Samlet og tilrettelagt for internet af
Erik F. Rønnebech © 2002

INDEX

Sognets historie Præsteberetning fra 1638 Sognet under svenskekrigen Udskrifter fra tingbøgerne Fra Pontoppidans Danske Atlas Udskrifter fra kancelliets brevbøger Sognets gårde og beboere 1662 Provst Markus Gløds indberetning Hyttestederne Præster til 1918 Degne og lærere i Egeskov til 1918 Lærere i Trelde til 1918 Sognerådsformænd til 1918 Sognefogeder til 1918 Legater Gårdene og deres beboere indtil 1918

VEJLBY SOGN.

Vejlby sogn grænser mod nord til Vejle fjord og Rands fjord, mod vest til Ullerup sogn, mod syd til Fredericia mark og mod øst til Lillebælt. sognet er det skovrigeste i herredet. I dets østlige del langs Vejle fjord og Lillebælt ligger nemlig den store Trelde skov, og desuden findes der enkelte mindre skove omkring i sognet, bl. a. Bøgeskov mellem Egeskov og Trelde. Overvejende består sognet af stive, lermuldede jorder. Flere steder har man også ret gode enge. Øst for Trelde ved Vejlefjord er en stejl klint, som kaldes Trelde Klint, og øst derfor er Trelde Næs. Af oltidsminder findes vist ingen nu, men af præsteberetningen fra 1638 ses, at der ved bydelen Gade forhen har været en kæmpehøj eller jættestue. Kjeldshøj øst for Tved og en høj på Vejlby mark vest for byen, er måske også rester af et par kæmpehøje. Vest for Trelde, ved den sydlige side af et engdrag, findes et voldsted, hvorpå der skal være sparsomme rester af munkesten. I sognet er byerne: Vejlby med Tved, Egeskov og Trelde. Der er den særegenhed, at sognet har navn efter Vejlby, skønt kirken ligger i Egeskov. Sandsynligvis hidrører dette fra, at Vejlby, da kirken byggedes, var en betydeligere by end Egeskov. Ja, måske er Egeskov by først fremstået efter kirkens opførelse ved rydning af egeskoven deromkring.
Tidligere delte man byen i 3 dele: Egeskov, Gade og Lomholt. Egeskov var da navnet på gårdene og husene øst for kirken, og Gade var 3 gårde syd for denne. Lomholt er en enligtliggende gård sydøst for kirken. Øst for Egeskov er nu nogle ejendomme, som man kalder Bøgeskov, fordi de er opførte ved en Bøgeskov. Øst for Trelde er nogle jorder, som man kalder Trelde Sande på grund af deres sandede beskaffenhed. Vest for byen har man et enemærke og sydvest for den Pigsmark. Begge disse navne forekommer i kronens skøder. Forskellige forfattere taler om, at der på Trelde næs har været et slot, og at der på dette har boet en næssekonge. Dette er vist kun digtning; men der synes altså at have været en borg vest for Trelde, hvem der har boet her, ved jeg ikke. Jeg har set ganske enkelte forfattere nævne Erik Grubbe til Trelde og Gammelgård, men i stedet for Trelde skulle der have stået Thjele, thi Erik Grubbe til Thjele er jo en kendt mand i Historien.
1373 nævnes en Per Bruun i Hegeskov (Egeskov), så da har der rimeligvis været en adelig sædegård der i byen, og måske har det været den gård, som senere er kaldt Lomholt, thi sagnet fortæller, at der, hvor den ligger, en gang har stået en borg, og beliggenheden kan godt tyde derpå. 1396 gjorde væbneren Åge Astridsen sit testamente, og han skænkede da bl.a. til domkapitlet i Ribe alt sit gods i Wæthelby sogn, som han havde købt af Henniche Fincke. godset bestod af 3 bygte og 6 øde gårde, som havde været pantsatte til den bekendte Feltherre Iver Lykke. Hartvig Limbæk til Nebbe fik godset i fæste af domkapitlet. Senere forsøgte han at tilegne sig det, men forsøget mislykkedes. (Kinch "Ribe"). I "Ældste Arkivregistre" omtales dette gods flere gange. En af gårdene kaldes der Jonsgård. I et pergamentsvidne siges, at der ej var kæret eller klaget på Jons gård i Vedelby, og der omtales et tingsvidne, hvori det hedder, at Per Nielsens Oldefar ej mistede sin fod for Jons gård i Wedelby. Jonsgård har sagtens været den største af de gårde, Åge Astridsen skænkede domkapitlet. Det ses også, at væbneren Twe Gwmmesen (Tue Gummesen) har skænket domkapitlet i Ribe en gård i Vejlby og en gård i Erritsø.
I 1476 omtales et lovhævd på al den eng og jord, som kapitlet havde og tilhørte fra Nødebroff (bro) og i stranden og på al den jord og rettighed, hun har haft udi 30 år og mere over al Vedelby mark.
Der henvises til et tingsvidne, hvori det hedder, at al den jord, som ligger syd for "Gammel Gadesti" er alle ejeres jord, til et andet, som siger, at gadestien gik sønden om det enemærke, som ejermænd havde svoret. Et sognevidne udtaler, hvor kirkestien fra Vejlby til kirken, og hvor "Gammel Gadesti" har gået i tidligere tid.

I "Gamle jydske Tingsvidner" nævnes i 1679. Bertel Lam i Vejlby og Jes Persson i Trelde.
Han var født l605 og døde 1692.
I "Ribe Oldemor" nævnes 1291 Johannes Fisker i Tved og 1439 og 1443 Johannes Thymmesen i Vejlby.

