FREDERICIAS KIRKEHISTORIE

I Evald Tang Kristensen, Danske Sagn, bd. I, s. 214, nr. 790, bringes følgende sagn om Niels Madsen, meddelt Ole Worm af Bernt Fahlenkamp (præst i sognet 1599-1658, se nedenfor): "Udenfor præstegården ligger to høje, som kaldes Skadeshøje, på hvilke i formål dage udi den præstes hr. Niels Madsens tid, som anno 1442 haver været præst her i Pjedsted, er set en dands, som præsten selv haver holdet på en hest og set på. De, der dandset, haver drukket hannem til med et horn fuld, han haver taget det af dem, men hældet af, hvad i var, og hastelig redet ind i præstegården med hornet. Men som han en juleaften var gangen i bad, er én kommen indgangen og indgået i lillestuen, som hornet var, taget det og gået ud igjen og sagt: "Her tager Skade sit horn igjen." Og intet mere man véd at sige om disse høje."

Forældre: Niels Pedersen Glambeck, Pjedsted, og hustru N.N. Jensdatter (ell. Pedersdatter) Dyre. Sognepræst i Pjedsted-Gaarslev. Biskoppens officialis i Holmans Herred 1499-1505.

Sognepræst i Pjedsted-Gaarslev 1529. Oprindelig katolsk præst, men fortsat efter reformationen 1536. Død i Pjedsted 1552. Gift med Ane Pedersdatter Dyre (som overlevede ham og blev gift med eftermanden, Jens Bredal).

Sognepræst i Pjedsted-Gaarslev 1552. Senere provst i Holmans Herred. Død i Pjedsted 1610 (?). Gift med Ane Pedersdatter Dyre (som første gang havde været gift med formanden, Peder Glambeck).

Barn:
1) Anders Jensen Bredal. Rektor ved Vejle Latinskole 1591. Sognekapellan til Vejle-Hornstrup fra 1602 og til sin død 20. april 1627.

Født ca. 1572. Immatrikuleret København 1592(?). Personel kapellan i Pjedsted-Gaarslev ca. 1587. Adjungeret minister cum spe successionis 1599. Sognepræst 1610 (?). Provst over Holmans Herred. Jubellærer. Død i Pjedsted 1658. Gift med Birgitte, død 19. februar 1659 i Engum.

Børn:
1) Bernt Berntsen Fahlenkamp, sognepræst i Engum, Hatting Herred, Vejle Amt, 1642-1674 (vist død sidstn. år). En Bernt Fahlenkamp, som i 1673 dimitteres fra Fredericia Latinskole, kan være en søn af ham. !690 dimitteres fra samme skole en Feodor Arntsen Fahlenkamp.
2) Jens Berntsen Fahlenkamp, sognepræst i Øster Nykirke-Givskud, Nørvang Herred, 1640-1659 (sidstnævnte år dræbt af svenskerne).
3) Peder Berntsen Fahlenkamp, personel kapellan hos faderen og ordineret cum spe successionis 1446, død 1649 (se nedenfor under nr. 4).

Bernt Berntsen Fahlenkamp lod opsætte en - nu forsvunden - tavle på den søndre side af Pjedsted Kirke med fortegnelse over de sognepræster, der havde været i embedet siden 1440. - Han indberettede 1638 til Ole Worm om sognenes antikviteter (Ravn, 1918, s. 150).

Ifølge Ole Worms opfordring indberettede provst Fahlenkamp i 1639 til biskop Hans Borchardsen i Ribe nedenstående om Pjedsted Sogns antikvariske og topografiske mærkværdigheder:
"Piedsted sogn er ickon en bye och er ingen enstedtzgaarde i den. En aae kommer westen ned fra tho møller, som skiller Holmandtz herret och Brusk herrett fra hinanden och løbber sønden omkring woriss march och øster wd i en anden aae, som kommer øster fra och løbber wd under Bredstrup spong och skiller Holmandtz herret fra Endle herret och paa siste løbber wd weed Nebbe i en fior, kaldiss Ranssfior och saa wd i haffuet.
Skoffuene till Piedsted ere ickon smaa och inthet naffnkundigt i dem. Høje er tre paa woriss sønder marck, men inthet mand wed at tale om dem. Wed Bredstrup spong haffuer werett en meget stoer witbegreben høye, rund omkring, sat neden till med store kampestene, som endnu staar. Men jorden aff samme høy er moxen bortført at fylde paa broerne med, men de store stene mit paa samme høy ligger endnu, och syniss som der haffuer wæret en gang øster ind i samme høye, men inthet naffnkundigt mand hører om samme høye.
Wden for præstegaarden ligger tho høye, som kaldis Skadisshøye, paa huilcke i formaal dage vdj den præstess her Nielss Matzens tid, som anno 1442 haffuer wæret præst her i Piedsted, er seet en dantz, som præsten sielff haffuer holdet paa en hest och seet paa. De der dantzet haffuer drucket hannem till med itt horn fuld, hand haffuer taget dett af dem men heldet aff huad i waar och hastelig redet ind i præstegaarden med hornet. Men som hand en julleaffthen waar gangen i bad, er en kommen indgangen och gaaett i lildstuen, som hornet waar, taget dett och gaaet vd igien och sagdt, her tager Skade sitt horn igien, och mere mand wed at sige om disse høye. Der ere ocsaa fire andre høye paa woriss østre marck med store stene paa, som vden tuiffuell haffuer wæret begraffuelsers høye, men der ere ingen bogstaffue paa stenene, ey heller wed mand nogen beskeen om dem. Andet inthet er her i dette sogn, huercken runebogstaffuer eller andet.
Wdj Gaarsløff sogn er tre byer, Ranss, Gaarsløff och Mørckholt och en enstedgaard Nebbe. Till Ranss er en skouff men inthet naffnkundig i den. Ey heller i Nebbe skouff, wden om disse skoffue løbber Ranss fior ud i haffuet wed nogle bierge, som kaldis de huide bierge, som aff det huide saand haffuer deriss naffn, och norden omkring Mørckholtz skouff och Gaarsløff skouff løbber fioren ind aff haffuet op till Weille. I disse skoffue er heller inthett naffkundigt at skriffue om. Dannerliunge wed wy inthett aff att sige...............
Datum Piedsted then 10 augusti 1639. Eders werdigheds ydmyge och willige thiener
Bernt Falenkamp, præst i Piedsted, m.ppria."
(Frank Jørgensen (udg.): Præsteindberetninger til Ole Worm I. Indberetninger fra Ålborg og Ribe Stifter 1625-42 (Landbohistorisk Selskab, Kbh., 1970), s. 205-207)

Efter svenskernes hærgen 1657-58 lå 14 af Pjedsted Bys 19 gårde øde (Fred. Dagbl. 24.01.1933).

Søn af sognepræst i Pjedsted-Gaarslev Bernt Berntsen Fahlenkamp (død 1658). 14. marts 1649 ordineret som faderens personelle kapellan cum spe successionis. Død 1649 (altså før faderen).

Vistnok søn af sognepræst i Ørum-Daugaard, Bjerre Herred, Søren Pedersen Balle (ca. 1585-1661). Dimitteret Odense 1640. Ordineret 14. marts 1649 som personel kapellan cum spe successionis for Bernt Berntsen Fahlenkamp, hvem han efterfulgte som sognepræst ved dennes død i 1658. Død i Pjedsted 1672.

1664 brændte præstegården i Pjedsted. - Ørum indgav 1671 klage over kromand Søren Nielsen for ulovlig udskænkning i kirketiden og for "fylderi og søberi" i almindelighed, men fik, så vidt ses , ikke medhold (Ravn, s. 151, 158f).

Født 12. august 1643 i Ribe Sct. Cathrine Sogn; søn af sognepræst ved Ribe Sct. Cathrine Kirke David Lauritsen Foss (1604-1659) og hustru Anna Jensdatter Hundevad (1619-1684). Student Ribe 1662, cand.theol. 10. marts 1666. Hører og kantor i Ribe juli 1669 (eller -67). Sognepræst i Pjedsted-Gaarslev 5. juni 1672. Provst over Holmans Herred 1699. Død 1704 i Pjedsted. Gift 1. gang (hustruen ukendt). Gift 2. gang 7. oktober 1690 med Anna Kirstine Nielsdatter Sommer, født 1667 i Ørum, Bjerre Herred, begr. 4. maj 1754 i Hedensted Sogn, Hatting Herred; datter af sognepræst i Ørum-Daugaard Niels Christensen Sommer (død 1701) og hustru Dorothea Andersdatter. - AKNS blev efter LDF's død gift 2. gang 23. august 1708 med sognepræst i Hedensted-Dalby, Ove Mathiesen Steenberg (ca. 1680-1751) - med hvem hun fik 3 s og 1 d.

Børn:
1) David Lauritsen Foss, født 11. november 1677, død 21. februar 1728, 1712-1728 sognepræst i
Grindsted-Hejnsvig, Slaugs Herred, Ribe Amt.
2) Jens Lauritsen Foss, født 2. december 1694, død marts 1749, 1739-1749 sognepræst i Sønderho,
Skads Herred, Ribe Amt.

