FREDERICIAS KIRKEHISTORIE

"Peter Bertelsen i Tawlæhøgh" nævnes 1416-1417 (Lebech 1970, s. 72)

Var "lovhøring" ved udstedelsen af det ældst kendte Ælnbo Herreds tingsvidne i 1476 (Lebech 1970, s. 90)

I årene før reformationen indehavdes sognekaldet af forskellige - præsteviede eller ikke-præsteviede - personer, der ikke boede i sognet, og som derfor holdt kapellan ("vicarius") til at betjene sognekaldet. Af sådanne nævnes i Lebech 1970, s. 72f. flg.

Var af adelig herkomst og præst i Slesvig Stift; fik pavelig tilladelse til at besidde kaldet i Taulov efter Erik Jensens død, til trods for at han i forvejen havde indtægter af et kannikedømme ved Haderslev Vor Frue Kirke (Lebech 1970, s. 72).

Han var indehaver af kaldene i Taulov og Kongsted; han var klerk i Ribe, men fik pavelig dispensation fra at lade sig præstevie i en længere årrække i 1493 (Lebech 1970, s. 72)

Fik 1513 overladt kaldene i Taulov og Kongsted af Niels Friis, som han måtte yde en årpenge samt forpligte sig til at holde én til at varetage embedsforretningerne, idet han (Oluf Bang) heller ikke var præsteviet. Han var klerk i Odense, men studerede i Rom, hvor han i 1522 fik lov til at vente "endnu et år til ende" med at lade sig præstevie (Lebech 1970, s. 72).

Måske to forskellige præster.

Sognepræst i Taulov-Erritsø 1576 (?). Provst over Elbo Herred i 1584. Gift 1579 med N.N. Hansdatter, datter sognepræst i Brenderup, Odense Amt, Hans Trogelsen ell. Troelsen og hustru Marine Bertelsdatter.

Barn (kendt):
1) Kirsten Hansdatter, død 26. oktober 1633 i Herslev; gift 5. august 1599 med sognepræst* i Herslev-Viuf Jens Jensen Herslef (1570-1630).

1579 fik Hans Povelsen bevilget den årlige afgift af kronens korntiende i Erritsø Sogn kvit og frit. Han var efter sin beretning kommet til en øde præstegård, havde måttet sælge sin ejendom i Kolding for at købe et stykke jord i Taulov til at bygge en ny præstegård på og ville overlade den til præsteembedet i Taulov. "En mærkelig historie", er Mogens Lebechs kommentar til denne beretning, "for hvor havde den forrige præst boet? og dem før reformationen?" Hans Povelsen er slet ikke nævnt i Herredsbogen 1590 (Lebech 1970, s. 132).

Jordstykket, "en fuld halvanden otting udi Nebel Mark og Skov", til præstegårdsbyggeriet købte Hans Povelsen af Per Høst i Børup (Op.cit., s. 180).

Født ca. 1555 i Givskud. Forældre: Foged på Hønborg Slot Iver Findsen (Wiberg har: Iver Trudsen, "fru Anne Rosenkrantz' foged") og hustru Karen Mikkelsdatter. Immatrikuleret ved universitetet i Kiel i 1579 under navnet Bartholomæus Ivarij Gidschou [Givskud]. Personel kapellan (?) i Taulov-Erritsø 1584 (?). Sognepræst sammesteds 1594 (?). Provst over Elbo Herred 1610. Død 1626 i Taulov, begravet i Taulov Kirke. Gift 1. gang ca. 1584 med Dorthe (Poulsdatter?), død 1596 i Taulov (i barselseng med sit 8. barn). Forældre (mul.): Borger i Kolding Poul Jensen og hustru Else Sørensdatter Paludan. Gift 2. gang ca. 1597 med Ellen Jørgensdatter, født ca. 1570 i Udby Præstegård, Odense Amt. Forældre: Sognepræst i Udby Jørgen Lauritsen (død 1602) og hustru Anne Hansdatter (fire børn i dette ægteskab). Gift 3o med Dorthe Jensdatter. Forældre: Jens Udsen, Taarupgard i Taulov, og hustru Anna Hansdatter (to børn i dette ægteskab). - Dorthe Jensdatter overlevede Bertel Ivesen og blev successive gift med hans to eftermænd i embedet.

Børn af 1. gang ægteskab: 8, hvoraf kun to kendes:
1) Jens Berthelsen Thaulow, født ca. 1594, blev muligvis sognepræst i Anst-Gesten.
2) Poul Bertelsen, født ca. 1595, begr. 18. februar 1659 i Kolding, rådmand og kirkeværge i
Kolding, gift med Johanne Mortensdatter.
Børn af 2. gang ægteskab:
1) Knud Bertelsen, født ca. 1598, død 26. februar 1650. Hospitalsforstander i Kolding.
2) Dorthe Bertelsdatter, født ca. 1600, begr. 9. februar 1659 i Kolding, gift med
hospitalspræst i Kolding Morten Sørensen (født ca. 1595, død 1654).
3) Karen Bertelsdatter, født 16. december 1602 i Taulov, begr. 19. februar 1682 i Kolding, gift med Søren Jørgensen Haard, købmand, rådmand og kirkeværge i Kolding (1596-1660).
4) Magister Jørgen Bertelsen Taulov (Thaulow), født 6. april 1606, død 14. maj 1680 i Odense,
rektor ved Nyborg Latinskole og siden professor ved Odense Gymnasium. Gift fire gange; biograferet i Christopher Giessings "Nye Samling af Danske, Norske og Islandske Jubel-
lærere, 2. dels 1. bind.
Børn af 3o ægteskab:
1) Ellen Bertelsdatter, gift med Jep Pedersen fra Middelfart.
2) Engel Bertelsdatter, født 1623 i Taulov, begr. 27. december 1658 i Kolding. Må have været gift, idet hendes seks uger gamle datter Else blev begravet i Kolding 30. december 1658, tre dage efter hende selv. Engel anføres ved begravelsen som værende af Torrup (= Taarup), Taulov Sogn.

Wiberg anfører ham som sognepræst i 42 år (og provst i 16), men lader ham desuagtet først tiltræde kaldet i Taulov-Erritsø i 1606, idet han lader ham komme til kaldet fra rektoratet i Assens.

Frederik II gav ved brev af 6. marts 1584 biskoppen i Ribe påbud om at kalde en god præst til Ullerup-Vejlby pastorat, blandt én af de tre ansøgere til kaldet. Én af de tre var Bertel Iversen, "søn af en kronens tjener" (d.v.s. af en fæstebonde på krongods). Han fik ikke kaldet, "men blev siden præst i Taulov efter hr. Hans, som dengang blev provst i Elbo Herred" (Kancelliets Brevbøger 1584-1588 (1906), s. 42-43; Lebech 1970, s. 133). Måske Bertel Iversen i 1584 er blevet kaldet til Taulov på succession? - Blandt ansøgerne til Ullerup-Vejlby var i øvrigt hr. Hans' kapellan; men hans navn oplyses ikke, og det vides ikke, om den Jens Nielsen, der var præst i Ullerup-Vejlby i år 1600, var blevet kaldet i 1584.

Over Bertel Iversens grav i Taulov Kirkes kor lå en ligsten, som endnu midt i 1700-årene var bevaret på stedet, og hvis latinsk/danske indskrift blev nedtegnet af pastor Barthold Hoé i 1766:

Bartholus hic positus sicca ossa terræ reliquit Ast animam summo reddidit ipse Deo Is populo Christi praemandit coelica Verba et semper vigilans in statione fuit Divino qvi lupum baculo armatus abegit Ne sibi commissas dilaniaret oves Qvin et adoravit sincero pectore Christum In cujus gremio florida vita manet Herunder hviler och Bertel Iversøns første Hustru som lefde met hannem i Ægte- skab 12 Aar og døde af sit ottende Barn.

Den latinske tekst kan gengives således: "Bertel betroede her sine tørre bene til jorden, / medens sjælen han selv gav til den højeste Gud. / Han for folket fortolked Kristi himmelske lære, / og på sin post har var altid årvågen beredt. / Ulven skræmte han bort med guddomsstaven i hænde, / så den ej sønderrev de ham betroede lam, / og af sin inderste sjæl oprigtigt tilbad han Kristus, / og udi Kristi skød ham venter det evige liv."

Stenen blev siden henlagt som trædesten foran våbenhusdøren, hvorved den gik i flere stykker og indskriften tildels udslidt. I 1914 blev fragmentet af ligstenen afgivet til Thaulowmuseet ved Norsk Folkemuseum på Bygdøy; dette museum var grundlagt af hvad man fejlagtigt antog var Bertel Iversens efterkommere, der under navnet Thaulow blev en også i Norge vidtforgrenet slægt; slægten nedstammer imidlertid fra Bertel Iversens eftermand Henrik Sørensen, der ægtede hans enke Dorthe Jensdatter. Norsk folkemuseum oplyser i brev af 1998 til John Helt Green, at fragmenterne af Bertel Iversens ligsten ikke længere kan findes på museet.

Klarlæggelsen af Bertel Iversens slægtsforhold, herunder påvisningen af hans tredje ægteskab, skyldes Laura Holdensen i Jelling og John Helt Green i Vedbæk (sidstnævnte har venligst overladt Lokalhistorisk Arkiv i Fredericia en fyldig redegørelse herfor ved brev af 20. november 1999). Lebech 1970, s. 176-178; Taulov Kirke - midt i sognet i 800 år, udg. af Taulov Menighedsråd 1994, s. 15, anfører endnu den ældre, fejlagtige opfattelse).

Født i Kolding. Forældre: Skriver i Kolding Søren Andersen (Bøgvad) og hustru. Student Herlufsholm 1620. Sognepræst i Taulov-Erritsø 1626. Død 1632. Gift med Dorthe Jensdatter, født ca. 1596 i Taulov, død 1659 i Kolding. Enke efter formanden Bertel Iversen, og siden gift med eftermanden Christen Olufsen. Forældre: Jens Udsen, Taarupgard i Taulov, og hustru Anna Hansdatter.

Børn (nedenstående tre kendes, men aldersrækkefølgen er ukendt):
1) Bertel Henriksen Taulov (Thaulow), sognepræst i Ringkøbing-Rindum fra 1652 til sin død i
1664.
2) Henrik Henriksen, død før 1646 (fremgår af skifte efter fhv. borgmester i Kolding Søren
Andersen af 24. april 1646; dennes arvinger var nemlig Henrik Sørensens børn).
3) Anne Henriksdatter (ved ovennævnte skifte repræsenteret af formynderen Peter Udsen)

Wiberg anfører fejlagtigt Henrik Sørensen under navnet Henrik Bertelsen Taulov og som søn af formanden. Det var Henrik Sørensen Bøgvad (og ikke hans forgænger) der gennem sønnen Bertel Henriksen (Thaulow) blev stamfader til en slægt Thaulow, der har floreret i Danmark og Norge helt til nutiden (se DBL3, 14 (1983), s. 430-431).

Student 1627. Sognepræst i Taulov-Erritsø 1632. Provst over Elbo Herred 1649 ell. 1661. Død 3. april 1667 i Taulov. Gift med Dorthe Jensdatter, født ca. 1596 i Taulov, død 1659 i Kolding. Enke efter de to formænd. Forældre: Jens Udsen, Taarupgard i Taulov, og hustru Anna Hansdatter.

Barn (kendt):
1) Eleonora Christensdatter, født og død i Taulov, gift med faderens eftermand Laurits Andersen Ringkøbing.