I Trelde var forhen en gård, som kaldtes Egsgård. Der tales også om et enernærke og om Pugs mark. 1578 nævnes 5 bol og l nyt byggested på Pugs mark, og 1576 nævnes 3 gårde som liggende i enemærke.
1627 er der en gård i Egeskov, som kaldes "Bjergesgård". Slægtsnavnet "Bjerresgård" stammer sagtens fra denne gård.
1578 d. 11/7 skøder Laurits Skram, høvedsmand på Koldinghus, kronen 4 gårde på Treldenæs, nemlig 3 gårde i Trelde by og en gård kaldet Egsgård, i stedet for får han af kronen 4 gårde og 1 bol i Fløjstrup, 3 gårde i Holtum og 1 gård i Grejs (Kanceliets Brevbøger)
1594 d. 1/2 får Frederik Spiet, borger i Kolding, stadfæstelse på livsbrev på kronens part af korntienden af Vejlby sogn i Eld herred, hvoraf der årlig skal svares 5 ørte rug, 5 ørte byg og 5 ørte havre til lensmanden på Koldinghus. Slægten Gade har taget navn efter bydelen Gade i Egeskov. Tonedigteren Gades forfædre stammer i hvert fald derfra.
Pastor Bone Falch Rønnes moder, Bodil eller Bolette Lomholt var født på en gård i Vejlby, de den største i sognet, som hendes fader, Hans Lauritsen Nørkær, da var fæster af. Navnet Lomholt eller Lumholtz havde hun efter sin Morfader, som var fra gården Lomholt.

I præsteberetningen fra 1638 omtales sognet således:
Vejlby sogn haver 5 byer:

Vejlby haver gårde 7, Tved haver gårde 3, Gade haver gårde 3, Egeskov haver gårde 9, Trelde haver da gårde 11 og 4 halve gårde. Sønden for Vejlby Kirke ved en by kaldet Gade, findes 4 store sten ført sammen, de 3 under og 1 ovenpå, der siges af de gamle, at sognefolket skulle der på nogle visse dage og tider forsamles og holde deres gudstjeneste og offer. Udi Vejlby sogn på den yderste og østre ende af dette herred er en navnkundig odde, søfarende folk vel bekendt, kaldet Korsør odde. Hos samme sted er en stor og navnkundig skov, kongelig majestæts vildthave, kaldet Trelde Neist. Udi havet der omkring findes ålegårde og anden fiskefang.
1690 skriver sognepræsten, Magister Christen Sørensen Borch, bl. a., at han af annexet Vejlby i tiende nyder 16 ørter korn af al slags avling. l kvægtiende nyder han 2, 3, 4 eller 5 lam og det samme antal grise, men af føl ingen, thi det er meget sjælden, at han modtager nogen.

I sognet er 30 gårde med 4 tdr. hartkorn hver. St. Hans rente, samt jule- og påskerenter ved bønderne her på egnen ikke af at sige, så han nyder ingen af disse renter. Der er ingen præstegård i Fredericia, men der er en annexgård i Vejlby sogn. Af den nyder han årlig: 2 ørte rug, 2 ørte byg og 2 ørte havre, 1/2 otting smør og 6 specier i arbejdspenge. Gårdens hartkorn er 4 tdr. 2 skp. 2 fdk. Nu oplyser han, hvor gårdens jorder ligger på bymarken og her nævnes en del navne.
På Vejlby mark har gården bl. a. 9 stk., som kaldes Grønnevejs Agre, 2 stk. på Bavnstoft, Stadkærager, et lidet stykke på Pugholm, 2 stk på Møllebjærgs Banke og et stykke oven for, 2 stk. i Gammel Vang, 2 stk. på Stakket Høstlænge, 2 stk. i Høstlænges Ager, 5 stk. i Bjeringen, 8 stk. i Dalingen, 1 stk. ved Garbund, 3 stk. på Sellehuskbjerre o. s. v. Ved Lomholt er desuden en lille have.
1690 d. 3. april skriver degnen Frederik Nielsen Toft: "Sognet er 36 hele og halve gårde. Degnen nyder 1 skp. byg af hver gård, og at offerpengene i det højeste er 8 eller 9 rdl. til hver højtid. Til St. Hansdag nyder han mælk til ost. Boligen, der ligger i Trelde, består af et lidet gadehus."

I svenskekrigen led sognet meget. Man siger, at Trelde by blev helt afbrændt. Jeg tvivler dog på, at det passer; thi efter jordebogen fra 1662 at dømme, synes den langtfra at have været så ilde medtaget som mange andre byer på egnen, bl. a. Erritsø og byerne i Bredstrup sogn. Kirken handlede man ilde med, og man stjal bl. a. kirkens alterbæger. For nogle år siden meddelte Kaptajn Lunding at det fandtes i hans sognekirke, Sandseryd i Småland i Sverrig. Det har følgende indskrift: "Anno 1650 Vbg. Ebbe Gyldenstjerne vaar Slotsherr på Koldinghus og Hr. Peder Bøgvadt, sognepræst til Ullerup og Vejlby Sogner og Tamas Hansen y Veylby med Niels Jensen i Tved vaar Kirkeværger, blev denne Kalk gjort på Vejlby Kirkes Bekostning." (Vejle Amts historiske Årbog 1908.)

I Pontoppidans "Danske Atlas" står bl. a.:

Vejlby og Egeskov har gode frugthaver. Trelde by har vidtløftig ejendom og kan få god skov, om beboerne samme vil opelske. Vejlby var fordum annex til Ullerup ligesom nu til Fredericia. Et dokument af 1451 nævner 2 gårde i Endilt i Vejlby sogn. (Se foran). Mon ikke Endilt kan være en fejlskrivning for Elend eller Eld, så der ved dette navn tænkes på, at de 2 gårde ligger i Eld eller Elende Herred.)

