle farver o.s.v.. Helt nøjagtig at bedømme, hvor mange der var, kan vel ikke lade sig gøre, men tallet ligger antagelig omkring de 30.000.
Her var faktisk intet, som ikke klappede, som det skulle. Arrangementet var storartet tilrettelagt, men også politiet havde en stor del af æren for, at alt gik så glat.
Kongeparrets besøg kastede selvsagt den største glans over festen, og den hyldest, der fra menneskemængdens side blev rettet mod kongeparret, var tydeligvis så ægte, som den kunne være. Både kongen og dronningen var i festhumør, og deres ansigter strålede om kap med solen. Besøget havde karakter af en jævnhed, som ikke kendes i andre lande. Intet militær med opplantede bajonetter var nødvendigt trods den store forsamling. De mange udlændinge, der var blandt forsamlingen, stod ganske uforstående overfor, hvorledes noget sådant kunde være muligt.
I det efterfølgende skal vi forsøge at give et referat af begivenhederne i den rækkefølge, de indtraf ved indvielsen:

Mens der ventedes på Kongeskibet.
Allerede en time før kongeskibets ankomst var der forsamlet mange mennesker på havnepladsen, og der gik en ustandselig strøm af festklædte mennesker gennem de gader, der førte ned til havnen. Fra det sted ved kajen, hvor kongeskibet skulle lægge til, strakte sig en lang, rød løber sig ud til Strandvejen og hen til tribunen. Nærmest kajen stod på den ene side Snoghøjpigerne og på den anden side de blå pigespejdere. Efterhånden samledes de mennesker, der skulle modtage kongeparret. Der var stiftamtmanden med frue, byens højeste civile og militære embedsmænd, byens hjemmeværende præster i ornat, samt hele garnisonen, officerskorps med damer.
Lidt før kl. 2 kom Dannebrog til syne ved Skanseodden, og rask gled den ind i bæltet, fulgt af en sværm af lystsejlere, hvoraf mange havde måttet tage en tørn i sejlet, fordi det blæste ret kraftigt. Mens Kongeskibet nærmede sig indsejlingen, kom den egentlige modtagelseskomité med borgmester Frantz Hansen, statsminister Stauning, indenrigsminister Dahlgaard og handelsminister Kjærbøl i spidsen. Bag dem kom byrådet og havneudvalgets medlemmer.
Kongeskibet havde nu sagnet farten lidt, idet den styrede ind mod havnen. Ved spidsen af østre mole stod havnefoged Schmidt i galla og lettede på kasketten, da Dannebrogs stævn skar frem mellem molehovederne, og præcis 1 minut over klokken 2 sprængte den den udspændte snor. Menneskemængden udbrød straks i begejstrede hurraråb. Snart var kongeskibet, hvor kong Christian sås på kommandobroen, svajet rundt og kom langsomt glidende langs den lange kaj frem mod anløbspladsen, mens Aarhus byorkester satte i med "Kong Christian".

Modtagelsen.
Efter at havneopsynsmand Andersen og havnebetjent Rasmussen havde sørget for at fastgøre trosserne, blev landgangen udlagt, og snart viste kongen og Dronningen sig. Stiftamtmand Herschind trådte frem og udbragte et nifoldigt leve for majestæterne, og stiftamtmandinden overrakte dronningen en stor buket røde roser. De kongelige hilste derefter på de fremmødte. Kongen var i admiralsuniform og dronningen i en mørkeblå spadserefrakke og havde på hovedet en storskygget hat, som det i den friske blæst kneb lidt for dronningen at holde styr på. Efter at have hilst på de civile embedsmænd og byrådets medlemmer, fik garnisonskommandanten, Oberst H. O. Hansen, og de tilstedeværende officerer med deres fruer et håndtryk. Damerne nejede dybt. Kongen hilste genkendende på kaptajn Brøndum. Spurgte ham, om han var indkaldt, og vekslede derefter nogle bemærkninger med kaptajnen om købestævnet. "Der er vel nok fest i byen", sagde kongen til stabsofficianterne Jacobsen og Viggo Petersen og tilføjede: "Men byen har jo også holdt sig sund i de sidste 90 år". Derefter hilste majestæterne på præsterne og deres fruer. Dronningen talte særlig med fru pastor Aillaud, der stammer fra Mecklenborg-Schwerin. Mens Snoghøjpigerne vinkede med deres egegrene, hilste kongen på frk. Abildgaard. Også de blå spejderpigers fører fik et håndtryk, og kongen spurgte, om pigerne skulle med i lejren ved Aarhus. Foruden stiftamtmandindens buket fik dronningen overrakt adskillige buketter. Bl. a. en buket nelliker af en spejderpige, Bente Larsen, datter af stationsforstander L. Chr. Larsen. Endnu inden kongeparret begyndte spadsereturen op til tribunen, var kongen henne for at hilse på nogle af de børn, som stod uden for afspærringen. De kappedes om at få et kongeligt håndtryk.
Endnu flere piger og en enkelt dreng overrakte dronningen blomster.
Endelig kunne kongeparret begive sig på vej op langs den lange front af soldaterforeningsmedlemmer og skolebørn. En bølge af jubel gik gennem forsamlingen, og kongeparret hilste snart til højre, snart til venstre. Da Majestæterne var nået til foden af tribunen, ved hvis trappe var lavet smukke blomsterarrangementer, udbragte konsul Brøchner-Mortensen et leve for kongen og dronningen.
Da leveråbene havde lydt, hilste Kongen bl. a. på landstingets formand, fhv. statsminister Zahle og udtalte, med henblik til det ulykkestilfælde, der nylig overgik hr. Zahle:
"Goddag, Zahle. Var det en bananskal De faldt i?