Født 1667 i Christiania. Forældre: Byfoged i Christiania Christen Christensen og hustru Lisbeth Bendixdatter Ahlefeldt. Dimitteret 1685 i Christiania. Residerende kapellan i Kragerø, Aggershus Stift i Norge 30. januar 1694. Sognepræst i Pjedsted-Gaarslev 10. oktober 1704. Provst over Holmans Herred 1716. Magister 30. juli 1718. Død 1731 i Pjedsted. Gift 1. gang med Vita Frantsdatter Bering, død 1704. Forældre: borgmester og landstingshører i Viborg Frants Pedersen Bering og hustru Mette Gregersdatter Hvid. Gift 2. gang med Anna Cathrine Lorentsdatter Edinger, født 27. august 1680 i Odense, død 23./28. maj 1758 i Bogense, datter af professor ved Odense Gymnasium magister Lorents Edinger & hustru Barbara Hansdatter Landorf. (ACLE var 1. gang blevet gift 1701 med sognepræst i Bogense-Skovby, magister Anders Jacobsen Cheldorph (død 1703).

Pjedsted Sogns kirkebøger er bevaret fra 1705; det vides ikke, om en ulykkelig hændelse har tilintetgjort den ældre kirkebog (forrige præstegårdsbrand var i 1664).

Født 3. juni 1682 i Skive (?). Student Viborg 1704; cand.theol. 17. september 1714 (non contemnendus). Huslærer i Melby Præstegaard. Sognepræst på Tunø, Samsø Herred, Holbæk Amt, 5. februar 1717, ordineret 26. februar s.å. Sognepræst i Pjedsted-Gaarslev 22. juni 1731. Død 28. juni 1748 i Pjedsted. Gift 1. gang (efter 1716) med Sara Heidensdatter Wiinberg, død 1. april 1726 på Tunø. Forældre: Heiden Wiinberg og hustru Marie Franch; senere steddatter af sognepræst i Melby, Frederiksborg Amt, Johan Eriksen Tuscer. Gift 2. gang med Marie Hirschnach, født i Astrup, Århus Amt, død 1753. Forældre: Sognepræst i Astrup-Tulstrup-Hvilsted 1667-1714 Christian Hirschnach (død 1714) og hustru Sidsel Nielsdatter (gift 1671).

Børn af 1. ægteskab: 2 s. og 2 d., hvoriblandt
1) Nicolai Knub, født ca. 1726 på Tunø, død 1784 i Gjern, Gjern Herred, Skanderborg Amt.
Sognepræst, sidst i Gjern-Skanderup 1762-1784.
2. ægteskab barnløst.

Lucas Knudsen Knub ansås for at være dygtig i at mane. - Om en visitats skrev biskop Hans Adolph Brorson: "Den 19. Maj [1745] visiterede ieg i Piedsted. Sogne Præsten Lucas Knub catechiserede over endeel af de 10 Bud-ord og deres Forklaring. Børnene vare ulastelige, og Menigheden lovede med megen Bevægelse det samme som dend forrige anlangendes Juuleleg og Nye Testamenter" (L. Jespersen, Biskop Brorsons Visitatser, Vejle Amts Årbøger 1932, s. 180-81; L. J. Koch (udg.), Hans Adolph Brorson. Visitatsberetninger og breve (1960), s. 29f).


Personel kapellan hos Lucas Knudsen Knub:

Født 30. marts 1718 i Brøns, Tønder Amt. Søn af degn i Brøns Peder Ewald. Student 1738 fra Ribe, cand.theol. 1741. Personel kapellan i Brøns (hos nedenstående Niels Jensen Høstmark) 8. april 1744. Personel kapellan i Pjedsted-Gaarslev november 1746. Sognepræst i Skodborg, Haderslev Amt, 2. august 1748. Død 7. januar 1756 i Skodborg. Gift 3. april 1751 i Skodborg med Sophie Elisabeth Madsdatter Schjerning, født 2. december 1723 i Højrup, Tønder Amt, død 27. januar 1769. Forældre: Sognepræst i Højrup Mads Pedersen Schjerning (1662/69-1729) og hustru Abelone Christine Jensdatter Ferslev (født ca. 1689).

I Skodborg Kirkes dødsregister står følgende om ham: "Den 7. Januar overgav Niels Ewald, en saare ærværdig Mand af megen Lærdom, saare trofast Præst ved denne Skodborg Kirke, sin Aand og sit Embede i Guds Haand, og den 21. i samme Maaned blev hans afsjælede Legeme overgivet Jorden ved en prægtig Begravelse. Ligesom denne udmærkede Præst altid var sine Tilhørere til et godt Eksempel, saaledes vil han ogsaa ved sin Død gaa foran alle, der skal dø i dette Aar". - Der er indmuret en mindetavle for ham i Skodborg Kirke.

Født 30. oktober 1704 i Dalby Sogn, Bjerre Herred. Forældre: Sognepræst i Dalby-Urlev-Stenderup Jens Høstmark (ca. 1667-1722) og 2. hustru Birthe ell. Birgitte Christensdatter Lottrup. Student privat Sommersted 1722; baccalaureus 13. maj 1723; cand.theol. 22. juni 1724 (non contemnendus). Sognepræst i Skodborg Sogn, Haderslev Amt, 1730. Adjungeret minister cum spe successionis i Pjedsted-Gaarslev 24. november 1747; efterfulgt formanden 28. juni 1748, indsat 10. s. e. trin. Provst over Holmans Herred 21. august 1750. Død 14. maj 1772 i Pjedsted. Gift 1. gang med Cathrine Dorothea Mikkelsdatter Lausen, født i Haderslev, død 1752 i Pjedsted. Forældre: Vandmøller i Haderslev Mikkel Lausen og hustru Marie Wilhelmsdatter Riis. Gift 2. gang 1754 med Margrethe Berntsdatter Suhr, født 1702 i Viby. Forældre: Sognepræst i Viby-Tiset, Ning Herred, Aarhus Amt Bernt Caspersen Suhr (1673-1710) og hustru Karen Lassen.
(MBS var i januar 1752 blev gift 1. gang med sognepræst i Tranebjerg, Samsø Herred, Holbæk Amt Niels Hass ell. Hasse (1690-1752) - hvilket ægteskab kun varede i få dage).

Børn af 1. ægteskab: 2 sønner og 2 døtre, hvoriblandt
1) Jens Nielsen Høstmark, født 13. februar 1732 i Skodborg, død 1793 i Anst Sogn og Herred, Ribe
Amt, 1759-1973 sognepræst i Anst-Gesten Sogne.
2. ægteskab barnløst.

Også hos pastor Høstmark visiterede biskop Brorson: "1. Oktober [1750] i Piedsted. Provsten Hr. Niels Høstmarch catechiserede udførligt om Omvendelse. De fleste af Børnene svarede meget vel og blev intet klaget enten af Lærere eller Tilhørere". - "Den 2. Julij [1755], som var Mariæ Besøgelsesdag i Piedsted Kirke. Studiosus Jens Høstmarch [provstens søn] prædikede samme Dag i Anledning af Evangelio om Guds Lov og Priis. Provsten Hr. Niels Høstmarch gav Degnen Stud Hans Bull Vidnesbyrd om skikkelig Opførsel. Skoleholderen Hans Christensen i Hovedsognet og Laurits Rønne i Annexet om Flittighed i deres Embeder og Forældrene i Almindelighed for deres Berømmelse af tilbørlig Omsorg for deres Børns Undervisning". - "Den 4. Julij [1760] visiterede jeg i Piedsted, hvor der prædikede en Studiosus ved Navn Peter Lobedantz [Peder Nielsen L., 1719-1790, fra 1763 sognepræst i Haarby-Løgismose, Odense Amt] over Texten Matth. 13, 47-49. Degnen Studiosus Hans Bull catechiserer Børnene i Kirken og Huset, naar de skal confirmeres, er i Lærdom og Levnet ustraffelig. I Piedsted Sogn, som kun bestaaer af Piedsted Bye, er en kongelig Skole [rytterskole]. Skoleholderen Hans Christensen er en retsindig, flittig habil og aldeles ustraffelig Lærere. I Annexet Gaarslev er og en kongelig Skole. Skoleholderen Laurits Bønnelykke er en skikkelig, flittig og ustraffelig Mand. I Meenigheden er ingen sær Forargelse; men Provsten vidnede, at han ikke havde set nogen af hans Sognemænd drukken i 6 Aar. Ungdommen svarde vel". (L. Jespersen, 1932, s. 180-184; Brorson, 1960, s. 61, 101, 143).

Personel kapellan hos Niels Jensen Høstmark.
Blev sognepræst hér - se nedenfor, nr. 9.

