FREDERICIAS KIRKEHISTORIEArtikler om kirkerne i Fredericia kommune. | |||||||||||||
Taulov sogn, Fredericia provsti, Elbo herred, Vejle amt. Fotos © Erik F. Rønnebech 2005
Taulov kirke er en gammel middelalderkirke bygget af tilhugne granitkvadre. Den menes opført omkring år 1170 og byggestilen er romansk.
Kirke blev i 1999 hovedrenoveret indvendigt og der blev søgt en sammenhængende helhed i kirkerummets farvesætning, i udsmykningen og i de centrale billedpartier i altertavlen og prædikestolen. Bænkegavlene blev samtidig forhøjede og udsmykket med en billedfrise på 49 billeder inspireret af salmen "Den signede dag".
Tårnet er af brændte munkesten og tilføjet senere - muligvis opført på samme tid som våbenhuset, men præcis hvornår vides ikke. Det har kobbertag, hvor skib og kor har rødt tegltag og kapellet er blytækket. Loftet i tårnrummet har krydshvælv mage til det i gravkapellet. Årstallene 1863 og 1868 på tårnet refererer til restaureringer. De tætte årstal skyldes at arbejdet måtte afbrydes på grund af krigen i 1864. Tårnet har tidligere haft en adgangsdør i lofthøjde, hvilket kan betyde, at det har været brugt som tilflugtssted. Den forsvandt da man byggede hvælvet. Tårnet er senest restaureret i 1952 hvor syd og vestmurene fornyedes. På nordsiden har tårnet en mængde "bomhuller" der stammer fra et tidligere udvendigt trappetårn af bindingsværk. I dag sker adgangen til tårnet fra kirkeloftet.
I tårnet hænger 2 klokker. Den ældste fra 1643 omstøbtes på stedet i 1876 og bar oprindelig inskriptionen: "CLAUS TIELHOESEN I SØHOLM JACOB THOMSEN HARBO LOD MIG STØBE. MESTER CLAVES VAN DAM ANNO 1643." Efter omstøbningen bærer den kun klokkestøberens navn "I. MEILSTRUP RANDERS 1876". På skibets nordside ses sporene efter den tilmurede kvindedør.
Våbenhuset er ligeledes opført i munkesten og ligesom tårnet opført engang i 1500 tallet, dog senere end tårnet. Byggestilen er sengotik. Indgangen til skibet går gennem en søjleportal, med hhv. en rund og en ottekantet søjle.
I søjlefoden under den runde søjle er undhugget en menneskeskikkelse, et menneskehoved og et oprindelig hedensk St. Hans kors, som under kristendommen blev Johannes Døberens særlige mærke. og i søjletoppen over den 5-kantede søjle er indhugget et fabeldyr der kunne minde om fenrisulven fra den nordiske mytologi. Måske har man medtaget dem som en slags sikkerhed, ved overgang til den nye tro. I våbenhuset er opsat en gammel granitoverligger fra et romansk vindue. Den har siddet i gården Frederiksminde i Oddersted, hvor den blev nedtaget i 1894. Den menes at stamme fra kirken. I ca. 100 år lå den i museet på Koldinghus, men er nu deponeret til kirken.
Det runde gravkapel bag koret er opført i 1581 af jomfru Berete Eilersdatter Stygge Rosenkrantz til Hevringsholm og Nebbegård. Det bærer hendes mors og fars våbenskjolde (Kirsten Pedersdatter Gyldenstierne og Eiler Stygge Rosenkrantz). Indskriften nederst på ligstenen lyder:
13/3 1911
Kirken overgik til kronen i 1724, da kongen købte den af kirkens præst magister Niels Clausen Munkeberg, der havde anvendt kapellets krypt til begravelse af sin egen familie. Ved salget fik han lov til stadig at anvende krypten. Præsten døde i 1729 og hans enke og hendes nye mand afskrev retten på den betingelse, at hun selv og manden måtte blive begravet der. Retten til kapellet over krypten overgik til geheimeråd Ludwig Wilhelm von Bülow. Hans første kone Elisabeth Hedvig f. Roepsdorff der døde 6/1 1758 hensattes 31/1 i kapellet og da hans 2. hustru Charlotte Elisabeth, født komtesse til Haxthaussen, døde i barselseng 1/2 1761, blev hun hensat i kapellet 28/2 1761. Hendes kisteplade er opsat på muren i kapellet. Han døde selv 13/11 1785, 91 år gammel, og hensattes hos sine to hustruer. De tre kister stod i 130 år i rummet oven på krypten. Det er von Bülow der har ladet gitterdøren fremstille som stadig sidder mellem koret og kapellet og bærer hans initialer og årstallet 1758. 1914 blev kapellet taget i brug som kirkens ligkapel og Hugo Mathiesen fra Nationalmuseet undersøgte ved den lejlighed den underjordiske krypt der havde hvælvet murstensloft. Kisterne var dog i meget dårlig forfatning, og krypten indeholdt desuden to barnekister. Stenen med de to damers relieffet blev optaget og opsat i koret og døren til koret tilmuret men man lod dog gitterdøren sidde. En anden indgang etableret, hvor der før var et vindue og de tre kister i rummet nedsattes i pastor Hoes gravsted. Fra 1962 brugtes kapellet ikke længere til ligkapel og døren til koret blev genåbnet. Det bruges også som præsteværelse og sakristi. (Det rum i kirken, hvor messeklæder, liturgiske bøger, alterkar, monstranser, lys, og andet som bruges ved gudstjenesten, opbevares. Her ifører præsten sig den i kirken foreskrevne dragt). I dag er det legerum for børn.