Indvielseshøjtideligheden.
Mens alle de indbudte, der havde plads på tribunen, blev stående, tog kongeparret plads til højre for talerstolen. Forinden havde kongen dog trykket orkestrets dirigent, kapelmester Overgaard, i hånden.
Så tog indvielsen sin begyndelse. Indledningen var orkestrets udførelse af Johan Svendsens pompøse festpolonaise.
Vinden var i den heldigst mulige retning, idet der var fuldstændig læ på tribunen. Det var et pragtfuldt billede: Den store forsamling, de lette, hvide sommerskyer, der kom drivende henover voldbastionen, hvor de tre kanoner stod opstillet på den nederste afsats med soldaterne i de gamle uniformer posteret på begge sider, medens man øverst på bastionen så spejdere paradere foran den smukke, nye flagmast.

Borgmesterens tale.
På tribunen sad radiofoniens speaker, redaktør Svend Carstensen. Inden højtidelighedens begyndelse, gav han lytterne et billede af det liv, der rørte sig på pladsen.
Efter at musikken havde afsluttet festpolonaisen, stod borgmester Frantz Hansen op på den smukke, blå talerstol med byvåbnet. Borgmesteren, hvis tale tydeligt hørtes over den store plads gennem de mange højttalere, udtalte følgende:
- Deres majestæter, ærede gæster.
På Fredericia Bys vegne byder jeg Dem og alle, der har villet glædet os med deres nærværelse i dag, Et hjerteligt velkommen.
Når vi har valgt 6. julidagen som indvielsesdag for vor nye havn har vi dermed ønsket at markere, at vi samtidig med at ære de minder, der knytter sig til vor bys og vort lands historie, i fredens gerning søger at bygge og betrygge Fredericias fremtid.
Fredericia købstad fik den tvivlsomme fordel frem for nogen anden dansk by, at den blev forlenet med privilegier og byplan, før den havde borgere: De første privilegier blev givet byen af kong Frederik den 3. den 15. december 1650. Foruden almindelige købstadsrettigheder fik staden i 50 år frihed for ordinære og ekstraordinære skatter og byrder af enhver art. Det er jo knapt således i dag.
Byen, der opstod i kraft af et kongebud, var et øde og ubeboet vildnis, hvor vildsvin og ulve holdt til. Ingen mennesker boede her, kun stendysser og gravhøje stod som stumme vidner om, at der her for årtusinder siden havde rørt sig liv. Nu skulle stabelstaden og fæstningen, ved hjælp af privilegierne, med ét slag gøres til virkelighed. Ikke mindst som søkøbstad var den tiltænkt en storhed, der gennem mange og trange år kun blev rids på papiret.
Der skulle gå 150 år inden den første havn blev påbegyndt i 1808.
Denne, den såkaldte gamle havn, blev i 1879 udvidet til sin nuværende størrelse, Det næste fremstød skete i årene 1914 - 1918 med bygning af Kastelshavnen i forbindelse med aktieselskabet Dansk Svovlsyre- og Superfosfat fabrikkers anlæg.
I årene 1919 og 1020 byggede Shells anlægsbro for olieskibe mellem den gamle havn og Kastelsodden, og i årene 1920-1922 Det forenede Oliekompagnis anlægsbro i Møllebugten.
Disse udvidelser og nyanlæg har dog ikke været tilstrækkelige, hverken med hensyn til bolværksplads eller oplagspladser, hvorfor der gentagende gange har været planer fremme om anlæg af en havn i Møllebugten. Planerne herom blev dog opgivet, da der ved Lillebæltsbroens bygning og færgelejernes nedlæggelse skabtes mulighed for en udvidelse i forbindelse med de bestående havneanlæg. Efter at have erhvervet de fornødne arealer, tog man i begyndelsen af 1936 fat på projekteringen, og i juni 1937 kunne arbejdet påbegyndes. Når havneudvalg og byråd så enstemmigt kunne give tilslutning til bygning af den ny havn, har det sikkert haft sin betydning, at pengene, ca. 3½ mio. kroner, kunne udredes uden optagelse af lån. I byens privilegier af 1682 siges: Når byens havn bliver færdig, da skal havnepenge af ethvert indkommende skib der gives, og forundes byen til dermed at holde den ved lige og gøre den større, så langt midlerne kunne strække.
Selv om privilegierne kun gav løfter, men ingen havn, har tiden og Fredericias naturlige betingelser som havnekøbstad gjort det muligt at bygge denne havn i overensstemmelse med privilegierne. Forudsætning: At pengene skulle være indtjente, før de blev brugt.
Der har således ikke været økonomiske vanskeligheder at overvinde, men omfattende forundersøgelser af strøm og bundforhold måtte foretages. En af de største vanskeligheder ved at bygge havn ved Fredericia består i, at man for hurtigt kommer ud på så dybt vand, at det bliver uforholdsmæssigt dyrt at bygge, men til gengæld undgår vi de bekostelige uddybningsarbejder.
I havnebassinet, der har en længde af 550 meter og fra 7-9 m. dybde er der udgravet 330.000 kubikmeter. Jordarbejdet på land har bestået af afgravning af 65.000 kubikmeter. Samtidig med denne havns bygning er fiskerihavnen ombygget og udvidet til sin tredobbelte størrelse.
Endvidere har vi på ønskeseddelen for den nærmeste tid, bygning af en ny lystbådehavn.
Efter 2 års forløb, er havnen i dag i alt væsentlig færdig, dens bygning har givet beskæftigelse og fortjeneste til mange ledige hænder, og er forløbet uden uheld af alvorlig art.