I præsteberetningen fra 1766 omtales sognet således:

"Kirken ejes siden auktionen over ryttergodset 1765 af kammerråd Richter. Den er tækket med tegl. Taget har før været bly, men fjenden tog i sin tid blyet og støbte sig kugler af. Kirkestolene tog de også, dem brændte de, de var af egetræ. De nuværende er af fyrretræ. I sognet er 7 fattige, og udgiften til dem var 1766: 3 tdr. 1 skp. mel, 1 tdr. 6 1/2 skp. malt og 7 skp.gryn samt 10 rdl. 1 mark og 7 skilling i penge. I sognet er 3 byer: Vejlby, Egeskov og Trelde. Vejlby har en fjord, som går ind til den, den såkaldte Lillestrand, hvoraf den uden tvivl har sit navn. Hvor Egeskov er, har der i gamle dage været en tyk skov, endnu er et sted til samme by, som kaldes Bøe-skov, eller rettere Bøgeskov. Hvoraf Trelde har sit navn vides ikke, men ved denne by, er endnu en god skov, hvilken, om endskønt den er bleven hugget ikke lettelig kan forhugges, da den har en overflødig grøde.

Hyttestederne:

Indberetning skreven af provst Markus Glød i Fredericia.

I fjendetider (Svenskekrigen 1657-60) var samme skov, som den gang stod langt tykkere end nu, en tilflugt for herrederne her omkring og i lige måde for Fredericia indvånere, de byggede sig der hytter i jorden, og der er endnu steder i samme skov, som kaldes Hyttestederne. Trelde blev den gang rent afbrændt. Årsagen, hvorfor fjenden brugte så hård en medfart, foregives at være den: Fjenden havde udsat skildvagter ved søkanten, der skulle holde øje med søen, og hvad på samme foregik. Disse stjal bønderne sig til at skyde, hvorover fjenden blev så forbitret, at han intet ville spare og derfor holdt så ilde hus, som forhen er fortalt om kirken.
Det fortælles, at en gårdmand i Trelde, som da havde mistet alt, hvad han ejede og havde med undtagelse af 16 rdl., som han havde nedgravet under en stolpe af sit hus, at han for disse penge købte, så snart fjenderne var borte, en liden rød kvie i Randers, og at han kom således på fode, og ynglen af samme kvie har været på gården indtil sidste kvægsyge, da den døde ud, beboerne til ikke liden bedrøvelse. Sognets bedste avl består i, byg og havre, hvoraf sælges fornemmelig til Fredericia og undertiden til Vejle. Nu er agerdyrkningen i god stand og formedelst ryddet jord i Trelde meget forbedret.

I gamle tider var det bøndernes fornemmeste håndtering at køre hver dag til købstaden med et læs træ af Trelde skov og at fortære alt, hvad de fik for samme i købstaden, så de ikke havde en skilling med sig hjem. Hvad fiskeriet i Trelde angår, så falder samme steds: Ål, sild, torsk og flyndre. Jeg har et par gange fået hummer, men disse falder sjælden. I min formands tid kom en gammel mand til ham nogle gange med østers, men han ville ikke sige, hvor han fik dem. Han er nu død. Af fiskeriet salter de ned til deres egen husholdning og sælger det øvrige til Fredericia og Bjerre herred. Der er ingen tvivl om, at fiskeriet kunne blive til langt mere fordel, end det virkelig er, thi når bonden har med avling at gøre, får han ikke stunder til at passe fiskeriet ret.

1786 skriver amtmand Hans de Hofmann:

"Trelde by har en vidtløftig skov med unge træer og brandstager, samme er delt, så hver har sin indelukkede skovhauge. Denne store skov er en odde ved Vejle fjord. Ved Trelde er og et færgested med både over Vejle fjord til Bjerre herred, men vandet er ej så dybt, at der kan bruges færge, hvorved Fredericia kunne få nogen tilførsel. Fiskeriet er der i dette sogn god anlæg til, da sognet ligger ved Vejle fjord og Lille strand, hvor der falder med ål, torsk, markrel, flyndere og østers, men det bruges kun lidt af bønderne. Ved Egeskov kan man ved lavvande køre over stranden til Nebbegård, Gårslev og Gaverslund sogne, hvorved kan spares en omvej på nogle mil. Ved enden af Lille Strand kunne dæmmes og blive god eng. I Trelde ved Vejle fjord findes en banke med mergel, som er udtagen ved jorddelingen. Overalt er i dette herred meget god land og græsning. En del har solgt parceller fra de store gårde, hvorved er bleven mange nye bolssteder, som er solgt for 3, 4, 5 a 600 rdl. pr. td. hartkorn ved auktionen (på Koldinghus 1765 og 1767), og desuden har køberne selv bygget husene. Herredets bønder er alle selvejere på nogle få nær, er alt sammen uddelt, og hver har sine kobler." Hermed mener H. de Hofmann, at de forskellige byers jorder i herredet alle er udskiftede fra fællesskabet.
Vejlby sogns hartkorn opgiver han til 181 tdr. 5 skp. I fdk. 2 alb. og 3 skp. Skovskyld.
Vejlby Bys hartkorn var.55 tdr. l skp. Den havde 10 gårde og 1 bol.

Egeskov: 49 tdr. 6 skp. 3 fdk. 1 alb. hartkorn med 13 gårde og 1 bol.
Trelde 76 tdr. 5 skp. 2 fdk. 1 alb. hartk. og 3 skp. skovskyld med 17 gårde og 18 bol.
Der var ingen udflyttere i sognet, og dets jorder udskiftedes 1773 og 1774.

På Vejlby kirkeklokke står: "Denne Klokke er af Vejlby Kirkes nuværende ejer, Borgermester Bruun i Fredericia, bekostet omstøbt 1790, efter at den ved Ringning over Gårdejer Søren Hansen i Trelde og hans Moders Lig voldelig var i stykker slåen." Søren Hansen Ladegård var ejer af Enggård i Trelde.
Ifølge kronens skøder II, solgte kronen efter 1660 en del gods i Vejlby sogn. I Kong Frederik d. II's tid havde den fået mange ejendomme der. 1662 er der kun 4 gårde i sognet, som kaldes selvejergårde, så alle de andre gårde med undtagelse af annexpræstegården var i kronens eje.