Dorothea Jensdatter var muligvis søster til Ude Jensen, og han var muligvis fader til den Jens Udsen, som i 1669 skødede en selvejergård i Taulov Nebel til sognepræst Laurits Andersen Ringkøbing, der jo var gift med hans kusine Eleonora (Lebech 1970, s. 180). Når hun døde under pestepidemien i Kolding i 1659, skyldes det muligvis, at hun sammen med sin mand, datter og svigersøn var fordrevet fra Taulov Sogn p.g.a. svenskekrigen (Lebech 1970, s. 200).

I foråret 1646 fik ridefogeden, herredsfogeden og delefogeden i Elbo Herred brev om at syne, hvilke bygninger der var blevet ødelagt under Torstensson-krigen samt anvise de skove, hvor bygningstømmer til genopbygningen bedst kunne udvises. Christen Olufsen manglede tømmer til 10 fag hus, antagelig til den bondegård (i Nebel), som han havde part i; hertil kunne der udvises tømmer i Tårup Skov. Men til et øde bolshus ved stranden i Skærbæk, som præsten havde fæstet, burde der ske udvisning af tømmer i Brusk Herred (Lebech 1970, s. 171-172). I 1650 udarbejdede han en besigtigelse af kirken, hvori beskrives den skade der var sket på kirkebygningen under krigen (op.cit., s 173-174).

Under Karl Gustav-krigene, hvor Christen Olufsen var fordrevet fra sognet, blev præstegården afbrændt af svenskerne. Et syn af 5. august 1662 beskriver skaden: På præstegården "var tilforn bygget, som ganske er nedbrudt og afbrændt, nemlig salshuset 15 fag, kvisten (eller korshuset) 6 fag, laden med portrummet og kamre 19 fag, stalden og fæhuset 18 fag, den lille lade 12 fag. Er endnu intet opsat videre end en hytte på 4 fag - og et ladehus af gammelt tømmer 10 fag". Der "behøvedes endnu til forskrevne præstegårds videre fornødenhed i det ringeste 10 fag salshus og 12 fag fæhus og stald, og kan hvert fag salshus bygges for 4 slettedaler og hvert fag fæhus og stald for 2 slettedaler, dersom den nådige øvrighed noget til bygningstømmer vil forunde" (Lebech 1970, s. 207-208).

Ved reskript af 11. december 1665 skulle Erritsø Sogn skilles fra Taulov Sogn og henlægges som anneks til den nyoprettede Tyske Kirke (senere Michaelis Kirke) i Fredericia ved indtrædende embedsledighed i Taulov-Erritsø pastorat; det skete følgelig i 1667.

Student Ribe 1660 (?). Personel kapellan i Taulov-Erritsø 1662 (?). Sognepræst - men for Taulov alene - 1667. Død 1671 i Taulov. Gift 1. gang med Eleonora Christensdatter, født og død i Taulov, datter af formanden Christen Olufsen og hustru Dorothea Jensdatter. Gift 2. gang med Eleonora Madsdatter Lime, født i Middelfart, død 11. januar 1689 (2. gang gift med eftermanden Laurits Pedersen Bang). Forældre: Sognepræst i Middelfart-Kauslunde Magister Mads Mortensen Lime (1610-1658) og hustru Elisabeth Clausdatter Bang.

Børn i 2. ægteskab.: 2 sønner og 2 døtre.

Laurits Andersen Ringkøbing fik i 1669 af Jens Udsen tilskødet en selvejergård i Taulov Nebel; Jens Udsen var muligvis hans hustrus fætter (Lebech 1970, s. 180).

Født i Middelfart. Fader: Rådmand i Middelfart Peter Bang (ell. Bjørn?). Student Odense 1664. Sognepræst i Taulov 5. februar 1672, ordineret 30. marts s.å. Død 1697 i Taulov. Gift 1. gang med Eleonora Madsdatter Lime, født i Middelfart, død 11. januar 1689 (hun gift 1. gang med formanden Laurits Andersen Ringkøbing). Gift 2. gang med Maren Sophie Jensdatter Risom, datter af Nebbegaards ejer, assessor Jens Lauritsen Risom (død 1694).

Børn af 1. gang ægteskab: 2 sønner, 4 døtre; børn af 2. gang ægteskab: 1 søn, 3 døtre. Af 1. gang ægteskab kendes døtrene:
1) Susanne Lauritsdatter Bang, født ca. 1683, død 17. april 1760, gift med 2. eftermand Niels Clausen Munkeberg (død 1729).
2) Sophie Bang, gift med sognepræst i Tæbring-Outrup-Rakkeby, Thisted Amt Hans Christian Madsen Tidemand (1682-1725).
Af 2. gang ægteskab kendes datteren:
3) Dorothea Lauritsdatter Bang, født ca. 1695, død 22. maj 1766, gift med sognepræst i Visby- Heltborg, Thisted Amt, Laurits Lauritsen Damstrøm (1688-1760).

Laurits Bang havde en selvejergård i Nebel, som 1680 blev udlagt til ryttergods (Lebech 1970, s. 228); måske var det den gård, som forgængeren Laurits Andersen Ringkøbing 1669 fik tilskødet af Jens Udsen, og som Laurits Bang kan have fået med sin første kone.

Født i Sæby Sogn, Københavns Amt. Forældre: Sognepræst i Sæby-Gershøj Joachim Jensen Bruun (død 1714) og hustru Elisabeth Augusta Andersdatter. Student Roskilde 1689. Sognepræst i Taulov 26. juni 1697. Død 1703 i Taulov. Gift med Kirsten Jensdatter Varberg, født i København.

Søster Anne Margrethe Jochumsdatter Bruun gift med sognepræst i Lerup-Tranum, Hjørring Amt, Johannes Hansen Hornemann (1665-1697); en mulig anden søster, Ellen Kirstine Bruun, gift med sognepræst til Nordby på Fanø, Ribe Amt, Jens Olsen Brasen (1657/58-1736).

Født i Munkebo Sogn, Odense Amt. Forældre: Sognepræst i Munkebo Claus Nielsen Brochmann ell. Kerteminde (1631-1684) og hustru Sophie Clausdatter Naschou. Student Odense 1695; baccalaureus 11. maj 1697. Rektor i Middelfart 1701. Sognepræst i Taulov 28. december 1703. Magister 30. juli 1716. Død 22. marts 1729 i Taulov. Gift med Susanne Lauritsdatter Bang, født ca. 1683, død 17. april 1760. Forældre: Sognepræst i Taulov Laurits Pedersen Bang (død 1697) og 1. gang hustru Eleonora Madsdatter Lime (død 1689).

Børn: 2 sønner og 4 døtre, hvoraf kendes:
1) En datter, som var gift med sognepræst i Stadil, Ringkøbing Amt, Laurits Pedersen Schade (1703-1768; Wiberg kender ikke hans hustru).

Født 12. december 1699 i Viborg. Forældre: Hospitalsforstander og landstingsprokurator i Viborg Jep Hansen Schandorf (1655-1733) og hustru Maren Andersdatter. Student Viborg 1718; baccalaureus 8. juni 1719. Hører (amanuensis) ved Viborg Latinskole 1720. Sognepræst i Taulov 16. september 1729. Sognepræst i Middelfart-Kauslunde 25. januar 1743. Atter sognepræst i Taulov 31. maj 1743. Død Taulov 25. juli 1752. Gift med Susanne Cathrine Jacobsdatter Buch, født 1702 i Aalsø, Randers Amt, død 12. maj 1768 i Aarhus. Forældre: Sognepræst i Aalsø-Hoed, magister Jacob Jonæsen Buch (1666-1736) og hustru Anna Hansdatter Cappel.

Børn: 2 sønner, 3 døtre, hvoraf kendes:
1) Søren Lintrup Johansen Schandorf, født 28. marts (ell. 24. august) 1730, død 30. juni 1788. Præst, sidst sognekapellan i Nykøbing-Lødderup-Elsø, Thisted Amt i 1778.

Der må være blevet arrangeret et "mageskifte" mellem Schandorf og hans meget kortvarige efterfølger Claus Clausen Flyng, der kun var indehaver af embedet i Taulov i 2½ måned, inden han blev udnævnt til embedet i Midelfart-Kauslunde på samme dag som Schandorf blev genudnævnt til sit gamle embede.

Biskop Brorson visiterede den 27. maj 1748 i Taulov, "hvor Sogne-Præsten Hr Andreas Jepsen [Schandorf] meget opbyggelig catechiserede over de fornemste Grund-Sandheder, særdeles Christi Embeder, ligesom ogsaa Børnene svarede til Fornøjelse. Han hafde icke heller paa Skole Holderens eller Degnens fliid at klage" (L.J. Koch, H.A. Brorson, Visitatsberetninger og breve (1960), s. 44).

Schandorfs fader, Jep Hansen (Schandorf) var 1703-1728 forstander for Viborg Gråbrødre Kloster, men levede sine sidste år hos sønnen i Taulov (Paul G. Ørberg: Når nøden er størst. Viborg Gråbrødre Klosters historie fra reformationen til nutiden (1986), s. 108).

Født 1. december 1709 i Aaker, Bornholms Amt. Forældre: Sognepræst i Aaker Claus Flyng (død 1719) og hustru Dorthea von Alpen. Student København 1732; cand.theol. 22. oktober 1737 (haud). Skibspræst 12. september 1738, ordineret 8. oktober s.å. Sognepræst i Taulov 15. marts 1743. Sognepræst i Middelfart-Kauslunde 31. maj 1743. Død 1762 i Middelfart. Gift 5. april 1743 med Søster Mathiasdatter Møller, død 1770.

= nr. 10 (se denne)

Født 13. februar 1722 i Trondhjem. Forældre: Købmand i Trondhjem Barthold Hoé og hustru Anna Cathrine Kolmer. Student Helsingør 1740; cand.theol. 10. juli 1745 (non contemnendus). Sognepræst i Taulov 6. oktober 1752, ordineret 22. november s.å. Død 28. oktober 1784 i Taulov. Gift 4. juli 1753 med Lucie Margrethe Richardsdatter Hagerup, født august 1723 i Skogn, Nordre Trondhjems Amt (Nord Trøndelag Fylke), død 1779. Forældre: Sognepræst i Skogn Richard Sørensen Hagerup og hustru Maren Magdalene Jeremiasdatter Hass.

Børn: 1 søn, 2 døtre, hvoraf kendes:
1) Bartholine Cathrine Hoé, født 7. november 1761 i Taulov, død 10. juli 1812 i Fredericia. Gift 14. maj 1784 med faderens (2.) eftermand Jens Bertelsen Bruun (1752-1810, se nr. 14).

Pastor Hoé var meget interesseret i skolevæsenet og desuden i udskiftningen og sognets økonomiske forhold. Under biskop Brorsons visitats i 1754 katekiserede han "smukt om Christi Embeder"; ved visitatsen 1759 prædikede han ikke, men derimod studiosus Christopher Liicht. Med ham var biskoppen meget tilfreds ligesom med sogneforholdene; iflg. "den retsindige Sogne-Præst" var en stor del af menigheden "villige til at annamme Guds Ord" og kun to vakte forargelse som drikfældige (L.J. Koch, 1960, s. 88, 134; et langt brev fra biskop Brorson til pastor Hoé - om menederes adgang til nadveren - er trykt sammesteds s. 316-318, nr. 143).

1766 anmodede Brorsons efterfølger J.C. Bloch gejstligheden i Ribe Stift om indberetninger fra de enkelte pastorater, og pastor Hoé leverede en udmærket beskrivelse af Taulov Sogn, delt i flere afsnit, om kirken, sognepræsterne (hans forgængere) og sognets landøkonomiske tilstand. Beretningen havde som overskrift: Om Taule Sogns Næring og Avl (Lebech 1970, s. 308f).