Havnens Mænd.
Af de mænd, der har deltaget i projekteringen og ledelsen af arbejdet kan uden forklejnelse af andre nævnes nu afdøde ingeniør Jacob Sørensen, ingeniør Buhl, stads- og havneingeniør Bardram og havnefoged Schmidt, og sidst, men ikke mindst, stads og havneingeniør Grum-Schwensen der har haft hovedparten af ansvaret og derfor også tilkommer hovedparten af æren for det opnåede resultat.
Men mange andre har ydet værdifuld bistand ved projektering, planlæggelse og udførelse. Jeg bringer på havneudvalgets vegne alle disse nævnte og unævnte medarbejdere en tak for deres indsats.
Jeg takker ministeriet og vandbygningsvæsenet for velvilje, forståelse og bistand.
Hovedentrepriserne har været overdraget firmaerne Saabye & Lerche og Stürup & Prosch Jensen. Vi kan i dag, med særdeles tilfredshed, notere, at samarbejdet med firmaerne har været det bedst mulige. Det gælder firmaernes chefer, ingeniører, overformand, arbejdere, håndværkere og håndværksmestre. Der skal også lyde en tak til de virksomheder, der er og gennem årene har været, knyttede til Fredericia havn, og som gennem deres omsætning over havnen, har været med til at skabe det økonomiske grundlag for dette nye fremstød.
Vi håber, at der mellem disse virksomheder og havneudvalget i kommende tider må herske samme gode forståelse som hidtil.
Som et synligt udtryk for denne forståelse, har det glædet os meget, at én af vore største virksomheder, har skænket havnen den flagmast på Oldenborgs bastion, hvor flaget i dag for første gang går til tops her hvor fortid og nutid, de gamle volde og den ny havn mødes.

I Danmarks mindebog blev Fredericias historie indskrevet med hæder.

Da den som Fæstning skulle danne værn mod fjendevold, mørke og trange tider, måtte dens borgere gennemleve og bringe ofre både af liv og gods.
Vore smukke mindesmærker står som stumme vidner om krig og ufred.
Vort håb er, at vi ved vort virke i fredens gerning, må have lykke til at skabe dens fremtid som den fik minder. Vi holder af vor rede og holder af hver lysning, der kan give vækst og grøde for den, og for de, der bor og bygger her.
Vi vil af al vor evne søge at give de bedst mulige betingelser for nye virksomheder ved vor havn, ligesom vi hilser enhver, der vil gæste vor by, velkommen.
Vor by er kun en lille plet af vort fælles fædreland, det fædreland vi håber, trods tidens storme, må forblive et frit sundt og lykkeligt Danmark.
I dette håb beder jeg Dem udbringe et leve Danmark og Danmarks kongepar! - Vi takker deres majestæter for den ære de viser Fredericia by ved deres nærværelse i dag.
Leve Danmark og deres majestæter Kongen og Dronningen.
(Nifoldigt hurra)

Statsminister Stauning.
Stauning var næste taler. Han udtalte til indledning, at Fredericia indtager en fremtrædende plads i Danmarks historie. Det er nu 90 år siden, at de begivenheder, som gav anledning hertil, udspilledes i denne by. Men hertil må føjes en anerkendelsesværdig foretagsomhed, som i dag må tillægges en ny blomst. Fredericia er jo ikke nogen gammel by, selv om den ikke blev hovedstad, som det var tanken, har den alligevel formået at hævde sig smukt. Den har et rigt erhvervsliv som ikke er baseret på en enkelt industriel virksomhed, men på en hel række virksomheder. Den nye Havn vil betyde forøget liv og virksomhed samt arbejde og forøget indtægt til byens befolkning.
Da jeg for 38 år siden arbejdede ved mit fag her i byen, havde byen et landligt udseende. Men skønt den nu har haft en rig udvikling, har den alligevel formået, på en ejendommelig måde, at bevare forbindelsen mellem byen og landet. Den store omvæltning ved Lillebæltsbroens bygning tog ikke modet fra den seje og arbejdsivrige befolkning, hvis forfædre havde kendt til fattigdom og modgang, og til trods herfor, formåede at arbejde sig frem. Nu er den nye havn åbnet. Drømmen om en stabelplads kan nu gå i opfyldelse. En havn kan betyde virksomhed og hvad der gavner Fredericia, er til gavn for hele landet. Jeg ønsker på regeringens vegne for den smukke by ved Lillebælt, dens næringsdrivende og øvrige befolkning, at den nye havn må betyde fornyet fremgang for byen (bifald). Man sang derpå ”Der er et yndigt land”.

Borgmester H. P. Jensen.
Formanden for sammenslutningen af danske havne, bragte denne organisations lykønskning og hilsen. Han udtalte, at Fredericia havde grund til at være stolt af dens nye havn. Før havde det været staten der regerede ved bæltet. Nu var det kommunen og havneudvalget. Mest bemærkelsesværdigt var det i en tid som denne, at et sådant storværk kunne skabes, uden at man havde behøvet at låne penge. Det var ham en personlig glæde, at stadsingeniør Grum-Schwensen havde fået overdraget dette arbejde, da han nemlig stammer fra borgmester H. P. Jensens by, Nykøbing F.
En ny havn kan blive basis for en rig udvikling, men betingelsen er, at håndværkets og industriens mænd slutter op om havnen og værner om den. Sker det, vil havnen blive byens bedste aktiv.
Slutteligt overrakte taleren borgmester Frantz Hansen en navnebog fra havnesammenslutningen.

Kongen erklærer havnen for åbnet.
Så stod kong Christian på talerstolen, hilst med en hjertelig jubel fra forsamlingen.
Kongen udtalte derpå.
På dronningens og egne vegne takker jeg borgmesteren for hans velkomst til os, og jeg takker også den store forsamling af byens indvånere, som har hyldet os, da vi kom i land her ved den nye havn. Et stort arbejde er nedlagt i dens tilblivelse og store forhåbninger knytter sig til dens fremtid. Jeg deler fuldt ud disse ønsker og erklærer herved Fredericia nye havn for åbnet, idet jeg udbringer et trefoldigt leve for Fredericia, mindernes by.
Kraftige hurraråb efterfulgte kongens smukke tale.
Og nu fulgte et af de mest stemningsfulde øjeblikke. Tre dundrende skud lød fra de gamle kanoner og mens musikken istemte: Der er ingenting der maner, gled det store flag langsomt til tops på bastionens flagmast. Da den store flagdug var nået helt til tops, brød menneskemængden ud i begejstrede bifaldsytringer, og kongen vendte hovedet mod dronningen og sagde: ”Det er smukt”. Det var netop det indtryk, som fyldte alle de tusinde mennesker på pladsen. Det er sådanne øjeblikke, der får én til at føle kærligheden til fædrelandet og folkefællesskabet.
Fra bæltet lød sirenehyl.
Nu indskrev kongeparret som de første deres navne i navnebogen. Bagefter prentede ministrene og flere af de indbudte deres navne i bogen.