1665 d. 27/6 fik befalingsmand på Antvorskov, Hugo Lüdtzon, på egne og fællers vegne, af kronen skøde på følgende gods i Vejlby sogn i Eld herred. I Vejlby og Tved 1 jordeegen bondegård og 6 fæstegårde, Igckouf, Gade og Lomholt 12 fæstegårde, en fællesafgift, 2 bol og 1 hus, i Trelde 5 fæstegårde og 2 bol og skov til disse gårde og bol i fællesskoven samt de gadehuse, som ligger på deres grunde og fortov, i Ullerup sogn fæstegården Kobbel og Igumbs Mølle.
1665 d. 27/7 får Robert Colnet, major i artilleriet, bl. a. skøde på følgende af kronens gods: I Holmans herred i Gaverslund sogn i Børkop, 1 jordeegen gård, i Andkjær 1 jordeegen gård og Brejning Mølle, i Pjedsted sogn et bol kaldet Gammelby Løkke. I Eld herred i Vejlby sogn i Trelde 3 jordeegne gårde, 3 fæstegårde, 1 kirkehalvgård og 7 bol, hvoraf 1 tillige svarer af nogen jord, som er bondeejendom, andel i skoven til nævnte gårde og bol samt de gadehuse, som ligger på deres grund og fortov. Hartkornet var 70 tdr. 2 skp. 1/2 fdk., og prisen var 50 rdl. pr. tdr. hartkorn.

1665 d. 14/2 får Gotfred Hofmand, ingeniør, bl. a. skøde på 4 gårde i Trelde by i Vejlby sogn med deres andel i skoven og de gadehuse, som ligger på deres grunde og fortov. Godsets hartkorn var 25 tdr. 2½ skp.
Dette godssalg varede dog ikke længe, og sidstnævnte gods kom allerede få år efter tilbage til kronen. Det gjorde for øvrigt alt det gods, som den i årene mellem 1660-70 solgte her på egnen med undtagelse af det gods, som 1670 kom under Nebbegård.

Enkelte uddrag af tingbøgerne:

1688 tilbyder Jens Jørgensen Krag i Egum på Elbo herredsting for tredje gang en selvejergård i Trelde til sine stamfrænder. Gården har været beboet af Søfren Nielsen Ousen, og den beboes da af hans søn, Niels Søfrensen Ousen, og han køber den af Jens Jensen Krag, som måske er hans svoger. 1673 nævnes Søfren Nielsen Ougsen og Niels Nielsen Ougsen i Trelde i tingbogen.
1672 omtales i tingbøgerne en strid mellem 5 bønder i Vejlby sogn: Søfren Knudsen og Jørgen Jensen i Egeskov, Niels Søfrensen og Hans Søfrensen i Tved, Hans Nielsen i Vejlby og Jens Lauridsen Risom på Nebbegård. Striden ender med, at de erklærer, at de vil være Risom som deres husbond, tro og lydig og betale ham ny indfæstning af deres iboede gårde. Striden angår fæsteforholdet til Nebbegård.
1673, fortælles i tingbogen, kom Hans Jakobsen i Vejlby løbende ind i Hans Hansens stue, han havde en ladt pistol i hånden, og han overfaldt uden årsag Hans Hansens kone, Ingeborg Laugesdatter, skød på hende og ramte hendes ene finger, så den blev lemlæstet og var ganske unyttig, desuden tog hun skade på det ene øje. På herredstinget idømmes voldsmanden en bøde for denne sin adfærd.
1688 fandtes Jep Jensen liggende død i Mogens Pedersens gård, i Gaverslund. Der havde været bryllup i gården, og Mads Pedersen af Lomholt, der havde været til stede ved bryllupsgildet, beskyldtes på herredstinget for at have været i klammeri med den afdøde og at have været årsag i hans død. sagen omtales på mange tingdage, der afhøres ikke så få vidner, og til tider synes man, det efter disses udsagn ser ret betænkeligt ud for Mads Lomholt; men sagen ender dog med, at det erklæres, at han ikke har haft noget udestående med den afdøde, som, da han blev synet af synsmændene, havde et blåt øje. Der er ingen, som har set, at den afdøde og Mads Lomholt har været i strid med hinanden på bryllupsnatten, derfor frikendes han, og det gøres gældende, at Jep Jensen er død af drukkenskab.
1714 klager Hans Hansen i Trelde over, at de indkvarterede ryttere har frastjålet ham 1 td. rug og 3 sække.
1710 opføres et kapel ved Trinitatis kirke i Fredericia og hertil leveres en del kampesten, i følge kirkens regnskabsbog leverer Hans Lomholt i Vejlby bl. a. 34 læs gode og dårlige sten. Hans Ladegård, Peder Pedersen, Jens Pedersen, Niels Lassen, Hans Andersen, Peder Rasmussen og Peder Kudsk i Trelde leverer også sten til kirkens kapel.
I ovennævnte regnskabsbog, der nu findes i landsarkivet i Viborg, ses, at der i årene omkring 1695-1705 årlig hentes et læs treldesand til pinsehelligt, når kirken skal pyntes, dertil bruges desuden 2 læs birkeris og nogle mjødurter.
Noget af Trelde skov kalder man selvejerskoven og noget Kirkeskoven. En Vej i skoven bærer navnet "Grevilles Vej". Et bakkeparti ved Trelde kaldes "Skullebjerg".