Født 25. juli 1748 i Skogn, Nordre Trondhjems Amt (Nord Trøndelag Fylke). Forældre: Sognepræst i Skogn, siden (1770-1803) i Kolding, Carsten Volquartz (1721-1808) og hustru Margrethe Borch Hagerup (1726-1801). Student Ribe 1763; baccalaur 1768; cand.theol. 14. september 1768 (laud). Hører i Ribe 1768. Adjunctus cum spe successionis i Taulov 13. maj 1773 (og har vel som sådan virket som personel kapellan for Barthold Hoé), ordineret 16. november 1773. Personel kapellan ved Kolding Hospital 3. april 1776. Hospitalspræst sammesteds 5. september 1776. Død 1. maj 1779 i Kolding. Ugift.

Richard Volquartz' moder var søster til Barthold Hoés hustru.

Volquartz oversatte et skrift fra engelsk, tilskrevet Lady Dorothy Pakington (død 1679), som på dansk fik titlen: "Den Videnskab at nyde en fornøyelig Sindsrolighed, skrevet af den berømte Autor til The whole duty of man. Oversat tilligemed et Anhang af tvende offentlige Taler over Høymesse-Texterne paa 14. og 15. Søndag efter Trinitatis." Kbh., 1776 (Ehrencron-Müller IX, s. 179-180; heri yderligere nogle litteraturhenv. til Volquartz; om Dorothy Pakington, se Dictionary of National Biography2, XV (1909), s. 86-88).

Født 1. december 1752 i Fredericia. Forældre: Rådmand, købmand og tobaksfabrikant i Fredericia Bertel Johansen Bruun og hustru Kirsten Nielsdatter Gudme af Herslev-Viuf. Student Fredericia 1767; cand.theol. 25. oktober 1775 (haud). Adjunctus cum spe successionis i Taulov 22. oktober 1783, ordineret 21. april 1784. Sognepræst i Taulov 28. oktober 1784. Død i Taulov 17. juni 1810. Gift 14. maj 1784 i Taulov med 2. formands datter Bartholine Cathrine Hoé, født 7. november 1761 i Taulov, død 7. juli 1812 i Fredericia. Forældre: Sognepræst i Taulov Barthold Bartholdsen Hoé (1722-1784, se nr. 13) og hustru Lucie Margrethe Richardsdatter Hagerup (1723-1779).

Ægteskabet barnløst.

Født 27. marts 1770 i Spentrup, Randers Amt. Forældre: Sognepræst i Spentrup-Gassum Hans Pedersen Brøchner (1720-1780) og 2. gang hustru Mette Marie Sørensdatter Wedege (1740-1798). Student Viborg 1789; cand.theol. 18. juli 1796 (haud). Hører i Randers 1796. Sognepræst i Veggerslev-Villersø, Randers Amt, 4. april 1800, ordineret 14. maj samme år. Sognepræst i Taulov 28. september 1810. Død 10. februar 1828 i Taulov. Gift 12. marts 1801 i Randers med Anna Kirstine Meden, født 1776 (Wiberg), død 25. oktober 1760. Forældre: Birkedommer i Grundet Birk og prokurator i Vejle Johan Meden (1737-1806) og hustru Mette Kirstine Terkelsen (1747-1824).

Børn: 3 sønner, 3 døtre.

Født 22. januar 1791 i Vigsnæs Sogn, Maribo Amt. Forældre: Sognepræst, 1791-1792 i Skt. Jørgens-Sørup, Svendborg Amt, Jacob Thune (1735-1792) og 2. gang hustru Ermgaard Steenberg (1751-1832). Student Odense 1807; cand.theol. 20. juli 1812 (egregie). Konstitueret adjunkt ved Metropolitanskolen i København 1811. Adjunkt sammesteds 29. august 1815. Afsked 29. marts 1817. Sognepræst i Harte-Bramdrup 21. juli 1817; ordineret 29. august s.å. Sognepræst i Taulov 11. april 1828. Sognepræst i Gauerslund-Vinding 2. maj 1833. Provst over Elbo-Holmans-Brusk-Jerlev Herreder 7. juni 1833. Ridder af Dannebrog 28. juni 1840. Død 16. marts 1855 i Gauerslund, begravet sammesteds. Gift 1. gang 3. september 1819 i Ousted med Ursula Jensine Christine Nørgaard, født 1795 i Ledreborg, Allerslev Sogn, Københavns Amt, død 23. december 1855 i København (ægteskabet opløst). Forældre: Birkedommer og landvæsenskommissær, kancelliråd Peter Christensen Nørgaard (1764-1845) og hustru Anne Cathrine Gierlew (1773-1842). Gift 2. gang 1829 med Christiane Therkeline Hviid, født 26. januar 1800 i Kolding, død 24. februar 1870. Forældre: Oberst Poul Mathias Hviid (1748-1830) og hustru Anna Christiane Bruun (1770-1848).

Børn i 1. gang ægteskab: 2 døtre; i 2. gang ægteskab: 1 søn og 5 døtre.

Under Harte-Bramdrup oplyses i Nedergaard: "Pastor Thune var en myndig herre, som kunne tillade sig lidt ud over det sædvanlige. Der kom splid i hans ægteskab, som skal være opstået ved, at en ikke nærmere bestemt dame tog ophold i huset. Han søgte nu trøst på Hvidsminde hos oberst Poul M. Hviid, som havde 6 døtre. Den yngstes abort, som hun ikke overlevede, blev sat i forbindelse med Thune. Kort efter søgte han skilsmisse og giftede sig med en anden af døtrene (Aug. F. Schmidt: Pastor Jacob Thune. Kolding Folkeblad 15. maj 1941; samme, Vejle Amts Aarbog 1947, s. 87-89)".

"Om Thunes forhold til en anden af Hviids døtre [den yngste?] har Jeppe Jensen meddelt oplysninger til Evald Tang Kristensen (Danske Sagn, Ny Række IV, nr. 495); da det er ret slemme ting, som vist ikke kan bevises, der fortælles om pastor Thune, skal de ikke anføres hér" (Aug. F. Schmidt 1947, s. 87, note 18).

Jacob Thune var medlem af og formand for det første sogneforstanderskab i Gauerslund fra 1842 og til sin død i 1855; han var ligeledes formand for Vinding Sogneforstanderskab 1842-1852. Han blev kancellivalgt medlem af det første Vejle Amtsråd 26. marts 1842 og var medlem af rådet til sin død (Vejle Amtsraad 1842-1970 (1985), s. 66).

Han var medlem af "Veile Amts Landoeconomiske Selskab", som opløstes omkring 1845; han var medstifter af Vejle Amts Landboforening i 1851 og medlem af dennes første bestyrelse 1851-1852 som sekretær.

Under preussernes besættelse i foråret 1848 holdt de en tid provst Thune arresteret sammen med herredsfoged P.C.C. Holck i Fredericia, da de åbent bekendte deres danske sindelag og viste tyskerne den kolde skulder (Haderslev Stifts Aarbog 1949, s. 26)

Jacob Thune har efterladt sig følgende skriftlige arbejder:
1) Taler ved Justitsraadinde Bruuns Begravelse den 17. Januar 1831. Trykt som Manuskript for Venner (Kbh., 1831), 14 sider.
2) Tale holdt i Sørgehuset ved Tage Müllers Jordefærd (i J.B. Daugaards Skrift: "Til Minde om Biskop Tage Müller" (1849), s. 23-27.
3) Tale (i Skriftet: Ved Præste-Enken Søster Christiane Gads Jordefærd i Herslev den 26. Maj 1847. For Venner (Kbhvn, 1847), s. 3-7).
(Th. Hansen Erslev: Forfatter-Lexicon III, s. 381, og samme, suppl. III, s. 429; jfr. Berlingske Tidende 1853, nr. 134).

Lærer O.P. Barsøe i Almind fortalte følgende om pastor Thune til Evald Tang Kristensen: "Thune var, som vi véd, præst i Taulov 1828-33. Her gik der en sti til Børup over hans mark. En dag red Jens Jepsen fra Kongsted ad den, da den kortede ham vejen næsten en halv mil. Da han kom omtrent til enden af stien, møder han præsten, der siger: "Jeg må gøre ham opmærksom på, at det kun er en gangsti, og han har at vende." Ja, han bad godt for sig. "Jeg siger, at han skal vende om." Så måtte han altså gå den lange omvej. - Nu gik det sådan, at Hr. Thune kort efter blev forflyttet til Gauerslund, og når han kørte til sogne, kunne han skyde genvej over Jens Jepsens mark og derved spare et stykke vej. Han kører da ad den vej, men tæt ved enden møder han Jens Jepsen, og han siger: "Her har han ikke lov at køre, da det er en privat vej". - "Jeg må gøre opmærksom på, at jeg er Provst Thune fra Gauerslund." - "Det kan nok være, men a er" - og så bandede han stærkt - "Jens Jepsen fra Kongsted". Her hjalp ingen kære mor, provsten måtte vende om." (Evald Tang Kristensen, Jydsk Almueliv VI, nr. 919; Kolding Folkeblad 15. maj og 26. juli 1941). - Det var altså lige for lige og antagelig en lærestreg for den rådelystne kirkens mand." (Aug. F. Schmidt, 1947, s, 88-89).

Thune satte sig ingen synderlige åndelige spor i de sogne, hvor han var præst. 50 beboere i Harte-Bramdrup ydede bidrag til det Bibelselskab, som 1819 var blevet stiftet i Kolding, men som blev opløst 1835, da man mente, sognene var nogenlunde velforsynede med Bibler. - I Gauerslund Sogn var kun en fattig karetmagerfamilie i Andkær berørt af vækkelserne i 1800-tallets første halvdel (Frands Ole Overgaard & Anders Pontoppidan Thyssen: Vækkelsernes Frembrud i Danmark i første Halvdel af det 19. Århundrede V: De senere jyske Vækkelser (1970), s. 19 & s. 112).

Født 26. februar 1790 i Løsning, Vejle Amt. Forældre: Sognepræst i Løsning-Korning Andreas Christopher Poulsen Bildsøe (1751-1793) og 1. gang hustru Kirstine Lorentzdatter Stallknecht (død 1791). Student privat 1808; cand.theol. 17. oktober 1812 (laud). Konstitueret adjunkt i Fredericia 6. marts 1813. Adjunkt sammesteds 13. august 1814 - 3. oktober 1817. Adjunkt i Ribe 18. april 1818. Sognepræst i Vester Nykirke-Faaborg, Ribe Amt, 4. august - 13. oktober 1824, men tiltrådte ikke kaldet. Sognepræst i Taulov 4. september 1833, ordineret 13. november s.å. Død 5. februar 1865 i Taulov. Gift 7. august 1834 i Kerte, Odense Amt, med Marie Christine Middelboe, født 28. december 1804 i København, død 23. marts 1890 i Tranekær. Forældre: Kommandørkaptajn i København Bernhard Ulrik Middelboe og hustru Magdalene Foersom.

Børn: 1 søn, 1 datter; kendt er:
1) Mathilde Pouline Bildsøe, f. ca. 1837 i Taulov Sogn; i 1860 ugift og hjemme hos forældrene
(Fkt60/T121).

Der er ingen nærmere oplysninger om præsterne og de kirkelige tilstande i sognet fra slutningen af 1700-tallet og den første halvdel af 1800-tallet. De ældre vækkelser såsom hernnhutismen og den fynske forsamlingsbevægelse synes ikke at have fænget i Taulov (Anton Bruun, 1962, s. 10).