Kongeparret aflægger besøg ved kæmpegraven.
Indvielseshøjtideligheden, der fra først til sidst havde været overmåde vellykket, var da forbi, og kongeparret forlod nu tribunen. Da kongen passerede politikorpset sagde han, henvendt til korpsets chef, isenkræmmer Johs. Moltrup: ”Det er glædeligt at se, at De har bevaret de gamle uniformer”. Kongeparret steg derefter til vogns og kørte til Kæmpegraven, hvor kongen nedlagde en krans med røde og hvide bånd. I en efterfølgende bil sad stiftamtmanden og politimester Lorensen. Bilerne kørte straks tilbage til havnen, hvor de kongelige tog afsked. Klokken 15.25 gik kongeparret om bord og præcis 5 minutter senere gled kongeskibet bort fra kajen, hilst af mængdens jubel. Også ved bortrejsen udbragte stiftamtmanden et leve for majestæterne.
Mens kongeskibet lå ude i havnebassinet intonerede orkesteret ”Vift stolt på Kodans bølge”. Et øjeblik efter snurrede Dannebrogs motorer og skibet gled rask ud gennem havnemundingen, mens havnefogeden på ny svingede med kasketten op mod kongen, der stod på øverste dæk. Dronningen var hurtigt gået i læ for blæsten. Fra havnemolen kippedes med flaget og hilsenen blev besvaret fra Dannebrogs agterstavn.
Dermed var den højtidelige indvielse til ende. Det var en smuk og stemningsfuld oplevelse. En stund som enhver fredericianer var stolt over at opleve.
De indbudte gæster gik om bord i ”Frigga” som ved 16½ tiden stod ud i bæltet. Sejlturen gik sydpå til Fænøsund. Navnlig de udenbys gæster nød turen gennem det smukke farvand, og der lød mange anerkendende udtalelser om de naturskønne omgivelser.

En nødlanding der heldigvis forløb uden alvorlige følger.
Da den egentlige højtidelighed ved havneindvielsen var forbi, begyndte folk så småt at strømme ind til byen, men langt den overvejende del af dem blev dog på pladsen for at overvære fortsættelsen af festlighederne på havnepladsen, der indledtes kl. 16 af Aarhus Byorkester som fortsatte koncerten. Derpå forkyndte højttalerne at flyverløjtnant Wittrup, Horsens, ville vise en række kunstflyvninger og straks efter dette budskab var givet havde så godt som alle nakken tilbage og spejdede efter flyvemaskinen, stærkt irriteret af den ellers så velgørende sol. Maskinen lod heller ikke vente længe på sig, men kom nøjagtig kl. 16. Havde folk nakken langt tilbage før maskinen viste sig, så kom den yderligere et stykke tilbage da løjtnant Wittrup begyndte på sine halsbrækkende øvelser i det høje luftlag. Gang på gang hørte man forfærdende råb fra tilskuerne når han loopede eller lod maskinen dreje rundt om sin egen akse, men spændingen udløstes hurtigt når løjtnant Wittrup med stor dygtighed rettede maskinen op. Også det berømte ”faldende blad” blev demonstreret og det skal siges at det gippede i mange, hvilket også var tilfældet, da maskinen strøg lavt hen over pladsen med motoren slået fra, og blev modtaget med voldsomt bifald, som Wittrup besvarede med at vinke.
Derpå skulle Wittrup begynde sin jagt efter balloner som blev sendt op fra molen. Han fløj hen i retning af oliekompagniet og blev væk. Folk spejdede og spejdede, men han var sporløst forsvundet. ”Han er styrtet ned”, råbte man og begyndte at strømme i retning af, hvor maskinen var fløjet. Folk troede ikke at det passede men da sygebilen kort efter kom kørende med fuld udrykning, var man klar over at der var noget galt. Falcks kranvogn, der kom umiddelbart efter, fik imidlertid besked om at vende tilbage, da der ikke var noget alvorligt på færde.
I mellemtiden var folk i massevis strømmet til ”ulykkesstedet” på engen ved Prangervejen, hvor man så løjtnant Wittrups maskine stå ganske fredelig og uskadt, medens løjtnant Wittrup kom smilende gående hen over marken. Soldaterne var nogle af de første der var kommet til stede, og havde foretaget en efektiv afspærring omkring maskinen, indtil politiet kom og kunne overtage hvervet.
Sandheden om ”ulykken” fås bedst ved at høre løjtnant Wittrups egne udtalelser, der faldt således:
”Der er ikke sket andet, end hvad der kan ske endog meget let for enhver maskine. ”Motoren satte ud i et spind”.
Det var selvfølgelig beroligende at høre, at der intet alvorligt var i vejen, men begivenheden havde dog flyttet de mange tilskuere fra havnepladsen til ”ulykkesstedet”.
Løjtnant Wittrup fik hurtigt maskinen bragt i orden med assistance af den kendte rejsejournalist Hakon Milche, lige ankommet fra Vestindien i lørdags. Derpå lettede flyvemaskinen, hvilket i sig selv var et kunststykke i betragtning af de dårlige forhold.
At der intet alvorligt var sket beviste løjtnant Wittrup ved at fortsætte sine kunstflyvninger, men ballonfangsten blev vi snydt for.

Kajakopvisning og dystløb.
Derpå viste kajakroerne i havnebassinet deres færdighed med at håndtere de små både, som f.eks. at vælte rundt ligesom grønlænderne m.m. Ligeledes et dystløb mellem Fredericianere, der var placeret i store robåde, gjorde vældig lykke. De var forsynet med en lang stang, som de skulle skubbe hinanden i vandet med, hvilket også lykkedes ganske eftertrykkeligt til stor morskab for publikum.
Kl. 17 fremvistes der i biografen i den gamle banegård en række glimrende film.
Bl.a. optagelser fra Fredericia, hvor man ser Fredericias vigtigste seværdigheder, som en optagelse på farvefilm af 6. julifesten 1937 m. m. m. Der var til hver eneste forestilling fuldt hus.
Den lille episode med løjtnant Wittrups nødlanding vakte stor munterhed, men havde dog til følge, at to af de ivrigste faldt i bækken ligesom en samaritter fik krampe af at løbe. Han kom under kyndig behandling hurtigt i orden igen.