Født 8. juni 1737 i Sønderbygaard, Stoustrup, Ullerup Sogn (Fredericia Trin. L.S.), døbt 12. s.m. Forældre: Gårdejer Jørgen Nielsen Bang & hustru Maren Pedersdatter. Student Fredericia 1755; baccalaureus 19. juli 1756; cand.theol. 11. december 1758 (non contemnendus). Personel kapellan i Pjedsted-Gaarslev 25. september 1767, ordineret 18. december s.å. Sognepræst i Pjedsted-Gaarslev 18. juni 1772. Provst over Holmans Herred marts 1774. Død 30. juni 1797. Gift 20. november 1772 med Kirsten Thomsen, født 1742 i Fredericia (46 år gammel ved folketællingen 1787), død 2./6. august 1806 i Fredericia (? - ses ikke død i Trin. eller Mich. dette år). Datter af Jørgen Thomsen.

Ægteskabet barnløst.

31. august 1779 brændte præstegården (kirkebogen er dog bevaret fra 1705), efter sigende fordi man skød duer på stråtaget. De skulle have været serveret som middagsmad for biskoppen, Tønne Bloch, der havde været på visitats i Gaarslev sammen med sognepræsten (Fredericia Dagblad, 25. januar 1933).

Ved folketællingen 1, juli 1787 (Pjedsted Sogn nr. 1, s. 219) har provst Bang og hustru tre unge, ugifte piger boende i præstegården; de betegnes som "husbondens broders børn", nemlig: Oliva Bang, 27 år, Maren Bang, 17 år, og Maren (sic) Bang, 15 år. Desuden er der 5 tjenestekarle og 2 tjenestepiger i præstegården.

Personel kapellan hos Claus Jørgensen Bang. (hjælpepræst)
Siden sognepræst hér - se nedenfor nr. 10.

Personel kapellan hos Claus Jørgensen Bang.
Født 19. maj 1764 i Roholte, Præstø Amt. Forældre: Sognepræst, da til Roholte, 1770-1787 til Idestrup, Maribo Amt, Johannes Sevel (1724-1787) og hustru Ingeborg Frederiksdatter Rasmussen. Student privat 1781; cand.theol. 5. april 1785 (non). Personel kapellan i Pjedsted-Gaarslev 3. maj 1793. Sognepræst i Ryslinge, Svendborg Amt, 3. august 1793. Død 17. marts 1828. Gift 28. juni 1794 i Ørslev med Vilhelmine Christiane Adamine Juliane Rasmussen, født på Tybrind, døbt 27. april 1773, død 15. februar 1856 i Skorup. Forældre: Forpagter Rasmus Rasmussen og hustru.

Børn: 6 sønner og 6 døtre, hvoriblandt:
1) Frederik Jørgen Sevel, født 10. juli 1808, død 24. februar 1875. Sognepræst, fra 1859 i
Fruering-Vitved, Skanderborg Amt.

Født 7. april 1763 i Eltang Sogn, Brusk Herred. Forældre: Søren Bertelsen Bunde og hustru Anna Johansdatter Ravn. Student Fredericia 1782; cand.theol. 20. april 1787 (haud). Personel kapellan i Pjedsted-Gaarslev 5. marts 1790, ordineret 19. april s.å. Sognepræst i Korup-Ubberud, Odense Herred og Amt, 20. juli 1792. Sognepræst i Pjedsted-Gaarslev 28. juli 1797. Død 27/28. november 1822 i Pjedsted. Gift 1793 med Maren Bang, født 8./16. september 1770 i Kattrup Sogn, Skanderborg Amt, død 13. januar 1849. Datter af gårdmand i Hem, Sønder Vissing Sogn, Skanderborg Amt, Laurits Jørgensen Bang og hustru Inger Sophie Cathrine Hviid.

Børn:
1) Anna Buhl, 7 år gammel ved folketællingen 1. februar 1801.
2) Kirsten Bang Buhl, 6 år gammel ved folketællingen 1. februar 1801.
3) Lars (ell. Laurids) Peter Buhl, født 6. september 1796 i Korup, død 7. august 1876; sognepræst,
fra 1837 til sin død i Karlby-Voldby, Randers Amt; 5 år gammel ved folketællingen 1. februar
1801.
4) Hans Buhl, født 26. oktober 1797, død 27. november 1868; sognepræst, senest 1853-1867 i
Lynge-Uggeløse, Frederiksborg Amt; 4 år gammel ved folketællingen 1. februar 1801.
5) Anne Johanne Buhl, 2 år gammel ved folketællingen 1. februar 1801.

Ved folketællingen 1. februar 1801 var der i Pjedsted Præstegaard foruden præsteparret og deres fem børn 4 tjenestekarle og 4 tjenestepiger.

20. juli 1809 indberettede pastor Buhl om pastoratets oldtidsminder til Oldsagskommissionen af 1807: "I Pjedsted Spangskov, er en Gravhøj, hvorpaa, for en 4 à 5 Aar siden, laae en flad Steen af en 4 Alen i Bredde, som hvilede paa 7 opreiste 2½ Alen lange Steen, der vare glat tilhuggede paa indre Side. Under den store Steen var et Rum som en Art af Kammer, saa stor, at 10 Mennesker kunde sidde eller staae der; under de 7 Stene laae i sort Muld et Menneske-Lig af almindelig Størrelse, som ved mindste Berørelse faldt hen i Støv. Ved hver Ende af det døde Legeme fandtes 3 flade og til Enderne skarpe Flintesteene, slaaet i Stykker og brugte til Broer og Bygninger. Endnu findes alene rundt om Høien, i en kort Afstand, nogle større og mindre Steene deels liggende paa Siden deels opreiste paa Enden. - Flere mærkværdige Oldsager ere ikke faldne under min Opmærksomhed enten i Pjedsted eller Gaarslef Sogne" (Christian Adamsen & Vivi Jensen (red.), Danske Præsters Indberetninger til Oldsagskommissionen af 1807: Vest- og Sydjylland (1995), s. 40.

Født august 1768 i Brenderup Sogn, Vends Herred, Odense Amt. Forældre: Sognepræst i Brenderup-Ore Rasmus Hansen Edsberg (1721-1790) og hustru Johanne Margrethe Thomasdatter Trojel (1738-1834, død 29. juni sidstn. år hos sønnen i Pjedsted). Student Odense 1787, cand.theol. 2. maj 1792 (haud). Residerende kapellan (sognekapellan) i Bogense-Skovby 28. marts 1794, ordineret 25. april s.å. Sognepræst i Allesø-Næsbyhoved-Broby, Odense Amt, 3. maj 1805. Sognepræst i Pjedsted-Gaarslev 30. maj 1823. Jubellærer. Afsked 3. december 1849. Død 7. maj 1852 i Middelfart. Gift 27. maj 1796 i Skovby med Margrethe Christiane Struch, født 5. juni 1770 i Christianslund, Skovby Sogn, Odense Amt, død 19. januar 1860 i Middelfart. Forældre: Proprietær Christian Struch og hustru Johanne Frederikke Stenholm.

Børn: 4 sønner og 2 døtre

Pastor Edsberg og hustru findes i Pjedsted Præstegaard ved folketællingerne 1834, 1840, 1845 og 1850; der er ikke hjemmeværende børn i nogen af dem. I 1834 (P64) bor præstens 97-årige gamle mor i præstegården, hvis beboere i øvrigt består af en husjomfru, tre tjenestekarle og tre tjenestepiger. I 1840(P67), da moderen er død, bor den da endnu ugifte kapellan Asmussen i præstegården, hvor der desuden er to tjenestekarle og to tjenestepiger. I 1845 (P41) består husstanden i præstegården alene af præsteparret, to piger og én karl. Ved folketællingen 1850 (P1) er pastor Edsberg entlediget, men bebor endnu præstegården i nådsensåret; der ses ingen kapellan.

Så vidt det kan ses forblev Pjedsted-Gaarslev uberørt af vækkelserne i første halvdel af 1800-tallet (jfr. Frands Ole Overgaard & Anders Pontoppidan Thyssen, Vækkelsernes Frembrud i Danmark i første Halvdel af det 19. Århundrede V: De senere jyske Vækkelser (1970), s. 111-113, hvor pastoratet ikke figurerer).