Hjælpepræst hos Pastor Bildsøe:
Født 6. november 1811 i Bov Sogn, Aabenraa Amt (dengang Flensborg Amt). Forældre: Sognepræst, sidst i Horst ved Elmshorn i Holsten, Daniel Petersen (1758-1823) og 4. hustru Caroline Friederikke Stange (f. ca. 1775). Student Slesvig 1832; cand.theol. Gottorp 1836; derefter lærervirksomhed. Konstitueret sognepræst i Dedsbøl Sogn, Tønder Amt (nu i Sydslesvig) 26. september 1850; udn. til sognepræst ssts. 18. december s.å. Afsat af de preussisk-østrigske civilkommissærer 1864; afskediget af den danske regering 28. oktober s.å. Derefter hjælpepræst i Vorbasse-Hejnsvig, Ribe Amt; Egtved-Ødsted, Vejle Amt; Taulov, Vejle Amt; og Seest, Ribe Amt. Sognepræst i Torslev-Lendum 10. december 1865. Død 13. februar 1876 i Torslev (leverkræft), begravet ssts. 22. februar s.å. Gift 9. juli 1863 med Johanne Bothilde Bøving, født 10. maj 1830 i Vejen Sogn, Ribe Amt, død 6. marts 1913 på Frederiksberg, begravet 16. s.m. i Torslev. Forældre: Sognepræst, sidst i Egtved-Ødsted, Vejle Amt, Jens Orten Bøving (1794-1864) og hustru Flora Elma Camilla Tolderlund (1810-1891).

Børn:
1) Jens Orten Bøving-Petersen, født 24. juni 1864 i Egtved, Vejle Amt, død 24. april 1937 i København. Zoolog og naturvidenskabelig forfatter (se DBL 3. udg., bd. 3 (1979), s. 150-151).

Øvrig slægt:
Philip Petersens hustru var kusine (eller halvkusine) til sognepræst i Barløse, Odense Amt, Niels Orten Mathias Bøving (1838-1923), som i nogle år mellem 1864 og -70 var institutbestyrer i Sæby. Hans søn, entomologen Adam Giede Bøving (1868-1957) var født i Sæby (se DBL 3. udg., bd. 3 (1979), s. 149-150). Slægten føres tilbage til apoteker i Faaborg Frants Johan Georg Bøving og hustru Magdalene Jensdatter Orten (se F.F.M. Jacobsen, "Den Bøving-Jacobsenske Slægt. Blade af gamle Faaborg-Familiers Historie", i Svendborg Amt 1915, s. 51-72).

Ved folketællingen 1. februar 1870 boede Philip Petersens søster, den da 59-årige og ugifte Frederikke Magdalene Christine Petersen i Torslev Præstegaard som "kostgængerske". En yngre slægtning til hans kone, den 24-årige Frants Johan Gerhard Bøving, født i Egtved Sogn, var forvalter i præstegården. Derudover var der 7 tjenestefolk: 1 mejerske, 1 kokkepige, 1 bryggerspige, 1 udgangspige, 1 røgter, 1 kusk og 1 tjenestedreng; i alt boede der 12 mennesker i præstegården (Fkt70/T137).

Pastor Petersen var sønderjyde og prægedes helt deraf. Han havde fra sin ungdom store tanker om embedets autoritet, og ville gerne hævde dets myndighed. Han var tysk-pietistisk præget, og Thomas Larsen fortæller (En Gennembrudstid I (1917), s. 16-19), at han ikke kunne goutere den frie undervisningsmåde hos den grundtvigske lærer C. Fr. Nielsen i Lendum Skole. Ligeledes beretter Thomas Larsen (anf. værk, s. 78-79) om et diskussionsmøde, som på Pastor Petersens initiativ blev afholdt med mormonerne, og som fandt sted i Thomas Larsens hjem. Da Pastor Petersen "ikke havde begreb om at tiltale de vendsysselske hedeboere", mislykkedes det ham ganske at få forsamlingen på sin side i diskussionen med de to mormonpræster; men han opfattede aldeles ikke sin egen fiasko. Thomas Larsen giver ham det skudsmål, at han ikke var noget lyst hoved, men fuldtud ejede den selvtillid, der undertiden findes stærkt udviklet hos svagtbegavede mennesker. - I skærende modsætning hertil står den panegyriske nekrolog fra københavneravisen "Dagstelegrafen" (nr. 56, 1876, citeret i Wiberg-suppl. 1879, s. 163): "Skønt han var født i en tysk-dannet og tysksindet familie og uddannet i Kiel, nærede han en så glødende kærlighed til Danmark, det danske folk og den danske litteratur som få; skønt han blandt den tysksindede befolkning, for hvilken han var præst, og omgivet af tysksindede embedsbrødre, ideligt var udsat for hån og forfølgelse, forsømte han aldrig nogen lejlighed til at lægge denne kærlighed for dagen; men over denne glemte han dog ikke hvad den kristelige kærlighed bød ham, og altid var hans hjerte og pung åben for den trængende, skønt hans embede gav ringe indtægt og hans velgerninger ofte lønnedes med utak af hans tysksindede menighed i Dedsbøl. Hans altid brændende ønske om at blive præst i det egentlige Danmark fik han først opfyldt, efter at være ramt af den tunge sorg over Sønderjyllands løsrivelse fra det. Hans beskedenhed og ydmyghed var en sand Kristen værdig".

I tilslutning til Philip Petersen meddeles her lidt om hans forældre, til udbygning af den kortfattede biografi af faderen i Nedergaard X A (1977-1985), s. 510:

Daniel Petersen, født 6. januar 1758 i Broager, Sønderborg Amt. Forældre: Sognepræst i Broager Lorenz Petersen (1717-1785) og 1. hustru Anna Sophie Danielsdatter Blechingberg (1716-1762). Student Slesvig 1775, immatrikuleret ved Universitetet i Kiel 4. oktober samme år; c Gott [Candidat der Gottesgelehrsamkeit = cand.theol.] 1783 (3. karakter). Sognepræst i Holbøl, Aabenraa Amt, 26. maj 1786. Sognepræst i Oksenvad-Jels, Haderslev Amt, 6. november 1795. Sognepræst i Fjelstrup, Haderslev Amt, 26. august 1796. Sognepræst i Bov, Aabenraa (da Flensborg) Amt 25. oktober 1799. Sognepræst i Horst ved Elmshorn i Holsten 12. oktober 1819. Død i Horst 7. december 1823, begr. ssts. 12. s.m. - Gift 1. gang 3. august 1787 i Ullerup med Anna Eleonora Posselt, født 2. januar 1767 i Ullerup, død 22. november 1788 i Holbøl. Forældre: Sognepræst i Ullerup Johann August Christiansen Posselt (1728-1788) og hustru Eleonora Marie Christiansdatter Hammerich (1732-1788). Gift 2. gang i Broager 6. maj 1790 med Marie Louise Friederikke Posselt, født 11. december 1772 i Ullerup, død 31. januar 1794 i Holbøl. Søster til 1. hustru. Gift 3. gang 19. januar 1796 i Kværs med Botilla Helene Posselt, født 18. april 1771 i Ullerup, død 29. januar 1800 i Fjelstrup. Søster til 1. og 2. hustru. Gift 4. gang 12. april 1801 i Bov med Caroline Friederikke Stange, født ca. 1775 i Flensborg, død (hvor og når vides ikke; hun overlevede ham). Forældre: Læge, dr.med. Carl Friedrich Stange og hustru Anna Sophie Albertz.

De 3 første ægteskaber muligvis barnløse; iflg. Horst kirkebogs Todtenregister "hinterlässt er nur mit seiner jetzigen nachgelassene Wittwe Carolina Friederica geb. Stange, eheliche Tochter des weil. Carl Friedrich Stange, Dr. M. zu Flensburg, und der Anna Sophia geb. Alberts, nachbenannte Kinder, nämlich:
1) Carl Friederich Lorenz, alt 21 Jahr
2) Friederich August, alt 17 Jahr
3) Anna Sophia, alt 16 Jahr
4) Friederica Magdalena Christina, alt 13 Jahr
5) Philipp, alt 12 Jahr"

Ved folketællingen 13. februar 1803 for Bov Sogn, Vis Herred, Flensborg Amt, bd. 15, s. 801 (i Rigsarkivet) er af børn kun anført Carl Friederich Lorenz Petersen, 1 år gammel. - Folketællingen er i øvrigt den foreløbig eneste kilde til Caroline Friederikke Stanges alder, der dér opgives til 28 år (efter datidens måde at opgive alder på var hun i sin alders 28. år, altså fyldt 27 år).

Om Daniel Petersen fortælles i Nedergaard kun, at han blev udsat for en vis overlast fra kosaktroppernes side i 1814. Han og hans familie måtte søge tilflugt hos provst Georg Jakobsen, Flensborg (Carsten Petersen, Slesvigske Præster (1938), s. 344; Chr. Stenz & R.P. Sørensen, Bov Sogn (1969), s. 185).

"Heimatbuch I: Horst in Holstein - einst und jetzt" (trykkeår og -sted uoplyst) fortæller s. 48 om Daniel Petersen:
"... Im Oktober 1819 wurde er zum Pastor in Horst ernannt und den 22. Mai 1820, am 2. Pfingsttag, eingeführt. Nach langer Kränklichkeit wurde er am 12. Dezember 1823 den Seinigen und seiner Gemeinde durch den Tod entrissen. "Er war ein begabter, patriotisch gesinnter Mann und geistreicher Schriftsteller." Er verfasste "Timotheus, dem gebildeten Landmann vorzüglich gewidmet" (Altona, 1812); "Gottwerth, der fromme Jugendfreund" (1815); "Der Christ in der Einsamkeit. Ein Andachtsbuch zum häuslichen Gebrauch für Christen jeden Alters" (Schleswig, 1817, 100 Seiten); "Gamaliel. Ein Wort zur Ehre der Bibel" (1817)."

Heimatbuch og Nedergaard er fælles om fejlagtigt at anføre 12. december 1823 som Daniel Petersens dødsdag. Iflg. Horst kirkebog er dødsdagen den 7. december 1823, og 12. december er begravelsesdagen.

Født 5. juni 1823 i Helsingør. Forældre: Skræddermester i Helsingør Lars Davidsen og hustru Else Nielsen. Student privat 1839; cand.theol. 3. november 1845 (laud). Adjunkt ved Herlufsholm lærde Skole 1850. Sognepræst i Ryde-Handbjerg, Ringkøbing Amt, 8. februar 1859, ordineret 25. marts s.å.. Sognepræst i Taulov 2. august 1865. Afsked 5. juli 1880. Bosat i København. Død 1. juni 1895. Gift 24. april 1852 med Ulrikke Mariane Malthine Flindt, født 6. marts 1818 i Næstved, død 2. februar 1897. Forældre: Købmand i Næstved Henrik Flindt og hustru Maren Kirstine Friis.

Barn (kendt):
1) Else Marie Davidsen, født 20. april 1855 i Herlufsholm, død 19. august 1925 i København. Gift 20. juni 1876 i Taulov med Ludvig Theodor Mygind, sognepræst, sidst i Karrebæk, Præstø Amt (1841-1924)

Mens de ældre vækkelser ikke synes at have fænget i Taulov, gik det anderledes, da Carl Davidsen blev sognepræst. Han var som mange samtidige præster en udpræget vækkelsesprædikant, der satte dybe spor. Det fortælles, at forkyndelsen derved helt forandredes: den drejede sig ikke længere om "dyd og gode gerninger" men derimod om "syndens sold", der er døden, og om Guds nåde med et evigt liv i Jesus Kristus. Det var noget nyt, og folk begyndte at gå i kirke. Mange forargedes, men for andre blev det brændende spørgsmål, om dette mon var sandheden. "Var vi så ikke alle på vejen, der førte til fortabelse?" (Anton Bruun, 1962, s. 13, jfr. Davidsens egen redegørelse for sin forkyndelse iflg. C.J. Holt, 1914, s. 8f).