5/3 1940
Den store flagmast på Oldenborgs bastion knækket af stormen.
Den store og flotte flagmast som Det forenede Oliekompagni sidste sommer i anledning af havneindvielsen skænkede Fredericia havn, og som blev rejst på Oldenborgs bastion, er i nat blevet ødelagt af stormen.
Den vældige flagmast er knækket over helt nede ved foden. I faldet mod jorden brækkede den yderligere i to dele. Heldigvis faldt stumperne ikke ned over Strandvejen, men uheldet indtraf i øvrigt på et tidspunkt, hvor det ikke er sandsynligt at der havde været mennesker i nærheden.

19/8 1942
Indstilling til byrådet om fjernelse af Oldenborgs Bastion.
I et af Fredericias byråds første møder, måske allerede septembermødet, vil fremkomme indstilling om iværksættelse af et større jordarbejde, der sikkert vil sætte sindene i bevægelse.
Forslaget gælder fjernelse af Oldenborgs Bastion, altså det store voldparti mellem Søbjerg og Det forenede Oliekompagni. Et af voldens smukkeste udsigtspunkter.
Forslaget er, hævdes det fra planens tilhængere, en naturlig konsekvens af bygningen af den nye havn. Denne må have bagplads, såfremt man vil drage den fulde nytte af havnen og dens muligheder. Fjernelsen af bastionen var da også forudsætningen, da man i 1935 købte arealet af statsbanerne, og Nationalmuseet, der som bekendt våger meget nøje over voldpartiets skønhedsværdi, gav allerede for 6-7 år siden sin tilladelse til, at bastionen fjernedes, når byen skønnede det nødvendigt. Det forslag, byens tekniske ledelse altså nu må antages at gå ind for, går ud på sløjfning af hele den store bastion, hvor flagpladsen nu findes, og anvende de herved fremkomne mægtige jordmasser til Opfyldning og rampe for den ny forbindelsesvej fra Strandvejen (ved Ullerup bæk) over det gamle banespor til Prangervej, altså den projekterede store forbindelsesvej, der får sin afslutning ude ved Indlodsvej. Til gunst for planens gennemførelse netop nu anføres det, at arbejdet vil give store beskæftigelsesmuligheder, idet der kun vil blive brug for arbejdskraft, ikke materialer. Sandsynligt er det, at arbejdet vil blive foretaget i etaper.
Når bastionen jævnes med jorden, må man selvfølgelig fjerne den store luftbro over det gamle Jernbaneterræn. En konstruktion, der jo er meget benyttet til voldture, og som i sin tid var en hel seværdighed.
Sagens behandling i byrådet vil næppe forløbe helt glat. Selv om det igennem en årrække, i hvert fald indenfor bystyret, har været en forudsætning for havnebyggeriet, at den store bastion skulle forsvinde før eller senere, vil det skære adskillige i hjertet, at der nu træffes forberedelser til amputationen af et af vore skønneste voldpartier. Såfremt forslaget måtte blive til virkelighed, vil Søbjerg komme til at henligge som en mærkelig, bebygget knold imellem havnen og det gamle baneterræn, og det bliver derfor før eller senere en nærliggende følge af det foreliggende projekt, at også dette naturskønne sted forsvinder - Den sidste rest af byens volde mod syd.
Tilbage er kun spørgsmålet. Hvor megen plads der vil blive nødvendig ved den ny havn. Herpå kan jo først årene efter krigens afslutning give svaret.

20/8 1942
Planen om fjernelsen af Oldenborgs Bastion.
Efter hvad kommunelærer Hastrup udtaler i en samtale med Jydske Tidende, vil den konservative gruppe i byrådet gå ind for Oldenborgs Bastions fjernelse.

25/8 1942
"Hvis Fredericias storhavn skal blive til virkelighed, må Søbjerg forsvinde."

Hvad borgmesteren mener om de omtalte store Jordarbejder.
- Endnu er der ikke til byrådet indkommet forslag om de tidligere omtalte store jordarbejder, hvorved Oldenborgs Bastion skulle fjernes. Efter hvad borgmester Arent oplyser overfor os, må det blive socialudvalget, der må fremkomme med forslag, idet arbejdet, i første omgang er baseret på at skaffe arbejde til de langvarigt arbejdsløse, Disse har hidtil været beskæftiget med jordarbejde i Fuglsang Kær, men nu må man se sig om efter andre objekter, og da er det, at man er standset ved Oldenborgs Bastion. Det er, udtaler borgmesteren, et halvt årstid siden, at det samlede byråd var nede for at se på forholdene. I første omgang bliver der ikke tale om at fjerne hele bastionen, men kun det voldstykke, der ligger nærmest Oliekompagniet. Jorden herfra skulle fyldes ud i voldgraven, hvorved der vil blive indvundet nyt terræn. Kommunen har iøvrigt ligget i forhandling med Statsbanerne, der ønskede at erhverve nogle arealer til udvidelse af spornettet på det gamle baneterræn. Til gengæld skulle kommunen så kunne erhverve arealer til anlæg af den ny forbindelsesvej fra Strandvejen til Jernbanegade. Imidlertid har man intet hørt fra Statsbanerne i længere tid.
- Der bliver altså ikke rørt ved luftbroen i første omgang?
- Nej, det tror jeg ikke. Men bliver der, som det jo fra første færd er håbet, tale om en virkelig storhavn, så vil det sikkert blive påkrævet at fjerne hele knolden og muligvis også Søbjerg. Når man kan fjerne en hel boligkarré for at bygge en kaserne, som vi jo måtte gøre her i byen. kan der næppe indvendes så meget imod, at der slettes et lille villakvarter, når det gælder storindustrielle anlæg.
- Vil spørgsmålet komme til behandling i det første byrådsmøde?
- Jeg véd det ikke, da forslag jo endnu ikke foreligger, men kommer det, vil jeg antage, at sagen kan afgøres i et enkelt byråsmøde.