Nogle Uddrag af Kancelliels Brevbøger:

1579 d. 19/3 udgår brev til Laurits Skram, lensmand på Koldinghus, om at Bertel Lassen i Tved har berettet, at han for kort tid siden har lidt stor skade ved ildsvåde og mistet sit salshus med det gods, fetalje og andet, som var deri, og at han i den anledning har begæret fritagelse af de 3 ørte korn, 1 dir. gæsteri og 2 mark for 1 fødenød, som han resterer med for sidste år. Laurits Skram skal undersøge sagen, og hvis Bertel Lassen virkelig har lidt sådan skade skal han fritage ham for nævnte restance.
1578 d. 28/6 udgår følgende brev til lensmanden på Koldinghus: Da de bønder, der høste, pleje og arbejder her til slottet og ladegårdene, ikke mere bespises, hvilket er afskaffet i kongens moders tid, medens de tidligere her, ligesom andet steds, daglig har fået et måltid mad af kød, sild, kål, vælling og andre spiser, skal han herefter, når de arbejder for slottet eller ladegårdene, give dem et måltid mad om dagen og føre udgiften til regnskab.
Samme dag får den samme lensmand følgende brev:
Da der i Koldinghus len findes en del jordegne bønder og flere af disse tilbyde kronen deres ejendom til købs, skal han købe så meget jordegent gods, han kan få, til kronen, men forinden selv besigtige godset og undersøge, om det er kronen nyttigt eller ej. Han skal betale sælgeren, hvad godset er værd, tage nøjagtig skade af dem derpå, indskrive godset i jordebogen som ufrit gods og forhøje landgilden, hvis godset kan svare mere. Udgifterne ved købet skal han indskrive i regnskabet.
1579 d. 26/9 udgår nedenstående brev til bønderne i Holmans, Brusk, Elbo, Jerlev og Andst herreder i Koldinghus len: Da kongen med hofsinder, folk og heste vil opholde sig en tid i Kolding, og der i byen er mangel på hø, havre, stråfoder og andet, har kongen bestemt, at ovennævnte herreder, hver i sin uge, skulle gøre tilførsel til byen, og at lensmanden skal dele hvert herred i sogne og dage. Eld herred skal begynde førstkommende mandag den 28de september. Det befales derfor strengelig alle at føre øksne, lam, Gæs, Høns, havre og stråfoder til Kolding og sælge det til en rimelig pris, for at hofsinderne ikke selv skulle ride ud i landsbyerne og besvære dem. kongen har givet ordre til, at bønderne skulle have betaling i rede penge og fastsat følgende takst for betalingen : 2 mark, som mønten gik før, for 1 tdr. havre, 4 skilling for 1 skp. havre, 1 mark for 1 lam, 4 skilling for 1 mager Gås, 8 skilling for 1 fed Gås, 4 skilling for 1 par Høns, 1 Daler for et godt læs hø, 3 mark for et lempeligt læs hø og 1/2 daler for et læs strøelse. For øksne, slagtefæ, kalve, svin og andet sådant skulle borgerne eller andre, der køber det, betale dem den pris, de blive enige om.

1579 d. 19/3 modtager lensmanden Laurits Skram på Koldinghus følgende brev :
For at skåne skovene påbød kongen for nogen tid siden kronens bønder i Kolding len at holde grøfter og kogærder om deres vange og agre, medens de tidligere kun havde holdt lukket med gærder, men nu have bønderne klaget over, at det vil være dem meget besværligt og til stor skade på deres korn og enge, om de så hastig skulle nedbryde gærderne og begynde at grave grøfter. Kongen har derfor bevilget, at de må få en halvandet års henstand med gravningen af grøfterne og i år som hidtil må lukke med gærder, for at de efterhånden kunne blive bedre i stand til at grave grøfterne. Han skal lade dette forkynde på tinge.
1579 d. 12/10 forlenes hr. Jørgen Mortensen, kapellan i Kolding, med afgiften af kronens part af korntienden i Vejlby sogn, kvit og frit.

Påbud om Hundehold:

"Vi Frederik d. II. o. s. v. hilse eder alle vore Undersåtter, bønder og menige Almue, ihvem som helst I tjener eller tilhører, som bygge og bo over alt ….. med Gud og vor Nåde. Vider, at vi ere komne udi Forfaring, hvorledes at en stor part af eder skulle holde mange Hunde, som udløbe på skovene og udi Marken og forjager og ødelægger Dyrene, der tilmed gøre eder selv indbyrdes skade på får, lam og andet Småkvæg. Da efter slig Lejlighed ville vi det så alvorligen holdet have, at ingen af eder efter denne dag skal holde mere end een Hund udi sin gård og samme Hund skal det ene fremmer Ben være afhugget på ovenfor Knæet. Fordrister sig nogen til herimod at holde flere Hunde end een, og det befindes, at samme Hund, som hannem forløvet er at holde, ikke er lemmet, som forskrevet står, da skal han have forbrudt til os en god færdig Staldokse, så ofte han her tidi findes brødig og forsømmelig, om det er vor og kronens Bonde. Tjener han og nogen af Adelen eller andre, da skal han i lige måde til sit Herskab være forfalden en færdig Staldokse. Og ville vi streengeligen have budet og befalet vor lensmand her på Slottet, at han hermed lader have god, flittig og grandgivelig Opseende, så at dette fast og ubrødelig holdes, og med ingen se igennem Fingre, såfremt han ikke vil stande os derfor til Rette, om hans Forsømmelse her udi findes. Hvor efter sig hver kan vide at rette og forholde.
Actum Koldinghus, d. 1ste Octobris 1573."


(Jydske Tegnelser I. 105-06).
1579 d. 18/2 indskærpes forbudet for kronens bønder og menige Almue i Koldinghus og Skanderborg len.