Evangelisk-kristelig Salmebog blev allerede i 1865 ved den første jul i Davidsens tid erstattet af Roskilde Konvents Salmebog. Det fortælles, at han derefter samlede alle de gamle salmebøger, han kunne få fat på, for at brænde dem på et bål. Ilden ville imidlertid ikke fænge, ifølge Davidsen fordi salmebøgerne var for "vandede" (Anton Bruun, 1962, s. 15).

Meget tidligt efter sin tiltrædelse begyndte han at holde gudelige forsamlinger forskellige steder i sognet og bibellæsninger i Taulov Skole. Herunder vakte han også interesse for hedningemissionen, så at kærligheden til den begyndte samtidig med vækkelsen. De bortdragende missionærer Becker og Schmidt holdt også møder i sognet, bl.a. i jernbanestationens ventesal. Men det varede ikke længe, før de vakte også selv samledes til små forsamlinger, hvor man læste en prædiken, bad og sang sammen. De mødtes i sognets huse og gårde; adskillige blev omvendt, og flere åbnede deres hjem, selv om deres åndelige indstilling endnu ikke var afgjort (Anton Bruun, 1962, s. 34-35).

Tre markante skikkelser blandt de, der blev vakt i Davidsens første år i sognet var brødrene Rasmus Hansen (1848-1888) og Jens Hansen Holt (1843-1926), og deres fætter Frederik Høll (1837-1922) (se mere om dem hos Nedergaard).

Davidsen tog sin afsked allerede som 57-årig p.g.a. dårligt helbred, med bevarede forbindelsen med sine "aandelige Børn" i Taulov (C.J. Holt, 1914, s. 15f, hvor et brev fra 1881 citeres). Hans personelle kapellan 1874-1879, Otto Valdemar Stützer, var næppe af helt samme observans som han selv (jfr. nedenfor fra dennes tid i Kauslunde).

Personel kapellan hos David Carl Davidsen:
Født 18. september 1847 i København. Forældre: Overlæge ved Livjægerkorpset, etatsråd Johan Frederik Christian Stützer (1810-1890) og hustru Amalie Cathrine Elisabeth Frederikke Lassen (1817-1889). Student Metropolitanskolen 1865; cand.theol. 24. juni 1871 (haud1). Personel kapellan i Taulov 8. juni 1874, ordineret 17. juli s.å. Sognepræst (vicepastor) i Kauslunde, Odense Amt, 13. november 1879. Sognepræst i Vorning-Kvorning-Hammershøj, Viborg Amt, 21. marts 1890. Provst over Middelsom-Sønderlyng Herreder 26. juni 1905. Død 14. april 1919. Gift 2. juni 1880 med Petrea Marie Sophie Schjerning, født 7. januar 1851 i København, død 19. december 1933. Forældre: Sognepræst, 1886-1893 i Kirke Stillinge, Sorø Amt, Carl Henrik Emil Schjerning (1824-1893) og hustru Caroline Margrethe Dahlstrøm (1821-1901).

Under Kauslunde fortælles hos Nedergaard blot: "Provst Stützer var imod IM og forbød dem at bruge kirken til IM's gudstjenester. Man lejede så forsamlingshuset. 1886 dannedes en søndagsskole, 1890 en DMS-kreds."

Om tiden i Vorning-Kvorning-Hammershøj skrives i Nedergaard: "Provst Stützer var en begavet mand med stor indsigt i juridiske spørgsmål, hvad der kom ham til gode i provstegerningen. Som prædikant var han ikke over det almindelige. Hans prædikener var lange, 1 time til 5 kvarter. Som udgået fra et københavnsk embedsmandshjem og med udpræget konservative og aristokratiske anskuelser kom han vel aldrig til at stå i noget personligt forhold til sin menighed. Han var meget optaget af sin provstelige virksomhed. Højt anset."

Slægt: Otto Valdemar Stützers's faster Henriette Amalie Stützer (1802-1892) var gift med sognepræst Jørgen Overgaard (1793-1872; 1833-1853 i Volstrup-Hørby, Hjørring Amt, 1853-1872 i Ønslev-Eskildstrup, Maribo Amt); en anden faster, Johanne Christine Pouline Stützer (1804-1856) var gift med sognepræst Niels Johansen Struer (1797-1874, 1855-1874 i Vissenbjerg, Odense Amt).

Født 9. oktober 1836 i Egeskov, Kværndrup Sogn, Svendborg Amt. Forældre: Forpagter på Egeskov Knud Graae Brandt og hustru Else Cathrine Leth. Student privat 1855; cand.theol. 27. juni 1861 (laud). Huslærer i Ollerup Præstegård. Personel kapellan i Skyum-Hørdum, Thisted Amt, 31. maj 1867, ordineret 5. juli samme år. Residerende kapellan i Viborg Domkirke-Asmild-Tapdrup Sogne 19. august 1870. Sognepræst i Kvong-Lyne, Ribe Amt, 15. juli 1874. Sognepræst i Taulov 31. december 1880. Død 19. januar 1905 i Taulov. Gift 10. november 1871 i Odense Vor Frue Kirke med Christiane Sophie Charlotte Hein, født 19. marts 1846 i Odense, død 15. august 1912 i Kolding. Forældre: Læge i Odense Sophus Christian Julius Hein og hustru Ingeborg Frederikke Andresen.

Pastor Brandt var afgjort grundtvigianer og underskrev den store Askovadresse 1881. I de første år arrangerede han møder med grundtvigske præster, og i 1887 samledes mange hundrede til et grundtvigsk vennemøde i Taulov, præget af den politiske situation i provisorietiden. I 1903 blev et grundtvigsk forsamlingshus indviet. Dets formålsparagraf lød: "Huset skal bruges til kristelige og folkelige Møder, til Gymnastik, Husflid og lignende". Adskillige af tidens kendte højskolefolk og forfattere holdt taler og foredrag der (Lebech 1970, s. 402, 424ff).

Brandts ansættelse var en stor skuffelse for IM's mange tilhængere i sognet, der stærkt havde ønsket en missionspræst. Men overfor hans store personlige elskværdighed måtte modstanderne efterhånden give tabt, og i en lang årrække talte han med lige stor tilslutning både i missionshuset (indviet 1881) og i kirken. Han var ikke veltalende, men blev af missionsfolkene anset for en alvorlig præst og fik også et godt forhold til deres leder Jens Holt, hvis tilsynsførende han blev i 1882 (ved IM's uofficielle "provsteordning"). Ifølge dennes søn pastor C.J. Holt (Nazaretkirken Kbh.) viste han mennesker "den rette vej" til Himlen, var utrættelig i at besøge syge og havde hjerte og pengepung åben for folk i nød (Fredericia Avis 21. januar 1905; Lebech 1970, s. 402; om provsteordningen P. Holt, 1961ff, s. 452ff).

Mogens Lebech (født 1902 i Taulov) fortæller om pastor Brandts hustru: ".. hans kone svarede ikke netop til billedet af en grundtvigsk præstekone. Hun er en salóndame, sagde Hans Nielsen i Taarup, og hun tog pudret og velfriseret ned for at synge operamelodier hos kammerherrens på Damgaard, den eviggamle Trap de Thygesen, måske hentet af kusken med den guldtressede kasket på bukken af kalechevognen. Vi børn betragtede med ærefrygt den fornemme ekvipage, når den holdt foran ventesalsdøren, som vi kunne se det fra vinduerne i dyrlægeboligen, skrås overfor stationen (Lebech 1962, s. 17-18).

Født 2. april 1855 i Sejling Sogn, Viborg Amt. Forældre: Dav. sognepræst Sejling-Sinding, senere i Hjørring-Sct. Hans-Sct. Olai samt provst over Vennebjerg Herreds Provsti Christian Peter Georg Kampmann (1816-1897) og hustru Johanne Margrethe Marie Schmidt (1824-1907). Student Aalborg 1873; cand.theol. 22. januar 1879 (laud). Huslærer på Wilhelmsborg 1879-1880 (og opholdt sig iflg. Elvius, p. 637, denne vinter i Sydfrankrig). Alumne på Borchs Kollegium. Personel kapellan i Odder 13. februar 1883, ordineret 7. marts s.å. Sognepræst i Vejlby-Homaa, Randers Amt, 3. marts 1885. Sognepræst i Egtved 6. januar 1897. Sognepræst i Taulov 17. maj 1905. Død 16. april 1921. Gift 29. oktober 1885 i Odder med Julie Augusta Frederikke Rehling, født 25. oktober 1861 i Odder, død 25. februar 1940. Forældre: Herredsfoged i Odder, cand.jur. Gerhardt Sigvardt Rehling (1815-1895) og hustru Frederikke Regine Lund (1817-1887).

Børn (Lebech 1962, s. 18-19):
(søn)
Poul Kampmann (yngste søn)
(datter)
Frede(rikke) Kampmann (yngste datter)

Øvrig slægt:
Søster: Anna Christiane Hedevig Kampmann (1852-ca. 1924) gift med Knud Gotfred Knudsen (1862-1936), sognepræst i Nykøbing-Rørvig 1904-1930. Brødre: Niels Øllgaard Kampmann (1853-1910), købmand i Århus; Hack Kampmann (1856-1920), arkitekt og kgl. bygningsinspektør; og Christian Johannes Kampmann (1858-1937), grosserer og ejer af Palstrup.
Pastor Kampmanns tipoldefader var Henrik Hacksen Kampmann (1714-1795), 1742-1795 sognepræst i Skæve Sogn, Hjørring Amt.

Pastor Kampmann var som sin forgænger grundtvigianer (underskrev den "lille" Askovadresse), men fik som denne et godt forhold til IM og til Jens Holt. Kampmann vandrede bestandig sognet rundt for at se til gamle og syge. Selv sagde han, at han med den sorte hat over det rødmossede ansigt samt stok og regnfrakke måtte minde om en kreaturhandler (Lebech 1962, s. 17, samme 1970, s. 421).

I 1908 opførtes det nye missionshus hvor hovedvejen Snoghøj-Kolding skæres af landevejen Taulov-Skærbæk. Den første grundsten lagdes af pastor Kampmann, den anden af Jens Holt. Ifølge Mogens Lebech var Kampmann ikke grundtvigianer, dog heller ikke en rigtig missionspræst; men han kunne nok tordne fra prædikestolen (Lebech 1962, s. 17).

Litt.: N.Ø. Kampmann, Slægten Kampmanns Stamtavle, udarbeidet tilligemed vedheftede Bemærkninger (Kbh., 1884), m/ suppl. v/ Axel Nørlit (1965) og v/ Leila Hansen (1977).

Født 28. marts 1897 i Seest, Vejle Amt. Forældre: Sognepræst, sidst i Skibby Sogn, Frederiksborg Amt, Johan Peder Bartholdy (1859-1928) og hustru Marie Christiane Gad (1857-1943). Student Kolding 1915, cand.theol 19211 (l). Hjælpepræst i Taulov 31. marts 1921. Hjælpepræst i Græsted Sogn, Frederiksborg Amt, 1. august 1921. Sognepræst i Herredskirke-Lille Løjtofte, Maribo Amt, 23. juli 1923. Sognepræst i Frederiksholms Sogn, København, 4. juni 1930. Sognepræst i Eliaskirkens Sogn, København, 16. december 1933. Død 18. marts 1962. Ridder af Dannebrog 1955. Gift 4. marts 1924 med Oline Margrethe Nielsen, født 22. marts 1901 i Græsted, død ... Forældre: Gårdejer Rasmus Nielsen og hustru Marie Larsen.