27/8 1942
Socialudvalget foreslår kun en mindre afgravning af Oldenborg Bastion.
Socialudvalget har nu ifgl. "Fredericia Social-Demokrat" afgivet indstilling til byrådet en delvis afgravning af Oldenborgs Bastion for derigennem at skaffe beskæftigelse til de langvarigt arbejdsløse. Indstillingen følger, i det store og hele, de retningslinier, som vi skitserede forleden, således at det kun foreslås at grave den vestlige voldknold bort og fylde de 11.000 kubikmeter jord, den rummer, i voldgraven mellem bastionen og Olie-kompagniet. Man regner med at arbejdet skulle kunne give beskæftigede til 30 mand i 20 uger.

Fra Handelsstandsforeningens månedsmøde 3/9 1942.
På mødet drøftede man fjernelsen af Oldenborgs Bastion og deltagerne var alle enige om, at man meget nødigt ser bastionen fjernet, hvis der var mulighed for at skaffe beskæftigelse til de arbejdsløse på anden måde.

8/9 1942

Debat i byrådet om opfyldning af voldgraven ved Oldenborgs bastion.
Det vedtoges at søge beskæftigelsescentralen om godkendelse af arbejdet.

I byrådets møde i aftes behandledes en indstilling fra det sociale udvalg om opfyldning af voldgraven ved Oldenborgs Bastion. I denne anledning omtalte borgmesteren det store projekt vedr. bastionens fjernelse og anvendelse af jorden til ramper for en ny forbindelsesvej fra Strandvejen over Prangervejen til Vesterbrogade, sådan som vi omtalte projektet forleden. Da Byrådet i 1935 af Statsbanerne erhvervede de nødvendige arealer til havneudvidelsen, købte man samtidig de to voldarealer nord og syd for den gamle banegårdsplads, nemlig Holstens og Oldenborgs bastioner. Det var allerede den gang tanken, med tiden at sløjfe oldenborgs bastion, så arealet kom til at ligge i niveau med Strandvejen og de nyskabte havnepladser syd for denne. Man fik ophævet fredningen, medens kommunen påtog sig fredningsforpligtelsen m. h. t Holstens Bastion. Oldenborgs Bastion er en jordknold på 120.000 kubikmeter. De 11.000 af disse vil medgå til at fylde voldgraven mellem bastionen og Oliekompagniet, medens resten, som nævnt, tænkes anvendt til vejramper i den påtænkte nye 2 km. lange forbindelsesvej, som fremhæves at ville få stor betydning for Fredericias byplanmæssige udvikling. Såvel vejudvalg som byplanudvalg har i nogen tid beskæftiget sig med planen. Men inden sagen tages op til endelig afgørelse, skal dog først de forhandlinger, man har påbegyndt med Statsbanerne om visse arealafståelser, føres til ende, ligesom der skal forhandles med flere private grundejere.
Imidlertid er der mulighed for at få gennemført det indledende jordarbejde, nemlig opfyldningen af voldgraven samt fældning af træer og krat på bastionen. Udgifterne hertil vil andrage 58.000 kr. Heraf regnes med 60% refusion fra staten eller 30.000 kr. Man regner her med at kunne beskæftige 70 mand i 85 uger.
bortgravningen af de resterende 109.000 kubikmeter jord og transporten til ramperne er kalkuleret til 100.000 kr.
Også for dette arbejde regner man med at få refunderet de 60 % af det beløb, der gaar til arbejdsløn, nemlig 500.000 kr., således at kommunens udgift ialt skulle blive 300.000 kr.
Sammenknyttet til projektet er også en forlægning til Ullerupbækken og det tidligere, omtalte rensningsanlæg. Efter planen skal arbejdet udføres, uden at traflken overluftbroen berøres deraf, men hvorvidt denne forindelse vil kunne opretholdes også i fremtiden, vil, hedder det i indstillingen, afhænge af forholdenne.

F. C. C. Lund:
Denne indstilling hører rettelig hjemme hos havneudvalget. Imidlertid anerkender jeg docialudvalgets bestræbelser for at skaffe arbejde, men hvorfor afgrave Oldenborgs Bastion i en tid, hvor havnen ligger stille? I øjeblikket er indkørslen ad Strandvejen, efter min mening, ret køn, men det vil virke skæmmende, hvis bastionen afgraves. Endelig kan der jo gå mange år, før Havnen får brug for den plads, der indvindes. Han mente, at man burde rette blikket mod en anden indkørsel, nemlig ved Vejlevej. Hér ligger et terræn, som byen ikke kan være bekendt, og med at pynte op herude er der ligeså meget arbejde, som ved at sløjfe bastionen. Principielt var han ikke modstander af, at der skaffes arbejde, men hvorfor begynde at jævne volden, der jo nu en gang er byens perle. Jeg ser med glæde et forslag i anden retning.

Søren Sørensen:
vllle anbefale forslaget, selv om det ikke var med glæde, at man så et stykke vold sløjfet. Imidlertid måtte man erkende, at det før eller senere ville blive en nødvendighed al fjerne bastionen og der var vægtige grunde til at lade arbejdet udføre. Først og fremmest beskæftigelsen og derefter chancen for at få den langt savnede forbindelsesvej fra Strandvejen til Banegårdskvarteret.