Sognets gårde og beboere 1662 efter en jordebog i Rigsarkivet:

Vejlby og Tved:

Desuden er der 2 kronbol og 1 selvejerhus i byen, det sidste tilhører Mads Jepsen i Trelde.
1663 har degnen Christen Christensen det ene af bolene i fæste.

Egeskov, Gade og Lomholt:

Trelde :

I byen er desuden 9 kronbol og 2 kronhuse.

I følge matriklen fra 1688 var der da 11 gårde i Vejlby og Tved, samt 3 stykker jord, som hørte til kirken. I Egeskov, Gade og Lomholt var 13 gårde, samt 19 bol og mindre ejendomme, der hørte til kirken. I Trelde var 17 gårde, 16 bol og 5 ejendomme, som hørte til kirken. Den ene af gårdene hørte også dertil. Det er for øvrigt den gård, som kort efter udskiftningen blev flyttet ud syd for byen ved skoven nær ved Fredericia markskel og kaldt "Kirstinebjerg".

Ved ryttergodsets salg 1765 og 67 købte kammerråd Richter i Fredericia en del gods i Fredericia og Kolding omegn. Bl. a. købte han nogle af gårdene i Trelde. Han var dog ikke ejer af dette gods ret længe. På Koldingegnen var man ikke glad ved ham. Han havde ord for at være en bondeplager.

I Kinck "Ribe I" omtales, at St. Mikkelsdag 1394 gjorde kantoren ved Ribe domkapitel, Jens Pedersen, sit testamente. Han skænker bl.a. biskoppen i Ribe sin bedste hest, en guldring og et sølvbeslaget horn. Kirkerne i Skads og Smidstrup, hans annexkirker og Gadbjærg (måske hans fødesogn) hver en ørte korn. Kirkerne i Vejlby og Vejle nogle jorder, og den første tillige en sten (Ligsten) som lå uden for kirkens søndre Dør. Stenen havde han købt for 9 skilling sterling. Jens Pedersens testamente er meget omfattende. Han, der vist var adelig, menes at være død kort efter testamentets oprettelse.
I 1634-1663 er der 10 bol i byen, 1688 er antallet 16. 1634 og 1641 bor Niels Poulsen Bull på et af bolene, og samme år har en Søren Griis et andet bol, som hans søn, Peder Sørensen Griis, 1653 er bruger af. 1663 og 1688 er skovrider Thyge Jakobsen bruger af bolet nr. 6, og 1688 bruger Leutnant Niels Jakobsen nr. 12. Hans Thomsen Ladegård er 1688 bruger af nr. 10.
1688 er der 2 bol, nr. 8 og nr. 11, som er lige støre, de har hver 7 skp. 3 fdk. 2 alb. hartkorn. De øvrige bol er mindre.
Siden udskiftningen er der fremstået ikke så få mindre ejendomme på Trelde mark. Der er vist heller ikke ryddet så lidt skov.
I Trelde er nu skole og forskole, vindmølle, mejeri og bageri, og skønt flere gårde er udbyttede, en del nedbrudte og udparcellerede, er den en ret betydelig landsby.
I Egeskov blev den gamle skole fra 1721 nedbrudt 1907, og en ny blev opført på den gamle skoles plads. Senere er ved skolen opført et gymnastikhus, der også benyttes som foredragssal. I byen er foruden kirken og skolen tillige en brugsforening. Ved Bøgeskov var en vindmølle, som kaldtes "Lykkensprøve", men så vidt jeg ved, er den nedbrændt og ikke genopført. En nyere gård tæt vest for møllen kaldes "Bøgeskovgård". Den blev opført af sognefoged Markus Ousen, der også en tid var ejer og bruger af møllen. Nogle af de oplysninger, jeg har om slægten ,,Lomholt', er tagne af en stamtavle over denne slægt, udarbejdet af overlærer Lomholt ved Viborg Katedralskole.

I "Trap Danmark" III. udgave opgives sognets areal 1896 til 4051 tdr. land med 283 tdr. hartkorn. Indbyggerantallet var 1801 : 469, 1840: 722, 1860: 927, 1890: 919 og 1901: 830.

Sognepræster i Vejlby:

Indtil Fredericia by anlagdes var Vejlby sogn annex til Ullerup, og sognepræsterne boede da på præstegården i Pugdal.
Da Ullerup kirke og præstegård flyttedes til Fredericia, blev Vejlby annex hertil, og Vejlby havde så indtil 1901, da sognet fik sin egen sognepræst, præster sammen med Trinitatis sogn i Fredericia og Ullerup. Sognepræsten i Vejlby, der tillige er kapellan ved Trinitatis Kirke, bor i Fredericia.

Sognepræster i Vejlby siden 1901 har været:

1. H. Chr. Krog, f. 1867. Præst her til 1912, da han forflyttedes til København.
   
2. Holger Petersen, f. 1877. Blev sognepræst her i foråret 1912.

Degne og Skolelærere:

1. Christen Lauritsen var 1641-60 bruger af et bol i Tved.
   
2. Frederik Nielsen toft var degn 1690. Han var søn af Præsten i Bredstrup og blev begravet 11. juni 1726 under kirkegulvet omtrent lige ud for den øverste mandfolkestol. Ved kongelig reskript af 24. oktober 1727 blev degnekaldet tillagt 3. lektiehører ved Fredericia latinskole.
3. Henrik Dreyer var vist den første lærer, der boede i den i 1721 opførte kongelige skole i Egeskov. Han var født 1680 og blev begravet St. Mikkelsdag 1752, 72 år gl.
   