Kredsformand for KFUM og -K til 1930. Kredsformand for DMS, Vesterbro. Bestyrelsesmedlem i Københavns Kirkefond. Formand for Vesterbros KFUM 1946. Sekretær for Evangelisk Alliance 1940. Næstformand for Karmelbevægelsen i Danmark 1948.
Udg.: Nogle pjecer, 1935: Jesus og de lukkede døre; 1946: Har IM et budskab?; 1936: Den gamle grund - det nye liv; 1937: En herlig tid; 1937: Under Jesu sjælesorg; 1943: Renhed; 1944: Din dåb; 1948: Det kristne ægteskab.

Barn (kendt):
1) Marie Bartholdy, født 22. maj 1925. Gift 26. september 1947 med hjælpepræst ved Esajaskirken i København Jørgen Johannes Glenthøj, født 29. november 1922.
Øvrig slægt:
Broder: Christian Bartholdy (1889-1976), sognepræst, sidst i Haslev-Freerslev, landsformand for Indre Mission 1934-1959. - Søster: Sofie Elisabeth Bartholdy (1896-1924, gift med Theodor Neergaard (1894-1964), sognepræst i Understed-Karup, Hjørring Amt, 1920-26, sidst i Laurbjerg-Lerbjerg, Randers Amt, 1932-1960 (se Understed-Karup nr. 26).
Hustrus broder: Kristian Aage Fredbo-Nielsen (født 1906), residerende kapellan ved Adventskirken i København. - Hustrus søster: Martha Elisabeth Nielsen (født 1908), gift med Knud Christian Mortil (f. 1907), sognepræst, 1947-1953 i Longelse-Fuglsbølle, Svendborg Amt, fra 1953 i Risbjerg Sogn, Hvidovre.

Født 17. august 1873 i Smidstrup. Forældre: Sognepræst, sidst i Øster Nykirke, Vejle Amt, Hans Christian Hansen (1839-1873) og 2. gang hustru Caroline Debell (1845-1915). Student Vejle 1893; cand.theol. 18992 (haud2). Højskolelærer i Børkop 1899. Sekretær i dansk KFUM, Berlin, 1901. Tillige præst for den danske menighed dér fra 1. maj 1901. Hjælpepræst ved Sct. Hans Kirke, Odense, 12. september 1902. Residerende kapellan ssts. 22. september 1904. Sognepræst i Smidstrup 15. januar 1916. Sognepræst i Taulov 20. august 1921. Sognepræst ved Odense Sct. Hans Kirke 4. juni 1927. Ridder af Dannebrog 1937. Afsked 16. december 1941. Død 24. august 1946. Gift 22. april 1902 med Margrethe Vilhelmine Krag. Forældre: Distriktslæge i Assens Mouritz Gothold Ivar Vilhelm Krag (1841-1920) og 2. gang hustru Magdalene Bruun (1850-19 ).

Bestyrelsesmedlem i Ungdommens Vel og "Derude". Kredsformand i DMS. Formand for Odense Sømandshjem.

Har udgivet: Om og af sognepræst A.C.L. Grove Rasmussen (1905). Bethania i Odense gennem 50 Aar (1934). Talrige artikler, biografier etc.

Øvrig slægt:
Hustrus søstre: Inger Sophie Julie Krag (1880-1947), gift med Ove Valdemar Krarup, sognepræst i Sæby og siden Ikast; Louise Mathilde Krag (1884-1942), gift med Peter Marcher Dam, sognepræst i Tersløse-Skellebjerg, Holbæk Amt. Hustrus søsterdatter: Ellen Magdalene Dam (1911- ), gift med Johan Peder Michael Svarre, sognepræst ved Kristkirken i Kolding. Hustrus farbroder: Christian Peter Seidelin Krag (1839-1912), sognepræst, sidst i Søborg-Gilleleje, Frederiksborg Amt.

Hans Rasmus Hansen var ikke blot i modsætning til sine forgængere i Taulov indremissionsk, han var desuden en mand med bestemte meninger og en myndig optræden. Jens Holt var nu blevet ældre - døde i 1926, 83 år gammel - og mange tænkte: mon det nu også går med de to? Men der udviklede sig et varmt venskab mellem dem. Da Holt rejste til audiens hos Kong Christian X for at takke for udnævnelsen til Dannebrogsmand, udvirkede han samtidig, at pastor Hansen blev udnævnt til Ridder af Dannebrog [det har dog i givet fald været med nogle års forsinkelse, da der gik 11 år mellem Jens Holts død og pastor Hansens udnævnelse til Ridder; red. anm.] (Anton Bruun, 1962, s. 71f; Lebech 1970, s. 458).

Om pastor Hans Rasmus Hansen blev der skrevet ved hans død:

"Med pastor H.R. Hansen er én af IM's fuldtro venner blandt Danmarks præster gået bort. I 40 år fik han lov at virke og altid i hjertelig forståelse med IM.

"Han var født til det. Hans fader, der var kapellan i Smidstrup og derefter sognepræst i Øster Nykirke, men døde, da sønnen var ganske lille, var en nær ven af Vilh. Beck. Og moderen var en af IM's støtter i Vejle i de mange år, hun levede der som enke. Så blev han kapellan ved Sct. Hans Kirke i Odense, hvor der den gang var et stort IM samfund, ledet af pastor Busch og missionær Hans Chr. Beck. Her fik den unge præst sin plads, han samlede en stor menighed under sin prædikestol. Imidlertid var han nået op i fyrrerne, og det føltes utilfredsstillende stadig at være kapellan. Da nu embedet som sognepræst i hans fødesogn, Smidstrup, blev ledigt, søgte han det og fik det i 1916. Her var der et stort samfund, som tog kærligt imod ham, og som han stod i det hjerteligste forhold til i de år, han var der. I sin Smidstruptid rejste han meget ud for at holde møder, men det var meget besværligt, da der var 1 mil til den nærmeste jernbanestation. Dette var vist grunden til, at han i 1921 flyttede til Taulov, hvor præstegården lå lige overfor stationen. Her havde han et udmærket samarbejde med gamle missionær Jens Holt, der var leder af det store samfund. Da pastor Hansen havde været i Taulov i 6 år blev sognepræsteembedet ved hans gamle kirke i Odense ledigt. Han følte sig stærkt draget dertil og blev kaldet 1927. Man siger jo, at det er farligt at vende tilbage til sine gamle egne. Men det gik godt, og han samlede igen en stor tilhørerskare under Sct. Hans Kirkes gamle prædikestol og fik i det hele en påskønnet gerning, indtil sygdom i 1941 tvang ham til at nedlægge sit embede. Når han, skønt afgjort missionsmand og med en stærk personlig forkyndelse, selv var præget af de gamle, stærke toner, alligevel havde så stor yndest langt udenfor IM's kreds, havde det flere grunde. Han var en venlig og imødekommende mand, hvis smil nåede ind til hjerterne og varmede dem. Han var en flittig mand, der vandrede trappe op og trappe ned og ikke sparede sig selv. Hans forkyndelse var så letfattelig, fordi den var fyldt af oplevelser og småtræk, og det kunne kendes på hans prædikener, at han var grebet af det budskab, han bragte. Denne inderlighed og grebethed var ofte betagende. Og så havde han kærlighed til mennesker. De fattige søgte gerne til ham og fik altid en håndsrækning og et venligt ord. Foruden sin præstegerning havde han stor interesse for mange sider af Guds riges arbejde. Således var han en årrække formand for KFUK i Odense og var ligeledes en virksom formand for sømandshjemmet i Odense, hvor han ved et stort arbejde fik bygget et nyt hjem for søens folk i stedet for det gamle, der var blevet altfor lille. Desuden var han meget med i arbejdet for DMS og meget andet. Men hans kæreste sted, næstefter Sct. Hans Kirke, var missionshuset Bethania. Der følte han sig hjemme. Det lå endda i hans sogn, og i årenes løb stod han i et udmærket samarbejde med de skiftende missionærer" (Vilh. Buch i IM Tidende 1946, s. 467).

Nekrologer i dagspressen. Slægtslitt. (om hustrus slægt): J. Swane, Bertel Bruun og Magdalene Barbara Brøchners samlede Descendens (1948).

Født 7. oktober 1868 i Ans, Grønbæk Sogn, Viborg Amt. Forældre: Købmand i Ans Niels Kold (1825-1907) og 1. gang hustru Adele Vilhelmine Nyeboe (1846-1873). Student Schneekloths Skole i København 1886; cand.theol. 21. juni 1892 (laud). Lærer i København. Personel kapellan i Græsted-Maarum, Frederiksborg Amt, 9. november 1893. Residerende kapellan i Helligkors Kirke i København 10. juni 1896. Førstepræst i Helligkors Kirkes 2. sognedistrikt (Brorsons Kirke) 1. januar 1901. Sognepræst i Brorsons Kirke, København, 1. april 1905. Formand for Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark 27. juni 1927. Sognepræst i Taulov 20. september 1927. Død 20. april 1932 på Hareskov Sanatorium, begr. i København (Assistens Kirkegård). Gift 31. oktober 1900 i Sæby med Marie Andrea Margrethe Reimers, født 8. april 1874 i Strandby, Esbjerg, død 26. november 1955 i København. Forældre: Havneingeniør i Strandby Carsten Johan Heinrich Reimers (1830-1912) og hustru Marie Kirstine Finderup (1832-1907).

Vilhelm Kold var fra 1926 formand for Sankt Lukas Stiftelsen, og han var tillige formand for Fællesudvalget for KFUM og K i Danmark og for Udvalget for Børnegudstjenesterne. Ridder af Dannebrog 1926.

Litt. virks.: En Bog om Forsoningen. Artikler i kristelige blade samt en del småskrifter.

Vilhelm Kold var en nidkær og virksom præst og havde altid arbejdet i nøje tilslutning til Indre Mission. 1927 valgtes han ved Carl Moes død til formand for Kirkelig Forening for den indre Mission i Danmark, en stilling han indtog til sin død. Det var hans styrke og begrænsning, at han følte sig eet med Indre Mission. Han søgte af hensyn til sin formandssstilling Taulov sognepræsteembede 1927; her blev han til sin død. Han var idelig på rejser og talte ved utallige møder. Både som formand og som prædikant var han afholdt og skattet inden for Indre Missions kredse. I hans sidste år var hans helbreds svagt, og han stillede ofte større krav til det, end det kunne bære (Hans Koch i DBL2, bd. XIII (1938), s. 112-113).

Under Taulov Sogn skrives: "Vilhelm Kold var en af Indre Missions mest fremtrædende mænd, længe kendt som vækkelsesprædikant fra talrige møder over hele landet. Fra 1921 var han fast rejsepræst, aflastet fra en del af sin præstegerning ved Brorsonskirken i København af en kapellan, der blev lønnet af IM. Han medvirkede også i mange bestyrelser, således i Kristeligt Dagblads fra 1904 (1916-1921 som formand), Lukasstiftelsens fra 1901 (fra 1926 som formand) og IM's hovedbestyrelse fra 1916. Her valgtes han som formand i 1927, kort før hans overtagelse af embedet i Taulov (kort biografi i Haderslev bispearkiv; se også biografien i P. Holt, 1961ff, s. 781-83). - Af IM's kritikere blev han opfattet som "svovlprædikant", og det samme ry fik han blandt modstandere i Taulov. Han truede sine konfirmander, fortælles det, med at hvis de gik til alters uden tro, kunne de "li'så godt tage en mudderpram og sejle ad helvede til". Dem, der syntes, at de ikke ville kunne glæde sig i paradis, hvis deres slægtninge gik fortabt, trøstede han med, at deres fortabte slægtninge dog ikke kunne trives i paradis, forstokkede syndere som de var (Anton Bruun, 1962, s. 21f; Lebech 1970, s. 458). - Der kan dog ikke være tvivl om, at han blev værdsat af mange ligesom af sin efterfølger Riis-Olesen, der skriver, at han som ung (ca. 1914) oplevede hans "hjertevarme og alvorlige forkyndelse". "Det fik afgørende betydning for hele mit liv. Den aften overgav jeg mit unge liv i Guds hånd" (fra hans selvbiografi). - Men Kold havde i de senere år stillet større krav til sig selv, end hans helbred kunne bære, og der blev klaget over hans varetagelse af præsteembedet i Taulov (Lebech 1970, s. 458). 1928-1929 var han alvorligt syg, og i oktober 1931 måtte han give op. Fra 1928 havde han hjælpepræst (se nedenfor).