I Evald Tang Kristensen, Danske Sagn, bd. VI, s. 379, står følgende sagn, meddelt fra Almind: "En præst i Pjedsted, Edsberg, kunde binde en tyv, der stjal træ af hans skov, og han fik ikke lov at gå der fra uden tilladelse. Han tvang også et spøgelse til at bære vognakselen, og det måtte stå og bære derpå til næste morgen." I samme værks bd. IV, s. 351-353, findes nedenstående historie om en unavngiven præst i Pjedsted, meddelt af Mads Jepsen i Kongsted; da den tillægger præsten de samme evner som ovenstående korte beretning fra Almind, gengives den under J.J. Edsberg: "I byen Pjedsted var der for mange år siden en præst, der ikke for intet havde gået i den sorte skole, men kunde sin lærdom til gavns. Folk kom langvejs fra for at få ham til at vise igjen. En gang var der en gavtyv, der vilde prøve, om præsten virkelig var så dygtig, som der sagdes; han krøb ind i præstens æblehave og tog sig en posefuld æbler, men næste morgen stod tyven ved træet med sin pose og kunne hverken komme frem eller tilbage. Han havde også nogle bøger, der indeholdt alskens trolddom, blandt andre havde han Cyprianus. Det vidste hans stuepige, der en gang havde støvet hans bøger af, og da han så en dag var omme i kirken for at prædike, fik hun fat i den, og læste, til hårene rejste sig på hendes hoved. Men det første hun begyndte at læse, begyndte alle hjul i gården at løbe. Rokkehjulet snurrede, vognhjulene løb rundt, hjulene i klokken løb, så det stod efter, og præsten kom farende, som om han var besat. Et halvt år efter døde pigen, hun havde læst mere, end hun havde godt af. En gang gik der en mand forbi hans have, og da der hængte et blommetræ ud over vejen med dejlige modne blommer på, forsynede han sig på det bedste, spiste dem, han kunde, og fyldte sine lommer. Den gang han så kom til Spangåen, kunde han på ingen måde komme over den. Han prøvede at gå over broen, nej, det gik ej. Vade igjennem kunde han heller ikke, ja, så var der ikke andet for end at gå tilbage til præstegården. Da han kom ind, sad præsten og spiste. "Hier håer fåer di plommer, a håj i e lommer, dæm a hår spist, kan han et fo," sagde manden og lagde blommerne på bordet. "Den karl må da vist ikke være rigtig klog," sagde præsten. Så gik manden, men nu kunde han komme over Spangåen. - En anden gang vilde en mand skalte sig et stykke favntræ i præstens skov. Tungt var det, han havde ondt ved at få det på, men jo større jo bedre. Da han fik det op, kunde han ikke komme af stedet, heller ikke kunde han smide træet fra sig, hvilket havde været det klogeste. Således måtte staklen hele natten igjennem slæbe på dette forbistrede tunge stykke. Om morgenen bad præsten sin karl gå ud i skoven og fri en mand fra et stykke træ, han slæbte på. Karlen troede det ikke, men da han kom derud, stod tyven der ganske rigtig. Siden stjal ingen favnetræ mere. - Han havde den mærkelige skik altid selv at give sine høns. Han fyldte sine baglommer, og når han så gik ud i gården, læssede han af til stor glæde for de bag efter ham løbende høns. Underligt nok gjorde de altid så mange æg, at det var en lyst. Fruentimmerne syntes alligevel, det var for lidt, hønsene fik, og så gav de dem en gang lidt. Derpå gjemte de det tiloversblevne i ovnen, for at præsten ikke skulde finde det. Lige da de havde fået det gjemt, kom præsten og trak noget vredt kornet ud af ovnen, forbød kvinderne at give hønsene korn, og så gik han. Men de lagde mærke til, at en lille tid gjorde hønsene ikke så mange æg som sædvanlig. - Han var også dygtig til at mane. En gang var der således et frygteligt spøgeri i en nærliggende skov. Flere præster havde forsøgt at nedmane spøgelset, men de kunde ikke. Man fortæller, at degnen også vilde prøve sin lykke der. Da han, fulgt af et stort tog af mænd og kvinder, kom ud i skoven og begyndte på sin besværgelsesformular, hørte de en kat mjave og derefter et par frygtelige hundeglam inde i et lille krat nærved. Så tog pokker ved degnen og hans følge. Det var imidlertid ingen anden end den omtalte gavtyv, der havde været på spil der. Præsten bar sig helt anderledes ad. Han kjørte en aften i al stilhed fra præstegården, kuns fulgt af sin kusk, men tog det venstre forhjul og det ene hammelreb af. Da han kom ud i skoven, tog han det højre baghjul og det tilsvarende hammelreb af, og sådan forsynet kørte han hen til stedet, hvor spøgelset rasede. Folk siger, at der blev et frygteligt styr inde i skoven, men tilsidst måtte spøgelset give tabt, og præsten drog hjem. Da de kom hjem, befalede han kusken at kjøre vognen ud i møddingshullet, og så komme op til ham i hans værelse. Kusken gjorde, som ham var befalet. Så bad præsten ham se ud på vognen; da var den fuld af hvide mænd. - Tilsidst døde den berømte præst. En masse af hans embedsbrødre var der for at følge ham til jorde. Den gang de så skulde til at kjøre, sagde én: "Nå! kjør så i Guds navn." Men hestene kunde ikke rykke vognen af stedet. "Ii! kjør da for Satan!" råbte en anden ikke synderlig from præst. Straks foer hestene i rask trav ud af gården. Da kisten bares til graven og nedsænkedes i denne, så man en mængde røde mus (andre siger små utysker), der gik under denne og løb bort med de tre skovle jord, der blev smidt på kisten".

Personel kapellan hos Johan Jacob Edsberg:
Født 26. juli 1810 i Albæk Sogn, Hjørring Amt. Forældre: Sognepræst i Albæk-Voer Jens Jacob Asmussen (1763-1833) og hustru Mathilde Pedersdatter Brøndlund (1770-1831). Student Aalborg 1829; cand.theol. 9. maj 1836 (haud). Personel kapellan i Pjedsted-Gaarslev 4. maj 1839, ordineret 26. juni s.å. Sognepræst i Vorgod-Vium, Bølling Herred, Ringkøbing Amt, 11. september 1849. Sognepræst i Hellevad-Hellum-Ørum, Hjørring Amt, 20. juni 1857 (Hellum Sogn udskilt af pastoratet 26. november 1859). Død 28. april 1868. Gift 1. gang 5. november 1841 med Jensine Jacobine Mathea Worsaae, født 1816, død 19. juni 1844 i Pjedsted Sogn, 28 3/4 år gl. (i barselseng). Forældre: Amtsforvalter i Vejle Jens Worsaae & hustru Margrethe Elisabeth Berthelsen. Gift 2. gang med Karen Ida Amtrup (1824-1900).

Børn af 1. ægteskab:
1) Jens Worsaae Asmussen, født 28. oktober 1842 i Pjedsted Sogn, død 16. september 1891 i Theasminde, Torslev (D.H.) Sogn, Hjørring Amt.
2) Jensine Jacobine Mathilde Asmussen, født 28. maj 1844 i Pjedsted Sogn, død 12. april 1877 i Bajensgaard, Volstrup Sogn, Hjørring Amt. Gift 22. oktober 1872 i Hellevad med proprietær Christian Mørck, Bajensgaard (1843-1926), som efter hendes død giftede sig med hendes halvsøster.

Barn af 2. ægteskab; kendt er:
3) Anna Jakobine Marie Asmussen, født 20. februar 1854 i Vorgod Sogn, død 14. maj 1933 i
Odense. Gift 1880 med proprietær Christian Mørck, Bajensgaard, Volstrup Sogn (1843-1926);
han var første gang gift med hendes halvsøster.

Ved folketællingen 1840 bor den ugifte kapellan Asmussen i Pjedsted - Folketællingen 1845/P65.

Født 21. maj 1803 i Sandholts-Lyndelse Sogn, Svendborg Amt. Forældre: Degn i Sandholts-Lyndelse Sogn Jens Jørgen Jacobsen og hustru Anna Marie Christensen. Student Odense 1822; cand.theol. 25. april 1826 (laud). Personel kapellan Haarby, Odense Amt, 2. juni 1828, ordineret 18. juli s.å. Hjælpepræst i Tranekær-Tullebølle, Svendborg Amt, 1. marts 1830 - 21. august 1831. Sognepræst Torning-Lysgaard, Viborg Amt, 22. juli 1831. Sognepræst i Pjedsted-Gaarslev 26. februar 1850. Død 12. september 1877 i Pjedsted.- Gift 30. oktober 1831 i Hillerslev Sogn, Svendborg Amt, med Anna Sophie Hansen, født 3. oktober 1802 på Slæbæksgaard, Kirkeby Sogn, Svendborg Amt, død 24. maj 1864 i Pjedsted. Forældre: Hans Hansen, siden ejer af Nybøllegaard, og hustru Sophie Eriksen.

Børn: 2 døtre, hvoraf kendes:
Jørgine (Gine) Hansine Christiane Jacobsen, født 6. december 1838 i Torning Præstegård, død
28. juli 1915; gift 15. april 1863 i Pjedsted med forpagter Hans Frederik Hansen, Store Velling,
født 13. september 1832, død 15. august 1897 (senere kammerråd, Henneberg Ladegaard i
Erritsø Sogn; Ravn, s. 418); de er begravet i Pjedsted i samme gravsted som J.C. Jacobsen og
hustru..

Der savnes sikre oplysninger om pastor Jacobsen; han blev senere opfattet som "nærmest rationalistisk" og interesseret i selskabsliv (se John Ammundsens erindringer nedenfor om sin fader Peter Ammundsen). Samme hjemmelsmand karakteriserer begge hans kapellaner som "heller ingen af dem var særlig betydelige".

Personel kapellan hos pastor Jacob Christian Jacobsen.