   
4. Anders Hansen, der var lærer fra 1752 til sin død i august 1790, var født 1717. Han var gift med Ane Pagh, datter af gmd. Jens Hansen Pagh i Trelde. Anders Hansen byggede 1768 skolens lade. Han blev begravet d. 30/8 1790 tæt øst for våbenhuset.
5. Laurs Nielsen Bredahl var lærer fra 1790 til sin død 1817. Han var født 1762 og var gift med sin formands enke. Han blev begravet d. 30/3 1817 tæt øst for våbenhuset.
6. Christian Frederik Bondesen var lærer og kirkesanger fra 1817 til sin død 1516 1821. Før han kom til Egeskov, havde han været lærer i Ammitsbøl. Han blev begravet den 19de Juni 1821 i det nordvestre Hjørne af Kirkegården. Ved sn død var han 37 år gl.
7. Hans Frank var lærer og kirkesanger i Egeskov fra 12/9 1821 til sin død d. 2/3 1860. Han blev kaldet af biskoppen i Ribe, og man siger, at bispen gav ham embedet, fordi Frank havde lovet ham at ægte en pige, som tjente hos bispen, hvor hun var kommen galt afsted. Efter at Frank var kommen i embedet, blev han ked af løftet, skønt pigen allerede havde ladet føre nogle møbler til skolen, bl. a. et gammelt stueur, og han giftede sig med en anden. Frank var indtil 1. maj 1847 lærer for hele sognet, men da tiltrådte lærer Barsø det nyoprettede embede i Trelde. 1. januar 1859 udnævntes lærer Frank til dannebrogsmand. Hæderstegnet overraktes ham d. 3/2 af amtmanden, Orla Lehmann i Vejle, i overværelse af provst Bojsen, flere præster og lærere samt en talrig forsamling. Overleveringen skete i kirken. Frank døde 1860 og blev begravet d. 9/3 1860. Han havde flere børn, der bosatte sig på egnen.
8. Niels Jagd var lærer og kirkesanger i Egeskov fra 30/4 1860, til han den l.e januar 1904 fratrådte med pension. Før han kom til Egeskov, havde han været lærer i Bastrup. Jagd fik efter sin afgang fra skolen dannebrogsmændenes hæderstegn. Han levede nogle år i Fredericia. Flere af de gamle beboere i Egeskov var yndere af et slag kort og en "lille sort". Jagd var ofte deltager i deres lag.
9. S. P. N. Sejr blev Jagds eftermand i embedet. Han kom fra Trelde, hvor han i nogle år havde været lærer. Lærer Sejr er anden gang medlem af sognerådet, han har i mange år været formand for sygekassen og i nogle år for lærerkredsen i Fredericia. I hans embedstid er skolen omhygget, og siden dette er sket, er der ved skolen tillige ansat en forskolelærerinde. Også ved Trelde skole, der som nævnt byggedes 1847, har i flere år været ansat en forskolelærerinde.

Rytterskolen:

Om skolebygningen har lærer Frank bl.a. skrevet følgende i en bog, der ligger i skolen :
"Skolehuset". Dette var en af de af kong Frederik d. 4de opbygte 240 skoler. Den var i året 1821 endnu i mådelig stand, med forfaldne indvendige vægge, blyvinduer, kostald og lade i de østre to fag. læsestuen midt i huset, men har siden modtaget følgende forbedringer:

1. I året 1824 blev læsestuen efter skoledirektionens tilladelse flyttet til de tre vestre fag af bygningen, og de øvrige 6 fag indrettet til beboelse, men blot på lærerens egen bekostning, da skolekommissionen ikke ville indvilge i denne forandring. Dog fik læreren i frivillige bidrag 54 rdl. sedler, men dette udgjorde ikke 1/3 af bekostningen. Der blev anskaffet 2 nye døre, 1 gadedør, bræddegulv i 3 værelser, i stedet for at at der før kun var i 1, ny ovn og skorsten blev opført, og alle skjærvægge ommurerede og nyopførte.
   
   
2. I året 1827 blev læstestuen omdannet med borde efter indbyrdes undervisning. Borde og Bænke blev fastsømmede på egepæle nedgravede i jorden, og 2 fag vinduer indsatte i vestre ende.
   
   
3. I året 1838 blev et stort fag tilbygget vestre ende af læsestuen, og denne indrettet under pastor Gamborgs forsorg med fjællegulv og løse borde med vedheftede bænke og et nyt catheder til læreren, så den nu blev særdeles god.
   
   
4. I året 1841 blev anskaffet en ny Gadedør, og i dette og de følgende 2 år blev nyt Loft oplagt over hele Bygningen.
   
   
5. I året 1844 blev anskaffet 2 nye døre til forstuen, 1 dør til køkkenet, 2 fag nye vinduer i dagligstuen, 1 fag i sovekammeret, i ny loftstrappe samt nyt fodstykke under en del af ladens nordre side, og desuden blev brøndkarmen repareret.
   
   
6. I året 1845 blev tilbygget 2 fag ved skolehusets østre ende, de indrettedes til gæstestue og gæsteværelse.
   
   
7. I året 1846 tilbyggede læreren på egen bekostning en kube (kove) til brændehus ved ladens østre ende, og en lignende kube til svinesti, også på lærerens bekostning, var i året 1842 bygget ved vestre side. Disse to kuber ere altså lærerens eller familiens ejendom, hvis sognet ikke indløser dem. Begge har kostet 50 rdl.
   1862 blev taget omlagt og fornyet på den søndre side.

Lærer Sejr har meddelt, at den gamle skole blev nedbrudt 1907-08, og en ny, stor og tidssvarende skole med bolig til lærer og forskolelærerinde samt 2 klasseværelser blev opført på den gamles plads.

Jeg var lærer i nabosognet, da der forhandledes om, hvor den ny skole skulle bygges, og jeg mindes, at en del holdt på den gamle skoles plads, andre var stemte for, at man skulle købe den nu nedlagte fattiggård i Tved og indrette skole der, nogle ville have den et andet sted. De, der ville have skolen flyttet, talte bl.a. om, at drikkevandet ved den gamle skole var mindre godt.
Skolen i Trelde ligger østlig i byen. Denne skole er også ombygget siden den første gang opførtes. Den gamle skolebygning benyttes nu kun til beboelse, og til skolehus er der for få år siden opført en bygning tæt vest for denne.