Altertavlen er et træskærerarbejde i egetræ, skåret 1683, sandsynligvis af Hans Nielsen Bang i Middelfart. Stilen er tidens stil, den lidt svulstige bruskbarok.
ALTERET FØR 1999 Alterbordet er udsmykket med 4 x 2 billedtavler, som (fra venstre) viser lyset ved Nord, Syd, Øst og Vest. To kraftige malmstager står normalt på alteret. De stammer begge fra 1636. Den ene bærer indskriften: Hans Jensen i Holum hafver forærit Taflof Kjerike dene Metaal som disse Altor Stager er gjort af Anno 1636. På den anden står: Hans Jensen i Holum Kiercke Vergie hafver betald Arbeits Lønen med Kirckens Penge Anno 1636. Kirken ejer to gamle vinkalke skænket af kirkeejeren, agent Johannes Ivar Bruun i Fredericia. De er ens i udformning men af forskellig størrelse. Den største bærer indskriften: "Fornyet i 1793 af Agent Bruun Fredericia". Han har desuden skænket kirken et hjemmeberettelsessæt der bærer indskriften: "Bekostet til Taulov Kirke af Agent Bruun i Fredericia den 30. Marts 1787.. Kalken der benyttes er også en gave skænket i 1923 af Kirstine Jensen født Dahl i Børup. Hun har også skænket et sølvkrucifiks til alterborder som står i det adelige kapel. Prædikestolen er lidt ældre end altertavlen, og menes fremstillet af samme mester.
PRÆDIKESTOLEN FØR 1999 Den blev også ombygget i 1889 og der indbyggedes nicher til de fire evangelister, også små gipskopier af Thorvaldsens figurer i Københavns Domkirke. I 1999 blev nicherne afblændet og erstattet af 4 malerier som viser døgnets fire tider. Fra venstre er det morgen med "guld i mund", derefter middag, det skarpe lys, derefter aften med det varme røde lys og endelig natten, som er dybblå.
Døbefonten er i granit og har en frise med rundbuer hele vejen rundt. I en af friserne er udhugget et kors. Den menes at være på alder med kirken.
Det store krucifiks der nu hænger på nordvæggen i skibet, er et billedskærearbejde fra starten af 1500 tallet. Det hængte indtil 1889 i korbuen. Skibsmodellen, der er ophængt midt i skibet, er en model af den firemastede engelske bark Queen Margaret af Glasgow, bygget 1893, der løb på et undersøisk skær i den engelske kanel og forliste 5. maj 1913 på vej hjem fra Sidney. Hele besætningen blev reddet ved forliset. Modellen blev ophængt i kirken i oktober 1956 og restaureret i 1999.
På nordvæggen i tårnrummet hænger noget man antager er fra en tidligere altertavle fra rænæssancen. Den oprindelige bemaling forestillede en korsfæstelsesscene.
På frisen øverst står: "See Det er Det Guds Lam Som bar Werdens Synder" I taleboblen der bæres af en løve og en ørn står:" Loven er givet ved Moses. Naade og sandhed er bleven ved Jesum Christum. Joh 1." Inskriptionen dækker over en tidligere indskrift der lød:
To "triumfbuer" adskiller kirkens skib fra koret og tårnrummet. Kirken har tidligere haft fladt loft med fridtliggende bjælker, men er først i 1900 tallet blevet forsynet med et nedsænket gipsloft.
Kirken fik først et orgel i 1905. Det udskiftedes i 1935, og dette orgel var anbragt i et pulpitur i tårnrummet. Det nuværende orgel er fra 1982 og bygget af Marcussen og Søn i Åbenrå. Det er tegnet af arkitekt Rolf Graae i Hellerup. To mandshøje syvarmede lysestager står i koret. De er fremstillet af snedkermester Axel Kaysen Ladegaard i Taulov og skænket kirken hhv. 1956 og 1961. En mindekrans fra pastor Martin Brandts jordefærd 1905 er ophængt i koret. Han var præst i sognet fra 1880-1905.
Kirken har, som mange kirker i dag, en tavle med kirkens præster siden reformationen. Den hænger på korets sydvæg
På kirkegården står en mindesten over 8 husarer der faldt i Slaget ved Kolding 23 april 1849. Det er rejst af eskadronkammerater 12. juli 1852.
Stenen er udført af stenhugger Jochumsen, København. | |||||||||||||
© Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 2099 3286 |