FREDERICIAS KIRKEHISTORIE

Artikler om kirkerne i Fredericia kommune.

Beskrevet af Erik F. Rønnebech ©

TAULOV KIRKE
Taulov sogn, Fredericia provsti, Elbo herred, Vejle amt.

Fotos © Erik F. Rønnebech 2005


BILLEDINDEX    

Taulov kirke er en gammel middelalderkirke bygget af tilhugne granitkvadre. Den menes opført omkring år 1170 og byggestilen er romansk.
Chr. IV kaldte ofte kirken for Hønborg kirke.
I 1920'erne blev kirken skalmuret indvendig og kirken fik elektrisk lys. De fem lysekroner bærer givernes indskrift bortset fra den i tårnrummet der er skænket kirken annonymt i 1982
De store vinduer er ikke de oprindelige og menes indsat i 1800 tallet.
Indtil sidst i 1800 tallet var der et pulpitur anbragt nederst på skibets nordvæg og i 1962, da kapellet indrettedes til sakristi, fjernedes et sakristi fra korets sydside. Samtidig restaureredes billedskærerarbejderne på altertavle og prædikestol.

Kirke blev i 1999 hovedrenoveret indvendigt og der blev søgt en sammenhængende helhed i kirkerummets farvesætning, i udsmykningen og i de centrale billedpartier i altertavlen og prædikestolen. Bænkegavlene blev samtidig forhøjede og udsmykket med en billedfrise på 49 billeder inspireret af salmen "Den signede dag".
Udsmykningen blev udført af maler og farvekunstner Arne L. Hansen, Espergærde, der ialt lavede 70 billeder.


Tårnet

Tårnet er af brændte munkesten og tilføjet senere - muligvis opført på samme tid som våbenhuset, men præcis hvornår vides ikke. Det har kobbertag, hvor skib og kor har rødt tegltag og kapellet er blytækket. Loftet i tårnrummet har krydshvælv mage til det i gravkapellet. Årstallene 1863 og 1868 på tårnet refererer til restaureringer. De tætte årstal skyldes at arbejdet måtte afbrydes på grund af krigen i 1864. Tårnet har tidligere haft en adgangsdør i lofthøjde, hvilket kan betyde, at det har været brugt som tilflugtssted. Den forsvandt da man byggede hvælvet. Tårnet er senest restaureret i 1952 hvor syd og vestmurene fornyedes. På nordsiden har tårnet en mængde "bomhuller" der stammer fra et tidligere udvendigt trappetårn af bindingsværk. I dag sker adgangen til tårnet fra kirkeloftet.
I tårnrummets gulv ligger en ligsten over gårdejer Jens Udesen der døde 1657 og hustru Ane Hansdatter. De var svigerforældre til tre af kirkens præster og menes at komme fra sognets dengang største gård, Tårupgård.


Klokkerne

I tårnet hænger 2 klokker. Den ældste fra 1643 omstøbtes på stedet i 1876 og bar oprindelig inskriptionen: "CLAUS TIELHOESEN I SØHOLM JACOB THOMSEN HARBO LOD MIG STØBE. MESTER CLAVES VAN DAM ANNO 1643." Efter omstøbningen bærer den kun klokkestøberens navn "I. MEILSTRUP RANDERS 1876".
Den anden klokke er den største på 500 kg og støbt 1976. Den er skænket af gårdejer Peter Ravn i Oddersted. Den bærer inskriptionen:" JEG KALDE VIL MED KLOKKEKLANG, TIL SOGNETS GAMLE KIRKE, AT GUD MÅ HØRE BØN OG SANG, OG SIGNE HJEM OG VIRKE"
I 1979 indførtes automatisk ringning.


Kvindedøren

På skibets nordside ses sporene efter den tilmurede kvindedør.


Våbenhuset

Våbenhuset er ligeledes opført i munkesten og ligesom tårnet opført engang i 1500 tallet, dog senere end tårnet. Byggestilen er sengotik. Indgangen til skibet går gennem en søjleportal, med hhv. en rund og en ottekantet søjle.