Kristeligt Dagblad, 21. & 27. april 1932; Indre Missions Tidende, 8. maj s.å.

Personel kapellan hos Vilhelm Kold:
Født 7. juni 1901 i København. Forældre: Drejer i København Christian Vilhelm Larsen og hustru Otteline Jensen (faderen senere indehaver af en flytteforretning). Student privat 1921; cand.theol. 13. januar 1928 (haud1). Hjælpepræst i Taulov 10. februar 1928. Sekretær i KFUM. Afsked 1929. Missionær i Kina 1930, i Mukden/Dairen 1932, i Port Arthur 1934, i Hsingking 1936-1946. Død 9. februar 1947 i København. Gift 28. april 1931 med Margrethe Zollhöfer, født 28. juli 1906 i Nicaragua. Forældre: Brødremenighedsmissionær, pastor Friedrich Zollhöfer og hustru Caroline Mathilde Dinesen.

Udg.: I Dødens Skygge (1938).

Frimer-Larsen blev udsendt til Kina 1930 af KFUMs missionskomité og blev ansat i KFUM i den store havneby Dairen. Dog kom han aldrig til rigtig at føle sig hjemme i de arbejdsformer, som KFUM havde derude. Det direkte forkyndende - og særlig pionérarbejdet hermed - lå især for ham, og derfor gik han efter få års tjeneste i KFUM over i Det danske Missionsselskabs tjeneste og blev ansat i Port Arthur. Efter sit hjemmeophold i Danmark 1937-1938 blev han ansat i Hsingking, hvor han virkede til 1946.

Litt.: "I Evangeliets Tjeneste" (1949).

Personel kapellan hos Vilhelm Kold.
Født 11. oktober 1905 i København. Forældre: Professor, dr.theol. Frederik Emanuel Torm (1870-1953) og hustru Elisif Thaulow (1877-1958). Student Østersøgades Skole, København, 1923; cand.theol. 19291 (laud). Hjælpepræst i Taulov 8. juni 1929. Sekretær i Israelsmissionen 1932. Sognepræst i Nestelsø-Mogenstrup, Præstø Amt, 28. februar 1935. Sognepræst i Vangede Sogn, Københavns Amt, 16. maj 1947. Afsked 1966. Gift 27. februar 1936 med Ruth Winkler, født 26. juni 1908 i Meisdorff, Harzen. Forældre: Pastor Heinrich August Theodor Winkler og hustru Maria Sophie Hupfeld.

Udg.: Jesus blandt jødiske Børn (1934). 50 Aars Arbejde for Israel (1935). Jøderne under Krigen (1945). Jødefolket og Palæstina (1948). Kristne Jøder i tunge Kaar (1948).

Medlem af Komitéen for teologiske Studenterstævner 1932-1935; kredsformand for KFUM og K 1940-1947; sekretær for Israelsmissionen 1932, formand 1949. Medlem af Dansk Missionsraad 1949.

Axel Torms moder var en efterkommer af sognepræst nr. 4 hér, Henrik Sørensen.

Født 17. maj 1897 i Herning. Forældre: Indremissionær i Herning Peder Søren Olesen og hustru Maren Laurentse Nielsen. Student Vejle 1917; cand.theol. 24. januar 1924 (haud). Sognepræst i Lørslev-Ørding, Thisted Amt, 10. maj 1924. Sognepræst i Taulov 27. marts 1932. Afsked 31. juli 1965. Død februar 1971. Gift 1. gang med Karen Rosa Larsen, født 15. januar 1899, død 29. december 1947. Forældre: Pakhusmester i Vinderup Niels Peder Larsen og hustru Marie Sofie Amalie Kristensen. Gift 2. gang 17. maj 1949 med Olga Hansine Knudsen, født 23. november 1907 i Holtum (Grejs Sogn, Vejle Amt?). Forældre: Boelsmand i Holtum Karl Frederik Simon Knudsen og hustru Karen Johanne Larsen.

Som søn af en indremissionær følte Axel Riis-Olesen sig stærkt knyttet til denne retning. I studentertiden, 1917-1924, blev han inspireret af Olfert Ricard, provst Hans Koch og brydningerne i det kristelige studentersamfund om "alle de problemer, som professor Barth satte i gang". Herom har han fortalt i en udførlig selvbiografi (Haderslev Bispearkiv), som skal benyttes i det følgende. Den giver et indblik i de forandringer, han oplevede som præst, spændende fra en "gammeldags" vækkelse på Mors over det etablerede samfunds-liv i Taulov til den begyndende industrialisering, som også gav Taulov Sogn et nyt præg.

Forholdene i hans første embede, Lørslev-Ørding på Mors 1924-1927, var gammeldags i mange henseender; det gjaldt bl.a. kirkesynet, fortalte Riis-Olesen til Fredericia Dagblad 29. oktober 1965. Der fandtes en lille KFUM og K-kreds, som Riis-Olesen nedlagde for i stedet at indbyde alle unge til månedlige møder i præstegården. Heraf udsprang en omfattende vækkelse fra 1926, som medførte overvældende tilslutning til møder og gudstjenester, især af unge fra Lørslev-Ørding og andre sogne på Mors (jfr. Nedergaard bd. V, s. 795).

Taulov var anderledes: "Der var himmelvid forskel på strukturen i de 2 pastorater. På Mors blev der ikke udrettet stort andet, end hvad præsten satte i gang. I Taulov var alt arbejdet lagt i faste rammer efter gammel tradition. Her var en levende menighed, der byggede på en traditionel kirkegang, et organiseret mødeapparat ud fra missionshuset, et ungdomsarbejde ud fra KFUM og K, hvor mange unge kunne samles om både bibeltimer og større møder - jeg erindrer flere ungdomsmøder, hvor over 100 deltog. Og jeg så det som min opgave at finde ind i disse traditionsbundne kredse, der stammede fra en vækkelsestid omkring århundredskiftet. Og det lykkedes vel nogenlunde, mest fordi jeg ikke prøvede at ændre væsentligt i de bestående forhold ...

Menighedslivet var så afgjort præget af Indre Mission, og deltagelse i gudstjenesten var også i hovedsagen rekrutteret fra den kant. Der fandtes en lille grundtvigsk kreds, der af og til samledes i forsamlingshuset, ret sjældent om foredrag og opbyggelse, mere om underholdning af forskellig art". Men der var meget god tilslutning til gudstjenesten og altergangen.

Herudover fremhæver Riis-Olesen særlig tre ting, der i hans tid greb ind i sognets liv: Oxfordbevægelsen, krigsårene og opførelsen af Skærbækværket 1946-1950.

"Det var i 1935-1936, at Oxfordbevægelsen nåede ind i Taulov Sogn, og formidler i særlig grad var dyrlæge Lassen, der i øvrigt var tro i sit åndelige tilhørsforhold til positiv kristendom og en flittig kirkegænger. Men han savnede aktivitet i de bestående forhold. Et stort anlagt møde blev afholdt i Taulov; i forsamlingshuset, på kroen (Knudsens Hotel) og i kirken var der samtidig møde, ledet af lægfolk, bl.a. af læge Wichmann Mathiesen, Fredericia, og ved alle disse samtidige møder deltog omkring 800 mennesker. Jeg så det som min væsentligste opgave at få disse mange nye mennesker, som var grebet af bevægelsen, ført ind i kirkens liv. Og der var virkelig adskillige, som fandt fred med Gud, og for hvem det holdt, selv om ... der også var nogle, som faldt fra igen. Det blev en fornyelse for adskillige missionsfolk at møde de fire absolutter og gå ind i et sundt opgør, der gjorde deres kristenliv rigere".

Med den tyske besættelse begyndte en ny epoke:

"De tyske soldater blev i stort omfang indkvarteret i sognet, i forsamlingshuset, missionshuset, skolerne og præstegården, hvor vi havde 11 tyske soldater indkvarteret i næsten et år. Samtidig voksede modstandsbevægelsen, især jernbanesabotører gjorde en stor indsats for Danmarks befrielse. Hen imod krigens slutning blev 3 jernbaneassistenter arresteret af tyskerne og ført til Staldgården i Kolding, hvor de blev underkastet grov tortur og senere ført til Vestre Fængsel i København for at blive henrettet om morgenen 19. april 1944. Det blev min svære lod at bringe deres enker det tragiske budskab, og det udslettedes aldrig af min erindring ..."

"Siden befrielsen holdt menigheden hvert år en mindefest 4. eller 5. maj. I en lille mindelund ved jernbanen findes en sten med de afdødes navne og Kaj Munks ord: "Drenge, I Drenge, som døde, I tændte for Danmark i dybeste Mulm en lysende Morgenrøde".

Andre kilder tyder på en kirkelig nyorientering i Taulov som følge af krigen. I det hidtil stærkt IM-prægede menighedsråd fik de "nærmest grundtvigske" flertal, og Riis-Olesen udtalte i 1949, at han ikke følte sig bundet til nogen retning, men søgte at give udtryk for en central kirkelig indstilling, "Unge Hjem" havde vundet betydelig tilslutning også uden for IM, og selv holdt han ofte foredrag i forsamlingshuset (Jydske Tidende 29. maj 1949).

Denne ændring synes dog at have mistet sin betydning og omtales ikke i Riis-Olesens selvbiografi. Derimod fortæller han, at man efter krigen havde ventet en "stærk åndelig bevægelse". At den udeblev, var "en dyb skuffelse for den levende, troende menighed". I stedet "tonede den tredie epoke frem i min præstetid med den strukturændring, sognet gennemgik, da det store elektricitetsværk, Skærbækværket, blev opført, og "Elsam" fulgte på". Fabriksvirksomheder opførtes i sognet, og samtidig tog byggeriet fart, en hel by omkring Skærbækværket, og også i Taulov opstod der nye boligkvarterer. Indbyggertallet voksede fra 1700 til 2700.

"Det betød desværre ikke, at kirkegangen forøgedes, men heller ikke, at den blev betydelig mindre, for her er et trofast kirkefolk. På gårdene blev antallet af medhjælpere stadig mindre, og på de større gårde blev det gifte folk, der som fodermestre og traktorførere overtog gerningen i stedet for piger og karle. Disse fandt hurtigt vej til industrierne i byerne, og følgen var jo, at ungdomsarbejdet indsnævredes betydeligt. Menighedsrådet satte kirkebil i gang fra Skærbæk, og den skulle køre ad værkbyen som dens onde samvittighed, for herfra var antallet af kirkebesøgende forbavsende lille. Man føler sig ikke knyttet til sognet og sognets liv, men er nok i sig selv. De ansatte ved værket er væsentligst byfolk, adskillige fra hovedstaden... Et forsøg på at få gang i noget var et møde, som "Unge Hjem" fik arrangeret i kantinen. Det vandt ret god tilslutning, men ikke større interesse, og man ønskede ikke at fortsætte. "Unge Hjem"-bevægelsen har ellers et godt tag i sognet, og i begyndelsen vandt den overvældende tilslutning, da den holdtes i den gamle præstegård, der lå i Taulov by. Og hvad vi var særlig glade for, var, at mange, som ikke viste synderlig kirkelig interesse, deltog i disse månedlige møder i vintertiden, hvad der også senere påvirkede kirkegangen".