Født 1. juni 1836 i Odense. Forældre: Brænderiejer i Odense, kancelliråd Poul Jørgensen og hustru Gunhild Sophie Langhoff. Student Odense 1855; cand.theol.1 24. juni 1861 (haud) og 2 27. juni 1862 (haud 1); aflagde homiletisk og kateketisk prøve med laud i begge. Lærer ved Melchiors Skole i København . Personel kapellan i Pjedsted-Gaarslev 12. september 1868; ordineret 16. oktober s.å.. Sognepræst i Herslev 11. februar 1875. Afsked 12. december 1907. Død 11. marts 1926 i Odense. Gift 20. maj 1873 i Vejlby, Odense Amt, med Nanna Emilie Fønss, født 15. december 1847 i Aarhus, død 3. september 1932. Forældre: Sognepræst i Vejlby Holger Lorents Basse Fønss (1807-1894) og hustru Laura Sophie Frederikke Schumacher (1812-1877) (NEF var 1o gift med CFEJ's bror, løjtnant, handelsbogholder Georg Frederik Jørgensen, død 26. september 1870).

Personel kapellan hos pastor Jacob Christian Jacobsen.
Født 13. december 1843 i København. Forældre: Islandsk købmand Søren Søgaard og hustru Charlotte Amalie Slamberg. Adoptivsøn af postmester i Viborg Ludvig Martin Hofgaard og hustru Julie Marie Lütken. Student Viborg 1863; cand.theol. 27. juni 1874 (non); ); aflagde homiletisk prøve med laud og kateketisk prøve med vix laud. Uordineret medhjælper i Egtved-Ødsted 1874. Personel kapellan i Pjedsted-Gaarslev 31. marts 1875; ordineret 21. april s.å. Sognepræst Horne-Asdal, Hjørring Amt, 3. maj 1878. Sognepræst på Askø, Maribo Amt, 30. marts 1882. Sognepræst i Taars, Maribo Amt, 6. juni 1886. Død 2. oktober 1910. Gift 1o 14. juli 1875 i Holmens Kirke, København, med Dorothea Sara Cronskjold Jensen, født 27. juli 1833 i København, død 8. april 1901. Forældre: Skræddermester Erik Jensen og hustru Sophie Marie Bang Cruse (DSCJ havde 1o været gift med adjunkt i Viborg Jul. G.T. Toepfer, død 1867). Gift 2o 16. december 1909 med Dagmar Emilie Henriette Løbnitz, født 31. august 1867 i Carlshaab ved Hobro, død 24. september 1952. Forældre: Proprietær Frederik Theodor Michael Løbnitz og hustru Mette Christine Møller.

Født 21. juni 1836 i Barritskov, Barrit Sogn, Bjerre Herred, Vejle Amt. Forældre: Ejer af Smidstrupgaard, kammerraad Jørgen Vilhelm Ammundsen og hustru Antoinette Vilhelmine Villumsen. Student Kolding 1855, cand.theol. 23. januar 1862 (haud1). Lærer i København og huslærer i Flintholm. 14. april 1866 personel kapellan i Fjelsted-Harndrup, Odense Amt, ordineret 2. maj s.å. Sognepræst i Nørre Felding-Tvis, Ringkøbing Amt, 6. oktober 1873. Sognepræst i Pjedsted-Gaarslev 28. februar 1878, i Pjedsted alene fra 29. oktober 1883. Død 19. august 1889 i København. Gift 8. november 1867 i Smidstrup med Frederikke Augusta Sørensen, født 16. august 1840 på Bogø, død 5. marts 1920 i Silkeborg. Forældre: Sognepræst, sidst i Smidstrup, Johannes Angel Sørensen (1801-1894) og hustru Johanne Severine Grundtvig (1801-1881).

Børn:
1) Johannes John Aschlund Ammundsen (1872-1959) biskop over Lolland-Falsters Stift 1923-1942. Født 1. maj 1872 i Fjelsted, død 10. marts 1959.
2) Ove Valdemar Ammundsen (1875-1936) biskop over Haderslev Stift fra 1923 til sin død. Født 19. august 1875 i Sønder Felding Sogn, Ringkøbing Amt, død 1. december 1936 i Haderslev.

John Ammundsen skriver om sin far til Nedergaard:

"... Naar Peter Ammundsen saa hurtigt søgte fra Nørre Felding-Tvis var det dels paa Grund af det barske Klima - det mindste af Børnene var meget skrøbeligt - og dels fordi hans Svigerfader, J.A. Sørensen, var Sognepræst i Smidstrup, Nabo til Pjedsted, og de gamle længtes efter at have deres sidste overlevende Barn i Nærheden. Også for P.A. var Egnen kendt, da hans Fader havde ejet Smidstrupgaard ...

"Ammundsens Forgænger, J. C. Jacobsen, der havde siddet i embedet fra 1850, var af den i Datiden ikke ualmindelige, nærmest rationalistisk prægede Præstetype. De sidste 10 Aar havde han haft Kapellan, først C.F.E. Jørgensen, derefter L.M.F.S. Hofgaard, og heller ingen af dem var særlig betydelige. Men her som i de omliggende Sogne var der gammeldags Kirkelighed. Det hørte saa at sige til god Tone at gaa i Kirke, hvor man fra de fleste Gaarde havde sine faste Pladser, der sjældent stod tomme. De nyere Retninger var ikke meget fremtrædende. Nogle faa Familier regnede sig for grundtvigske og havde nogen Tilknytning til Balle Valgmenighed, der blev stiftet i 1885, uden dog at tilmelde sig denne. Et Par af de større Gaardmænd og enkelte andre sluttede sig til Indre Mission og havde Forbindelse med Samfund paa Egnen, navnlig i Taulov (Missionær Jens Holt, Frederik Høl) og Smidstrup (Missionær Rasmus Hansen). Ammundsen var ikke retningspræget. Hans Forkyndelse var folkekirkelig, rettet til "Kristne Venner", alvorlig, med klart personligt Sigte. Paa Prædikestolen som i hele sin Person og Færd var han ligevægtig og vederhæftig og hans Tale var vel overvejet. I modsætning til sin Forgænger [disse ord er overstreget, APT] deltog han ikke i Selskabsliv, men han var daglig ude paa Husbesøg og i det hele taget en meget flittig Præst. Begrebet Ferie var ham ukendt. Selv da han ved et Fald havde brækket sit Ben og i længere Tid ikke kunde gaa, lod han sig i Rullestol køre op i Kirken og prædikede fra Kordøren. Det sidste Par Aar var han mærket af en snigende Sygdom, Kræft, og døde kun 53 Aar gammel, afholdt og mindet af alle i Menigheden med Taknemmelighed uanset Partifarve."

John Ammundsen har tillige skrevet følgende, mere personlige beretning om sin far:

"I min Barndom (til mit 17. Aar) var Far Sognepræst i Pjedsted mellem Fredericia og Vejle. I det lille Sogn var der særdeles god Kirkegang, det staar for mig, som om Kirken altid var fuld baade til Gudstjenesten og Bibellæsningerne. Far var ikke Retningsmand, hans Forkyndelse var alvorlig og stilfærdig med en vis indre Glød. Han stod nok IM nærmest, men de udprægede Missionsfolk anerkendte ham ikke helt. Missionsfolkene, blandt hvilke 2-3 af de største Gaardmænd, havde Forbindelse med Vækkelsen paa hele Egnen, særlig i Taulov og Smidstrup, hvorfra der kom Lægmænd (Frederik Høl, Jens Holt, Rasmus Hansen), som holdt Møder i Gaardene. Ogsaa Missionærer som Hans Christian Beck og Petersen fra Kristiansfeld erindrer jeg. Begge vore Piger, som var hos os i mange Aar, og vor Karl (der senere blev Indremissionær) var meget optaget af "Ynglingemøder". En Smed og en Gaardmandsdatter holdt Søndagsskole. Engang imellem var der Møde i Præstegaarden, oftere i Skolen. Af Gudstjenester ved fremmede Præster mindes jeg kun én: Busch [Axel Busch fra Horne-Asdal, senere Feldballe].'

"Paa den anden Side var der 3-4 af de førende Gaardmænd, som regnedes for Grundtvigianere. Hvorfra de havde Paavirkning, ved jeg ikke. Skønt ogsaa de stod i venligt Forhold til Far, havde jeg det Indtryk, at de stod fjernere. Endelig var der adskillige gode, solide Familier, som var trofaste Kirkegængere uden at slutte sig til nogen af Retningerne.

"I de første Aar (indtil 1883) havde Far Gaarslev som Anneks. Situationen dér var omtrent den samme, IM maaske lidt stærkere.

"I Konventet var vistnok Gøtzsche i Fredericia og Schack i Bredstrup langt de betydeligste. Af andre Nabopræster erindrer jeg Assens i Gauerslund, som var Provst (udtalt med Stød) af den gamle Type (jfr. Sorø-Krarups Definition af en Provst: "en praktisk, men noget uaandelig Mand"), Grundtvigianeren Hagemann i Vinding, Morfader Sørensen i Smidstrup (ogsaa af den gamle Skole, altid hvidt Halsbind o.s.v.) samt hans Kapellan: Axel Kemp (senere Stiftsprovst), fuld af Gavtyvestreger."