Martin Hansen:
Vore bestræbelser for at skaffe arbejde til de langvarigt arbejdsløse har hidtil givet tilfredsstiIlende resultater, og vi har set, at det har sparet kommunen for udgifter på det sociale budget. Vi er nu helt på bar bund i Fuglsang og Hannerup og må derfor se os om efter noget andet, og vi er standset ved havneterrænet og de projekter, der så ofte er blevet drøftet blandt byrådets medlemmer. Jeg mener, at vi skal løse denne sag nu, således, at der er disponibel plads den dag, havnen trænger til det. Endelig må man jo også være klar over, at der jo sikkert vil gå et par år, inden pladsen på den opfyldte voldgrav har kunnet sætte sig. Jeg ved godt at det gør ondt at udslette noget, man holder af, men jeg ser sådan på det at der i dette tilfælde ikke sker så forfærdelig meget, da partiet allerede er delvis ødelagt, og jeg tror ikke, at der vil blive grædt særlig mange tårer, hvis bastionen bliver fjernet. Han indrømmede, at det godt kunne se noget anmasende ud, at det var socialudvalget der havde fremsat forslaget men udvalget havde jo ikke, som de andre, særlige områder at boltre sig med. Det var rigtigt at også spørgsmålet om en kønnere indkørsel ved Vejlevej burde løses, men Lund måtte vide, at alle grundene her tilhørte private. Der havde før været tale om, at kommunen erhvervede arealerne for at få pyntet op, men de er ikke til salg.

Hastrup:
mente, at det kunde være rart at vide, hvorledes havnen stillede sig til projektet. Iøvrigt advarede han imod en debat om Oldenborgs Bastion, idet denne jo faktisk var afgjort ved vedtagelsen af havneudvidelsen i 1935. Han indrømmede, at det var med blødende hjerte, at en fæstningsdreng så et stykke vold sløjfet men det kunne jo ikke nytte noget i dette tilfælde, idet man jo ikke kunne nøjes med at gennemføre halvdelen af det oprindeligt tænkte havneprojekt Hans gruppe ville ikke stemme imod forslaget selvom man gerne havde set, at der var stillet forslag om noget andet. F. eks. kunne han tænke sig, at der blev skabt et parkanlæg mellem Prangervejen og banegården.

Bendix Bertelsen:
Fabrikant Lund vil sikkert ved nærmere omtanke være klar over, at der kun findes ringe erstatning for det her omtalte arbejde ved Vejlevej. Det må også være i handelsstandens interesse, at der skabes mere havneplads. Han ville anbefale, at der blev arbejdet videre på planerne, også vedrørende det store vejprojekt.

Lund:
Henledte opmærksomheden på Viufvejen, som han for to år siden havde foreslået gennemført. Her var der jordarbejde for et par millioner kroner, og det var et stykke arbejde, der ville have stor betydning for byen. Sammenlignet med vore nabobyer, har vi altid været beskedne i vore krav. Vejle har f. eks. fået et par veje, som ikke synes meget påkrævet.

Borgmesteren:
Vi har stadig føling med Viufvej projektet. Så sent som I dag har jeg været i telefonisk forbindelse med amtskontoret om sagen, men man kunne ikke oplyset hvorvidt den var kommet. Imidlertid er vi klar over, at der her er et stykke arbejde som vil batte noget virkeligt overfor den store arbejdsløshed, som imødeses.
Med Hensyn til Hastrups forslag om parken ved Prangervejen oplyste borgmesteren, at der for længst havde været tanker fremme herom, at Statsbanerne havde lovet kommunen at afstå engen til park eller idrætsanlæg, idet man stillede den klausul, at arealet ikke måtte bebygges. Dog ønskede i Statsbanerne ikke, at de mange småhaver, der i øjeblikket findes her, skulle sløjfes, så længe krigen varede.
Med hensyn til bastionen mente han, at det var nødvendigt at få pladsen reguleret så man havde den, når tiden var inde til, at der blev brug for den. I samme ånd er der arbejdet overalt på den nye havn med sporanlæg og bygning af pakhuset. Når Oldenborgs Bastion er borte, får man et nyt, smukt udsigtspunkt fra Holstens Bastion, ganske vist med et havne- og forhåbentlig også industrikvarter imellem, ud til bæltet. Men man må jo heller ikke glemme, at det var dette der betød noget for byen.

Hastrup:
Det er i grunden urimeligt at Statsbanerne skal kunne standse et stykke arbejde for nogle havers skyld, når byen selv kan ofre et stykke af volden.

Borgmesteren:
Når vi kommer til forhandling med statsbanernes repræsentanter, kan vi bringe spørgsmålet på bane igen.
Det vedtoges derefter at søge bekæftigelsescentralens godkendelse af det nævnte arbejde med opfyldning af voldgraven.

26/11 1942

Fredericia ny havn begynder nu at tage karakteren af en storhavn.

Fredericias ny havn antager mere og mere karakteren af det der var hensigten med anlæget af den. En virkelig storhavn.
Der har gennem langt tid hersket stor travlhed dernede og de store arealer omkring havnebassinet er ikke mere øde strækninger. Kraner og pakhusbygninger har rejst sig. Jernbanespor er ført ud langs kajerne, og inden længe vil havnen stå rustet til at modtage den store trafik, der må ventes efter krigen.
Allerede nu kan man se, at de store arealer, der ved havnens anlæggelse forekom mange alt for store til at kunne udnyttes, slet ikke var for store. Tværtimod kunne der bruges endnu megen plads. For den der ikke besøger havnen til daglig, er der meget nyt at se.

Den ny store kulgård er klar til brug.
Statsbanernes store kulgård har allerede længe stået sin prøve og de store kraner her har hentet adskillige tons kul i land. Fredericia Kul- og Brændehandels kulgård, der ligger lige op ad statsbanernes, er ved at være tilendebragt, og inden længe vil den store kran være travlt engageret med at slæbe brændsel til og fra skibe.
Det er et smukt stykke arbejde der her er udført. Der er både stil og rejsning over den store løbebro, der er projekteret af ingeniør Agerbæk. Man er i disse dage ved at lægge sidste hånd på arbejdet. Kranen, der er leveret af Titan, er gennem den sidste måned monteret og står nu fiks og færdig til at foretage sin første prøvetur. Monteringen er foregået på jorden og ved hjælp af motorspil og svære jernstøtter, er kranen, i flere afdelinger, løftet op på løbebroen. Den 4. december skal kranen for første gang tages i brug til indlosning af brunkul.
Inde midt i kulgården, der bliver omgivet af et højt plankeværk, bygges en silo til påfyldning af vogne. I et hjørne af kulgården ud mod Strandvejen er rejst en rødstensbygning indeholdende kontorer, garager m.v. ligesom der er anbragt en stor vognvægt.