I søjlefoden under den runde søjle er undhugget en menneskeskikkelse, et menneskehoved og et oprindelig hedensk St. Hans kors, som under kristendommen blev Johannes Døberens særlige mærke. og i søjletoppen over den 5-kantede søjle er indhugget et fabeldyr der kunne minde om fenrisulven fra den nordiske mytologi. Måske har man medtaget dem som en slags sikkerhed, ved overgang til den nye tro.

Vinduesoverliggeren

I våbenhuset er opsat en gammel granitoverligger fra et romansk vindue. Den har siddet i gården Frederiksminde i Oddersted, hvor den blev nedtaget i 1894. Den menes at stamme fra kirken. I ca. 100 år lå den i museet på Koldinghus, men er nu deponeret til kirken.


Præstestenen

På våbenhusets østside er opsat en sten der tjener som bænk. Den er sammensat af flere stykker og menes at være en gravsten fra kirkens første tid Stenen har et mandshoved udhugget i den ene ende. Det fortælles at tidligere præster brugte stenen til at træde op på når de skulle stige til hest og benyttede den som talerstol ved kirkestævner. På vestsiden står også en stenoverligger hvis funktion ikke er kendt.


Gravkapellet




våbenskjoldene

Det runde gravkapel bag koret er opført i 1581 af jomfru Berete Eilersdatter Stygge Rosenkrantz til Hevringsholm og Nebbegård. Det bærer hendes mors og fars våbenskjolde (Kirsten Pedersdatter Gyldenstierne og Eiler Stygge Rosenkrantz).
Det er enestående i Skandinavien. Man antager at der tidliger har været en apsis på kapellets plads. Det er opført i gule munkesten og tækket med bly. Det har som tårnrummet krydshvælvet loft.
Kapellet er opført over gravkrypten til hendes kusine Sidsel Timmesdatter Rosenkrantz til Gunnerslev, eneste datter af Timme Styggesen Rosenkrantz til Hevringholm og Kjøle Gødikesdatter Gere. Hun døde 28/11 1557 og var enke efter den sidste lensmand på Hønborg, rigsråden Erik Krummedige til Allerup og Nebbegaard. En stor gravsten med billeder af kusinen Sidsel og hende selv i fuld størrelse, samt slægtens våbenskjolde var anbragt i gulvet over krypten. Kun Sidsels dødsår blev indhugget. Da Sidsel døde, overtog Berete Nebbegaard som var ejet af Erik Krummedige fra 1536 til hans død i 1541, hvor enken Sidsel overtog den. Efter hendes død i 1557 overtog Birgitte Rosenkrantz gården og havde den til 1578, 8 år før hun døde, hvor den overgik til kongen, der nogle år senere senere overdrog den til Koldinghus ryttergods.
Jomfru Berete døde selv i sommeren 1586, og er formentlig også begravet i krypten, men fik altså ikke årstallet sat på ligstenen.

Ligstenen



Indskriften nederst på ligstenen lyder:

UNDER DENNE STEN HVILER ÆRLIG OG VELBYRDIG FRU CITSEL
ROSEKRATS PAA HØNEBORG SALIG ERIK KRYMDIGES EFTERLEVERSKE
SOM DØDE 282 DAG NOVEMB: 1557. HER LIGGER ERLIG OG VELBYRDIG
JOMFRU BYRRETE ROSEKRATS TIL NEBE SOM DØDE




Stenen blev aftegnet i 1772 af Søren Abildgård og tegningen opbevares på nationalmuseet.