Peter Ammundsens far, Jørgen Vilhelm Ammundsen, skildres fra sin tid som forpagter af Barritskov som en dygtig landmand, der bl.a. som den første der på egnen såede kulturgræsser i sin udlægsmark; indtil hans tid havde man ellers nøjedes med de som ukrudt voksende græsser, kvik og lign. - At han heller ikke lod sig løbe om hjørner med af Barritskovs fæstebønder, haves der tillige en beretning om (Bjerreherredsbogen, 1963, s. 236).

Født 6. marts 1855 i Lejre Præstegaard på Suderø, Færøerne. Forældre: provst og sognepræst, 1871-1881 i Ramløse-Annisse, Frederiksborg Amt, Harald Andreas Christian Krog (1815-1881) og hustru Henriette Frederikke Emilie Bache (1820- ). Student Frederiksborg 1874; cand.theol. 21. juni 1879 (laud). Personel kapellan hos faderen i Ramløse-Annisse 13. juni 1881, ordineret 22. juni s.å. Personel kapellan i Baarse-Beldringe, Præstø Amt, 20. januar 1882. Sognepræst i Faaborg-Aarre, Ribe Amt, 30. oktober 1885. Sognepræst i Pjedsted 9. november 1889. Død 19. juni 1897 i Pjedsted. Gift 10. august 1893 i Pjedsted med Thora Constance Laursen, født 11. maj 1860 i Gammelrød, Borup Sogn, Københavns Amt. Forældre: Lærer i Gammelrød Lauritz Laursen og hustru Sophie Christine Deissner.

Der foreligger ingen oplysninger om pastor Krog, men sognet synes i hans tid at have været præget af tiltagende indflydelse af både IM og grundtvigianisme, hvilket må sluttes af beretningerne om både formanden og eftermanden.

Født 24. juni 1861 i Aalborg. Forældre: Købmand i Aalborg Vilhelm Frederik Christian Ankjær og hustru Frederikke Dorothea Margrethe Bøggild. Student Aalborg 1881, cand.theol. 24. januar 1885 (laud). Sekondløjtnant i artilleriet 10. maj 1887. Personel kapellan i Ellidshøj-Svenstrup, Aalborg Amt, 27. februar 1888. Sognepræst på Tunø, Aarhus Amt, 22. oktober 1888. Sognepræst i Thise Sogn, Viborg Amt, 22. juni 1892. Sognepræst i Pjedsted 28. oktober 1897. Provst over Elbo-Holmans-Jerlev Herreder 17. maj 1916. Afsked 7. november 1928. Død 2. april 1945 i Fredericia. Gift 7. maj 1890 i Skt. Jakobs Kirke, København, med Johanne Bækkelund, født 16. juni 1861 i Horne Sogn, Svendborg Amt, død 11, januar 1943 i Fredericia. Forældre: Landmand i Horne Lars Madsen Bækkelund og hustru Johanne Thrane.

Børn:
1) Niels Albrect Ankjær, født 30. april 1892 på Tunø (er hjemme ved fkt. 1901, men ved fkt.
1906 fraværende i Fredericia; helt fraværende i 1911). Lærer ved Slesvigsgades Skole i
Fredericia fra 1926 til omkr. 1957, død i Fredericia 9. november 1967, begravet i Pjedsted. Gift
20. juli 1826 med Johanna Cathrina Mølgaard Christensen (Søby), født 14. maj 1885 i Øster
Nykirke Sogn, død 8. september 1969 i Fredericia, begravet i Pjedsted; datter af husmand og
detaillist i Vonge Christian Carl Christensen og hustru Birthe Jensen. Johanna Ankjær var også
lærer ved Fredericia Kommunes skolevæsen.
Iflg. fkt. 1901 har præsteparret fået to børn, hvoraf eet er dødt.
2) Johannes Immanuel Ankjær, født 24. marts 1902 i Pjedsted, død 6. februar 1925 i Pjedsted,
begravet i Pjedsted. Han var radiotelegrafist.

Om Tunø-tiden hedder det i Nedergaard (VII B, s. 611), at pastor Ankjær var gift med en sygeplejerske, hvilket kom dem meget til hjælp, og fru Ankjær virkede faktisk som læge på øen.
Præsten havde adskillige hverv, han var tilsynsførende ved fyret (i kirketårnet!), brevsamler, forligsmægler, og i præstegården opbevaredes lagre af medicinalvarer. Der herskede et patriarkalsk forhold mellem præsten og søfolkene på øen, og både disse og landbrugerne søgte præsten i råd og dåd i alle mulige anliggender. Befolkningen var absolut kirkelig; der var en lille IM-kreds, blandt hvilke pastor Ankjær mødte "nogle af de skønneste og mest afgjorte Guds børn jeg har kendt, fyldt af tak og lovsang .."; Pastor Ankjær og hustru var meget virksomme for at få bygger missionshuset, som indviedes 1893, året efter deres flytning.

Om tiden i Thise skriver provst Ankjær, at sognet var gennemsyret af grundtvigianisme, og "man anså det for et kedeligt faktum, at vi sluttede os til Indre Mission", som var næsten ukendt i sognet. Desuagtet kunne Ankjær glæde sig over en stor kirkegang, mange deltagere i ungdomsmøder i præstegården, og en god søndagsskolevirksomhed (Nedergaard, Viborg Stift, s. 246).

Sognepræst Søren Jørgensen, Nørre Bjert, som var født i Pjedsted 1889, skriver til Nedergaard flg.: "Provst E. Ankjær kom til Pjedsted 1897 i en Tid, da Brydningerne mellem Indre Mission og Grundtvigianerne skabte stort Røre i Sognet. Den grundtvigske Bevægelse havde vel nærmest Tilknytning til Vinding Højskole, tidligere ledet af H. Rosendal. Indre Mission begyndte - efter Sigende - med, at Lederen af Bevægelsen, Gaardejer Jørgen Basse, Pjedsted, blev sat i Gang ved at høre en Prædiken af daværende Sognepræst Ammundsen (Fader til Biskopperne) - over Ordet: Den, som ikke er med mig, er imod mig. - Den stærke Tale om "Skellet" bevirkede Brud mellem Familier, der ellers stod hinanden nær. - Provst Ankjær var en stilfærdig, klog og betydelig Præst. Hans daarlige Helbred nedsatte hans Arbejdsevne, men han sluttede sig til Indre Mission og gjorde et Arbejde for at faa rejst et Missionshus, hvilket ogsaa lykkedes i 1898. Hans Forkyndelse var bibeltro, og han havde god Kirkegang i det lille Sogn. Han begyndte altid sin Prædiken med: Tak, kære Herre Jesus. - I de senere Aar blev hans Forhold til Indre Mission noget ændret [overstreget: mere køligt]. Hans Menneskekundskab lærte ham at finde Værdier i andre kirkelige Lejre, og trods Svaghed naaede han en høj Alder og at blive estimeret i saa at sige alle Kredse."

Kort før sin død skrev Ankjær selv følgende beretning til Paul Nedergaard; den er dateret 27. februar 1945:

"1897-1928 var jeg Sognepræst i Pjedsted. Befolkningen dér var i høj Grad kirkelig interesseret, og det mærkelige var, at det for en stor Del var Foregangsmændene paa det borgerlige Omraade, der ogsaa var de førende i Sognets kirkelige Liv. Her som i hele Omegnen havde Indre Mission udfoldet en stor Virksomhed og vundet en stor Indgang. I 1898 blev der bygget et Missionshus, ud fra hvilket Arbejdet blev udført under de sædvanlige Former. Ikke faa indenfor Samfundet var erfarne kristne med dyb Indsigt i de Ting, der hører Guds Rige til, der ved Samtalemøder og andre Lejligheder kunde tage frem og dele ud af et godt Forraad. En af alle anerkendt Fører med glimrende Evner som saadan og med et Hjerte, der brændte for Guds Riges Sag, var Gaardejer Jørgen Basse, hvis Navn var kendt viden om. Efter dennes Død overtog Gaardejer Søren Henriksen ubestridt Førerstillingen - en velbegavet og meget veltalende Mand, ogsaa stærkt interesseret i Politik og kommunale Anliggender og i flere Aar Medlem af Amtsraadet.

"Hvert Aar i Juni Maaned afholdtes det saakaldte Pjedsted Spangmøde, der vistnok oprindelig var startet af daværende Sognepræst L.C. Petersen i Bredstrup og Indremissionær Jens Holt i Taulov. Dette kunde i mange Aar samle Tusinder af Deltagere fra en vid Omkreds, hvor kendte Præster og Lægmænd førte Ordet i de naturskønne Omgivelser, og hvor unge Pige fra Børkop Højskole (Forstander Thomsen, senere Forstander Dam) lyste op i Landskabet og i Pauserne glædede Forsamlingen med deres Vækkelsessange. - Mødet blev senere skæmtvis kaldt Bispemødet, fordi Biskopperne Gøtzsche, Olesen og V. Ammundsen i nogle Aar var Talere.