I afskedsinterviews fra 1965 udtalte Riis-Olesen sig ret pessimistisk. Det var sørgeligt, at mere end 50% af de unge ikke kom i kirken efter konfirmationen. "Vore dages kulturprofeter, der kommer til orde gennem TV, radio og aviser, har svækket folkets tilhørsforhold til kirken - ikke mindst ungdommens...". - "Vi har fået en ny overklasse i Danmark, dem der poserer i TV med fuldskæg og som frimodigt bander i radioen og hvis meninger er uforgribelige". De har ingen forbindelse med det folkelige Danmark, men har bredt sig i radio og TV. "Rifbjerg og Panduro-fløjen dominerer. Sådanne vil jeg kalde åndelige tremmekalve"!

I Taulov havde Riis-Olesen dog stadig kunnet glæde sig ved en fyldt kirke. Der var KFUM og K og nu et stort FDF og FPF. Selv havde han 8 bibelkredse foruden møder med Unge Hjem. Han bekendte sig nu klart til IM og glædede sig over "Kirkens ja og nej" (1964) som en nødvendig korrektur, der "samtidig er en kærlighedserklæring til den danske folkekirke" (Jy. Tid. 25. juli 1965; Fr. Dagbl. 29. juni 1965).

Forsamlingshuset var blevet renoveret efter skader under besættelsen, og i 1953 holdtes en større fest i anledning af dets 50 års jubilæum. Men i løbet af 60'erne stagnerede lokaleudlejningen, og den ophørte helt efter indvielsen af "Elbohallen" 1966 (beliggende ikke langt fra missionshuset). En ansøgning til kommunen om støtte blev afslået, hvorfor forsamlingshuset blev endeligt afviklet i 1968 (Fr. Dagbl. 8. juli 1964, Lebech 1970, s. 465). Også den gamle kro ("Knudsens Hotel") måtte nedlægges; bygningen overgik til privat beboelse i 1970'erne.

Den gamle præstegård blev efter mange forhandlinger opgivet og en ny bygget på præstegårdens jord i 1963. Men Riis-Olesen fik kun to år i den nye bolig før sin afsked. 8. november 1965 flyttede han til eget hus i Taulov.

Født 20. marts 1918 i Struer. Forældre: Købmand Kristen Pedersen og hustru Maren Laurine Thøgersen. Student Århus 1939, cand.theol. 1945 (haud). Hjælpepræst Brøndbyvester og -øster 8. august 1945. Kaldskapellan Holbæk Sct. Nikolai Kirke og Tveje-Merløse 4. november 1946. Sognepræst i Snejbjerg-Tjørring 1. august 1952. Sognepræst i Taulov 8. december 1965. Afsked 31. juli 1986. Død 7. marts 1999 på Vejlby Plejehjem ved Middelfart, begravet 10. s.m. fra Herslev Kirke. Gift 29. oktober 1949 i Holbæk med Tove Simonsen, født 24. februar 1927 i Mern, Præstø Amt. Forældre: Kommunekasserer Josef Albrecht Sørensen Simonsen og hustru Anna Kristine Jørgensen.

Børn: 2 sønner og 2 døtre.
Foruden hustruen er dødsannoncen i FD 8. marts 1999 underskrevet af flg:
Ruth og Knud Erik Knud og Irma
Jørgen og Berit Lis og Dennis
Børnebørnene
- De understregede er formentlig børnene

Formand for Distriktsforeningen for Menighedsrådsforeningen i Hammerum Herred 1958-1965. Formand for Hammerum Herreds præstekonvent 1958-1962. Bestyrelsesmedlem for Børnehjemmene ved Vejle Fjord 1969. Næstformand i bestyrelsen for Ungdommens Vel 1970.

1983 indviedes en sognegård i Taulov, med tre mødelokaler som kan sammenlægges, samt kontorer og ungdomslokaler.

Ved pastor Nørager Pedersens død skrev Poul Thiesen i Fredericia Dagblad den 9. marts 1999: "Sognepræst i Taulov gennem 20 år, pastor emeritus Aksel Emil Nørager Pedersen er død. Han blev 81 år. Aksel Emil Nørager Pedersen, der flyttede fra Taulov ved sin pensionering i 1986, døde på Vejlby Plejehjem ved Middelfart, hvor han havde opholdt sig de sidste to og et halvt år. Nørager Pedersen var født i Struer, hvor hans far drev en købmandsforretning. I drengeårene flyttede han sammen med familien til Århus, hvor han først blev uddannet i faderens købmandsbutik. Sideløbende læste han på studenterkursus i Århus, og han startede derpå det teologiske studium fra Københavns Universitet i 1938. Han blev teolog lige efter krigen, og han var først hjælpepræst i Brøndbyøster i et år, hvorefter han i slutningen af 40'erne var præst i Tveje-Merløse Sogn ved Holbæk. Aksel Emil Nørager Pedersen blev sognepræst i Snejbjerg-Tjørring ved Herning i 1951. Herefter blev han sognepræst i Taulov i 1966, og det var et hverv, som han bestred i tyve år. Det var travle år, for Nørager Pedersen gjorde den store udvikling i Taulov med. Sognet voksede eksplosivt i 60'erne, 70'erne og 80'erne. I den første tid i Taulov var Nørager Pedersen også tilknyttet sognet i Smidstrup. I sin tid i Taulov var han blandt andet i bestyrelsen for Børnenes Vel. Efter pensioneringen i 1986 flyttede hustruen og han til Middelfart. Han slap dog ikke kirkens arbejde af den grund, for efter sin pensionering var der hyppigt brug for ham til at forrette gudstjenester ved andre kirker - blandt andet under ferier og sygdom. Han var i mange år en skattet foredragsholder i diverse foreninger på egnen. Nørager Pedersen vil være husket af mange Taulov-borgere for sin smukke sangstemme, der gjorde ham til er dygtig liturg. Pastor Nørager Pedersen efterlader sig hustru, to sønner og to døtre."

Fra 1. maj 1985 blev sognepræst Søren Matthiesen, Herslev, også knyttet til Taulov Sogn med visse forpligtelser, især en månedlig gudstjeneste og en del af konfirmandundervisningen.

Født 8. september 1959 i Horsens. Forældre: Reservedelschef Jens Lund-Hansen og hustru Birthe Else Jørgensen. Student Odense 1978; cand.theol. 1986. Sognepræst i Taulov 1. september 1986; ordineret 3. september s.å. i Haderslev Domkirke. Gift 13. juni 1981 i Rødding med Inga Seeberg. født 27. marts 1959 i Brændstrup. Forældre: Gårdejer Otto Lahn Sørensen og hustru Bodil Marie Seeberg.
Efter 31 år i Taulov og Herslev, fratrådte han stillingen ved udgangen af 2017 for at blive provst i Norddjurs provsti, Grenaa pastorat.

26. BENTE HJUL JOHANNESEN
(2014-....)

Indsat 31/8 2014 som erstatning for Lars Seeberg.
Født 1967. Sognepræst i Hjallelse 11 år. Flyttede derefter til Vejle, hvor hendes mand Henrik Johannesen, havde fået stilling som sognepræst i Bredballe og hun fungerede som vikar. et par år. Indsat som præst i Taulov 31/8 2014.
Parret har tre børn, Kristoffer, Anna og Signe, der i 2014 var hhv. 18, 17. og 11 år gamle. Stillingen var normeret som en 75% stilling.

27. FINN JOHANNES LYNGHOLM RØNNOW
(2018-....)

Lars Seebergs afløser i embedet som sognepræst.
Finn Rønnow er født d. 20. juni 1975 i Fredericia. Han har siden boet kort tid i Skærbæk, indtil han flyttede med forældrene til Holsted.

CV:

• 1994: Student ved Ribe Katedralskole.
• 2001: Læreruddannet ved Ribe Statsseminarium.
• 2008: Kandidat i teologi ved Københavns Universitet med studieophold i Tyskland og Tanzania samt gennemført pastoralseminariets præsteforberedende semester.
• 9. oktober 2008: Ordineret i Skt. Olai kirke, Helsingør, til vikariat i Lindehøj Pastorat, Herlev.
• 15. oktober 2008: Prøveprædiken i Valsbølhus, Valsbøl Pastorat, Sydslesvig.
• 4. januar 2009: Indsat i Valsbøl Pastorat ved gudstjeneste på Valsbølhus.
• 15. maj 2018: Præst ved Taulov kirke.

Tiltræder stillingen i Taulov 15, maj 2018, og indtil da varetages præstegerningen af Bente Jul Johannesen.
Indsættelse er aftalt til 2. pinsedag den 21. maj kl. 14.
Han er gift med lærer Natascha på 40 år, og sammen har de døtrene Hannah på 6 og Karlotta på 3 år.

HISTORIE

Erritsø var, indtil Michaelis kirke blev opført i Fredericia, anneks til Taulov. Herefter til Michaelis
?-1667 : TAULOV-ERRITSØ PASTORAT
1667- .... : TAULOV PASTORAT

Hovedkilder:

S.V. Wiberg: En almindelig dansk Præstehistorie I-IV (1870-1873, genoptrykt 1959-1960).
Erh. Qvistgaard: Præstehustruer, der helt eller delvis mangler i Wibergs Præstehistorie (1934) + Tillæg (1936); genoptrykt samlet 1977.
Sofus Elvius: Danmarks Præstehistorie i Aarene 1869-1884 (1885-1887).
A. Pontoppidan-Thyssen (red.): Dansk Præste- og Sognehistorie bind X: Haderslev Stift (1977-1991), især hefte 11 (Fredericia Provsti (1986), s. 945-952, samt øvrige bind af Dansk Præste- og Sognehistorie, red. af Paul Nedergaard.
Louis Blauenfeldt; “Fra Livet i Taulov”, i Det nye Aar. Indre missions Almanak 1924 (tr. 1923), s. 114-131.
J.J. Ravn: En historisk-topografisk Beskrivelse af Sognene i Holmans og Elbo Herreder (1918, genoptrykt 1974), s. 428-429.
L.J. Koch (udg.): H.A. Brorson. Visitatsberetninger og breve (1960).
Mogens Lebech: Dyrlægens Mogens fra Taulov. Causerende Memoirer (1962).
Mogens Lebech: Taulov - det dejligste Sogn i Danmark (1970).
Haderslev Stiftsbog, 1966ff.

Præstekaldenes embedsindtægter i 1771:
Taulov 499 rdl. Bredstrup(-Kongsted) 242 rdl. Pjedsted-Gaarslev 396 rdl. Herslev-Viuf 527 rdl.

Kilde: Jens Holmgaard i Kirkehistoriske Samlinger, 7. rk., V (1963), s. 120; kilden er en fortegnelse over præsternes embedsindtægter på landet i 1771 i Landstutterikommissionens arkiv under rentekammeret (VA XII, s. 246, nr. 443.1). Da fortegnelsen kun omfatter præstekald på landet, og Ullerup og Vejlby Sogne var annekser til Fredericia Trinitatis Kirke, mens Erritsø var anneks til Fredericia Michaelis Kirke, mangler disse tre landsogne i fortegnelsen.

© Erik F. Rønnebech Landlystvej 5B Erritsø 7000 Fredericia Tlf: 2099 3286