13/3 1911
Kapellet ved Taulov kirke.
Ved Taulov kirke er der som bekendt i året 1581 indrettet et gravkapel for enken Sidsel Rosenkrans til Hønborg og hendes broderdatter jomfru Berete Rosenkrans til Nebbegaard.
Begravelsen indrettedes af sidstnævnte, hvis forældre og mødrene våben (Rosenkrans og Gyldenstjerne) er indsat i muren udvendig. Arvingerne efter præsten Niels Munkeberg (i Taulov 1704-1729), der ejede Taulov kirke, solgte kirken til kong Frederik d. 4. og da de havde forbeholdt sig ret til fri begravelse i kirken med forpligtelse til begravelsens vedligeholdelse, solgte de, for at slippe for vedligeholdelsespligten, begravelsen til daværende amtmand over Koldinghus amt, Ludvig Wilhelm v. Bülow og slap således for den besværlige vedligeholdelse. Amtmanden ryddede begravelsen, flyttede den gamle ligsten over de to Rosenkranser, og i gravhvælvingen indsattes først ligene af hans to hustruer Elisabet Roepsdorff (død i Kolding 1758) og Charlotte, komtesse af Harthausen (død 1761) og endelig amtsmandens eget lig (død i Næstved 1761). Til kapellets vedligeholdelse havde han 1764 henlagt fæsteafgiften af en eng sønden Kolding "Gåsebæk Have".
Den gren af familien v. Bülow, hvortil amtmanden hørte, er for længst uddød, nemlig allerede i 1806, og af familien Roepsdorff og Hauxthausen lever kun sidelinjer. Det påtænkes nu efter en vis frist, der har været offentlig bekendtgjort, at de tre kister af familien v. Bülow skal begraves på kirkegården, og kapellet derefter indrettes til almindeligt ligkapel for sognet.
Den smukke og i historisk henseende betydningsfulde ligsten over de to kvinder af slægten Rosenkrans (en afstøbning er i museet på Koldinghus), vil da formentlig blive omhyggelig taget op og indsat i kirkemuren på et passende sted. Samtidig ville det være smukt, skriver Kolding Folkeblad, om man reddede forskellige andre gravsten, deriblandt stykkerne af ligstenen over præsten Bertel Iversen, der var en af de første sognepræster efter reformationen. Ligstenen ligger for tiden foran våbenhuset, og bør ikke gå tabt eller slides ud.


Kirken overgik til kronen i 1724, da kongen købte den af kirkens præst magister Niels Clausen Munkeberg, der havde anvendt kapellets krypt til begravelse af sin egen familie. Ved salget fik han lov til stadig at anvende krypten. Præsten døde i 1729 og hans enke og hendes nye mand afskrev retten på den betingelse, at hun selv og manden måtte blive begravet der. Retten til kapellet over krypten overgik til geheimeråd Ludwig Wilhelm von Bülow. Hans første kone Elisabeth Hedvig f. Roepsdorff der døde 6/1 1758 hensattes 31/1 i kapellet og da hans 2. hustru Charlotte Elisabeth, født komtesse til Haxthaussen, døde i barselseng 1/2 1761, blev hun hensat i kapellet 28/2 1761. Hendes kisteplade er opsat på muren i kapellet. Han døde selv 13/11 1785, 91 år gammel, og hensattes hos sine to hustruer. De tre kister stod i 130 år i rummet oven på krypten.

Kistepladen


Gitterdøren

Gitterdør


Det er von Bülow der har ladet gitterdøren fremstille som stadig sidder mellem koret og kapellet og bærer hans initialer og årstallet 1758.

1914 blev kapellet taget i brug som kirkens ligkapel og Hugo Mathiesen fra Nationalmuseet undersøgte ved den lejlighed den underjordiske krypt der havde hvælvet murstensloft.
Kisterne var dog i meget dårlig forfatning, og krypten indeholdt desuden to barnekister. Stenen med de to damers relieffet blev optaget og opsat i koret og døren til koret tilmuret men man lod dog gitterdøren sidde.
En anden indgang etableret, hvor der før var et vindue og de tre kister i rummet nedsattes i pastor Hoes gravsted. Fra 1962 brugtes kapellet ikke længere til ligkapel og døren til koret blev genåbnet. Det bruges også som præsteværelse og sakristi. (Det rum i kirken, hvor messeklæder, liturgiske bøger, alterkar, monstranser, lys, og andet som bruges ved gudstjenesten, opbevares. Her ifører præsten sig den i kirken foreskrevne dragt). I dag er det legerum for børn.


Døren til kapellet

Den dør der blev etableret i 1914, så man kunne komme ind i kapellet udefra, viser murens tykkelse.