"I Pjedsted var der ogsaa en ikke saa lille grundtvigsk Kreds. Flere af dem, der sluttede sig til denne, havde i deres Ungdom besøgt Vinding Højskole (Forstander Rosendal) og dér modtaget varige Indtryk. Som en af de førende kan nævnes Gaardejer Thomas Abraham Sørensen, Karensdal, et ydmygt og elskeligt Menneske, hjælpsom og godgørende. Som Formand for Foredragsforeningen bestræbte han sig for at skaffe saadanne Talere, der kunde forventes at ville bringe noget lødigt baade paa det kristelige og det folkelige Omraade. En anden Mand, der øvede stor Indflydelse, var Gaardejer Jørgen Andersen, Skovbølling.

"Naar man kom som fremmed til Pjedsted, maatte man lægge Mærke til de mange gode Hjem, præget af Kultur og gammel Velstand, af Smag og Hygge, med levende Interesse for Tidens Rørelser, med "Øjet lysvaagent for alt skønt og stort herneden". Man kunde undre sig over, at saadanne Hjem ubekymret lod deres unge gaa til Dans i Forsamlingshuset. Men det var, som om de unge tog Hjemmets gode Aand med hen i Dansesalen og dermed blev bevaret for Fald.

"Man synes maaske, at min Skildring af Forholdene er noget rosenrød. Nægtes kan det da heller ikke, at ved Siden af det glædelige forekom der ogsaa Ting i Menigheden, som maatte bedrøve: Trætte om, hvem der skulle synes at være den største, og sædelige Brøst, ligesom Verdenskrigens og Efterkrigstidens Pengerigelighed førte megen Verdslighed og Nydelsessyge med sig. - Maatte det nu opvoksende 3die Slægtled gaa i fromme Fædres Spor."

Pjedsted Sogn fik ny præstegård i 1912, og det medvirkede sikkert til, at Pjedsted blev hovedsogn 1925 ved sammenlægningen med Bredstrup, hvis præstegård var langt ældre. Tilknytningen til Pjedsted blev dog i praksis udsat for heftig modstand fra Bredstrupboerne, der føret sag helt til Højesteret. Skønt de tabte, blev deres ønske opfyldt, da Bredstrup i 1942 igen blev selvstændigt pastorat. Sagen omtales nærmere under Bredstrup. (Se også Fredericiabogen 2005, s. 57-67: Ole Engberg: "En fortælling om ægteskab, skilsmisse og en lykkelig genforening ... Bredstrup og Pjedsted Sognes fællesskab gennem 80 år").

Kommunalvalget i 1909 var det første, hvor kvinder havde valgret og stemmeret. Til valget i Pjedsted lørdag den 13. marts 1909 opstilledes som liste B en ren kvindeliste, hvor såvel provstinde Ankjær som provsten var blandt stillerne. Blandt de 7 opstillede kvinder på listen (liste B) var de 4 gift med kandidater på liste A! Liste A, mandslisten, fik 145 stemmer og alle sine 7 kandidater valgt; liste B, kvindelisten, fik 12 stemmer og ingen kandidat valgt. Det er uvist, hvad der har ligget bag opstillingen af denne kvindeliste og provsteparrets deltagelse heri: idealisme, provokation eller practical joke! (FD fredag den 5. marts 1909, avertissement om, at kandidatlister til sognerådsvalget i Pjedsted skal være indleveret senest tirsdag den 9. marts kl. 19; og FD, torsdag den 11. marts 1909, offentliggørelse af de to listers kandidater og stillere).

Fredericia Dagblad, tirsdag den 3. april 1945, s. 3 (nekrolog) og s. 4 (dødsannonce); samme, fredag den 6. april 1945 (begravelsesreportage).

Hjælpepræst hos provst Ankjær.
Født 21. januar 1872 i Skallebølle, Vissenbjerg Sogn, Odense Amt. Forældre: Lærer Niels Berthelsen og hustru Maren Dorthea Rasmussen. Student privat 1891, cand.theol. 18981 (h2). Hjælpepræst i Pjedsted 7. august 1899. Sognepræst i Harboøre-Engbjerg 24. juni 1901. Sognepræst i Skanderup 13. juni 1923. Afsked 27. januar 1942. Død 27. maj 1957, begravet i Harboøre. Gift 21. januar 1902 med Mathilde Ammentorp, født 21. januar 1874 i Lemvig, død 26. marts 1917. Forældre: Sognepræst, sidst i Barrit-Vrigsted Christian Michael Ammentorp (1838-1914) og hustru Ulrikke Franciska Bergenhammer (1841-1925).

Børn (kendte):
1) Karen Andrea Berthelsen, født 22. februar 1905 i Harboøre. Gift 6. juli 1929 med Karl
Sørensen Hvas, født 10. februar 1902 i Harboøre, sognepræst i Hjerm, Ringkøbing Amt.
2) Anders Christian Ditlev Berthelsen, født 11. marts 1912 i Harboøre. Sognepræst i Søndbjerg-
Odby, Thisted Amt

Se videre i Nedergaard IX A, s. 238-39 (Skanderup), samt VI, s. 616 (Harboøre-Engbjerg).

Ved folketællingen 1. februar 1901 boede pastor Berthelsen hos gårdejer Holger Lauritsen Buhl i Pjedsted (P49), men opholdt sig på tællingsdagen midlertidigt i Give.

Født 11. august 1887 i Herning. Forældre: Landmand og murermester Henning Søren Peter Petersen Riis og hustru Kirstine Rasmussen. Læreruddannet. Student 1915; cand.theol 1918 (haud2). Andenpræst i Klinte-Grindløse, Odense Amt, 13. september 1918. Sognepræst i Vandborg-Ferring, Ringkøbing Amt, 28. marts 1922. Sognepræst i Pjedsted-Bredstrup 17. august 1929. Folketingskandidat for Venstre 1929. Død 29. marts 1933 i Vejle. Gift 5. december 1909 med Nicoline Sophie Amalie Merrild, født 13. februar 1887 i Assing Sogn, Ringkøbing Amt. Forældre: Møller og købmand i Kibæk Vilhelm Nielsen Merrild og hustru Kristiane Amalie Foss Sørensen.

Børn: Pastor Riis havde fem børn (hvoraf tre var handicappede): Bodil, Ruth, Vilhelm (jurist), Søren og Christian (operasanger). Pastor Riis' enke sad i små kår.

Ved kgl. resolution af 21. februar 1925 var Bredstrup Sogn trods stærk lokal modstand blevet henlagt som annekssogn til Pjedsted; men provst Ankjær blev ikke udnævnt til præst i Bred-strup, der i resten af hans funktionstid blev betjent ved konstituering - i 1927 af sognepræsten i Taulov. Pastor Riis var derfor den første præst, som blev udnævnt til og kom til at fungere i begge sogne - og han synes at være blevet accepteret i Bredstrup. Men ved hans død indgav Bredstrup Menighedsråd andragende om at blive selvstændigt pastorat eller hovedsogn i tosognspastoratet. Se videre under efterfølgeren samt under Bredstrup Sogn.

Pastor Riis' fætter Axel Oliver Riis-Olesen (sognepræst i Taulov 1932-1965) skriver om ham
til Nedergaard: "Han havde været lærer på Herningegnen, var gift og havde et barn - og man ventede ét til. Dristig, fuld af vovemod, og først og sidst af kald til præstegerningen, var han med familie flyttet til København, hvor han tog studentereksamen på 1½ år og begyndte det teologiske studium, oprettede et studenterpensionat, lejede fire værelser ud, og benyttede selv de to, og hvor han sled i det".

I Pjedsted-Bredstrup fik han ikke mere end fire år, da han døde 1933, 45 år gammel. Men han fik stor indflydelse. Politisk var han venstremand og nåede at blive folketingskandidat. Hans betydning som præst blev stærkt fremhævet i en nekrolog af pastor Carl Hornbech, Fredericia (Michaelis):

"Med Pastor Riis er en af de betydeligste Præster i vort Stift gaaet bort. Han var, hvad Englænderne kalder en "allround" Mand, hjemme i mange forskellige Dele og vel hjemme i det, han satte sig ind i. Praktisk dygtig var han, ypperlig Foredragsholder, men især en varmhjertet Prædikant og Præst. Som Prædikant var han noget for sig selv, hans smukke ydre Fremtræden, hans ejendommelig klangfulde Røst, som bøjede sig smidigt efter hans Ord, hans klare Tanke og især hans Kærlighed til Jesus og Menneskesjælene - alt dette gav, at han ikke vil glemmes.

"Igennem mange Aar har jeg haft med ham at gøre, bl.a. udgav vi i nogle Aar "en lille Julegave" sammen - , et finere og ædlere Menneske har jeg sjældent mødt - , og hans Ægthed lagde sig klart for Dagen under hans lange Sygeleje" (Fredericia Dagblad 30. marts 1933).

Der var stor deltagelse og mange taler ved begravelsen i Pjedsted; referatet fylder tre spalter i Fredericia Dagblad 4. april 1933.