Lærere i Trelde til 1918:

Af Lærere i Trelde kan nævnes:

1. Jens Pedersen Barsø, der den 1/4 1847 blev kaldet til lærer ved skolen. Han var da lærer i Tågelund og Bølling i Egtved sogn. Han var født i Smidstrup, hvor hans fader var lærer. Mens Barsø var i Trelde, indrettede han et saltkogeri. I 1859 blev han forflyttet til Bredstrup, hvor han i mange år var lærer og kirkesanger. Han blev dannebrogsmand og døde i en høj alder 15/5 1911 hos sin steddatter, der er gift med gårdejer Jørgen Jensen i Stallerup. Barsø var en god fortæller, og han har fortalt mig flere ret interessante historier fra egnen. 2 af hans sønner har været lærere. Ole i Almind og Ditlev i Eltang.
   
2. Hans Schiøth, f. 1821, var, før han kom til Trelde, lærer i Vester. I Trelde var han i mange år. Hans kone var en datter af gmd. Jens Andersen Fischer i Starup.
   
3. S. P. N. Sejr, r. 11/4 1862, var hans eftermand, han var i Trelde fra 1892 til 1904, men blev så Jagds efterfølger som lærer og kirkesanger i Egeskov.
   
4. Sejrs eftermand var Niels Peter Nielsen fra Horne i Vendsyssel, fra maj 1904 til hen på året 1909.
   
5. Søren Asgård fra Vonsild, fra 1909 til 1916
   
6. Laurids Lauridsen fra Vonsild kom til Trelde i foråret 1916.

Sognerådsformænd til 1918
Af formænd for Vejlby sogneråd kan nævnes følgende:

1.	Gårdejer Hans Frank, Trelde	1/1 1878 - 1/1 1880
2.	Søren Jensen, do.	1/1 1880 - 1/1 1884
3.	Søren Skytte, do.	1/1 1884 - 1/1 1886
4.	Jeppe Madsen Jepsen, Trelde	1/1 1886 - 1/1 1890
5.	Niels Markussen Linnet, Vejlbygård	1/1 1890 - 1/4 1890
6.	Hans Ladegård, Trelde	l/4 1890 - 1/1 1892
7.	Jeppe Madsen Jepsen, do.	1/1 1892 - 1/8 1892
8.	Jens Hansen Bjerrisgård, Egeskov	1/9 1892 - 1/1 1894
9.	Peder Jensen, Trelde	1/1 1894 - 1/1 1897
10.	Søren Skytte, do.	1/1 1897 - 1/1 1898
11.	Markus J. Ousen, Egeskov	1/1 1898 - 1/1 1901
12.	lærer S. P. N. Sejr, Trelde	1/1 190 l - 1/1 1904
13.	Gårdejerjens H. Bjerrisgård, Egeskov	1/1 1904 - 1/1 1905
14.	Husmand Kristen Madsen, Trelde	1/1 1905 - 1/1 1906
15.	Gårdejer Niels Skytte, Trelde	1/1 1906 - 1/1 1907
16.	Søren Lassen Jensen, Vejlby	1/1 1907 - 1/1 1909
17.	Peter Frank, Trelde	1/1 1909 - 1/4 1910
18.	Mads Peter Geertsen, Egeskov	1/4 1910 - 1/4 1914
19.	Jens Madsen Jensen, Trelde	1/4 1914 - 1/4 1917
20.	Mads Peter Gertsen, Egeskov	1/4 1917 -

Sognefogeder frem til 1918:
Af sognefogder kan nævnes:

1. Lauge Nielsen i Vejlby, ca. 1760 -70.
   
2. Mads Laursen Hviid, Vejlby, ca. 1830-50.
   
3. Søren Ousen i Trelde, død 25/3 1871.
   
4. Hans Frank, Trelde, til 1884.
   
5. Hans Ladegård, Trelde, til 1901.
   
6. Søren Skytte, Trelde, til 21/7 1904.
   
7. Markus Ousen i Egeskov fra 21/7 1904.
   
   

   ---

   Legater:
   

   1. Søren Nielsen Lassens Legat, stiftet 1866. Gårdejer Søren Nielsen Lassen i Trelde, f. 1808, død 1867. Legatet er på 1000 kr., og renten deraf uddeles årlig til trængende udenfor fattigvæsenet.
      
   2. Peder Hansen Lomholts Legat stiftet 1882. Gårdejer Peder Hansen Lomholt i Trelde, f. 1797, d. 1868. Legatet er på 1000 (?) kr., og renten der af uddeles til trængende uden for fattigvæsenet. P. H. Lørnholt var gift 2 gange, først med Dorthea Jensdatter Ousen og efter hendes død 1846 med Kirsten Jepsdatter Ousen 1851. En søn af første ægteskab var gårdejer Jens Ousen Hansen Pedersen Lomholt, Anelyst.
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   

   ---

   I Trap Danmark opgives sognenes skovareal 1902 således: Gaverslund 1434 tdr. l., Vejlby 1180 tdr., Vinding 554 tdr., Smidstrup 482 tdr., Skærup 267 tdr., Gårslev 207 tdr., Tavlov 102 tdr., Erritsø 143 tdr., Pjedsted 142 tdr., Fredericia 120 tdr., Ullerup 90 tdr., Bredstrup 44 tdr.

   ---

   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   Kilde: Adler: Ribe, og præsteberetningen fra 1766.

   ---

   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   I gamle I Jobs. Steenstrups Bog "De danske Stednavne" ser jeg, at endel betyder jord eller skov, som haves i særeje.

   ---

   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   De er endnu synlige.