Alteret

Altertavlen er et træskærerarbejde i egetræ, skåret 1683, sandsynligvis af Hans Nielsen Bang i Middelfart. Stilen er tidens stil, den lidt svulstige bruskbarok.
To englefigurer er en slags skjoldholdere for feltet med alterbilledet som er omkranset af en ranke med blade og frugter.
Bag englene ses Adam og Eva og forneden ses to djævleansigter. På overdelen ses Jonas der udspyes af hvalens mund samt to hellebardister med to dragehoveder yderst.
I overdelens ovale billedfelt her siddet et billede med "Guds øje". Nu sidder her "De ni korsord" ordene "Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?" som Jesus råbte fra korset .

ALTERET FØR 1999
ALTERET FØR 1999

I 1889 blev tavlen ændret væsentlig. Det maleri der oprindelig sad i midterpartiet blev fjernet og i stedet indsat en niche med en gipskopi af Bertel Thorvaldsens kristusfigur fra Københavns Domkirke. Denne figur er nu overflyttet til kapellet og i stedet er der indsat et billede med et fremstående forgyldt kors med symbolske blodpletter.
Alterbordet er udsmykket med 4 x 2 billedtavler, som (fra venstre) viser lyset ved Nord, Syd, Øst og Vest.

To kraftige malmstager står normalt på alteret. De stammer begge fra 1636. Den ene bærer indskriften: Hans Jensen i Holum hafver forærit Taflof Kjerike dene Metaal som disse Altor Stager er gjort af Anno 1636.
På den anden står: Hans Jensen i Holum Kiercke Vergie hafver betald Arbeits Lønen med Kirckens Penge Anno 1636. Kirken ejer to gamle vinkalke skænket af kirkeejeren, agent Johannes Ivar Bruun i Fredericia. De er ens i udformning men af forskellig størrelse. Den største bærer indskriften: "Fornyet i 1793 af Agent Bruun Fredericia". Han har desuden skænket kirken et hjemmeberettelsessæt der bærer indskriften: "Bekostet til Taulov Kirke af Agent Bruun i Fredericia den 30. Marts 1787.. Kalken der benyttes er også en gave skænket i 1923 af Kirstine Jensen født Dahl i Børup. Hun har også skænket et sølvkrucifiks til alterborder som står i det adelige kapel.


Prædikestolen

Prædikestolen er lidt ældre end altertavlen, og menes fremstillet af samme mester.


PRÆDIKESTOLEN FØR 1999
PRÆDIKESTOLEN FØR 1999

Den blev også ombygget i 1889 og der indbyggedes nicher til de fire evangelister, også små gipskopier af Thorvaldsens figurer i Københavns Domkirke.

I 1999 blev nicherne afblændet og erstattet af 4 malerier som viser døgnets fire tider. Fra venstre er det morgen med "guld i mund", derefter middag, det skarpe lys, derefter aften med det varme røde lys og endelig natten, som er dybblå.


Døbefonten

Døbefonten er i granit og har en frise med rundbuer hele vejen rundt. I en af friserne er udhugget et kors. Den menes at være på alder med kirken.
Den har på et tidspunkt været bemalet.
Dåbsfadet er af messing og menes at stamme fra Sydtyskland og fremstillet 1684.
En ny dåbskande blev taget i brug i 1995, skænket af et fond. Den er udført af Søren Weitemeyer i Århus.


Krucifikset

Det store krucifiks der nu hænger på nordvæggen i skibet, er et billedskærearbejde fra starten af 1500 tallet. Det hængte indtil 1889 i korbuen.
Sammen med døbefonten er det det eneste tilbageværende inventar fra den katolske tid.


Skibsmodellen

Skibsmodellen, der er ophængt midt i skibet, er en model af den firemastede engelske bark Queen Margaret af Glasgow, bygget 1893, der løb på et undersøisk skær i den engelske kanel og forliste 5. maj 1913 på vej hjem fra Sidney. Hele besætningen blev reddet ved forliset. Modellen blev ophængt i kirken i oktober 1956 og restaureret i 1999.