Pastor Riis' tid synes virkelig at have været et højdepunkt i det kirkelige liv. I Kirkelig Haandbog 1927 havde provst Ankjær anslået kirkegangen i Pjedsted-Bredstrup til 12-15%, men i 1931-udgaven opgav Riis den til 20% (for begge sogne), omtalte en række kirkelige aktiviteter og skrev om pastoratet: "Megen kirkelig Interesse, stærkt arbejdende og offervillig Menighed, Hørelyst ... offervillig og velvillig Befolkning".

Født 17. april 1888 i Gøl Sogn, Hjørring Amt. Forældre: Gårdejer på Gøl Anthon Pedersen og hustru Johanne Cecilie Simonsen (navneforandring). Student fra Døckers Kursus i København 1918; cand.theol. 1923 (haud). Sognepræst i Vorde-Fiskbæk-Romlund, Viborg Amt, 26. november 1923. Sognepræst i Pjedsted-Bredstrup 27. august 1933. Sognepræst i Pjedsted alene 1942. Afsked 12. september 1957. Død 4. december 1974. ). Gift 6. januar 1924 med Ellen Jensen, født 28. november 1895 i København, død 31. august 1958. Forældre: Maskinhandler i København Jensen og hustru.

Børn:
1) Arne Ravn, født 13. juni 1925, konf. efterår 1939, død af kræft i 16-års alderen
2) Birgit Ravn, født 30. august 1927, konf. forår 1942, gift med forstander Bent Holm (født 25. juni 1920, død 4. september 1997); bosat i Fredericia, har afleveret en del materialer fra sin far til Lokalhistorisk Arkiv: Prædikenmanuskripter, konfirmandbilleder

Pastor Ravn hældede som sin forgænger nærmest til IM, men havde kun svagt retningspræg. Han blev særlig kendt for sine store "præstegårdsstævner" for unge. Stævnerne sluttede om aftenen med folkedans og dilettant, hvori flere af egnens præster medvirkede; i 1953 opførtes således Hostrups Eventyr på fodrejsen med medvirken af præstene Spangsberg, Gauerslund, Fonsbøll, Gaarslev og Granild, Bredstrup, foruden Ravn selv; pastor Friis fra Gauerslund afsluttede stævnet.

Pastor Ravn var også stærkt engageret i folkelige og nationale spørgsmål, ikke mindst vedrørende Sydslesvig. Han blev afholdt både i Pjedsted og Bredstrup, og hans forkyndelse var værdsat af alle (Fredericia Dagblad, 14.09.1957, 16.04.1973 og 05.12.1974).

Født 4. februar 1915 i Hørby, Aalborg Amt. Forældre: Landinspektør Laurits Edvard Gregersen og hustru Helfrid Cathrine Jørgensen. Student Birkerød 1933; cand.theol. 19401 (laud). Hjælpepræst i Asserballe, Sønderborg Amt, 1. maj 1940. Konstitueret sognepræst sammesteds 1. april 1941. Sognepræst i Søllested-Vedtofte, Odense Amt, 13. juni 1942. Præst for Bornholms østre Valgmenighed (m. bopæl i Neksø) 29. november 1945. Sognepræst i Pjedsted 31. marts 1958. Afsked 30. juni 1979. Død 14. december 1992 i Aarhus, begr. 19. december s.å. fra Ellevang Kirke i Risskov. Gift 18. september 1942 på Frederiksberg med Inge Hedevig Asgersdatter Iuul, født 9. maj 1918 på Frederiksberg. Forældre: Domkantor i Roskilde, komponist Asger Callesen Juul (1874-1919) og hustru Ebba Rigmor Gyrithe Høeg Brask (1886-1953).

Børn:
1) Laurits Edvard Gregersen, født 20. januar 1947 i Aakirkeby
2) Ebba Susanne Gregersen, født 5. januar 1952 i Rønne

Hustrus brødre: Ebbe Asgerssøn Juul (1910-1963, 1959-1963 sognepræst i Gylling, Århus Amt. Jon Asgerssøn Iuul (1915- , 1961-1972 sognepræst i Hillerød-Nørre Herlev).

Pastor Gregersen blev valgt som grundtvigianer, og hans valg betegnede et kursskifte i forhold til den lange række nærmest indremissionske præster i Pjedsted. - Men der havde længe været en grundtvigsk kreds, også i menighedsrådet: Der var forsamlingshus, grundtvigsk ungdomsforening, foredragsforening og Kirkeligt Samfund. De to sidste blev i 40'erne og 50'erne ledet af gårdejer Anders Andersen, Skovbølling, der også ledede en støttekreds for Snoghøj Højskole (ca. 100 medlemmer i Pjedsted og nabosognene). Anders Andersen var sognerådsformand 1958 og gik som medlem af menighedsrådet stærkt ind for Gregersen. Han blev indstillet med samme stemmetal som en IM-præst, så det blev kirkeminister Bodil Koch der traf afgørelsen. De grundtvigske blev derved for første gang tilgodeset.

Pastor Gregersen blev af mange i provstiet anset for dets bedste prædikant. Andre fandt hans forkyndelse vanskeligt tilgængelig. Men han blev almindelig respekteret og vellidt for sit milde og rolige væsen (Kirkelig Håndbog; Jyllands-Posten 3. februar 1975; Poul Engberg: Et Højskoleliv (1983); oplysninger fra pastor Ole Engberg).

Pastor Gregersen tog afsked 1979 p.g.a. svigtende helbred.

I Fredericia Dagblads nekrolog den 17. december 1992 skrives bl.a.: "I 1958 blev han sognepræst i Pjedsted, og her huskes han stadig af mange som en dygtig, rolig og saglig præst, som nok var en egen type, men som nød stor rspekt i menigheden. - Vilhelm Gregersen gik grundigt til værks, når han skulle sætte sig ind i en sag. Alle hjørner blev endevendt, og først da var han klar til at tage stilling. Vilhelm Gregersen var en meget grundig mand, der gjorde en dyd ud af sit arbejde. Blandt kolleger var han tillige meget anerkendt som en dygtig teolog. - Gregersen virkede i Pjedsted i 21 år, indtil 1979, hvor han gik på pension og flyttede til Snaptun og senere til Århus. ... Afdøde efterlader sig sin hustru, Inge Gregersen, der i Fredericia arbejdede som sekretær på gymnasiet, samt to børn, Laurits, der er lektor i Bruxelles, og Susanne, der underviser i kirkehistorie i Århus."

Slægtslitt. (om hustrus fader): Stamtavle over Valentin Hermansen Beyers Efterkommere. Tillæg, 1944, s, 46.

HISTORIE

.... -1883: PJEDSTED-GAARSLEV PASTORAT
1883-1925: PJEDSTED PASTORAT
1925-1942: PJEDSTED-BREDSTRUP PASTORAT
1942-1979: PJEDSTED PASTORAT
1979- .... : BREDSTRUP-PJEDSTED PASTORAT

Hovedkilder:
S.V. Wiberg: En almindelig dansk Præstehistorie I-IV (1870-1873, genoptrykt 1959-1960).
A. Pontoppidan-Thyssen (red.): Dansk Præste- og Sognehistorie X: Haderslev Stift, hefte 11 (Århus, 1986), s. 967-974.
J.J. Ravn: En historisk-topografisk Beskrivelse af Sognene i Holmans og Elbo Herreder (1918, genoptrykt 1974), s. 172-174.
Hanne Hovmand & Preben Mikkelsen: Gaarslev. Spredte træk af sognets historie (Børkop Lokalhistoriske Arkiv, 1988), s. 310-311.
Haderslev Stifts Aarbog 1946-1950/51, & Haderslev Stiftsbog, 1966ff.
Teologisk Stat/Kirkelig Håndbog 2000 samt tidligere udgaver.

Gaarslev Sogn var anneks til Pjedsted Sogn indtil 29. oktober 1883, da sognene blev adskilt og fik hver sin præst. 21. februar 1925 - 28. oktober 1942 var Bredstrup Sogn annekssogn til Pjedsted. - 26. oktober 1979 blev Pjedsted Sogn til gengæld anneks til Bredstrup Sogn (for den efterfølgende præstehistorie, se Bredstrup Sogn).

Præstekaldenes embedsindtægter i 1771:

Taulov 499 rdl.
Bredstrup(-Kongsted) 242 rdl.
Pjedsted-Gaarslev 396 rdl.
Herslev-Viuf 527 rdl.

Kilde: Jens Holmgaard i Kirkehistoriske Samlinger, 7. rk., V (1963), s. 120; kilden er en fortegnelse over præsternes embedsindtægter på landet i 1771 i Landstutterikommissionens arkiv under Rentekammeret (VA XII, s. 246, nr. 443.1). Da fortegnelsen kun omfatter præstekald på landet, og Ullerup og Vejlby Sogne var annekser til Fredericia Trinitatis Kirke, mens Erritsø var anneks til Fredericia Michaelis Kirke, mangler disse tre landsogne i fortegnelsen.