Hele kajarealet reguleret og brolagt.
Selve pladsen langs den lange nordkaj har også i høj grad skiftet udseende. Her har man gennem længere tid været beskæftiget med brolægning af såvel sporarealerne som kajgaden. Brolægningen har strakt sig lige fra den gamle havn om forbi fiskefiletfabrikken og helt ud til oliebroen, og endnu mangler man ca. 350 m. nærmest oliebroen. De mange brosten der er gået med hertil stammede fra gader og veje. Endvidere går man nu i gang med at føre de tre sporanlæg helt ud til oliebroen, hvor de vil gå forbi den store kran, som kommunen snart tager fat på at opføre på en strækning af 220 m. fra oliebroen og indefter.
Som opholdssted for havnens arbejdere har man nu opført en træbarak, der har været anvendt i Vildmosen til tørvearbejdere.
Fiskerøgeriet under tag til nytår.
På pladsen mellem Vesthavnen og Fiskerihavnen er håndværkere gået i gang med opførelse af A/S Martin Nielsens fiskerøgeri, der ventes at kunne være under tag til nytår.

Afleveringskornet hober sig op i pakhuset.
I den store pakhusbygning, der er lejet af havnemøller Petersen og bruges til statslager for afleveringskorn, har der allerede i nogen tid hersket stor aktivitet og kornet dynger sig nu op inde i bygningen i enorme bjerge. Kornet ankommer i sække i jernbanevogne. Inde i bygningen hældes det ned i en skakt, hvorfra det føres op gennem tørretårnet pr. elevator, og under denne transport foregår tørringen, der ikke mindst i år, hvor kornet er usædvanligt fugtigt, er af uhyre værdi.
Fra tørretårnet føres det gennem rørledninger ud i pakhuset, hvor det oplagres i mægtige dynger.
Bl.a. ligger der i pakhuset i øjeblikket rug i et bjerg, der indeholder mindst 15.000 tønder, og inden længe vil dette kornbjerg være vokset så det dækker en afdeling af pakhuset fra gulv til loft. Det har været nødvendig at foretage en særlig afstivning af pakhusets vægge, da kornet udøver et så kolossalt tryk på disse, at man frygter at de ikke skal kunne holde til det. Også andre kornsorter dynger sig op i pakhuset, og daglig ankommer jernbanevogne med nye læs.
Der arbejdes i døgndrift i tørreriet, selv om det5 dog i den senere tid har knebet lidt med at få vognene frem, navnlig fordi landmændene for tiden har for travlt til at sende korn. Dog er der allerede kommet så meget, at der sikkert nu er en kornbeholdning på op mod 30.000 tønder.

Den halve voldgrav er snart fyldt op.
Som bekendt er man gået i gang med at skaffe yderligere havneplads ved afgravning af en del af Oldenborgs bastion og opfyldning af den sidste del af voldgraven ved Strandvejen, og også dette arbejde skrider rask fremad. Man har indtil nu, hvor der er arbejdet ca. 6 uger, på det nærmeste fyldt halvdelen af voldgraven til og så længe vejret holder sig, gør man daglig gode fresmkridt.
Der arbejder her et par og tyve mand med at grave jord af bastionen, hvorefter jorden i tipvogne køres hen og væltes ud i voldgraven.
Som man vil have forstået af ovenstående, er mange kræfter i gang for at Fredericia, når fredens time kommer, kan stå rede til at påtage sig sin part af det store genopbygningsarbejde, der på mange måder vil være at udføre for at slette krigens spor.

Nogle af havnens årstal.

1942
Byrådet beslutter at hele Oldenborgs bastion skal fjernes og arealet være bagland til havnen. Ved at gøre det til et arbejdsløshedsprojekt udløses et større tilskud fra staten. Man opfører et pakhus ved Nordmolen.

1952
Havneindløbet er for smalt til at modtage de såkaldte "Libertyskibe" der blev bygget i stort tal under 2.verdenskrig, 17 amerikanske skibsværfter byggede i alt 2.751 af denne skibstype mellem 1941 og 1945, og det gør skibstypen til den, der er fremstillet i det højeste antal. Man ønskede derfor at gøre indløbet 100 m. bredere. Der skete dog ikke noget før i 1967.

1954
Der er planer om at opføre eksportstalde som i Kolding, hvorfra der skal kunne eksporteres 40.000 dyr årligt.

1959
En stor papemballagefabrik opføres ud mod Strandvejen. Den får navnet Jysk Box Bo,

1960
Havnen opfører et frysehus ved det gamle pakhus. Frysehuset udlejes til Rahbekfisk.

1962
KFK opfører sin store kornsilo med lodsstation øverst, Lodsbåden Servus havde sin plads ved sydmolen. Senere overtog Riebers saltimport siloen der blev nedrevet i 2020.

1963
Den strenge isvinter gør, at skibstrafikken til fjordhavnene omdirrigeres til Fredericia Vesthavn.

1965
Tolstrups gasbåde får base i havnen. De sejler for Kosangas der har et stort depot ved havnen.

1966
Importen af japanske Toyotabiler starter med de såkaldte ro-ro skibe, Bilerne køres i land ved rampen i havnens østende. Senere flyttes ilandkørselen til Møllebugthavnen. Også russiske Ladabiler importeres i stort tal, De ankommer i store trækaser og hejses på land med kran.

1967
Havneindløbet udvides idet sydmolen afkortes med 100m.

2020
Riebers betonsilo, opført af KFK i 1962, rives ned.

Vesthavnen
AFGRAVNING AF OLDENBORGS BASTION