Epitafiet

På nordvæggen i tårnrummet hænger noget man antager er fra en tidligere altertavle fra rænæssancen. Den oprindelige bemaling forestillede en korsfæstelsesscene.
Tavlen bærer indskriptionen:

Denne Taule Hafer Friderich Christian
Bredahl boende paa Søeholm Ladet Reparere
og Stafere Gud til ære kircken Dermed at bepryde 1729



På frisen øverst står: "See Det er Det Guds Lam Som bar Werdens Synder"
I taleboblen der bæres af en løve og en ørn står:" Loven er givet ved Moses. Naade og sandhed er bleven ved Jesum Christum. Joh 1."


Inskriptionen dækker over en tidligere indskrift der lød:

Jens Vogensen, nu boende i Søholm med hans kjære Hustru
Gud elskende matrone Maren Tuesdatter. Salig Jacob Thomsen Harboes
Kgl. majestæts herresfoged her i Herredet haver ladet denne tavle forfærdige
Gud til ære, kirken dermed at bepryde 1702.


Skibet

To "triumfbuer" adskiller kirkens skib fra koret og tårnrummet. Kirken har tidligere haft fladt loft med fridtliggende bjælker, men er først i 1900 tallet blevet forsynet med et nedsænket gipsloft.


Orgelet

Kirken fik først et orgel i 1905. Det udskiftedes i 1935, og dette orgel var anbragt i et pulpitur i tårnrummet. Det nuværende orgel er fra 1982 og bygget af Marcussen og Søn i Åbenrå. Det er tegnet af arkitekt Rolf Graae i Hellerup.
Det er todelt og placeret bagest i skibet. Det har 15 stemmer, to manualer og pedal.


Trælysestagerne

To mandshøje syvarmede lysestager står i koret. De er fremstillet af snedkermester Axel Kaysen Ladegaard i Taulov og skænket kirken hhv. 1956 og 1961.


Mindekransen

En mindekrans fra pastor Martin Brandts jordefærd 1905 er ophængt i koret. Han var præst i sognet fra 1880-1905.


Præstetavlen

Kirken har, som mange kirker i dag, en tavle med kirkens præster siden reformationen. Den hænger på korets sydvæg


Krigergrave

Husarstenen fra 1849





FORSIDEN
FALDNE VED KOLDING
VAGTMESTER OG
DANNEBROGSMAND
AXEL F. B. GRUPP
UNDERCORPORAL
PETER S. SANDBYE
GARDEHUSARERNE
JØRGEN S. FENDRIKHUUS
HANS I. EIBYE
JØRGEN C. C. TAAGESKOV
JENS O. NYERUP
PETER N. FRERSLØV
NIELS P. GIEDDESDALSHUS
BAGSIDEN
FRA
SAMTLIGE
ESCADRONKAMMERATER
OFFICERER
UNDEROFFICERER
OG
MANDSKAB

HØJRE SIDE
DEN 23. APRIL 1849


FALDNE VED KOLDING
23 APRIL 1849
3. JÆGERKORPS UNDERJÆGERE
SØREN NIELSEN ØSTERSKOV
HANS LARSEN SAABYE
5. BATAILLON MENIGE
HANS RASMUSSEN SKYDEBJERG
JØRGEN CARLSEN ØRSTED
5. RESERVEBATAILLON
MILTER ANDERSEN ALSTED
JENS JESPERSEN HELTBORG
PETER JENSEN ILLEBHUSE
FORSVARSBRØDRENE I KOLDING
SATTE DETTE MINDE
23. APRIL 1949

På kirkegården står en mindesten over 8 husarer der faldt i Slaget ved Kolding 23 april 1849. Det er rejst af eskadronkammerater 12. juli 1852. Stenen er udført af stenhugger Jochumsen, København.
Næsten 100 år efter slaget opdagede man at også 7 menige lå begravet i gravstedet, så De danske Forvarsbrødre for Kolding og Omegn satte en mindesten for dem den 23. april 1949.


 ©  Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 2099 3286